Forskel mellem versioner af "Hellebæk Station"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(→‎Stationsbygningen: Tilføjelse)
(Et par småting)
Linje 7: Linje 7:
  
 
===Stationen omgivet af skov===
 
===Stationen omgivet af skov===
'''Hellebæk Station''' ligger i udkanten af [[Teglstrup Hegn]]. Den grænser op til '''Hammermølle Skov''', og [[Hammermøllen]] ligger tæt ved stationen. Det er den første egentlige station efter [[Grønnehave Station]], hovedstationen og den største på [[Hornbækbanen]], som åbnede i 1906. Bygningerne til de øvrige fire var enklere og i forskellige størrelser efter et skønnet behov. Tilbygninger som pakhuse og toiletbygninger var opført i træ og malet i grønt og rødt. Ud over stationer var der trinbrætter, som også bestod af træbygninger, malet i grønt og rødt og af forskellig størrelse, ligeledes efter forventet behov (se artikel om Hornbækbanen og artikler om de enkelte stationer samt trinbrætter). Sporet krydser [[Bøssemagergade]], og her fra fører [[Hellebæk Stationsvej]] til stationen.
+
'''Hellebæk Station''' ligger i udkanten af [[Teglstrup Hegn]]. Den grænser op til '''Hammermølle Skov''', og [[Hammermøllen]] ligger tæt ved stationen. Det er den første egentlige station efter [[Grønnehave Station]], hovedstationen og den største på [[Hornbækbanen]], som åbnede i 1906. Bygningerne til de øvrige fire var enklere og i forskellige størrelser efter et skønnet behov. Tilbygninger som pakhuse og toiletbygninger var opført i træ og malet i grønt og rødt. Ud over stationer var der trinbrætter, som også bestod af træbygninger, malet i grønt og rødt og af forskellig størrelse, ligeledes efter forventet behov (se artikel om Hornbækbanen og artikler om de enkelte stationer samt trinbrætter). Jernbanesporet krydser [[Bøssemagergade]] lige nordvest for stationen i en bevogtet jernbaneoverkørsel, og her fra fører [[Hellebæk Stationsvej]] til stationen.
  
 
===Stationsbygningen===
 
===Stationsbygningen===
Stationen efter Hellebæk er den lidt større [[Ålsgårde Station]], og begge disse stationer blev bygget af den lokale tømrermester fra [[Boderne]], Svend Ellekilde. Tegningerne til alle fem stationer såvel som fem trinbrætter blev udarbejdet af Hornbækbanens anlægsingeniør, Jacob Frederik Brandt (1843-1908).  
+
Stationen efter Hellebæk er den lidt større [[Ålsgårde Station]], og begge disse stationer blev bygget af den lokale tømrermester fra [[Boderne]], Svend Ellekilde. Tegningerne til alle fem stationer såvel som fem trinbrætter blev udarbejdet af Hornbækbanens anlægsingeniør, Jacob Frederik Brandt (1843-1908). Stationsbygningen i Hellebæk var en vinkelbygning med en enkelt fløj til at begynde med. Den er opført i mursten og havde helt fra begyndelsen en hvidpudset facade, som er opretholdt. Bygningen har et halvvalmet tegltag, det vil sige, at tagfladen over gavlen kun er ført halvvejs ned i forhold til facadens tagflader. Den nordligste del ud mod Bøssemagergade var en tværbygning, hvor gavlen vendte ud mod perronen, og den sydlige fløj flugtede med perronen.  
  
Stationsbygningen i Hellebæk var en vinkelbygning med en enkelt fløj til at begynde med, opført i mursten og helt fra begyndelsen med en hvidpudset facade, som er opretholdt. Bygningen har et halvvalmet tegltag, det vil sige, at tagfladen over gavlen kun er ført halvvejs ned i forhold til facadens tagflader. Den nordligste del ud mod Bøssemagergade var en tværbygning, hvor gavlen vendte ud mod perronen, og den sydlige fløj flugtede med perronen. Bygningen fremstår i dag som da den blev bygget, bortset fra at den er udvidet med en fløj mod nord og at der siden er tilføjet kviste begge fløjene ud mod perronen.
+
Planlæggerne havde ikke helt taget højde for omfanget af trafikken på Hellebæk Station. Det blev derfor nødvendigt med en tilbygning ret hurtigt efter, at stationen blev taget i brug. Den nye fløj blev tilføjet i den nordlige ende af vinkelbygningen ud mod Bøssemagergade og rummede ventesal og kontor. Et par brede tagkviste blev tilført på begge fløjene ud mod perronen relativt kort tid efter, at stationen blev taget i brug. Med disse tilføjelser fremstår bygningen i dag som da den blev opført. Stationen fungerer ikke længere som station, men er som de andre stationer Hornbækbanen overgået til privateje.
  
 
===Godstransport===
 
===Godstransport===
Et 140 meter langt omløbsspor samt læssespor blev anlagt. Omløbssporet betød, at tog kunne krydse hinanden her, da banen ellers var enkeltsporet. Det havde fra begyndelsen været meningen, at et sidespor til Hornbækbanen skulle oprettes med forbindelse mellem Hellebæk Station og [[Hellebæk Klædefabrik]]. Et skiftespor blev lagt an på stationen for at kunne rangere godsvogne til klædefabrikken, men den videre sporføring blev aldrig ført til ende. Hellebæk Klædefabrik skulle selv står for udgifterne. De specielle forhold i Hellebæks terræn med det store fald ned mod Øresund gjorde opgaven blev så besværlig, at den blev opgivet. Klædefabrikken blev etableret i 1870 efter at [[Kronborg Geværfabrik]] blev nedlagt.  
+
Et 140 meter langt omløbsspor samt læssespor blev anlagt. Omløbssporet eller krydsningssporet betød, at tog kunne krydse hinanden her, da banen ellers var enkeltsporet. Det havde fra begyndelsen været meningen, at et sidespor til Hornbækbanen skulle oprettes med forbindelse mellem Hellebæk Station og [[Hellebæk Klædefabrik]]. Et skiftespor blev lagt an på stationen for at kunne rangere godsvogne til klædefabrikken, men den videre sporføring blev aldrig ført til ende. Hellebæk Klædefabrik skulle selv står for udgifterne. De specielle forhold i Hellebæks terræn med det store fald ned mod Øresund gjorde opgaven blev så besværlig, at den blev opgivet. Klædefabrikken blev etableret i 1870 efter at [[Kronborg Geværfabrik]] blev nedlagt.  
  
 
===Hellebæk - et tidligt ”kulturcentrum”===
 
===Hellebæk - et tidligt ”kulturcentrum”===

Versionen fra 3. maj 2018, 06:13

Hellebæk station.jpg

Hellebæk Station set i retning mod Hornbæk. Fotografiet er taget en sommerdag i 1906, måske omkring eller kort tid efter Hornbækbanens indvielse d. 22. maj.

Jernbanen og Hellebæk

Hellebæk har siden sidste del af 1800-tallet været et populært udflugtsmål. Her var det hele: skove, søer, damme og strand og overnatningsmuligheder. Før jernbanen holdt sit indtog, foregik rejsen til Hellebæk med dagvogn eller ved at sejle og var noget besværligere. Trafikken voksede med stor hast i sommerperioden, fordi det var noget nemmere at tage toget end de tidligere måder at lade sig transportere på. I takt med turismens fremmarch dukkede hoteller og pensionater op, men også éndags udflugter blev nu meget nemmere. Det var ikke længere forbeholdt de få at drage til de smukke og idylliske omgivelser i skovene omkring Hellebæk. Efterhånden benyttede også de faste beboere Hornbækbanen.

Stationen omgivet af skov

Hellebæk Station ligger i udkanten af Teglstrup Hegn. Den grænser op til Hammermølle Skov, og Hammermøllen ligger tæt ved stationen. Det er den første egentlige station efter Grønnehave Station, hovedstationen og den største på Hornbækbanen, som åbnede i 1906. Bygningerne til de øvrige fire var enklere og i forskellige størrelser efter et skønnet behov. Tilbygninger som pakhuse og toiletbygninger var opført i træ og malet i grønt og rødt. Ud over stationer var der trinbrætter, som også bestod af træbygninger, malet i grønt og rødt og af forskellig størrelse, ligeledes efter forventet behov (se artikel om Hornbækbanen og artikler om de enkelte stationer samt trinbrætter). Jernbanesporet krydser Bøssemagergade lige nordvest for stationen i en bevogtet jernbaneoverkørsel, og her fra fører Hellebæk Stationsvej til stationen.

Stationsbygningen

Stationen efter Hellebæk er den lidt større Ålsgårde Station, og begge disse stationer blev bygget af den lokale tømrermester fra Boderne, Svend Ellekilde. Tegningerne til alle fem stationer såvel som fem trinbrætter blev udarbejdet af Hornbækbanens anlægsingeniør, Jacob Frederik Brandt (1843-1908). Stationsbygningen i Hellebæk var en vinkelbygning med en enkelt fløj til at begynde med. Den er opført i mursten og havde helt fra begyndelsen en hvidpudset facade, som er opretholdt. Bygningen har et halvvalmet tegltag, det vil sige, at tagfladen over gavlen kun er ført halvvejs ned i forhold til facadens tagflader. Den nordligste del ud mod Bøssemagergade var en tværbygning, hvor gavlen vendte ud mod perronen, og den sydlige fløj flugtede med perronen.

Planlæggerne havde ikke helt taget højde for omfanget af trafikken på Hellebæk Station. Det blev derfor nødvendigt med en tilbygning ret hurtigt efter, at stationen blev taget i brug. Den nye fløj blev tilføjet i den nordlige ende af vinkelbygningen ud mod Bøssemagergade og rummede ventesal og kontor. Et par brede tagkviste blev tilført på begge fløjene ud mod perronen relativt kort tid efter, at stationen blev taget i brug. Med disse tilføjelser fremstår bygningen i dag som da den blev opført. Stationen fungerer ikke længere som station, men er som de andre stationer på Hornbækbanen overgået til privateje.

Godstransport

Et 140 meter langt omløbsspor samt læssespor blev anlagt. Omløbssporet eller krydsningssporet betød, at tog kunne krydse hinanden her, da banen ellers var enkeltsporet. Det havde fra begyndelsen været meningen, at et sidespor til Hornbækbanen skulle oprettes med forbindelse mellem Hellebæk Station og Hellebæk Klædefabrik. Et skiftespor blev lagt an på stationen for at kunne rangere godsvogne til klædefabrikken, men den videre sporføring blev aldrig ført til ende. Hellebæk Klædefabrik skulle selv står for udgifterne. De specielle forhold i Hellebæks terræn med det store fald ned mod Øresund gjorde opgaven blev så besværlig, at den blev opgivet. Klædefabrikken blev etableret i 1870 efter at Kronborg Geværfabrik blev nedlagt.

Hellebæk - et tidligt ”kulturcentrum”

Hellebæk var et specielt sted allerede tidligt. Hellebækgaard blev i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet et centrum for danske og tyske kunstnere og videnskabsmænd i den periode, hvor stedet var sommerbolig for ægteparret Charlotte og Ernst von Schimmelmann. Allerede i 1847 banede Johanne Luise Heiberg så småt vejen for turismen. I sommeren 1847 boede ægteparret Heiberg på Hellebæk Kro. De tilhørte kultureliten i København på den tid. Det var under dette ophold, at Johanne Luise Heiberg gjorde Anes Hus kendt. Senere fulgte malere og andre kulturpersoner, og efterhånden blev det mere almindeligt med et sommerophold i området.

Eksterne links

Helsingør - Hornbæk - Gilleleje Banen (Hornbækbanen).

Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB).

Litteratur

Anders Møller Nielsen: Hornbækbanen - og lidt af dens omegn. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, 2006. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske beretninger, 36.

Wilcke, B.: Hornbækbanen 1906-1916-1976. Udgivet i 1976 i serien Dansk Jernbane-Klub, 39.

Thomassen, P.: Hornbækbanen på postkort. I kommission hos Haases Boghandel, 1980.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.