Forskel mellem versioner af "Gartnergade"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(Oprettede siden med ' Kategori:Gader og veje')
 
 
(8 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
 +
===Der var engang===
 +
Gadenavnet eksisterer ikke mere. Navnet henviste til gartner Jørgensens gamle gartneri, som i et tidsrum lå mellem nuværende [[Rosenkildestien]] og [[Klostergade]]. På den anden led strakte grunden sig fra [[Stengade]] til haven ved det gamle [[Øresundshospitalet | Øresundshospital]].
 +
===Industri og boligbehov===
 +
En opblomstrende industri tog sin begyndelse i Helsingør lidt før midten af 1800-tallet. Det industrielle gennembrud i Helsingør skete dog først for alvor, da [[Helsingør Værft | Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri]] blev oprettet i 1882. Nu blev der brug for rigtig meget arbejdskraft og dermed behov for boliger til familier, som flyttede til Helsingør fra København.
 +
===Arbejderboliger===
 +
Arealet fra gartneriet blev købt af et byggekonsortium og inddraget til boligbyggeri. Husrækken i '''Klostergade''' mod syd (med de ulige numre) blev opført i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte en række private bygherrer i 1884-1885 nogle mindre boligblokke bestående af små lejligheder med udlejning for øje. Initiativtager til dette projekt var Joachim Carsten Brammer, som drev købmandsforretning i [[Stengade 14]]. Parallelt med Klostergade blev 15 boliger med hver fire lejligheder opført. De nye boliger kom til at ligge på hver side af en ny gade, '''Gartnergade''' samt den sydlige del af Klostergade med de ulige numre. Boligerne på den anden side af Klostergade var bygget i 1820'erne.
  
 +
===Slum, nedrivning og gadesløjfning===
 +
Kvarteret i Gartnergade blev Helsingørs første egentlige arbejderkvarter med boliger af en relativ ringe kvalitet. Husene forfaldt gennem tiden og gav kvarteret et stærkt præg af slum. Fra 1960´erne begyndte man at rive husene ned, og de sidste røg i 1972. Helsingør Kommune overtog grunden, sløjfede gaden og lod området udlægge til parkeringspladser. Det blev til en del af den senere [[Stürups Plads]]. Lejlighederne i husrækken mod Klostergade, som hovedsagelig var beregnet til funktionærer, var af bedre kvalitet og er derfor blevet bevaret.
  
 +
===Litteratur===
 +
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43301225 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003 (s.15-17).]
  
[[Kategori:Gader og veje]]
+
[[Kategori: Gader og veje]]

Nuværende version fra 28. feb 2018, 14:33

Der var engang

Gadenavnet eksisterer ikke mere. Navnet henviste til gartner Jørgensens gamle gartneri, som i et tidsrum lå mellem nuværende Rosenkildestien og Klostergade. På den anden led strakte grunden sig fra Stengade til haven ved det gamle Øresundshospital.

Industri og boligbehov

En opblomstrende industri tog sin begyndelse i Helsingør lidt før midten af 1800-tallet. Det industrielle gennembrud i Helsingør skete dog først for alvor, da Helsingør Jernskibs og Maskinbyggeri blev oprettet i 1882. Nu blev der brug for rigtig meget arbejdskraft og dermed behov for boliger til familier, som flyttede til Helsingør fra København.

Arbejderboliger

Arealet fra gartneriet blev købt af et byggekonsortium og inddraget til boligbyggeri. Husrækken i Klostergade mod syd (med de ulige numre) blev opført i 1882-1883. Efter en fælles plan opførte en række private bygherrer i 1884-1885 nogle mindre boligblokke bestående af små lejligheder med udlejning for øje. Initiativtager til dette projekt var Joachim Carsten Brammer, som drev købmandsforretning i Stengade 14. Parallelt med Klostergade blev 15 boliger med hver fire lejligheder opført. De nye boliger kom til at ligge på hver side af en ny gade, Gartnergade samt den sydlige del af Klostergade med de ulige numre. Boligerne på den anden side af Klostergade var bygget i 1820'erne.

Slum, nedrivning og gadesløjfning

Kvarteret i Gartnergade blev Helsingørs første egentlige arbejderkvarter med boliger af en relativ ringe kvalitet. Husene forfaldt gennem tiden og gav kvarteret et stærkt præg af slum. Fra 1960´erne begyndte man at rive husene ned, og de sidste røg i 1972. Helsingør Kommune overtog grunden, sløjfede gaden og lod området udlægge til parkeringspladser. Det blev til en del af den senere Stürups Plads. Lejlighederne i husrækken mod Klostergade, som hovedsagelig var beregnet til funktionærer, var af bedre kvalitet og er derfor blevet bevaret.

Litteratur

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Klostergade, Gartnergade, Munkegade, Gråbrødrestræde, Fiolgade, Søstræde, Stjernegade. Nordisk Forlag for videnskab og teknik. Helsingør, 2003 (s.15-17).

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.