Forskel mellem versioner af "Grønnehave Station"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(→‎Litteratur: Links virker nu)
(Links justeret)
 
Linje 1: Linje 1:
 
[[Billede:Grønnehave-1904.jpg|right|thumb|250px|Grønnehave Station fotograferet umiddelbart efter opførelsen i 1906]]
 
[[Billede:Grønnehave-1904.jpg|right|thumb|250px|Grønnehave Station fotograferet umiddelbart efter opførelsen i 1906]]
I 1905 blev fem stationsbygninger og fem trinbrætter til [[Hornbækbanen]] udbudt i licitation. De to svogre Valdemar Sølver og Oluf Jørgensen (begge murermestre med sølvmedalje for svendestykket) bød på opgaven og vandt entreprisen for Grønnehave og Hornbæk stationer samt Marienlyst trinbræt. Oluf Sølver og hans kone bosatte sig i Hornbæk, og de delte arbejdet på den måde, at Oluf Sølver startede med [[Hornbæk Station]], mens Valdemar Sølver gik i gang med stationen på Grønnehave.  
+
I 1905 blev fem stationsbygninger og fem trinbrætter til [[Hornbækbanen]] udbudt i licitation. De to svogre Valdemar Sølver og Oluf Jørgensen (begge murermestre med sølvmedalje for svendestykket) bød på opgaven og vandt entreprisen for Grønnehave og [[Hornbæk Station]] samt [[Marienlyst Trinbræt]]. Oluf Sølver og hans kone bosatte sig i Hornbæk, og de delte arbejdet på den måde, at Oluf Sølver startede med Hornbæk Station, mens Valdemar Sølver gik i gang med stationen på Grønnehave.  
  
 
Grønnehave Station blev bygget i to etager med udnyttet tagetage. I stuen var der billetkontor, ventesal og indlevering af rejsegods. På første sal boede banebestyreren. Adgangen til etagerne forgik via tårnet, som kun indeholdt en trappe.  
 
Grønnehave Station blev bygget i to etager med udnyttet tagetage. I stuen var der billetkontor, ventesal og indlevering af rejsegods. På første sal boede banebestyreren. Adgangen til etagerne forgik via tårnet, som kun indeholdt en trappe.  
 
Arkitekten bag Grønnehave Station, er banens anlægsingeniør Jacob Frederik Brandt, som udarbejdede tegningerne til alle fem stationer og de fem trinbrætter.
 
Arkitekten bag Grønnehave Station, er banens anlægsingeniør Jacob Frederik Brandt, som udarbejdede tegningerne til alle fem stationer og de fem trinbrætter.
  
Da Grønnehave Station blev bygget, var den endestation på banen. Jernbanesporene lå dengang på Øresundssiden af stationen. I 1952 blev de lagt om på den modsatte side af stationsbygningen af hensyn til [[Gummifabrikken Tretorn]].  
+
Da Grønnehave Station blev bygget, var den endestation på banen. Jernbanesporene lå dengang på Øresundssiden af stationen. I 1952 blev de lagt om på den modsatte side af stationsbygningen af hensyn til gummifabrikken [[Tretorn]].  
 
   
 
   
 
[[Hornbækbanen]] blev indviet den 22. maj 1906 og forlænget til Gilleleje i 1916.  
 
[[Hornbækbanen]] blev indviet den 22. maj 1906 og forlænget til Gilleleje i 1916.  
 +
 
===Litteratur===
 
===Litteratur===
 
[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A26576865 Anders Møller Nielsen: Hornbækbanen - og lidt af dens omegn. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening: Egnshistoriske beretninger nr. 36. 2006]
 
[https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A26576865 Anders Møller Nielsen: Hornbækbanen - og lidt af dens omegn. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening: Egnshistoriske beretninger nr. 36. 2006]

Nuværende version fra 17. apr 2023, 12:05

Grønnehave Station fotograferet umiddelbart efter opførelsen i 1906

I 1905 blev fem stationsbygninger og fem trinbrætter til Hornbækbanen udbudt i licitation. De to svogre Valdemar Sølver og Oluf Jørgensen (begge murermestre med sølvmedalje for svendestykket) bød på opgaven og vandt entreprisen for Grønnehave og Hornbæk Station samt Marienlyst Trinbræt. Oluf Sølver og hans kone bosatte sig i Hornbæk, og de delte arbejdet på den måde, at Oluf Sølver startede med Hornbæk Station, mens Valdemar Sølver gik i gang med stationen på Grønnehave.

Grønnehave Station blev bygget i to etager med udnyttet tagetage. I stuen var der billetkontor, ventesal og indlevering af rejsegods. På første sal boede banebestyreren. Adgangen til etagerne forgik via tårnet, som kun indeholdt en trappe. Arkitekten bag Grønnehave Station, er banens anlægsingeniør Jacob Frederik Brandt, som udarbejdede tegningerne til alle fem stationer og de fem trinbrætter.

Da Grønnehave Station blev bygget, var den endestation på banen. Jernbanesporene lå dengang på Øresundssiden af stationen. I 1952 blev de lagt om på den modsatte side af stationsbygningen af hensyn til gummifabrikken Tretorn.

Hornbækbanen blev indviet den 22. maj 1906 og forlænget til Gilleleje i 1916.

Litteratur

Anders Møller Nielsen: Hornbækbanen - og lidt af dens omegn. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening: Egnshistoriske beretninger nr. 36. 2006

Valdemar Sølver: Lidt om en murermesters virksomhed i Helsingør i årene 1905-10 (Forening & Museum. 1993. Nr.3. S. 10-12)

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.