Forskel mellem versioner af "Cykelbanen i Helsingør"

Linje 1: Linje 1:
  
[[[Helsingør fik også en cykelbane]]]
+
 
  
 
Danmarks første cykelklub, Dansk Bicykle Club, blev stiftet i 1881 i København. Et par år før var cykling blevet populært blandt københavnerne. Ikke alene til ture i skovene omkring byen, men også til den gamle leg: Hvem kommer først?  
 
Danmarks første cykelklub, Dansk Bicykle Club, blev stiftet i 1881 i København. Et par år før var cykling blevet populært blandt københavnerne. Ikke alene til ture i skovene omkring byen, men også til den gamle leg: Hvem kommer først?  
Linje 24: Linje 24:
  
  
'''Første cykelløb 1895'''
+
===Første cykelløb i 1895===
  
 
Premieren for cykelbanen fandt sted den 16. juni 1895. Vejret var flot til formålet. Omkring 5.000 mennesker fandt vej til denne store begivenhed. Udenfor stakittet stod hundredvis af gratis tilskuere. Omsætningen på totalisatorspillets første dag blev ca. 8.000 kr. Så nogen er gået hjem med en pæn gevinst i lommen - efter at klubben havde fået sin del af omsætningen.
 
Premieren for cykelbanen fandt sted den 16. juni 1895. Vejret var flot til formålet. Omkring 5.000 mennesker fandt vej til denne store begivenhed. Udenfor stakittet stod hundredvis af gratis tilskuere. Omsætningen på totalisatorspillets første dag blev ca. 8.000 kr. Så nogen er gået hjem med en pæn gevinst i lommen - efter at klubben havde fået sin del af omsætningen.
Linje 33: Linje 33:
  
  
'''Slut med cykelbanen'''
+
===Slut med cykelbanen===
  
 
I 1898 begyndte det at skrante for cykelbanen i Helsingør. Publikum besøgte ikke banen - og derved heller ikke totalisatorspillet, som var blevet det økonomiske grundlag for banens eksistens. Netop dette år blev der ikke arrangeret cykelløb på banen. Året efter forsøgte man igen. Der kom ca. 600 tilskuere, men allerede et løb14 dage efter havde kun 3-400 tilskuere.
 
I 1898 begyndte det at skrante for cykelbanen i Helsingør. Publikum besøgte ikke banen - og derved heller ikke totalisatorspillet, som var blevet det økonomiske grundlag for banens eksistens. Netop dette år blev der ikke arrangeret cykelløb på banen. Året efter forsøgte man igen. Der kom ca. 600 tilskuere, men allerede et løb14 dage efter havde kun 3-400 tilskuere.

Versionen fra 3. okt 2020, 12:49


Danmarks første cykelklub, Dansk Bicykle Club, blev stiftet i 1881 i København. Et par år før var cykling blevet populært blandt københavnerne. Ikke alene til ture i skovene omkring byen, men også til den gamle leg: Hvem kommer først?

Det første organiserede cykelløb vi kender var i Tivoli, hvor cykelræset foregik rundt om Plænen. Der var i 1890´erne startet flere konkurrerende cykelklubber. En af dem, Cyklisten, fik opført en 350 meter lang cykelbane af træ med hævede sving på det sted, hvor Hovedbanegården ligger i dag.

Ikke alene blev cykelbanen en rigtig københavnerbegivenhed. Men den gav også anledning til, at der flere steder i provinsen blev taget initiativer til cykelklubber - og nye cykelbaner. Imens lukkede cykelbanen midt i København i 1904.


Helsingør fik også en cykelbane

Allerede i 1880erne var der kræfter i Helsingør, som arbejdede aktivt for en lokal cykelbane. Initiativtageren var formanden for den lokale cykelklub, Henrik F. C. Mohr. Han fik nogle lokalformænd for cykleklubberne i Nordsjælland med på ideen. De havde i 1880 dannet Dansk Cykel Ring som et samarbejde mellem en række cykelklubber i Nordsjælland.

Cykelbanen i Helsingør var klar i 1895. Sammen med et positivt bystyre, der så for sig, at der af interesse for cykelsporten ville komme mange turister på besøg, fandt man en egnet grund på Marielyst jorder. Det blev i Rakkerrenden langs med Gl. Hellebækvej og over til den stejle skråning mod Øresund. Grunden blev lejet for de næste 20 år.

Cykelbanen var oval med hævede sving. Stigningen i svingene var op til 2 meter det højeste sted. Banen var 402 meter lang og havde en bredde mellem 6,2 og 9,2 meter.

Beskrivelsen af banen i den lokale presse var: “Opløbssiden ligger dybt ned under tilskuerpladsen, hvorfra man ser rytterne ride som i en hulvej, medens svingene ikke rager så højt op i luften som man ellers er vant til at se. Fra de øverste rækker på tilskuertribunen næsten i fugleperspektiv....”

Publikum kom ind til cykelbanen fra en indgang ved Gl. Hellebækvej. Ved banens sydlige sving var der en stor restaurationsbygning, som blev drevet af ejeren af Helsingørs største hotel “Hotel d´Øresund”.

Cykelklubben etablerede fra starten et totalisatorspil, hvor publikum kunne spille på vinderen af de løb, der blev arrangeret. Som i dag var der stor interesse for spil. Den lokale cykelklub fik på den måde en god økonomi til sit sportsarbejde og til at holde cykelbanen i god stand.


Første cykelløb i 1895

Premieren for cykelbanen fandt sted den 16. juni 1895. Vejret var flot til formålet. Omkring 5.000 mennesker fandt vej til denne store begivenhed. Udenfor stakittet stod hundredvis af gratis tilskuere. Omsætningen på totalisatorspillets første dag blev ca. 8.000 kr. Så nogen er gået hjem med en pæn gevinst i lommen - efter at klubben havde fået sin del af omsætningen.

De følgende år blev der kørt cykelløb 3-6 gange om året. Banen var åbent for den cykelinteresserede ungdom til træning hver dag og aften - også om søndagen. På de ordinære løbsdage blev der kørt forskellige cykelløb, såsom

Andre dage var der andre sportsgrene, som kunne benytte banen. Boldspil, hesteopvisning og artistoptræden fyldte ofte tilskuerpladserne. En af de største dage var i august 1897, hvor en af de mest kendte cykelryttere i Danmark, den flere gang verdensmester, Thorvald Ellegaard, deltog i et løb på banen.


Slut med cykelbanen

I 1898 begyndte det at skrante for cykelbanen i Helsingør. Publikum besøgte ikke banen - og derved heller ikke totalisatorspillet, som var blevet det økonomiske grundlag for banens eksistens. Netop dette år blev der ikke arrangeret cykelløb på banen. Året efter forsøgte man igen. Der kom ca. 600 tilskuere, men allerede et løb14 dage efter havde kun 3-400 tilskuere.

I 1904 var det slut. Der blev godt nok arrangeret fire cykelløb det år, men de tiltrak sig ikke nogen særlig opmærksomhed. Cykelbanen var herefter ude af drift i de næste to år og lukkede endeligt i 1906.

Ejeren af cykelbanen skulle ifølge aftalen med kommunen aflevere det lejede område i reguleret stand. Men hvor gør man f. eks. af det megen cement og sand, der var brugt til at bygge banen? Kommunen ville ikke købe noget, så ejeren måtte selv sørge for at fjerne det.

Nogle år senere blev området etableret med træer. I dag står kun voldene fra cykelbanens banelegeme tilbage og danner minder om Helsingør Cykelbane.


Andre cykelbaner i Danmark.

I samme tidsrum som Helsingør fik sin cykelbane, var der gang i bygning af cykelbaner over det ganske land. Her er en oversigt over andre cykelbaner:

Clubben Cyklistens træbane i Bernstorffsgade i København, hvor Hovedbanegården og Tivoli ligger, blev åbnet i 1893. Den lukkede i 1904..

Cykelbanen i Fruens Bøge i Odense åbnede i 1894 - først som en jordbane og siden som en cementbane.

Cykelbanen i Horsens blev anlagt i 1896 og blev nedlagt i 1904.

Cykelbanen i Kolding blev etableret i 1898 og nedlagt i 1909.

Cykelbanen i Rønne blev anlagt som en cementbane på den gamle stampegaard. Den holdt kun et par år, så blev banen brudt ned.

Esbjerg Cykelbane blev oprettet på Gl. Vardevej. Indviet i 1949 og nedlagt i 1960.

Forum i København er kendt for sine 6-dagesløb i 1950- og 1960erne. Det var en træbane, der blev bygget op for hvert 6-dagesløb - og taget ned igen bag efter. Det var helt slut i 1997.

Ballerup Super Arena. Den blev indviet i 2001. Banen er en træbane. Den er blevet brugt til de københavnske 6-dagesløb efter, at Forum i København ikke kunne bruges til det mere.

Ordrupbanen var en cykelbane, der lå i Ordrup i Gentofte kommune nord for København. Banen blev opført i 1888. Den blev nedlagt i 2000. Ordrupbanen havde sin storhedstid i 1930erne, hvor kendte cykelnavne som Willy Falck Hansen og Thorvald Ellegaard kørte løb der. Der blev afholdt verdensmesterskaber på banen otte gange fra 1896 til 1956. Der kunne være 16.000 tilskuere rundt om banen. Gennem årene har Ordrupbanen ændret sig flere gange. Den første bane i 1888 var en 333 1/3 m lang sandbane uden hævede sving. Den anden bane blev i 1893 til en cementbane med let hævede sving, men samme mål. Den tredje bane blev bygget i 1903 og var en 370 meter lang bane og 9 meter bred bane med 40 graders sving. Endelig blev den fjerde bane indviet i 1987.

Rudkøbing Cykelbane på Langeland var den anden cykelbane i Danmark - opført i 1897 i Fredeskoven.

Svendborg Cykelbane blev indviet i 1886 - og var Danmarks første af slagsen. Det var en ca. 192 meter lang grusbane rundt om den lokale dam.

Odense Cykelbane åbnede i 1948. Banen var vært for Junior Verdensmesterskaberne i 1988 og Danmarksmesterskaberne i 2004. I 2013 blev banen brudt ned for at bygge en ny overbygget bane. Den ny bane blev taget i brug i 2015. Den hedder nu Thorvald Ellegaard Arena.

Århus Cykelbane er Danmarks største. Den blev indviet i 1940. Banen er 300 meter lang og bygget af cement. Allerede i 1880-90erne kunne man se de første organiserede cykelløb i Aarhus.

Det medførte at Aarhus Cykle Klub i 1893 indviede den første cykelbane på 400 meter på Galgebakken i Aarhus. (i dag kendt som Ny Munkegade). Allerede i 1894 blev en ny cykelbane af cement bygget i Risskov. Den bane blev kaldt Aarhusbanen. Den var dengang Nordens største bane. Den blev nedlagt i 1899 på grund af manglende interesse for cykelløb.

I 1922 fik Århus igen en cykelbane. Den var af cement og var kun 250 meter lang. Den fik navnet Gryden. Den fjerde cykelbane på ca. 333 meter lang blev indviet i 1940. Den ligger i Marselisborgområdet.


Kilder: 1). Lars Bjørn Madsen, Helsingør Museums årbog 1973-76. 2). Wikipedia.dk 3). Dansk Cykel Union, 100 år. 1881-1981. 4). Helsingør Dagblad. 5). Retskrivningsordbogen.

Redaktion: Erik Stubtoft