Se kildekoden til Helsingør Kommunes styrelse

Du har ikke rettigheder til at redigere denne side af følgende grund:
Denne handling kan kun udføres af brugere som tilhører gruppen Brugere.
Du kan se og kopiere kildekoden til siden:
'''Kommunens Styrelse'''
Helsingør er en købstad og har været det siden 1426, da Erik af Pommern gav byen datidens købstadsrettigheder, som bl. a. betød, at den fik egen forvaltning. Dog var købstæderne underlagt Danske Kancelli, der var et statskontor, som stort bestemte alt efter ordre fra Kongen. Efter 1690 blev det direkte tilsyn med købstæderne tillagt stiftamtmændene.

Købstæderne i Danmark fik deres forfatningsmæssige selvstyre ved en lov af 24. oktober 1837 – en lov som af Stænderforsamlingerne blev udformet og indstillet til kong Frederik d. 6 og derefter vedtaget som grundlaget for købstædernes styrelse.

I tiden op til 1837 bestod Helsingørs magistrat kun af borgmesteren og én rådmand.
Fra 1837 blev der indført valg af en borgerrepræsentation. I Helsingørs tilfælde 18 i antal. Det hører med til historien, at 2/3 af repræsentanterne skulle være grundejere. Disse fik indflydelse på byens almindelige anliggender.

Den udøvende magt lå hos magistraten, som udgjordes af de kongeligt udnævnte borgmester (byfoged) og to rådmænd. Borgerrepræsentationen valgte derudover to rådmænd. Magistratens ansvarsområde var skattevæsenet, næringsadkomster, arkivvæsen, udnævnelse af bestillingsmænd samt tilsyn med mål og vægt.

Efter enevældens afskaffelse i 1848 blev den almindelige betegnelse for styrelsen af en købstadkommune borgmester og rådmænd, som tilsammen udgjorde en magistrat. Derved bortfaldt Danske Kancelli. Magistraten blev således udnævnt af kongen. Ved siden af borgmester og rådmænd var desuden valgt de såkaldt eligerede borgere – der i et vist omfang var udpeget af byens borgere.

26. maj 1868 fik købstæderne i Danmark deres egen lov – Købstadskommuneloven. Nu blev borgerrepræsentationen omdannet til et byråd – valgt af skatteyderne i købstaden. Magistraten blev til en forvaltning med den kongeligt udpegede borgmester som formand for byrådet. Det overordnede tilsyn med købstæderne blev nu tillagt Indenrigsministeriet direkte. 

Politisk set tilhørte alle byrådsmedlemmerne indtil suppleringsvalget i 1892 partiet Højre, som vel også kunne betegnes som konservative. I 1892 kom der nye byrådsmedlemmer fra dels Socialdemokratiet og dels Venstre ind i byrådet. Herefter begyndte den egentlige partiopdeling i byrådet at få indflydelse på beslutningerne. I 1908 blev der vedtaget en ny valglov med indførelse af almindelig valgret ved valg til kommunerne.

I 1919 ophævedes den gamle ordning med en kongelig udnævnt borgmester. I stedet skulle borgmesteren og viceborgmesteren udpeges af byrådets midte. Også efter denne nyordning kunne der udpeges rådmænd, der sammen med borgmesteren udgjorde byens magistrat. Det var kun ganske få købstæder, der ønskede denne ordning, men heriblandt var Helsingør. Magistratsordningen fortsatte i Helsingør købstad frem til kommunalreformen i 1970. Efterfølgende har den folkevalgte borgmester været byrådets formand, som har koordineret det politiske arbejde med permanente fagudvalg, hvor byrådets partier og medlemmer har plads.

==Borgmestre==
Om de tidligste borgmestre i Helsingør Købstadskommune ved vi, at de blev udnævnt af Kongen og at følgende ved flere lejligheder beskrives som borgmestre i byen: Borgmester Peder Hansen omkring 1474, Sander Lejel (Leyel), som var fra Skotland og fra sit hjemland bar navnet Alexander Lyle, har været borgmester fra 1548 frem til sin død i 1560. En borgmester Henrik Mogensen var på et tidspunkt udnævnt og sluttede sit hverv i 1583. Fra 1591 til sin død i 1601 var Frederik Lejel, som var søn af Sander Lejel, byens borgmester. 
[[Billede:Borgmestre-1.jpg|right|225px|thumb|Sigurd Schytz og Peder Christensen]]

Borgmester Peder Svendsen nævnes omkring 1621 og borgmester Hans Olufsen omkring 1630. Han døde i 1636. Omkring 1650 nævnes en borgmester ved navn Laurits Christiansen Rohd. Andre borgmestre, som vi ved har haft embedet er borgmester Tevis Wilde i perioden 1763-1800, borgmester Jørgen Andersen og borgmester Berthel Bjørnsen (f. 1749- d. 1820), som vi ikke ved præcist hvornår de var borgmestre. 

Senere nævnes Jacob August Stenfeldt som borgmester fra 1820-1848. 
Efter nyordningen i 1848 skulle der ny borgmester til i Helsingør. Det blev Jørgen Baden Olrik (f.1802- d.1875). Han var borgmester fra 1849 til 1875. Elleve år efter blev Philip Rosenstand borgmester fra 1886-1907. Han blev efterfulgt af borgmester Jørgen Lyngbye fra 1907-1919.

I 1919 fik købstadskommunerne for første gang en folkevalgt borgmester. Det blev socialdemokraten[[Peder Christensen|Christensen, Peder]], der blev kendt som Kong Peder. Han var borgmester i perioden 1919-1946. Han blev afløst af en anden socialdemokratisk borgmester [[Sigurd Schytz]], som beklædte posten 1946-1970. 
Efter kommunesammenlægningen i 1970 mellem Tikøb og Helsingør kommuner til den ny storkommune Helsingør, blev socialdemokraten [[Ove Thelin]] borgmester. Han sad på posten til 1986. Efter ham blev endnu en socialdemokrat,[[ Knud Axelsen]], valgt som borgmester – en post han beklædte til 1994. Han blev den sidste i en række af socialdemokratiske borgmester efter 44 år med dette parti ved magten og på borgmesterposten.

I 1994 blev den konservative [[Per Tærsbøl]] ny borgmester. Han fratrådte hvervet med udgangen af 2009. Fra 2010 skiftede borgmesterposten igen partifarve, idet partiet[[ Johannes Hecht-Nielsen]] fra Venstre blev ny borgmester.

Kilder: 1) Kommunestyret i Helsingør 1890-1930. 2) Erik Stubtofts private arkiv.

[[Kategori:Helsingør Kommune]]
Tilbage til Helsingør Kommunes styrelse.
Se kildekoden til Helsingør Kommunes styrelse

Værktøjer
