Rakkerrenden

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Rakkerrenden

Rakkerrenden er navnet på den kløft i kystskrænten nord for Marienlyst Slot, der forbinder Opheliavej med Gl. Hellebækvej. Den har navn efter rakkeren - eller natmanden, som han også kaldtes - der besørgede byens renovationsarbejde, slagtede ådsler og tillige var skarpretterens håndgangne mand. Rakkeren var så ringeagtet, at han helst skulle bo så afsides som muligt. Hans hus lå for foden af Rakkerrenden, i området ved det nuværende Hotel Marienlyst, og dette såkaldte Natmandens Vænge var angiveligt hegnet mod byen af et gærde af hesteknogler, så ingen skulle være i tvivl om, at her boede rakkeren eller natmanden.


Da kronprins Frederik (senere kong Frederik den Sjette) ønskede at tage ophold på Marienlyst Slot, blev rakkerens hus flyttet helt væk fra byen, ud til Esrumvej, og Natmandens Vænge efterfølgende opkøbt af kongen og lagt ind under Marienlysts jorder. Rakkerrenden dannede afløb fra de nu udtørrede søer, Marienlyst Dam og Kongedammen, oppe på markjorderne, og en del af vandet blev, via rørledninger af pommersk fyr samlet med blymuffer, ført ind til det af Frederik den Anden opførte lysthus Lundehave, der i 1759-64 blev ombygget til det nuværende Marienlyst Slot, som fortsat gjorde brug af Rakkerrendens vand til såvel køkkenet som til haveanlæggets bassin og fontæne.

Til formålet anlagde man tre med dæmninger opstemmede damme i Rakkerrenden. Dæmningerne var forsynet med »græstrapper« så vandet gennem en åbning i dæmningen vældede ned fra dam til dam og videre gennem en bæk ud i Øresund. Fra den øverste dam førtes noget af vandet gennem førnævnte rørledninger til Marienlyst. Den nederste dam lå, hvor nu Hornbækbanen og en del af Petersborgs have findes. Ved den mellemste dams nordside fandtes en kilde, Marie Kilde, der senere omdøbtes til Ophelia Kilde. Fra kilden løb vandet ud i dammen, der på et tidspunkt blev udstyret med en ø, kaldet »Hjerteøen«. I dag er Ophelia Kilde udtørret, og dammene forsvandt efter rørlægning af bækken i forbindelse med anlægget af Hornbækbanen i 1906.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.