N. Christensens Vej
Helsingør Byråd vedtog på sit møde den 18/10 1906, at tre nye veje anlagt af particulier A. Munck på dennes ejendom "Hannedal" skulle benævnes Læssøvej (nuværende stavemåde Læssøesvej), N. Christensens Vej og L. Muncks Vej. Particulier A. Munch ønskede med navnet N. Christensens Vej at mindes sin svigerfar. Kommunen fandt navnet " et vel almindeligt Navn for en Vej", men da navnet var "særlig ønsket af Ansøgeren", godkendte man det.
På byrådets møde den 22/9 1924 vedtog man dels nye navne på en lang række gader og veje dels en række navneforandringer på allerede navngivne veje. Der skulle udarbejdes et folkeregister, og man kunne derfor ikke have nogle unavngivne veje, hvorpå der lå eller ville komme til at ligge bygninger. Ved den lejlighed vedtog man at N. Christensens Vej skulle ændre navn til Niels Juels Vej.
KIlder
Uddrag af Helsingør byråds forhandlinger. 18/10 1906. Side 63 samt Uddrag ... 22/9 1924. Side 18
Helsingør Dagblad 16/9 1924
