Forskel mellem versioner af "Frelsens Hær i Helsingør"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Linje 43: Linje 43:
  
 
===Litteratur===
 
===Litteratur===
 +
 +
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=810015-katalog%3A005381564 Krigerfærd - En kortfattet skildring af kommandørløjtnant og fru I.A.H. Povlsens liv og virke. Frelsens Hær 1944]
  
 
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A29579598 Suppe, sæbe, frelse i 125 år. Red.: Bent Dahl Jensen. 2012]
 
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A29579598 Suppe, sæbe, frelse i 125 år. Red.: Bent Dahl Jensen. 2012]
  
 
[[Kategori: Kirker]]
 
[[Kategori: Kirker]]

Versionen fra 16. nov 2017, 15:14

Frelsens Hær i Danmark er grundlagt i 1887, og udgangspunktet for organisationens arbejde er følgende missionserklæring: "Frelsens Hær er en international bevægelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn at møde de menneskelige behov uden diskrimination"

Afdelingen i Helsingør

Afdelingen i Helsingør blev åbnet den 26. november 1891 og hørte under division København. På det tidspunkt var Frelsens Hær i rivende udvikling. I 1891 blev der oprettet ti korps fordelt over hele landet. I spidsen for det nye korps i Helsingør, som havde hjemsted i Stengade 1, stod kaptajn Anna Nielsen, adjudant Hans Chr. Bojsen samt to kadetter.

Åbningsmødet blev fyldigt omtalt i Helsingør Avis den 27. november 1891: "Efter at Frelsens Hær i langsommelig tid forgæves havde søgt lokale, ligesom der også på anden måde havde vist sig vanskeligheder for Hæren i at begynde sin virksomhed her, åbnede den pludselig i aftes sit felttog i Helsingør i tapetfabrikant Crillesens ejendom i Stengade, hvor Hæren i stueetagen havde fået indrettet sig en mødesal med indgang fra gaden. Lokalet er ret stort og rummeligt. I baggrunden er en forhøjning, hvorpå Hærens soldater tager plads, og som i Hærens jargon benævnes platformen. Salens gulv er optaget af umalede bænkebrædder. Fire gasblus oplyser herligheden.

Skønt mødet i aftes først var bekendtgjort i det nummer af byens blade, der kommer publikum i hænde om eftermiddagen, var salen længe før den fastsatte tid - kl. otte - fyldt af et yderst broget publikum, kvinder og mænd. Folk stod langt ud på gaden, og kl. otte var der ikke plads til flere i salen, hvorfor døren blev lukket, mens folk udefra stadig dundrede på og ville ind. Omtrent halvandet hundrede mennesker havde fået plads mod erlæggelse af 15 øre i entré. … Kaptajnen gav en solo med guitaren, og ved kakkelovnen stod to politibetjente med korslagte arme, derfor gik mødet stille og roligt. Der var skodder af 5/4 tomme for vinduerne og tykke brædder for dørene, hvor der også stod betjente …"

Der blev hurtigt etableret en flok frelsessoldater, som indledte felttoget i Helsingør. I 1944 udgav Frelsens Hær en bog med titlen "Krigerfærd. En kortfattet skildring af kommandørløjtnant og fru I.A.H. Povlsens liv og virke". Størstedelen af bogen er skrevet af Agnes Hansen, som i 1894 blev gift med I.A.H Povlsen. Hun var trådt ind i Frelsens Hær i 1890 og kom til Helsingør meget kort efter oprettelsen af afdelingen der. Hun skriver i bogen: "I Helsingør havde vi for første gang den oplevelse at "komme i avisen", - sådan da med navns nævnelse. Frelsens Hær var jo på den tid noget af en sensation i landet og ansås for at afgive ypperligt stof til vittighedsbladene. Helsingørpressen var dog i reglen meget velvillig i sin omtale af vor krigsførelse, noterede vore sejre, rapporterede de "slag, som stod i skovene ved Skotterup og Snekkersten", og refererede af og til vore udtalelser.….

En stor del af vor tid gik med husbesøg til kammerater og venner, til de gamle på Karmeliterklostret, til badegæsterne og til fiskerne i deres hytter. Ofte satte vi os hos dem ved strandkanten og talte med dem om Guds rige, medens de bødede deres garn. Mindst én dag om ugen anvendte vi til husbesøg fra dør til dør hos ukendte familier, fortrinsvis i arbejder og fattigkvartererne, hvor vi "prædikede evangeliet i husene" og indbød folk til møderne. Det slog aldrig fejl, at vi efter en sådan besøgsdag fik nye mennesker på aftenmødet."

De første år skiftede hæren mødelokale adskillige gange, men i 1922 erhvervede den lokaler i Strandgade 60 i en ejendom, som var bygget i 1916. Her har hæren stadig til huse.


Indgangen til Frelsens Hærs lokaler i Strandgade 60

Frelsens Hærs aktiviteter

Kombinationen af socialt arbejde og kristen mission (under slagordene "Suppe, sæbe, frelse") har taget mange forskellige former.

Fra 1917 og formodentlig frem til en gang i 1950'erne eksisterede i Helsingør et Dorkasforbund, hvis formål var at forarbejde og uddele tøj til fattige familier. En stor del af arbejdet bestod i at sy gammelt tøj om til beklædning til små og store børn. Aktiviteterne i Helsingør er ikke nærmere kendt.

I årene 1932-1953 drev Frelsens Hær en slumstation, som havde hjemme i Groskenstræde 3. Slumsøstrene tog - iklædt hærens uniform - ud til fattige og nødlidende familier, ofte børnerige og ramt af arbejdsløshed, alkoholisme eller andre genvordigheder og hjalp med rengøring og tilvejebringelse af basale fornødenheder - samt selvfølgelig et kristent budskab. Tilsvarende slumstationer eksisterede i København og i en række af de større provinsbyer.

Under 2. verdenskrig organiserede Frelsens Hær bespisning af børn og arbejdsløse. Helsingør Dagblad skrev den 13. februar 1942 følgende: "Siden den 15. januar har Frelsens Hær på alle hverdage haft sin morgenbespisning for arbejdsledige, som får serveret rugbrød med fedt eller smør, sigtebrød med marmelade og varm mælk. Bespisningen besøges dagligt af 30-40 mænd, og at der er brug for denne bespisning, vil man forstå, da der i dag har været serveret 810 portioner. Gennemsnitligt spiser hver mand syv skiver rugbrød og to skiver sigtebrød. For nogle af disse mænd er dette dagens eneste måltid, og det kan vel derfor heller ikke undre nogen, at enkelte mænd spiser op til 12 skiver rugbrød og tre skiver sigtebrød."

I 1990'erne var Frelsens Hær i Helsingør involveret i nærradio som et middel til at udbrede sit budskab. I februar 2002 erhvervede Frelsens Hær en tidligere tobaksforretning i Bjergegade 12 og indrettede her en genbrugsbutik, som stadig fungerer (2017). I 2003 åbnede værestedet "Regnbuen", som er åbent mandag, onsdag og fredag kl. 9-14 for alle trængende, og hvor der for billig penge kan købes enkle måltider. I 2003 organiserede hæren et gospelkor for børn, hvor der var omkring 15 deltagere. I 2009 arrangerede Frelsens Hær tilbud om gældsrådgivning til folk, der var i økonomisk uføre, og Helsingør var en af de byer, som havde en sådan rådgivning. Siden 2014 har Frelsens Hær efter aftale med kommunen stået for natvarmestue i de koldeste vintermåneder. Organisationen kan huse 10 sovende gæster.


Frelsens Hærs cafélokale


Det er fast rutine, at Frelsens Hær hvert år i december står for julehjælp til trængende familier.

Eksterne Links

Frelsens Hær


Litteratur

Krigerfærd - En kortfattet skildring af kommandørløjtnant og fru I.A.H. Povlsens liv og virke. Frelsens Hær 1944

Suppe, sæbe, frelse i 125 år. Red.: Bent Dahl Jensen. 2012

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.