Forskel mellem versioner af "Helsingør Museer"

(Problemer for museet)
(Problemer for museet)
Linje 62: Linje 62:
  
 
1. marts 2021 begyndte den nye museumsleder, David Høyer, som kom fra en stilling ved Roskilde Domkirke.  
 
1. marts 2021 begyndte den nye museumsleder, David Høyer, som kom fra en stilling ved Roskilde Domkirke.  
 +
 +
[[Billede:skriver1.jpg|250px|right|thumb|Skriverstuen på Skibsklarerergården. Foto: Bente Thomsen.]]
  
 
I løbet af 2021 skal der udarbejdes nye arbejdsplaner for museets ledelse og drift.
 
I løbet af 2021 skal der udarbejdes nye arbejdsplaner for museets ledelse og drift.

Versionen fra 2. sep 2021, 15:26

De første tanker om etablering af et historisk museum i Helsingør opstod allerede før 1. verdenskrig, hvor en række borgere i byen i 1907 tog initiativ til en udstilling på Kronborg for på den måde at skabe baggrund for et museum. Materialet var dog for tyndt på dette tidspunkt, så der kom ikke yderligere ud af det.

Indholdsfortegnelse

Det tidligste museum

Den primære initiativtager var overlærer Laurits Pedersen, som i 1926 udgav tobindsværket “Helsingør i sundtoldstiden 1426-1857”. Den står stadig som grundværket om Helsingørs historie. Det lykkedes ham i 1910 at få oprettet en forening, hvis navn blev “Historisk Museum for Helsingør By”. Den formelle oprettelse af museet fandt sted i februar 1911. Et medlemskab kostede 2 kr. årligt eller 25 kr. en gang for altid. Museet fik stillet et lokale til rådighed i Karmeliterhuset.

Der skete imidlertid intet i årene frem til 1920. Det såkaldte museum lignede mest et pulterkammer, hvor der aldrig blev gjort rent. Først efter overgangen til folkevalgt bystyre i 1919 kom der lidt gang i tingene. En ny bestyrelse blev valgt i 1920 med direktør Frederik Hansen som formand, og Laurits Pedersen blev sekretær og museets første inspektør. 1. januar 1922 flyttede museet ind i Karmeliterklostret, hvor det fik lokaler i stuen og 1. sal af vestfløjen.

Trængslerne var imidlertid ikke forbi. Lokalerne i Karmeliterklostret var mørke og upraktiske, og de kunne ikke opvarmes. Foreningen nåede aldrig over 135 medlemmer, der indkom meget få nye genstande, og museet var permanent i økonomisk krise. Det endte med, at kommunen overtog museet og foreningen opløste sig selv. I 1931 fik Helsingør Bymuseum, som navnet nu var, lokaler på Marienlyst.

Hidtil havde museet været drevet af frivillige, som ikke havde speciel faglig viden. Borgmester Peder Christensen krævede, at en fagligt kompetent person skulle lede museet, og Knud Klem, som var leder af Handels- og Søfartsmuseet, blev overtalt til også at påtage sig ledelsen af Bymuseet. Denne post bestred han fra 1939 til 1973. Hans efterfølger på Handels- og Søfartsmuseet Henning Henningsen blev derefter tilsynsførende, idet Bymuseet i 1973 fik egen professionel ledelse.

Indgangen til Helsingør Museum i Sct. Annagade. Foto: Kaj Madsen.

Ny fase i museets liv

Helsingør Bibliotek havde hjemsted i Karmeliterhuset fra 1910 til 1971, hvor det flyttede til et nybygget (nu nedrevet) hovedbibliotek.

Det betød, at Helsingør Bymuseum kunne overtage bygningen, som i første omgang skulle istandsættes, så den egnede sig til museets formål. Disse arbejder var først afsluttede i 1976.

I disse år voksende antallet af enheder under museet betragteligt. Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev Helsingør og Tikøb til én kommune, og Flynderupgård, som hidtil havde været Tikøb Kommunes museum, blev da lagt under Helsingør Museer. Ved sammenlægningen kom også frysehuset i Tikøb med ind under museet.

I 1985 bestod Museerne Helsingør af Bymuseet, Flynderupgård og Marienlyst, som fortrinsvis blev brugt til opbevaring. Bymuseets faste udstilling blev ombygget i 1987 og kom til at stå stort set uændret indtil 2021.

Udsnit af bymodellen på Bymuseet.

I 1991 blev der opført en magasinbygning ved Flynderupgård, idet museet på det tidspunkt havde helt utilstrækkelige opbevaringsforhold for museumsgenstandene.

I 1995 åbnede Skibsklarerergården, som var ejet af restauratør Søren Fisker. Museet fik lov at bruge stueetagen, Søren Fisker boede selv på 1. sal. I 2000 købte murermester Bjarne Rasmussen ejendommen af Søren Fisker. På det tidspunkt var bygningen i så dårlig stand, at den var lukningstruet. Kommunen måtte gå ind og finde en økonomisk løsningsmodel, som kunne redde Klarerergården. Efter restaureringen blev Skibsklarerergården indrettet til museum i årene 2005/06. Et håndbryggeri blev i 2006 indrettet i Klarerergårdens vaskehus i gården, men blev lukket igen i 2011, da sponsoren Carlsberg ikke ville fortsætte med at finansiere det.

Byarkivet, som hidtil havde haft hjemme på Karmeliterhusets loft, blev i løbet af vinteren 2004/05 flyttet til det gamle sprøjtehus i Skt. Annagade 45.

I 2007 blev der taget en politisk beslutning om at oprette et Værftsmuseum i nogle af Helsingør Skibsværfts tidligere bygninger. Dette museum blev åbnet i 2010.

Museernes ledelse

I 1973 blev Aase Faye, som var mag.art. i etnologi, ansat som leder og museumsinspektør. Denne stilling bestred hun indtil sin død i 1985, hvor hun blev efterfulgt af Kenno Pedersen. Han var begyndt på museet som studentermedhjælp i 1971 og fortsatte som medhjælp, mens han læste historie på Københavns Universitet. Dette studium afsluttede han i 1976 med speciale i industrihistorie. Kenno Pedersen blev i 1978 ansat som arkivar i Bymuseet. Kenno Pedersen var museumsinspektør indtil 2011, hvor han gik på pension. Kenno Pedersen blev afløst af Maibritt Bager, som kom fra en stilling som leder af Museum Amager. Maibritt Bager forlod stillingen i sommeren 2020. I marts 2021 blev en ny museumsinspektør, David Høyer, ansat.

Karmeliterhuset. Foto: Kaj Madsen.

Problemer for museet

I 1996 var der for første gang stort driftsunderskud på regnskabet, og her begyndte de økonomiske problemer, som har været standard lige siden.

De blev kun forværret, da der i 2008 blev konstateret råd, svamp og husbukke i Marienlyst Slot. Kenno Pedersen indså hurtigt, at Museerne måtte trække sig ud af Marienlyst Slot, som derefter gik en lang og usikker fremtid i møde i kommunens regi.

I 2011 skete der et stort generationsskifte på museerne. Museets chef Kenno Pedersen gik på pension, og det samme gjorde museumsinspektør Mona Faye, museumshåndværker Bendt Petersen, museumsinspektør Lone Hvass og registrator Kirsten Aagaard.

Ny museumschef blev Maibritt Bager, som kom fra en tilsvarende stilling på Museum Amager. Meget få af de ledige faglige stillinger var det muligt at genbesætte, da budgetterne de kommende år var udsat for løbende nedskæringer.

Strandgade 91, Skibsklarerergården. Opmåling udført af Ragnar Benediktsson ca. 1993, farvelagt af Lars Bjørn Madsen. Kilde: Lars Bjørn Madsen.

Kulturstyrelsen havde i 2011 foretaget en kvalitetsvurdering, som bedømte museets opgavevaretagelse til at være tilfredsstillende (den næstbedste vurdering ud af fire mulige), men havde også en række kritikpunkter. Man anbefalede bl.a. at oprette en selvstændig bestyrelse for museet i stedet for at lade den lede af kommunens Kultur- og Turismeudvalg, idet ingen i udvalget havde professionelle kompetencer i forhold til museumsvirksomhed.

I 2020 foretog Slots- og Kulturstyrelsen en ny kvalitetsvurdering, som var betydelig mere kritisk end vurderingen i 2011. Den samlede vurdering var, at opgavevaretagelsen ikke var helt tilfredsstillende (den næstdårligste vurdering ud af fire mulige). Museet blev pålagt inden for tre måneder at fremlægge en plan for, hvordan det ville følge op på Slots- og Kulturstyrelsen anbefalinger. Et år efter godkendelsen af opfølgningplanen skal der afholdes et opfølgningsmøde mellem museet og Slots- og Kulturstyrelsen.

Solm følge af den skarpe kritik valgte museumschefen at fratræde sin stilling, og der blev indsat en konstitueret leder fra den kommunale administration. Vedkommende skulle bestride stillingen, indtil en ny museumschef kunne tiltræde.

De følgende måneder var præget af kaos på museet, idet en lang række af de faglige medarbejdere valgte at forlade deres stillinger og tage arbejde andetsteds. Deres stillinger kunne ikke umiddelbart genbesættes. Coronapandemien gjorde kun situationen værre, idet museet ligesom alle andre museer måtte holde lukket fra december 2020 til sommeren 2021.

En af de første beslutninger efter rapportens offentliggørelse var at udskille Flynderupgård i Espergærde fra museet og lade den fortsætte som en selvstændig institution under Kultur- og Turismeudvalget, men uden museale forpligtelser.

1. marts 2021 begyndte den nye museumsleder, David Høyer, som kom fra en stilling ved Roskilde Domkirke.

Skriverstuen på Skibsklarerergården. Foto: Bente Thomsen.

I løbet af 2021 skal der udarbejdes nye arbejdsplaner for museets ledelse og drift.

Litteratur

Hundredeårsbogen 1911-2011. Helsingør Kommunes Museer, Årbog 2010.

Slots- og Kulturstyrelsen: Kvalitetsvurdering af Museerne Helsingør 2020.