Forskel mellem versioner af "Egebæksvang Kirke"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(Nyt afsnit om mausoleum tilføjet)
(→‎Mausoleum: Sproglig forbedring)
Linje 16: Linje 16:
  
 
===Mausoleum===
 
===Mausoleum===
I kirkegårdens sydlige hjørne ind mod skoven ligger et mausoleum for skuespilleren og sangeren [[Carl Alstrup]]. Det blev rejst i 1942, mens han endnu var i live, og han fulgte selv med i opførelsen. Som facadesten er anvendt granit fra Nexø. Det betegnes som bevaringsværdigt og er blevet gennemrenoveret i 2010.
+
I kirkegårdens sydlige hjørne ind mod skoven ligger et mausoleum for skuespilleren og sangeren [[Carl Alstrup]]. Det blev rejst i 1942, mens han endnu var i live, og han fulgte selv med i opførelsen. Facaden er beklædt med granit fra Nexø. Det betegnes som bevaringsværdigt og er blevet gennemrenoveret i 2010.
  
 
===Eksternt link===
 
===Eksternt link===

Versionen fra 27. feb 2011, 20:29

Egebæksvang Kirke 1903

Fiskerlejets kirke

Egebæksvang Kirke ligger på Strandvejen 336 D ved Espergærde. Grundstensnedlæggelsen fandt sted d. 23. juni 1896, og kirken blev indviet den 8. august 1897. Rigsdagen bevilgede et beløb, og kulturministeriet godkendte et overslag for byggeriet i 1891. Arkitekt Ludvig Knudsen fra København tegnede kirken og blev bygmester. I januar 1928 blev Egebæksvang Sogn udskilt fra Tikøb Sogn, og kirken fik navnet Egebæksvang Kirke. Kirkegårdsarealet er siden udvidet i 1936 og 1951. Kirken er siden 1895 restaureret flere gange. Første gang i 1922, hvor den blev gjort mere lys og venlig.

Kirkens forhistorie

Tikøb Sogn var vokset i et sådant omfang, at de havde brug for en ny kirke. Desuden havde beboerne i de små fiskerhuse langs kysten problemer med at huse de døde, inden de kunne komme i jorden. Behovet for en ny kirke var derfor stort. Siden 1887 havde en komité arbejdet for at indsamle midler til opførelse af et kapel i Egebæksvang Skov. Skovløberstedet Espergærdehus lå på den sydligste del af den nuværende kirkegård med hele kirkegårdsarealet som tjenestejord for skovløberen. I 1895 afstod skovvæsenet på lejebasis et stykke af denne jord til Tikøb Sogneråd til brug for bygning af Espergærde kirke og anlæg af kirkegård. Skovløberstedet blev flyttet og skovløberen fik anden jord til erstatning (se nærmere herom i artikel om Egebæksvang).

Kirkens indre

Egebæksvang Kirke 2001

Maleren Joakim Skovgaard samt arkitekt og formgiver Thorvald Bindesbøll var med til at sætte præg på kirkens ornamentik og valget af de flerfarvede, blyindfattede katedralglas. I begyndelsen af 1970'erne foretog man en beskeden tilbygning, hvorved kirkeskibets mure førtes frem til tårnets facade. Den nuværende altertavle blev indviet i 1924 og er en kopi af Joakim Skovgaards berømte maleri fra Gjørlev Valgmenighedskirke, udført af Rudolf Petersen. Rammen blev til ved et samarbejde mellem Joakim Skovgaard og Thorvald Bindesbøll og skåret af Ole Skovgaard. Den nuværende prædikestol er taget i brug i 1925, tegnet af Skovgaard familien. Ved indvielsen i 1897 skænkedes til kirken dels et smukt krucifiks af nederlandsk oprindelse fra 1700-tallet. Det er efter restaurering i 1977 ophængt på væggen ved døbefonden. Dels et par figurer af Moses og Kristus, muligvis epitafiefigurer fra omkring 1650 fra en nedbrændt kirke i Ditmarsken. De er ophængt på kirkens østlige væg. En omfattende, men nænsom restaurering af kirkens indre blev foretaget fra 1977 til 1995 således, at alt fremstod lyst og smukt ved 100-års jubilæet i august 1997.

Mausoleum

I kirkegårdens sydlige hjørne ind mod skoven ligger et mausoleum for skuespilleren og sangeren Carl Alstrup. Det blev rejst i 1942, mens han endnu var i live, og han fulgte selv med i opførelsen. Facaden er beklædt med granit fra Nexø. Det betegnes som bevaringsværdigt og er blevet gennemrenoveret i 2010.

Eksternt link

Egebæksvang Kirke

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.