Hornbæk Vandværk

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Hornbæk Vandværk 2005

Den 10. januar 1906 blev Hornbæk Vandværk stiftet. Den stiftende generalforsamling blev holdt påHornbæk Kro i overværelse af omkring 50 interessenter. Vandværkets første formand blev købmand L.J. Hahnemann, 1906 -1929. Baggrunden for ønsket om et vandværk var, at det mondæne feriested Hornbæk, der udviklede sig med lynets hast, ikke længere kunne forsvare at borgere og landliggere ikke havde noget så indlysende bekvemt og naturligt som indlagt, rent vand. Desuden var Hornbækbanen under anlæg, og det ville være af stor betydning, om der kunne etableres en praktisk og sikker vandforsyning til damplokomotivernes kedler.

Hornbæk Vandværk blev opført på i 1906 på en lille grund sydøst for Brünniches klinik, det nuværende Hotel Bretagne på Holmegaardsvej.

I 1921 købte vandværket et 504 m2 stort grundstykke ned til Hornbæk Sø, mellem søen og Hornbækbanen for 2.500 kroner. Her opførte man Hornbæks nye vandværk.

I 1940 udvidede vandværket med nabogrunden på 690 m2. På grunden lå huset "Væverstuen". Den gang en sommerbolig. Idag bolig for vandværksbestyreren.

Hornbæk Vandværk har ejet Hornbæk Sø siden 1941.

Litteratur

Lars Bjørn Madsen: Hornbæk Vandværk 1906 - 2006. Historien om byens vandværk og Hornbæk Sø. 2006.

Eksternt link

www.hornbaekvand.dk

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.