Øresund og havmiljø ved Helsingør

Siden 1932 har det været forbudt at fiske med bundtrawl i Øresund, som af den grund er blevet til et unikt naturområde. Før 1980’erne kunne Øresund blive omtalt som ”Pløresund”, men vandet blev meget renere siden.

Indholdsfortegnelse

”Regnskoven” i Øresund

I særlig grad er Disken blevet betragtet som et meget vigtigt naturområde i Øresund med et enestående havmiljø. Disken er en stor aflang grund mod syd ud for området omkring Snekkersten (omtalt nærmere i dette leksikon). Det har dannet grundlag for at fungere som spise- og ynglekammer for Øresunds rige fiskeliv. Det vil sige både som fødesøgningsområde for en lang række fisk og havdyr, som gydeområde og som opvækstområde for fiskeyngel. Disken er blevet kaldt ”regnskoven” på grund af sine enestående vilkår for bl.a. fiskeyngel. En af de vigtigste forudsætninger for, at livet i Øresund er så rigt og unikt er en havbund, der med sit miljø af blandt andet muslingeskaller og anden vækst er helt afgørende for fiskebestanden i Øresund på et område, hvor netop ynglen foregår. Hvert år har området samlet store mængder fladfisk, den truede ål og mange andre fisk, dyr og planter.

Sandsugning på Disken og Lappegrunden

Før i tiden var den mindste dybde på grunden Disken sydøst for Helsingør 9,2 meter og på Lappegrunden nord for Helsingør 3,2 meter. I 1970’erne begyndte private entreprenører at hente materialer ”til daglig brug i lokalområdet” på grunden Disken såvel som på Lappegrunden.

Lappegrunden var udsat for en omfangsrig sandsugning i foråret 2013, hvor det blev anslået, at omkring 10 meter af havbunden blev suget væk. Før i tiden var den mindste dybde på 3,2 meter. Sandsugningen var hidtil foregået uden problemer, gradvist og i små overskuelige mængder lige indtil foråret 2013, hvor Lappegrunden blev udsat for en omfangsrig sandsugning. Her blev det anslået, at omkring 10 meter af havbunden blev suget væk under sidste sandsugning. Turen kom til Disken i december 2013 og januar 2014. Så store mængder sand blev suget op i løbet af disse måneder, at vanddybden på Disken faldt fra 7,5 til mellem 12 og 16 meter. Det særligt store behov skyldtes udvidelse i Københavns Nordhavn og anlæggelse af en krydstogtkaj.

”Regnskovens” død

Den voldsomme sandsugning har haft vidtrækkende konsekvenser for den fremtidige fiskebestand. Især Disken er blevet væsentligt reduceret med den voldsomme sandsugning. En markant del af den gamle, store og berømte fiskebanke og ankerplads Disken er simpelthen blevet suget op. De voldsomme indvindinger af sand har haft store konsekvenser. Dykkere kunne i juli 2014 konstatere, at Disken var helt død efter udtømning. Fagfolk er af den opfattelse, at det visse steder kan tage i hvert fald op til 20 år at genoprette de gode vilkår for fiskene, nogle steder måske endnu længere tid.

Debat om sandsugning

En forsker fra Øresundsakvariet i Helsingør, en afdeling af Københavns Universitet, udtalte sig med stor bekymring i en artikel fra Helsingør Dagblad af tirsdag d. 28. januar 2014. Adskillige artikler om emnet fulgte. Den lange og heftige debat, et samarbejde med Sverige samt en protestsejlads med afslutning på Christiansborg i slutningen af marts 2014 resulterede i, at sandsugningen på Lappegrunden foreløbig blev stoppet, selvom kvoten ikke var opbrugt.

Begrænset sandsugning eller forbud?

En bekendtgørelsesændring fra april 2015 satte begrænsninger for hvor store mængder råstoffer, der må indvindes om året i hvert enkelt område. Råstofloven blev ændret på en sådan måde, at det blev muligt at stoppe for indvinding af råstoffer i Øresund, hvis det ikke foregik på en bæredygtig og miljømæssig forsvarlig måde. En undersøgelse omkring påvirkningen af miljøet i forbindelse med udvinding råstoffer i havet blev iværksat. Formålet var at afklare, om der var grundlag for at begrænse eller helt forbyde indvinding af råstoffer i Øresund. Den færdige undersøgelse viste, at råstofudvindingen Disken og Lappegrunden har haft en negativ effekt på miljøpåvirkningen lokalt inden for indvindings områderne.

Svar på undersøgelse og erklæring

Herefter udarbejdede 14 danske og svenske kommuner, bl.a. Helsingør Kommune, Länsstyrelsen Skåne samt en række NGO’er en fælles erklæring, stilet til den danske og svenske regering. Den opfordrede de to lande til at gå sammen og indgå en ny fælles aftale om en langsigtet beskyttelse af Øresund. Erklæringen blev offentliggjort i maj 2017, og Miljøstyrelsens svar på erklæringen forelå i juni 2017.

Trods miljøundersøgelsens konklusion så man ikke nogen grund til at foretage ændringer på de eksisterende planer om råstofudvinding, da intet tydede på, at råstofudvindingen har medført en negativ påvirkning af Øresund generelt. Behovet for råstoffer til boligbyggeri og anlægsprojekter i hovedstadsområdet byggeprojekter vejede tungt og den tætte afstand til hovedstadsområdet ligeledes. Dog skulle udvindingen af råstof ske under hensyntagen til miljøet og i balance mellem naturbeskyttelse og muligheder for erhvervs- og fritidsaktiviteter. Konklusionen var således, at sandsugningen ville fortsætte.

Nyt forsøg

Sagen vakte stor bekymring. Den radikale folketingsgruppe fremsatte i november 2017 et beslutningsforslag i Folketinget om at etablere et beskyttet naturområde i Øresund med håb om en fælles beslutning i Danmark og Sverige om etablering af en marinpark. I fællesskab forsøgte man at opnå den højeste beskyttelse af Øresund som biosfæreområde ved at sende en ansøgning til UNESCO.

I Sverige pressede miljøministeren på i december 2017 for at få sandsugning i Øresund fuldstændig forbudt – med henvisning til den store skade, som sandsugningen har forvoldt på et meget stort område. Miljøstyrelsen og den danske miljøminister afviste et forbud. Det påpegedes dog, at udvindingen skal foregå på en bæredygtig og miljømæssig forsvarlig måde. I forbindelse med afvisningen henvistes til det store behov for råmaterialet og vigtigheden af, at udvikling og udbygning af Københavnsområdet fortsat kan finde sted, bl.a. til Metrobyggeri og udbygning af Nordhavnskvarteret.

Endeligt stop for sandsugning

Efter en årelang kamp lykkedes det i november 2015 at fremkomme med en bekendtgørelse, som satte en stopper for nye tilladelser til sandsugning i Øresund. Samtidig betyder bekendtgørelsen, at en strækning på 100 kilometer i Øresund gøres til EU-beskyttet havområde. Sandsugning er herefter under afvikling og vil enkelte steder fortsætte frem til 2025.

Fredning og havpark

Sandsugning og iltmangel i Øresund har de senere år afsløret mærkbare problemer med havmiljøet i Øresund. Sandsugningen har efterladt dybe huller og ødede områder uden liv. Bedre blev det ikke af, at en mistanke blev til vished: gennem 5 år var der udledt grovrenset spildevand i Øresund fra København og Gentofte Kommune – i øvrigt også fra Helsingør Kommune. Udsigten til at en større mængde var på vej fra Københavns Kommune skabte ophidselse, debat og affødte talrige protester, og udledningen blev sat i bero. Som sandsugning har også udledning af urent spildevand store konsekvenser for havmiljøet.

Sagen om spildevand satte i sommeren 2020 fart i udarbejdelse af et fælles dansk/svensk beslutningsforslag om at beskytte Øresund: fredning af farvandet og at gøre det til en marin nationalpark eller havpark. I afsnittet "Nyt forsøg" oven for omtales et tiltag i 2017, som imidlertid ikke blev til noget. Med et klart politisk flertal havde forslaget denne gang mere tyngde. Et resultat forventes i efteråret 2020 og kendes derfor ikke i skrivende stund (juli 2020).

Kilder til artikel

Forfatter til denne artikel har stykket den sammen ved at hente stof fra mange forskellige kilder med kortfattet information, ikke mindst en række artikler fra Helsingør Dagblad. At nævne disse er ikke fundet hensigtsmæssigt. 