Første 1. maj i Helsingør

Første 1. maj i Helsingør

Indholdsfortegnelse

Industrialisering

Etableringen af Mads Holms jernskibsværft i Helsingør i 1882 blev den afgørende start på industrialiseringen i Helsingør. Her havde vareproduktion ellers hidtil været præget af små håndværk. Ansættelsesforholdene i håndværkene var stadig præget af en laugstruktur (ophævet i 1857 ved Næringsfrihedsloven), der omfattede mester, svende og lærlinge med meget indarbejdede krav til kvalifikationer og lønninger; denne blev nu udsat for en stor udfordring, da industrien ud over faglært arbejdskraft også ansatte ufaglærte, og dermed blev der åbnet op for en helt ny situation i forhold til ansættelsesforhold og lønninger. De manglende kvalifikationskrav til den ufaglærte arbejdskraft betød en langt løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejderen kunne let erstattes af den ledige arbejdskraft, der fra landbruget søgte ind mod byerne. Derfor havde den ufaglærte arbejder ofte meget dårlige arbejdsvilkår, således at der blev talt om en proletarisering af arbejdskraften.

Arbejderbevægelsens opstart i Helsingør

Inspiration fra Tyskland og Frankrig satte gang i en dannelse af socialistiske arbejdersammenslutninger i Danmark; i 1872 dannede Louis Pio, Harald Brix og Povl Geleff Den Internationale Arbejderforening for Danmark. Nævnte Povl Geleff talte samme år i Helsingør ved et offentligt møde. Dette inspirerede lokale kræfter til stiftelsen af den første socialdemokratiske forening i Helsingør, som dog i første omgang hurtigt lukkede på grund af pres fra højre-kræfterne i byen. Foreningen genstartedes i 1885. Også den faglige bevidsthed fulgte med de socialistiske tanker. I 1884 dannedes Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening i Helsingør, men efter pres fra Værftets direktør, der ikke ønskede organiserede arbejdere ansat, svigtede opslutningen omkring foreningen. Arbejderne fik valget mellem afskedigelse eller udmeldelse.

Fagbevægelse

I 1887 fik et nyt initiativ af smed Fritz Weber bedre tag i arbejderne. På generalforsamlingen den 30. juli samme år var 37 medlemmer tilsluttet, og regnskabet balancerede med 14 kroner. Den 7. august blev der afholdt et arbejderstævne i Helsingør. Det var planlagt til at skulle finde sted i Kongens Have ved Marienlyst slot, men det højre-dominerede byråd og politimester Høst modsatte sig dette, og stævnet blev i stedet afviklet på en mark bag haven. Det blev en stor folkefest med tilslutning af mere 3000 arbejdere fra både det lokale område samt København og Helsingborg. Og stævnet satte gang i en stigende optimisme hos arbejderne i Helsingør. 1. februar 1888 dannedes en lokal faglig fællesorganisation. Til den stiftende generalforsamling deltog 325 deltagere fra Socialdemokratisk Forening, Snedkernes Fagforening, Arbejdsmændene, Skomagerne samt Smede- og Maskinarbejdernes fagforening. Fællesorganisationen for fagforeninger i Helsingør omfattede i år 1900 omkring 20 fagforeninger. Styrken i arbejderorganiseringen viste sig også i konflikter på værftet i henholdsvis 1888 og 1889, der resulterede i uro og strejke blandt arbejderne.

Behov for et samlingssted

Muligheden for at have et sted at forsamles var præget af modstand fra beværtninger og ejere af mødelokaler på grund af påbud fra politimesteren. Fritz Weber tog initiativ til dannelsen af Arbejdernes forsamlingsbygning til erhvervelse af dansesalonen Babylon i Søstræde igennem indsamling blandt arbejderne. I 1889 blev købet realiseret, og Folkets Hus opstod.

Socialdemokratiet

Fagbevægelsen og Socialdemokratiet var én bevægelse - arbejderbevægelsen. De to enheder var hinandens forudsætninger, og de udviklede sig parallelt. Det handlede om at opnå politiske resultater til gavn for arbejderne og deres familier. Og også byens, kommunens og statens udvikling var arbejderbevægelsens mål. I 1896 blev formand for Socialdemokratiet i Helsingør og formand for Fællesorganiseringen Christian Rasmussen valgt til Folketinget. Med stemmerne 1077 mod Højres repræsentants 1059.

Første maj

1. maj var i Danmark oprindelig en gammel forårsfest, også kendt som Valborgsdag. I forhold til arbejderbevægelsen så var det australske arbejdere der første gang brugte dagen, da de i 1856 opnåede ottetimers arbejdsdagen. I 1880'erne gjorde amerikanske arbejdere 1. maj til en kampdag for ottetimersdagen, og i Paris holdtes i 1889 to internationale arbejderkongresser, som ligeledes vedtog en international kampagne for ottetimers dagen. På amerikansk forslag valgtes 1. maj. Og siden 1890 har arbejderbevægelser rundt omkring i verden fejret første maj med demonstrationer i gaderne, møder, taler og fest.

Første maj i Helsingør

Helsingør var tidligt ude med i en markering af 1. maj, da man her fulgte den internationale ide i allerede i 1890, og ligeledes med en parole om en ottetimersdag. Dagen fik en dramatisk optakt, da Mads Holm, direktøren på værftet, sammenkaldte værftsarbejderne og holdt en tale, hvor han lovede arbejderne 1000 kr. til arbejdernes sygekasse mod, at de boykottede demonstrationen. Formanden for Smede- og maskinarbejdernes fagforening, Fritz Weber, opfordrede til gengæld arbejderne til ikke at tage imod pengene, og kun 30 ud af 1000 arbejdere skal være blevet væk. I alt 1500 samledes under bannere på en mark ved Sommariva på Nordre Strandvej. Ønsket om at benytte Marienlyst slotspark var igen blevet mødt med afslag af byrådet, der var besat med Højre-politikere. Desuden så havde arbejderne forbud mod at demonstrere i indre by.

For at imødegå demonstrationen, så havde politimesteren indkaldt samtlige betjente til tjeneste 1. maj, ligesom at garnisonen på Kronborg var sat i alarmberedskab. Kommandanten havde sendt en deling soldater til bevogtning af militære hospital i Fiolgade, ligesom at soldater blev sat til at befæste porten ind til Kronborg.

Første maj mødet forløb dog uden episoder. Parolen om en ottetimers arbejdsdag blev dog ikke opfyldt i mange år fremover. En arbejdsdag på 13 timer fra 6-19 i 1890 var dog ved århundredskiftet blevet nedbragt til 58 i stedet for 78 timer ugentligt.

Kommentar i Helsingør avis

I Helsingør Avis kunne man den 3. første maj 1890 læse følgende kommentar til 1. maj demonstrationen: ”Som man kunne forvente, er den med så megen brask og bram iscenesatte majdemonstration bleven en komplet fiasko for socialisterne. Ifølge indløbne efterretninger er parolen om, at alt arbejde skulle nedlægges den første maj, kun blevet fulgt i af et mindretal af arbejdere, og man har altså ikke opnået sin hensigt at imponere de øvrige samfundsborgere. Derimod vil demonstrationen direkte være til skade for socialisterne selv. Det er jo nemlig et skridt, ved hvilket de forlade forhandlingsvejen og opstille den brutale magtanvendelse som den måde, hvorpå arbejderspørgsmålene løses, hvorfor en sådan demonstration på en selvtagen fridag kun stemmer med de revolutionære men ikke med de reformsøgende socialisters standpunkt.”

Litteratur

Tom Danielsen: og i 100 år var vi fællesSiDonten 1887-1987. Udgivet i anledning af Specialarbejderforbundets Helsingør afdeling 100 års jubilæum 1987. 1987.

Bent Jørgensen: Alle er vi smede. Udgivet i samarbejde med Metal Helsingør. 2006.

Kenno Pedersen: Smedene i Helsingør. 1887-1987. 1987.

Helsingør Avis 3. maj 1890.