Forskel mellem versioner af "Gurre Sø"
Bpe64 (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | '''Gurre Sø''' var i middelalderen omtrent dobbelt så stor som i dag. Mod vest gik søen gennem [[Svends Mose]] og [[Tikøb Sømose]] til landevejen mellem [[Tikøb]] og [[Hornbæk]], og mod syd nåede søen gennem engene ved [[Gurre Slot]] og [[Ravnebakkemose]] til [[Krogenberg Hegns]] sydside. På østsiden gik søen stedvis indtil 250 m ind på [[Ørsholtgaard]]s nuværende jorder. Vandstandssænkningerne har medført formindskelse af Gurre Søs areal og tillæg af arealer for både [[Horserød Hegn]] og [[Gurre Vang]]. Den sydøstlige del af søen, kaldet Lille Gurre Sø med to isolerede småsøer ved navn [[Smedesøerne]] efter en tidligere smed, der havde sit værksted overfor [[Gurre slotsruin]], er under tilgroning. Vandstandens sænkning har også medført dannelse og vækst af øer i den lavtgrundede sø. [[Store Ø]] er sammenvokset med Kalven og [[Lille Ø]] til een ø på ca. 13 ha. De øvrige 6 småøer, [[Hejre Ø]] også kaldet Grydeholm, [[Kronborg Ø]], [[Gaase Ø,]] [[Hyttefadet]], [[Maageø]] og [[Langeland]], udgør tilsammen ca. 1 ha. På Store ø og Lille Ø er plantet skovtræer. På de andre øer indfinder sig selvgroede træer og buske. Søens vanddybde er maksimalt 5 m på et ca. 1 ha og 4 m på et ca. 8 ha stort område, 500 m sydsydvest for Store Ø. Gurre Sø incl. Slotssøen udgør i 1995 ca. 205 ha excl. øerne. | + | [[Billede:Gurre-sø-med Gurrehus.jpg|right|thumb|Gurre sø med Gurrehus]]'''Gurre Sø''' var i middelalderen omtrent dobbelt så stor som i dag. Mod vest gik søen gennem [[Svends Mose]] og [[Tikøb Sømose]] til landevejen mellem [[Tikøb]] og [[Hornbæk]], og mod syd nåede søen gennem engene ved [[Gurre Slot]] og [[Ravnebakkemose]] til [[Krogenberg Hegns]] sydside. På østsiden gik søen stedvis indtil 250 m ind på [[Ørsholtgaard]]s nuværende jorder. Vandstandssænkningerne har medført formindskelse af Gurre Søs areal og tillæg af arealer for både [[Horserød Hegn]] og [[Gurre Vang]]. Den sydøstlige del af søen, kaldet Lille Gurre Sø med to isolerede småsøer ved navn [[Smedesøerne]] efter en tidligere smed, der havde sit værksted overfor [[Gurre slotsruin]], er under tilgroning. Vandstandens sænkning har også medført dannelse og vækst af øer i den lavtgrundede sø. [[Store Ø]] er sammenvokset med Kalven og [[Lille Ø]] til een ø på ca. 13 ha. De øvrige 6 småøer, [[Hejre Ø]] også kaldet Grydeholm, [[Kronborg Ø]], [[Gaase Ø,]] [[Hyttefadet]], [[Maageø]] og [[Langeland]], udgør tilsammen ca. 1 ha. På Store ø og Lille Ø er plantet skovtræer. På de andre øer indfinder sig selvgroede træer og buske. Søens vanddybde er maksimalt 5 m på et ca. 1 ha og 4 m på et ca. 8 ha stort område, 500 m sydsydvest for Store Ø. Gurre Sø incl. Slotssøen udgør i 1995 ca. 205 ha excl. øerne. |
==Brugsretten== | ==Brugsretten== | ||
Brugsretten til søens vand og fiskeri har periodevis været afgivet under særlige forhold og på særlige betingelser. I perioderne 1742-1765 og 1769-1869 var retten til vand i Gurre Sø tillagt [[Kronborg Geværfabrik]]. Planer om at føre vand fra søen til søerne i det nuværende [[Teglstrup Hegn]] og i [[Hellebæk]] måtte opgives på grund af terrænforholdene. I tiden 1782-1817 førtes vand ad [[Gurre Å]],tidligere kaldet Mølleaaen, til geværfabrikkens bore- og slibemølle ved [[Havreholm]]. Fiskeriet i Gurre Sø deltes i nævnte perioder mellem den kgl. fiskemester og geværfabrikken frem til 1869. Fra 1880 har fiskeriet været bortforpagtet og fra 1941 udlejet til [[Helsingør Sportsfiskerforening]], som i samarbejde med erhvervsfiskere søger at forbedre fiskebestanden i søen. | Brugsretten til søens vand og fiskeri har periodevis været afgivet under særlige forhold og på særlige betingelser. I perioderne 1742-1765 og 1769-1869 var retten til vand i Gurre Sø tillagt [[Kronborg Geværfabrik]]. Planer om at føre vand fra søen til søerne i det nuværende [[Teglstrup Hegn]] og i [[Hellebæk]] måtte opgives på grund af terrænforholdene. I tiden 1782-1817 førtes vand ad [[Gurre Å]],tidligere kaldet Mølleaaen, til geværfabrikkens bore- og slibemølle ved [[Havreholm]]. Fiskeriet i Gurre Sø deltes i nævnte perioder mellem den kgl. fiskemester og geværfabrikken frem til 1869. Fra 1880 har fiskeriet været bortforpagtet og fra 1941 udlejet til [[Helsingør Sportsfiskerforening]], som i samarbejde med erhvervsfiskere søger at forbedre fiskebestanden i søen. | ||
Versionen fra 14. apr 2008, 10:00
Fil:Gurre-sø-med Gurrehus.jpg
Gurre sø med Gurrehus
Brugsretten
Brugsretten til søens vand og fiskeri har periodevis været afgivet under særlige forhold og på særlige betingelser. I perioderne 1742-1765 og 1769-1869 var retten til vand i Gurre Sø tillagt Kronborg Geværfabrik. Planer om at føre vand fra søen til søerne i det nuværende Teglstrup Hegn og i Hellebæk måtte opgives på grund af terrænforholdene. I tiden 1782-1817 førtes vand ad Gurre Å,tidligere kaldet Mølleaaen, til geværfabrikkens bore- og slibemølle ved Havreholm. Fiskeriet i Gurre Sø deltes i nævnte perioder mellem den kgl. fiskemester og geværfabrikken frem til 1869. Fra 1880 har fiskeriet været bortforpagtet og fra 1941 udlejet til Helsingør Sportsfiskerforening, som i samarbejde med erhvervsfiskere søger at forbedre fiskebestanden i søen.
Litteratur
G. Bergsten: Skovene omkring Helsingør. Helsingør, 1999