Grønnehave Station

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 27. apr 2018, 14:57 af Charlotte Fenger (diskussion | bidrag) Charlotte Fenger (diskussion | bidrag) (Trinbræt ændret til flertal)
Skift til:navigering, søgning
Grønnehave Station fotograferet umiddelbart efter opførelsen i 1906

I 1905 blev fem stationsbygninger og fem trinbrætter til Hornbækbanen udbudt i licitation. De to svogre Valdemar Sølver og Oluf Jørgensen (begge murermestre med sølvmedalje for svendestykket) bød på opgaven og vandt entreprisen for Grønnehave og Hornbæk stationer samt Marienlyst trinbræt. Oluf Sølver og hans kone bosatte sig i Hornbæk, og de delte arbejdet på den måde, at Oluf Sølver startede med Hornbæk Station, mens Valdemar Sølver gik i gang med stationen på Grønnehave.

Grønnehave Station blev bygget i to etager med udnyttet tagetage. I stuen var der billetkontor, ventesal og indlevering af rejsegods. På første sal boede banebestyreren. Adgangen til etagerne forgik via tårnet, som kun indeholdt en trappe. Arkitekten bag Grønnehave Station, er banens anlægsingeniør Jacob Frederik Brandt, som udarbejdede tegningerne til alle fem stationer og de fem trinbrætter.

Da Grønnehave Station blev bygget, var den endestation på banen. Jernbanesporene lå dengang på Øresundssiden af stationen. I 1952 blev de lagt om på den modsatte side af stationsbygningen af hensyn til Gummifabrikken Tretorn.

Hornbækbanen blev indviet den 22. maj 1906 og forlænget til Gilleleje i 1916.

Litteratur

Anders Møller Nielsen: Hornbækbanen - og lidt af dens omegn, 2006

Valdemar Sølver: Lidt om en murermesters virksomhed i Helsingør i årene 1905-10 (Forening & Museum. 1993. Nr.3. S. 10-12)

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.