Smithsvej
Smithsvej var navnet på den nuværende Ryesvej fra Kongevejen til Fredericiavej. Vejen havde sit navn i 1909, da Chris Gaardø blev født.
Helsingør Byråd vedtog på sit møde den 22. september 1924 at ændre navnet til Schleppegrellsvej, så den ligesom de omkringliggende veje var opkaldt efter betydningsfulde mænd fra 1848 og 1864.
4. februar 1935 blev navnet så ændret igen - denne gang til Ryesvej, samme navn som vejens forlængelse mellem Fredericiavej og Stubbedamsvej.
Kilder og litteraturhenvisninger
Helsingør Dagblad 28/4 1905 og 16. september 1924.
Chris Gaardø: Silde-Ludvig (Forening & Museum. 1993. Nr. 1)
