Forskel mellem versioner af "H. C. Andersen"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(Fotos indsat)
(11 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Gennem tiden er der skrevet virkelig meget om H. C. Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til de to eksterne links i første afsnit i denne artikel: ”H.C. Andersen” og ”Helsingør Latinskole” samt den nævnte bog nederst under litteratur. [[Billede:Mindeplade.jpg|right|200px|thumb|Mindeplade for Latinskolen og H.C. Andersen.]]
+
Gennem tiden er der skrevet virkelig meget om H.C. Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til de to eksterne links i første afsnit i denne artikel: ”H.C. Andersen” og ”Helsingør Latinskole” samt den nævnte bog nederst under litteratur. [[Billede:Mindeplade.jpg|right|200px|thumb|Mindeplade for Latinskolen og H.C. Andersen.]]
  
===H. C. Andersen og Helsingør Latinskole===
+
==H. C. Andersen og Helsingør Latinskole==
[http://www.hcandersen-homepage.dk/ H.C. Andersen] gik fra maj 1826 til april 1827 i [http://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=3530 Helsingør Latinskole]. Den lå fra 1807-1839 i [[Kongensgade 12]] A-B. Huset, der i dag er i privateje, har en mindeplade om hans ophold her (foto til højre).
+
[https://denstoredanske.lex.dk/H.C._Andersen H.C. Andersen] gik fra maj 1826 til april 1827 i [http://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=3530 Helsingør Latinskole]. Den lå fra 1807-1839 i [[Kongensgade 12]] A-B. Huset, der i dag er i privateje, har en mindeplade om hans ophold her (foto til højre).
 
{| class="wikitable" border=0
 
{| class="wikitable" border=0
 
|- valign="top"
 
|- valign="top"
Linje 8: Linje 8:
 
|[[Billede:Kongensgade-12-a.b.jpg|thumb|215px|right|thumb|Kongensgade 12 med Kiosken Kronborg i 1940.]]
 
|[[Billede:Kongensgade-12-a.b.jpg|thumb|215px|right|thumb|Kongensgade 12 med Kiosken Kronborg i 1940.]]
 
|}
 
|}
===Andersen og Meisling===
+
==Andersen og Meisling==
[http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Filolog/Simon_Meisling  Simon Meisling] søgte den ledige rektorstilling i latinskolen, og H.C. Andersen flyttede med fra Slagelse, hvor han havde gået på latinskolen fra 1822. I Helsingør boede H. C. Andersen hos familien, men forholdet til rektor Meisling blev værre og værre. Opholdet blev nærmest traumatisk for ham. Striden stod især om H.C. Andersens ubændige trang til ”digteriet” fremfor den mere eksakte lærdom. Han var tilmed ældre end de andre drenge og desuden meget særpræget i sin fremtoning. Den dygtige, men lunefulde Meisling var hårdhændet, ironisk og skrap overfor ham, og det tålte den meget følsomme elev ikke ret godt. Ægteparret var meget nærigt, og det urolige hjem var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det. Meislings hustru var i skænderier med tjenestepiger og var berygtet for affærer allerede i Slagelse. Især garnisonens officerer havde hun et godt øje til.
+
[http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Filolog/Simon_Meisling  Simon Meisling] søgte den ledige rektorstilling i latinskolen, og H.C. Andersen flyttede med fra Slagelse, hvor han havde gået på latinskolen fra 1822. I Helsingør boede H.C. Andersen hos familien, men forholdet til rektor Meisling blev værre og værre. Opholdet blev nærmest traumatisk for ham. Striden stod især om H.C. Andersens ubændige trang til ”digteriet” fremfor den mere eksakte lærdom. Han var tilmed ældre end de andre drenge og desuden meget særpræget i sin fremtoning. Den dygtige, men lunefulde Meisling var hårdhændet, ironisk og skrap overfor ham, og det tålte den meget følsomme elev ikke ret godt. Ægteparret var meget nærigt, og det urolige hjem var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det. Meislings hustru var i skænderier med tjenestepiger og var berygtet for affærer allerede i Slagelse. Især garnisonens officerer havde hun et godt øje til.
  
===Opbrud fra Helsingør===
+
==Opbrud fra Helsingør==
H.C. Andersen var så fortvivlet, at en ung lærer, Christian Werliin, tog affære og kontaktede H. C. Andersens velynder, [http://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=9211 Jonas Collin]. Denne var en på den tid meget betydningsfuld administrator, finansmand og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H. C. Andersens skolegang. Det lykkedes at flytte til København og få afsluttet sin studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville. Og det gjorde han. [[Edvard Collin]] overtog, som søn af Jonas Colin, faderens rolle og fik siden en sommerbolig i [[Ellekilde]] nord for Helsingør.
+
H.C. Andersen var så fortvivlet, at en ung lærer, Christian Werliin, tog affære og kontaktede H.C. Andersens velynder, [http://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=9211 Jonas Collin]. Denne var en på den tid meget betydningsfuld administrator, finansmand og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H.C. Andersens skolegang. Det lykkedes at flytte til København og få afsluttet sin studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville. Og det gjorde han. [[Edvard Collin]] overtog, som søn af Jonas Colin, faderens rolle og fik siden en sommerbolig i [[Ellekilde]] nord for Helsingør. H. C. Andersen besøgte stedet flere gange som en ældre mand, men havde et negativt forhold til det. Vejret var lovlig omskifteligt og friskt på de kanter, nærmest som at komme til Nordpolen, mente han. Man kunne være helt sikker på at rage sig en forkølelse til.  
  
Der findes enormt meget litteratur om H.C. Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til til de to førstnævnte eksterne links samt den eneste nævnte bog.  
+
==H.C. Andersens senere besøg i Helsingør==
 +
Man kunne jo tro, at H.C. Andersen efter de mange trængsler han havde måttet opleve under hans tid i Helsingør, ville undgå at besøge byen i flere år fremefter. Men hans dagbøger viser faktisk, at han efter en kort pause, endda havde flere besøg af kortere eller længere varighed.
 +
Det første besøg fandt sted på vej med  Andersens første besøg i Sverige og fandt sted i 1837 d. 20-22 juni. Hvem han boede hos, skriver han ikke, men det var sikkert Gad, som første dag viste ham rundt på Kronborg. Anden dag besøgte han haven ved Marienlyst og nød udsigten til Kullen (Dagbøger. Bind 2, side 6-7). På vejen tilbage fra Sverige d. 17-18. juli gjorde han igen et ophold. Han blev hentet i vogn af fru Bügel fra Fredensborg: "Fru Bügel kjørte mig over Gurre, hvor vi gik mellem Slots Ruinerne. Bønderne hente Steen herfra og Gruus til at gjøde deres Agre med." (Dagbøger. Bind 2, side 29).
  
===Eksternt link===
+
==Eksternt link==
 
[http://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=1103 Familien Collin]
 
[http://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=1103 Familien Collin]
  
===Litteratur===
+
==Litteratur==
 +
H.C. Andersens Dagbøger 1825-1875. Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, G.E.C Gads Forlag. 1- 12. bind, 1971-1976.
  
 
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05669944 H.C. Andersen og Helsingør : 1826-27 : digterens fornedrelses-år. Af Ole Hedegaard. Bent Carlsens Forlag, 1981.]
 
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05669944 H.C. Andersen og Helsingør : 1826-27 : digterens fornedrelses-år. Af Ole Hedegaard. Bent Carlsens Forlag, 1981.]
  
  
[[Kategori:Forfattere|Andersen, H. C.]]
+
[[Kategori:Forfattere]]
[[Kategori:Personer|Andersen, H. C.]]
 

Versionen fra 13. sep 2021, 09:38

Gennem tiden er der skrevet virkelig meget om H.C. Andersen. Om opholdet i Helsingør kan henvises til de to eksterne links i første afsnit i denne artikel: ”H.C. Andersen” og ”Helsingør Latinskole” samt den nævnte bog nederst under litteratur.

Mindeplade for Latinskolen og H.C. Andersen.

H. C. Andersen og Helsingør Latinskole

H.C. Andersen gik fra maj 1826 til april 1827 i Helsingør Latinskole. Den lå fra 1807-1839 i Kongensgade 12 A-B. Huset, der i dag er i privateje, har en mindeplade om hans ophold her (foto til højre).

Kongensgade 12. Fotografiet er det eneste eksisterende af bygningen, mens den endnu var latin- og realskole.
Kongensgade 12 med Kiosken Kronborg i 1940.

Andersen og Meisling

Simon Meisling søgte den ledige rektorstilling i latinskolen, og H.C. Andersen flyttede med fra Slagelse, hvor han havde gået på latinskolen fra 1822. I Helsingør boede H.C. Andersen hos familien, men forholdet til rektor Meisling blev værre og værre. Opholdet blev nærmest traumatisk for ham. Striden stod især om H.C. Andersens ubændige trang til ”digteriet” fremfor den mere eksakte lærdom. Han var tilmed ældre end de andre drenge og desuden meget særpræget i sin fremtoning. Den dygtige, men lunefulde Meisling var hårdhændet, ironisk og skrap overfor ham, og det tålte den meget følsomme elev ikke ret godt. Ægteparret var meget nærigt, og det urolige hjem var meget rodet og snavset, som rektor Meisling var det. Meislings hustru var i skænderier med tjenestepiger og var berygtet for affærer allerede i Slagelse. Især garnisonens officerer havde hun et godt øje til.

Opbrud fra Helsingør

H.C. Andersen var så fortvivlet, at en ung lærer, Christian Werliin, tog affære og kontaktede H.C. Andersens velynder, Jonas Collin. Denne var en på den tid meget betydningsfuld administrator, finansmand og kulturpersonlighed i København og var drivkraften bag H.C. Andersens skolegang. Det lykkedes at flytte til København og få afsluttet sin studentereksamen. Så kunne han digte ligeså tosset han ville. Og det gjorde han. Edvard Collin overtog, som søn af Jonas Colin, faderens rolle og fik siden en sommerbolig i Ellekilde nord for Helsingør. H. C. Andersen besøgte stedet flere gange som en ældre mand, men havde et negativt forhold til det. Vejret var lovlig omskifteligt og friskt på de kanter, nærmest som at komme til Nordpolen, mente han. Man kunne være helt sikker på at rage sig en forkølelse til.

H.C. Andersens senere besøg i Helsingør

Man kunne jo tro, at H.C. Andersen efter de mange trængsler han havde måttet opleve under hans tid i Helsingør, ville undgå at besøge byen i flere år fremefter. Men hans dagbøger viser faktisk, at han efter en kort pause, endda havde flere besøg af kortere eller længere varighed. Det første besøg fandt sted på vej med Andersens første besøg i Sverige og fandt sted i 1837 d. 20-22 juni. Hvem han boede hos, skriver han ikke, men det var sikkert Gad, som første dag viste ham rundt på Kronborg. Anden dag besøgte han haven ved Marienlyst og nød udsigten til Kullen (Dagbøger. Bind 2, side 6-7). På vejen tilbage fra Sverige d. 17-18. juli gjorde han igen et ophold. Han blev hentet i vogn af fru Bügel fra Fredensborg: "Fru Bügel kjørte mig over Gurre, hvor vi gik mellem Slots Ruinerne. Bønderne hente Steen herfra og Gruus til at gjøde deres Agre med." (Dagbøger. Bind 2, side 29).

Eksternt link

Familien Collin

Litteratur

H.C. Andersens Dagbøger 1825-1875. Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, G.E.C Gads Forlag. 1- 12. bind, 1971-1976.

H.C. Andersen og Helsingør : 1826-27 : digterens fornedrelses-år. Af Ole Hedegaard. Bent Carlsens Forlag, 1981.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.