Forskel mellem versioner af "Helsingør-Helsingborg overfarten"

(De Danske Statsbaner overtager færgefarten)
(Jernbanefærgerne)
Linje 32: Linje 32:
  
 
[[Billede:Kronprinsesse_louise_1.jpg|right|thumb|250px|Hjulfærgen Kronprinsesse Louise - den første jernbanefærge. Indsat 1892]]
 
[[Billede:Kronprinsesse_louise_1.jpg|right|thumb|250px|Hjulfærgen Kronprinsesse Louise - den første jernbanefærge. Indsat 1892]]
 +
 +
Gennem de første mere end tre årtier koncentredes HH-overfarten om transport af jernbanevogne og passagerer; en trafik, der ikke var mere intens end, at den kunne klares af en færge, med yderligere en i beredskab som reserve.
  
 
Første generation jernbanefærger på Helsingør-Helsingborg overfarten omfattede hjulfærgerne [[Kronprinsesse Louise]] (indsat 1892), [[Thyra]] (indsat 1893), [[Kronprins Frederik]] (indsat 1898) samt skruefærgen [[Helsingborg]] (indsat 1902).  
 
Første generation jernbanefærger på Helsingør-Helsingborg overfarten omfattede hjulfærgerne [[Kronprinsesse Louise]] (indsat 1892), [[Thyra]] (indsat 1893), [[Kronprins Frederik]] (indsat 1898) samt skruefærgen [[Helsingborg]] (indsat 1902).  

Versionen fra 21. feb 2012, 15:04

Indholdsfortegnelse

Færgefart i middelalderen

Den tyske kannik og historieskriver Adam af Bremen er ophavsmand til den første skriftlige beretning, der omtaler færgeruter i Danmark. I 4. bog af hans bispe- og kirkehistorie, der bærer titlen ”Om landene og øerne i Norden” (ca. 1070) står der bl.a.: ”Fra Sjælland er der overfart til mangfoldige Steder i Skåne; den korteste fører til Helsingborg, som også kan ses derfra.” Helsingør nævnes således ikke, men man kan gå ud fra, at der siden slutningen af det 11. århundrede har været regelmæssig færgesejlads mellem Helsingør og Helsingborg.

Helsingør nævnes som overfartsby i den krønike, som beskriver den dramatiske tilfangetagelse af ærkebisp Jens Grand palmesøndag 1294. Magtkampen mellem Kong Erik Menved og ærkebispen var blevet så tilspidset, at kongen tog både Jens Grand og domprovst Jakob Lange til fange. I krøniken fortælles, at de to fanger i Helsingborg blev anbragt nederst i færgen bag hestene. Og straks efter ankomsten til Helsingør blev de ført videre til Søborg Slot.

Helsingør Færgelaug

I 1524 besluttede Kong Frederik I at fritage Helsingør for al kongelig skat på den betingelse, at han og ”hans folk” skulle sejles gratis over Øresund. De mange krige betød desværre megen transport over sundet, som var en stor belastning for lokalsamfundet.

I 1630 blev færgefartren sat i system ved oprettelsen af et færgelaug i Helsingør. Reglementer og forordninger bestemte nu antallet af færgemænd og både, og taksternes størrelse blev endvidere fastlagt. Til forskel fra andre færgelaug i landet fik færgemændene i Helsingør Færgelaug udover ordinær færgefart tillige eneret på transporter til og fra de mange skibe, som skulle have deres laster fortoldet som konsekvens af Øresundstolden.

1685 udstedte Christian V en ny forordning for færgelauget i Helsingør, hvori det blev bestemt, at der hver dag skal sejles til Helsingborg og til København to gange om ugen.

Færgemændene havde pligt til at eje mindst en båd, men under Napoleonskrigene, som førte til statsbankerotten i 1813, havde de vanskeligheder med at opfylde dette krav. Løsningen var at flere sluttede sig sammen i makkerskaber, selvom det strengt taget var forbudt.

Dampskibenes æra

I 1836 trængte hjuldamperen "Maria" sig ind på færgelaugets enemærker. Ejerne ønskede den indsat mellem Helsingør og Helsingborg, men færgemændene ville ikke uden videre finde sig i, at det monopol, de havde haft i 200 år skulle forsvinde uden kamp. I 1840 gik de derfor rettens vej for at bevare monopolet, men dommen gik dem imod. Retten fandt, at færgemændenes privilegium udelukkende omfattede sejlads med færgejoller.

Færgelauget eksisterede dog helt frem til 1882, hvor Christian IX underskrev ”Lov om ophævelse af Helsingørs Færgelaug mm.”

De Danske Statsbaner overtager færgefarten

Dampskibssejlladsen på Helsingør-Helsingborg overfarten blev i 1874 overtaget af Det Forenede Dampskibs-Selskab (DFDS), der dengang var Danmarks største rederi. 14 år senere, den 1. juni 1888 blev ruten overtaget af DSB – De Danske Statsbaner, som var stiftet 3 år forinden.

Som første færge indsattes skruedampskibet ”Masnedsund”, der sejlede som postfærge helt frem til jernbaneoverfaten åbnedes i 1892. Som afløsningsskib indsatte man hjuldamperen ”Hermod”, der tidligere havde sejlet på Storebælt.

Jernbanefærgeforbindelsen mellem Helsingør og Helsingborg var fra begyndelsen i 1892 et rent dansk anliggende. Færgefarten blev drevet af DSB, der ejede færgerne, bestemte taksterne, stod for alle udgifter og ligeledes indkasserede alle indtægter. Selv den del af færgetrafikken, der foregik på Helsingborg Færgestation blev udført af dansk personale. Først i 1931 indgik man den såkaldte Midtsunds-trafikoverenskomst. Nu blev alle indtægter og udgifter ved overfarten delt mellem DSB og SJ (Svenska Järnväger), ligesom man fremover delte finansieringen af nye færger mellem sig.

Jernbanefærgerne

Hjulfærgen Kronprinsesse Louise - den første jernbanefærge. Indsat 1892

Gennem de første mere end tre årtier koncentredes HH-overfarten om transport af jernbanevogne og passagerer; en trafik, der ikke var mere intens end, at den kunne klares af en færge, med yderligere en i beredskab som reserve.

Første generation jernbanefærger på Helsingør-Helsingborg overfarten omfattede hjulfærgerne Kronprinsesse Louise (indsat 1892), Thyra (indsat 1893), Kronprins Frederik (indsat 1898) samt skruefærgen Helsingborg (indsat 1902).

De tre søsterfærger Orehoved (senere Kärnan - (1950) og endnu senere Senior), Fyn (senere Svea) og Dan udgør den anden generation jernbanefærger og blev bygget under og lige efter Første Verdenskrig. Ingen af dem var bygget til ruten på Øresund. Orehoved blev oprindeligt anskaffet til overfarten Masnedø-Orehoved og de to andre til Lillebælt.

De var de sidste enkeltsporede jernbanedampfærger, DSB anskaffede. Færgerne sejlede alle i mere end 5o år. De blev kraftigt ombygget og fik helt nyt udseende i tidens løb, og desuden endte de to yngste som motorfærger.

Tredje generation motorfærger omfatter to færger: Helsingør og Helsingborg. De var næsten ens, men noget større og mere moderne end de ældre færger: Dan, Svea og Kärnan.

De fire enkeltsporede jernbanefærger Najaden, Kärnan, Kronborg og Holger Danske blev indsat i perioden 1967 – 1976. De udgør fjerde generation - ny type færger med saloner på promenadedækket.

Færgehallerne
Nye gangbroer fra terminalen og ud til færgerne 9/11 1972. Foto: Jørgen Rubæk Hansen

Bilfærgerne

Den privatejede færge Asa-Thor og DSB-færgen Kronborg var de første egentlige bilfærger, som blev sat i fart mellem Helsingør og Helsingborg. Begge ganske særprægede fartøjer, som på ingen måde lignede jernbanefærgerne.