Helsingør Leksikon - Nye sider [da]

Sophie Brahe

Charlotte Fenger — Sat, 02 May 2026 15:30:42 GMT

Charlotte Fenger: Lille tilføjelse

Hun blev født 1556/59, flyttede til Helsingør senest 1616 og boede her indtil sin død i 1643. Hun købte eller byggede en gård der hvor '''Wibroes Bryghus''' ligger i dag, altså på hjørnet af [[Sophie Brahes Gade]] (som endnu ikke havde fået det navn) og [[Hestemøllestræde]], i byens nye og fornemme kvarter. Der er en [[mindeplade for Sophie Brahe]] på Wiibroes Bryghus ud mod Sophie Brahes Gade. Hun var adelig, begge hendes forældre var velhavende og havde høje stillinger, faren var rigsråd, moren var hofmesterinde. Hun blev gift med en adelsmand, fik en søn og blev tidligt enke. Hendes storebror var Tygo Brahe (Tycho Brahe).

===En usædvanlig kvinde===
Selvfølgelig fik Sophie Brahe en god uddannelse som barn og ung. Hun skulle jo som voksen kunne styre store jordejendomme, men den uddannelse indbefattede hverken naturvidenskab eller latin, og det var netop naturvidenskaben der interesserede hende. Nogen hjælp kunne hun få hos sin bror, Tyge, men han frarådede hende at kaste sig over astronomi og astrologi. Det var for svært for en kvinde, mente han.
Så Sophie måtte finde ud af det selv, og det gjorde hun. Hendes hovedinteresser var havekunst, kemi med medicinfremstilling for øje, astronomi og astrologi og slægtsforskning. Hun nåede så betydningsfulde resultater inden for astronomi og astrologi, at Tyge Brahe fremhævede dem og ville publicere dem. Desværre nåede han ikke at få dem trykt, og hans manuskript er forsvundet, så vi må tro ham på hans ord.

Sopie Brahe var også på andre måder en usædvanlig kvinde. Som ung enke mødte hun og forelskede sig en anden adelsmand, Erik Lange. De mødtes på Hven. Han var ikke noget godt parti, han dyrkede alkymi, gik konkurs og måtte flygte til Tyskland. Hun fulgte efter ham, og de blev gift i Tyskland. Han var så fattig at han havde måttet pantsætte sit eneste ordentlige tøj. Det måtte hun indløse inden brylluppet. Da han døde, fragik hun arv og gæld.

===Slægtsbog===
Da Sophie Brahe flyttede til Helsingør medbragte hun sin slægtsbog, en fortegnelse over danske adelsslægter. Den arbejdede hun videre på her i byen. Da hun døde var den på 900 sider. Denne slægtsbog er bevaret og en vigtig kilde til den danske adel frem til 1643.
Hun ligger begravet i Törrlösa Kirke i Svalöv kommune i Skåne.

===Eksterne links===
[https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Sophie_Brahe_-_Tycho_Brahes_s%C3%B8ster_og_hj%C3%A6lper Tycho Brahes hjælper og søster]

[https://tekstnet.dk/books/brahe-t_occasio-et-argumentum.da/001/ Anledning og synopse til det efterfølgende dansksprogede brev. Tycho Brahe om sin søster]

[https://nordicwomensliterature.net/da/2011/01/04/slaegtens-kreds-og-venskabets-tempel/ Slægtsbøger - heri bl.a. om Sophie Brahe]

[https://lex.dk/Tycho_Brahe Tycho Brahe]

[[Kategori: Personer]]

Doritte Nippers

Charlotte Fenger — Sat, 02 May 2026 14:38:07 GMT

Charlotte Fenger: Ny artikel, indskrevet for Birgitte Jørkov

Doritte Nippers er en af de ganske få 'almindelige' kvinder i Helsingør, som vi ved lidt om. Vi ved ikke hvornår hun blev født, hvem hun blev gift med eller hvor hun boede, men vi ved at hun var høkerske, dvs. en småhandlende, enke og at hun havde svært ved at styre sit temperament. Og så kunne hun skrive og tale sin sag. Hun døde i 1571. Hun blev brændt på bålet. Alt det ved vi fordi hun har sat sig spor i byens rådstueprotokoller.

===Første gang, anklaget og frikendt===
I 1551 blev hun anklaget for at rage uklar med en mand i byen og for at bryde de regler, der gjaldt for handel. Hun købte og solgte nemlig sine varer før de nåede byens torv. Det var strengt forbudt. Derudover anklagedes hun for ikke have betalt sin skat. Det var alvorligt. For betalte man ikke sin skat, havde man ikke ret til at handle, og Doritte levede af sin handel. Hun protesterer mod anklagerne ved at skrive et brev til byrådet. Hun skriver at anklagerne ikke passer. Hun har betalt sin skat.
I denne sag bliver hun frikendt.

===Anden gang, anklaget og frikendt===
I 1571 er den gal igen, og denne gang blander en trolddomsanklage sig ind i sagen. Hovedanklagen er dog at hun handler ulovligt og at hun skændes med andre, blandt andet øvrighedspersoner. Det der fælder hende, er at hun nægter at have skændtes med en mand 20 år før, men det står jo at læse i rådstueprotokollen at hun havde gjort det. Hun lyver altså, er ikke til at stole på, og derfor bliver hun dømt skyldig og brændt på bålet. Anklagen for trolddom bliver nævnt, men ikke fulgt op.

===Eksternt link===
[https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Doritte_Nippers Doritte Nippers]

===Litteratur===
[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:20978627?scrollToEdition=true Grethe Jacobsen: Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600. Det kongelige Bibliotek, Museum Tusculanum, 1995.]

[[Kategori: Personer]]

Birgitte Gøye

Charlotte Fenger — Sat, 02 May 2026 11:30:21 GMT

Charlotte Fenger: Rettelse

Hun blev født ind i den rigeste og mest magtfulde del af adelen. Hun blev født ca. 1511 og døde i 1574. Hendes far, Mogens Gøye, rigshovmester, og hendes mor, Mette Bydelsbak, ejede begge store godser.

Birgitte fik som barn og ung den bedste uddannelse en kvinde kunne få, først i [https://www.museumskanderborg.dk/ring-kloster Ring Kloster], siden som hofdame hos dronning Christine. Mens hun stadig var barn, blev hun trolovet med en adelsmand. Det var mod hendes egen vilje, og det trak ud med brylluppet. I 1540 krævede hun trolovelsen ophævet, hun lagde sag an, og hun vandt sagen fordi hun kunne påvise at trolovelsen var sket mod hendes vilje.

===Karmeliterhuset fra 1550-1554===
I 1544 giftede hun sig med [https://lex.dk/Herluf_Trolle Herluf Trolle]. Han var lige blevet udnævnt til lensmand på [[Krogen - borganlæg | Krogen]] og parret flyttede ind på borgen. Det var et ægteskab hvor parterne valgte hinanden. Herluf Trolle var nogle år yngre end Birgitte Gøye, og selvom han var adelig og ganske velhavende, så var hun langt den mest velhavende af de to.

I 1550 købte de [[Karmeliterhuset]], den lille en-etages bygning, hvor karmeliterne havde haft deres sygehus. De købte også den tilstødende grund helt ned til [[Sct. Anna Gade]], og så byggede de om og til så de fik en fornem byadelsgård. Det er den bygning, der ligger her i dag langs med [[Hestemøllestræde]]. Her boede de frem til 1554, hvor de flyttede vestpå til Græsegård (Frederikssund) og Hillerødsholm (Hillerød). Ved fraflytningen skænkede de bygården til Helsingør by med krav om, at der skulle oprettes en skole i bygningen.

I 1551 blandede Birgitte Gøye sig i en straffesag. Et ægtepar var blevet anklaget for tyveri. Hun gik i forbøn for konen, som endte med at blive benådet og bortvist fra byen, mens manden blev henrettet.

===Skoler og uddannelse===
Godt tyve år efter at Birgitte Gøye havde forladt Helsingør, tænkte hun stadig på at gøre godt, og hun skænkede 1000 guldgylden til byens fattige og hjælpeløse børn i skolen. Uddannelse lå hende meget på sinde. Hun skænkede også midler til en skole i Roskilde, og endelig oprettede hun og Herluf Trolle en skole, Herlufsholm, på deres gods i Næstved. De to første år var hun skolens leder.

===Husaltre i Skt. Olai===
De to små husaltre af alabast, der hænger på væggen i koret i [[Skt. Olai Kirke]], har Birgitte Gøye og Herluf Trolle skænket til kirken. Derudover skænkede de en pragtfuld messehagel og nogle stolestader. Messehaglen findes endnu i dag på Nationalmuseet.

Selvom Birgitte Gøye kun boede i ca. 10 år i Helsingør, satte hun spor som vi kan fortsat kan glæde os over.

===Eksternt link===
[https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Birgitte_G%C3%B8y Birgitte Gøye]

===Litteratur===
[https://bibliotek.dk/work/pid/870970-basis:138217973?scrollToEdition=true Grethe Jacobsen: Birgitte Gøye. En biografi. Gad 2024]

[[Kategori: Personer]]

Axeltorvs Apotek

Jørgen L. J. — Thu, 30 Apr 2026 09:39:27 GMT

Jørgen L. J.:

Ejendommen på hjørnet Groskensstræde 2A/Bjergegade 26 er opført 1967/68.

Her indrettedes Axeltorvs Apotek.