Forskel mellem versioner af "Christine Mølle"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede:Christine-mølle.jpg|right|thumb|Christine Mølle]]Den oprindelige '''Barkmøllen''', blev i sidste halvdel af 1700-tallet flyttet ind på den såkaldte Mølledamslod med [[St. Hans Kilde]] ved Møllebakken i Helsingør og derefter kaldt '''Christine Mølle'''. Møllen var da en stubmølle, men efter en brand i 1837 blev den opført igen som hollandsk mølle. | [[Billede:Christine-mølle.jpg|right|thumb|Christine Mølle]]Den oprindelige '''Barkmøllen''', blev i sidste halvdel af 1700-tallet flyttet ind på den såkaldte Mølledamslod med [[St. Hans Kilde]] ved Møllebakken i Helsingør og derefter kaldt '''Christine Mølle'''. Møllen var da en stubmølle, men efter en brand i 1837 blev den opført igen som hollandsk mølle. | ||
| − | Fra 1819 var | + | Fra 1819 var møller Rasmus Hansen ejer, eller snarere major Rasmus Hansen. Mølleren var nemlig vicebrandmajor og bar gerne den fornemme uniform. I hans tid voksede Christine Mølle til en betydelig forretning. I 1876 udvidedes med en dampmølle, og også møllens landbrug var anseeligt - et jordtilliggende på 30 tdr. land. |
| + | |||
| + | Den 19. august 1869 havde major Hansen været borger i Helsingør i 50 år. I den periode havde han, udover at være møller på Christine Mølle, været vicebrandmajor 1841-1962, borgerrepræsentant 1844-1850 og værge for Skt. Olai Kirke siden 1854. Byrådet vedtog da også at sende ham en lykønskning og takke for indsatsen. | ||
| + | |||
| + | Mange af officererne fra Kronborg kom i hjemmet, og en af dem, kaptajn Johan Olfert Fischer Høst giftede sig med en datter og overtog møllen ved Rasmus Hansens død i 1872. Høst døde allerede i 1878 og blev efterfulgt af Majus Bay, som drev møllen for enkefru Høst. I 1880 blev hele ejendommen imidlertid solgt til Emil Wiibroe, som drev virksomheden indtil møllen en nat i 1928 brændte. Kun den sodsværtede ruin var tilbage - og den fik lov at stå i ca. 20 år. | ||
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
Versionen fra 30. sep 2008, 19:10
Den oprindelige Barkmøllen, blev i sidste halvdel af 1700-tallet flyttet ind på den såkaldte Mølledamslod med St. Hans Kilde ved Møllebakken i Helsingør og derefter kaldt Christine Mølle. Møllen var da en stubmølle, men efter en brand i 1837 blev den opført igen som hollandsk mølle.
Fra 1819 var møller Rasmus Hansen ejer, eller snarere major Rasmus Hansen. Mølleren var nemlig vicebrandmajor og bar gerne den fornemme uniform. I hans tid voksede Christine Mølle til en betydelig forretning. I 1876 udvidedes med en dampmølle, og også møllens landbrug var anseeligt - et jordtilliggende på 30 tdr. land.
Den 19. august 1869 havde major Hansen været borger i Helsingør i 50 år. I den periode havde han, udover at være møller på Christine Mølle, været vicebrandmajor 1841-1962, borgerrepræsentant 1844-1850 og værge for Skt. Olai Kirke siden 1854. Byrådet vedtog da også at sende ham en lykønskning og takke for indsatsen.
Mange af officererne fra Kronborg kom i hjemmet, og en af dem, kaptajn Johan Olfert Fischer Høst giftede sig med en datter og overtog møllen ved Rasmus Hansens død i 1872. Høst døde allerede i 1878 og blev efterfulgt af Majus Bay, som drev møllen for enkefru Høst. I 1880 blev hele ejendommen imidlertid solgt til Emil Wiibroe, som drev virksomheden indtil møllen en nat i 1928 brændte. Kun den sodsværtede ruin var tilbage - og den fik lov at stå i ca. 20 år.
Litteratur
Laurits Pedersen: Helsingørs Møller og Møllere. (Fra Frederiksborg Amt, 1955) Birger Mikkelsen: Helsingør var møllernes by. (Helsingør Dagblad, 1964, 6. august)