Forskel mellem versioner af "Helsingør Gasværk"

(Litteratur)
Linje 3: Linje 3:
 
[[Billede:Gasværket-brænde.jpg‎|right|thumb|250px|Brænde til Helsingør Gasværk]]
 
[[Billede:Gasværket-brænde.jpg‎|right|thumb|250px|Brænde til Helsingør Gasværk]]
  
'''Helsingør Gasværk''' lå på Sct. Annagade, fra Gernersvej hen mod Lappen. I 1852 fik det Westenholtz'ske Gaskompagni i London - det havde en dansk repræsentant - koncession på gasbelysningen i Helsingør i 25 år, dog med den klausul at kommunen kunne købe gasværket med seks måneders varsel. Premierdatoen var den 7. november samme år, og man lagde ud med 125 lygtestandere. Gasværket i Odense var landets første, men derefter kom Helsingør.
+
'''Helsingør Gasværk''' lå på Sct. Anna Gade, fra Gernersvej hen mod Lappen. I 1852 fik det Westenholtz'ske Gaskompagni i London - det havde en dansk repræsentant - koncession på gasbelysningen i Helsingør i 25 år, dog med den klausul at kommunen kunne købe gasværket med seks måneders varsel. Premierdatoen var den 7. november samme år, og man lagde ud med 125 lygtestandere. Gasværket i Odense var landets første, men derefter kom Helsingør.
  
 
Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune gasværket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten.  
 
Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune gasværket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten.  

Versionen fra 28. okt 2009, 23:04

Luftfotografi af Helsingør Gasværk fra omkring 1930. Foroven i billedet ses Claessensvej og en del af Reberbaneparken
Helsingør Gasværk ca. 1918
Brænde til Helsingør Gasværk

Helsingør Gasværk lå på Sct. Anna Gade, fra Gernersvej hen mod Lappen. I 1852 fik det Westenholtz'ske Gaskompagni i London - det havde en dansk repræsentant - koncession på gasbelysningen i Helsingør i 25 år, dog med den klausul at kommunen kunne købe gasværket med seks måneders varsel. Premierdatoen var den 7. november samme år, og man lagde ud med 125 lygtestandere. Gasværket i Odense var landets første, men derefter kom Helsingør.

Den 1. juli 1921 overtog Helsingør Kommune gasværket. De oprindelige omkring 4½ km. ledningsnet var da øget til ca. 57 km. og værket betjente 5525 kunder foruden 355 gaslygter. Næsten alle husstande gjorde brug af gas og Helsingør Gasværk betjente da også, udover borgerne i Helsingør købstad, husstande i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten.

I midten af 1970'erne besluttede Helsingør Byråd at gasproduktionen skulle ophøre og bygningerne rives ned. Antallet af forbrugere var for nedadgående. I de nye parcelhuse og etageejendomme blev der ikke installeret gas, men brugt el til komfurer og olie til opvarmning. I 1979 blev bygningerne så jævnet med jorden, dog med undtalelse af to, som blev hjemsted for Motorcykelklubben 777.

Litteratur

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde. Skt. Annagade/Grønnehave/Lappen. Helsingør, 2007. Side 110-111