Forskel mellem versioner af "Folkets Hus"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
 
Folkets Hus
 
Folkets Hus
I 1889 købte [[Fælles Fag- og Arbejderforeningen]] (senere blev navnet [[Arbejdernes Fællesorganisation]]) [[Forsamlingsbygningen]] i Søstræde 4. Selve bygningen var i 1792-93 blevet opført som en engelsk kirke, men blev i 1837 solgt af menigheden som forlystelsesetablissement med dansesal, biograf og cafe.
+
Folkets Hus omfattede på et tidspunkt ejendommene Søstræde 2, Søstræde 4 og Stengade 37. Ejendommen Søstræde kan spores tilbage til 1715. I 1753 indrettedes garveri i bygningen. Selve bygningen var i 1792-93 blevet opført som en engelsk kirke, men blev i 1837 solgt af menigheden som forlystelsesetablissement med dansesal under navnet "Babylon", biograf og cafe.
  
 +
I 1889 købte [[Fælles Fag- og Arbejderforeningen]] (senere blev navnet [[Arbejdernes Fællesorganisation]]) [[Forsamlingsbygningen]] i Søstræde 4.
 
Fællesorganisationen foranstaltede en større modernisering og istandsættelse af lokalerne. I løbet af 1910-11 blev der indrettet en teaterscene til et kooperativt permanent teater under navnet [[Helsingør Folketeater]]. Det var her de berømte Helsingør-revyer med mange af de daværende kendte skuespillere som trækplastre blev opført.  
 
Fællesorganisationen foranstaltede en større modernisering og istandsættelse af lokalerne. I løbet af 1910-11 blev der indrettet en teaterscene til et kooperativt permanent teater under navnet [[Helsingør Folketeater]]. Det var her de berømte Helsingør-revyer med mange af de daværende kendte skuespillere som trækplastre blev opført.  
  
I 1913 købte Fællesorganisationen ejendommen Stengade 37/Søstræde 2, så man nu havde hele hjørneejendommen. Her etablerede man det kooperative [[Billedteatret]], som blev en stor succes. Filmforevisningerne var begyndt i Søstræde i 1910, men nu blev der sat mere tryk på for at få folk til at gå i biografen. Helsingør havde i forvejen to andre biografer. I 1936 blev Billedteatrets lokaler og teknik ændret – så nu kom det til at hedde[[Biografen]].
+
I 1913 købte Fællesorganisationen ejendommen Stengade 37/Søstræde 2, så man nu havde hele hjørneejendommen. Her etablerede man det kooperative [[Billedteatret]], som blev en stor succes. Filmforevisningerne var begyndt i Søstræde i 1910, men nu blev der sat mere tryk på for at få folk til at gå i biografen. Helsingør havde i forvejen to andre biografer. Omkring 1930 havde [[Arbejdernes Retshjælp kontor]] og [[Nordsjællands Social-Demokrat]] redaktionslokaler her. I 1936 blev Billedteatrets lokaler og teknik ændret – så nu kom det til at hedde[[Biografen]].
  
 
Lokaliteterne i den store hjørneejendom blev udvidet ganske væsentligt og der blev indrettet kontorer, hotel, restaurant og mulighederne for teatervirksomhed blev forbedret. I forbindelse med ombygningerne blev der etableret en kioskvirksomhed under navnet [[Helsingør Bykiosk]]. I 1951 skiftede Forsamlingsbygningen til navnet Folkets Hus.  
 
Lokaliteterne i den store hjørneejendom blev udvidet ganske væsentligt og der blev indrettet kontorer, hotel, restaurant og mulighederne for teatervirksomhed blev forbedret. I forbindelse med ombygningerne blev der etableret en kioskvirksomhed under navnet [[Helsingør Bykiosk]]. I 1951 skiftede Forsamlingsbygningen til navnet Folkets Hus.  

Versionen fra 31. jan 2012, 09:53

Folkets Hus Folkets Hus omfattede på et tidspunkt ejendommene Søstræde 2, Søstræde 4 og Stengade 37. Ejendommen Søstræde kan spores tilbage til 1715. I 1753 indrettedes garveri i bygningen. Selve bygningen var i 1792-93 blevet opført som en engelsk kirke, men blev i 1837 solgt af menigheden som forlystelsesetablissement med dansesal under navnet "Babylon", biograf og cafe.

I 1889 købte Fælles Fag- og Arbejderforeningen (senere blev navnet Arbejdernes Fællesorganisation) Forsamlingsbygningen i Søstræde 4. Fællesorganisationen foranstaltede en større modernisering og istandsættelse af lokalerne. I løbet af 1910-11 blev der indrettet en teaterscene til et kooperativt permanent teater under navnet Helsingør Folketeater. Det var her de berømte Helsingør-revyer med mange af de daværende kendte skuespillere som trækplastre blev opført.

I 1913 købte Fællesorganisationen ejendommen Stengade 37/Søstræde 2, så man nu havde hele hjørneejendommen. Her etablerede man det kooperative Billedteatret, som blev en stor succes. Filmforevisningerne var begyndt i Søstræde i 1910, men nu blev der sat mere tryk på for at få folk til at gå i biografen. Helsingør havde i forvejen to andre biografer. Omkring 1930 havde Arbejdernes Retshjælp kontor og Nordsjællands Social-Demokrat redaktionslokaler her. I 1936 blev Billedteatrets lokaler og teknik ændret – så nu kom det til at heddeBiografen.

Lokaliteterne i den store hjørneejendom blev udvidet ganske væsentligt og der blev indrettet kontorer, hotel, restaurant og mulighederne for teatervirksomhed blev forbedret. I forbindelse med ombygningerne blev der etableret en kioskvirksomhed under navnet Helsingør Bykiosk. I 1951 skiftede Forsamlingsbygningen til navnet Folkets Hus.

Kilder

1) Redegørelse og Indstilling. Vedtaget af Fællesorganisationen 11. juni 1931. 2) Birger Mikkelsen: Kong Peder. En biografi af Peder Christensen, borgmester i Helsingør 1919-1946. 1991. 3) Erik Stubtofts private arkiv.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.