Forskel mellem versioner af "Aage Fischer"
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Cafeen var møbleret med runde borde med glasplader, hvorunder der lå kniplede servietter/små duge. Stolene var med rødt betræk. I loftet hang guldbelagte seksarmede lysekroner med små pergamentskærme. Hvis man klikker på fotografiet så det bliver større, kan man også tydeligt se de to spejlopsatser der dækker over varmeanlægget, og at der står to store kinesiske vaser på en marmorplade over varmeapparaterne. | Cafeen var møbleret med runde borde med glasplader, hvorunder der lå kniplede servietter/små duge. Stolene var med rødt betræk. I loftet hang guldbelagte seksarmede lysekroner med små pergamentskærme. Hvis man klikker på fotografiet så det bliver større, kan man også tydeligt se de to spejlopsatser der dækker over varmeanlægget, og at der står to store kinesiske vaser på en marmorplade over varmeapparaterne. | ||
| + | |||
| + | Efter fotografiet at dømme var indretningen ret stilfuld, og det ser ud som om cafeen har strakt sig ind i sidelængden af huset ud mod Grollowsstræde. | ||
| + | |||
Som noget helt nyt var der radio ved alle sofaer i cafeen - senere anskaffede man også en grammofon, så gæsterne havde mulighed for at ønske et bestemt nummer. | Som noget helt nyt var der radio ved alle sofaer i cafeen - senere anskaffede man også en grammofon, så gæsterne havde mulighed for at ønske et bestemt nummer. | ||
| − | Specielt lørdag/søndag leverede man isanretninger til | + | Specielt lørdag/søndag leverede man isanretninger til landliggerne i de store sommervillaer langs Strandvejen nord og syd for Helsingør. Isen blev bragt ud pr. bil af vognmand Sejer. Den blev transporteret i beholdere, som var afkølet med spansk salt (en grovkornet form for salt) og krystalis fra mejeriet i Strandgade. |
| + | |||
| + | Omkring 1940 må Aage Fischer have opgivet cafeen, fordi der på det pågældende tidspunkt åbnede et sæbe-og parfumeudsalg i ejendommen. Fischer overlod 1945 bageriet til F.J. Carstensen, der i 1950 gav stafetten videre til L. Wichmann, under hvis navn bagerforretningen eksisterede frem til dens ophør i 1991. | ||
| + | |||
| + | ===Litteratur=== | ||
| + | Povl Matthiessen: Fischers Konditori (Forening & Museum. 2008. Nr. 2. S. 10) | ||
| + | |||
| + | [[Kategori:Forretninger]] | ||
Versionen fra 21. jul 2008, 12:50
I begyndelsen af 1920'erne grundlagde Aage Fischer sit konditori i ejendommen Stengade 38. Forretningen var et rent konditori, og måtte ikke sælge franskbrød, morgenbrød og lign.
Til gengæld måtte en konditor fremstille chokolade, konfekture, is og marcipan, og forretningen inkl. cafe havde åbent fra tidlig morgen til kl. 10 om aftenen.
Cafeen var møbleret med runde borde med glasplader, hvorunder der lå kniplede servietter/små duge. Stolene var med rødt betræk. I loftet hang guldbelagte seksarmede lysekroner med små pergamentskærme. Hvis man klikker på fotografiet så det bliver større, kan man også tydeligt se de to spejlopsatser der dækker over varmeanlægget, og at der står to store kinesiske vaser på en marmorplade over varmeapparaterne.
Efter fotografiet at dømme var indretningen ret stilfuld, og det ser ud som om cafeen har strakt sig ind i sidelængden af huset ud mod Grollowsstræde.
Som noget helt nyt var der radio ved alle sofaer i cafeen - senere anskaffede man også en grammofon, så gæsterne havde mulighed for at ønske et bestemt nummer.
Specielt lørdag/søndag leverede man isanretninger til landliggerne i de store sommervillaer langs Strandvejen nord og syd for Helsingør. Isen blev bragt ud pr. bil af vognmand Sejer. Den blev transporteret i beholdere, som var afkølet med spansk salt (en grovkornet form for salt) og krystalis fra mejeriet i Strandgade.
Omkring 1940 må Aage Fischer have opgivet cafeen, fordi der på det pågældende tidspunkt åbnede et sæbe-og parfumeudsalg i ejendommen. Fischer overlod 1945 bageriet til F.J. Carstensen, der i 1950 gav stafetten videre til L. Wichmann, under hvis navn bagerforretningen eksisterede frem til dens ophør i 1991.
Litteratur
Povl Matthiessen: Fischers Konditori (Forening & Museum. 2008. Nr. 2. S. 10)