Hospitaler og Sygehuse

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning



Hospitaler i Helsingør siden 1516

Der har været sygehuse i Helsingør siden 1516, da der blev bygget et Karmeliterhus med 8-10 sengepladser på hjørnet af Hestemøllestræde og Buxtehudes Stræde.

Det første sygehus i Helsingør blev bygget i 1764. Det var et offentligt hospital for fattige. De som havde penge tilkaldte en læge hjem til.

Når Helsingør allerede i 1764 fik et “publique sygehus” var det ikke af hensyn til de syge borgere eller sømænd. Man så ikke for sig, at det var nødvendigt. De lokale borgere kunne jo ligge hjemme, hvis de havde en bolig. Behovet var at skaffe plads til de syge ved Garnisonen. Det var vilkårene for de gamle og værkbrudne, fattige og husvilde i byen, der førte til oprettelsen.

Sygehuse i Frederiksborg Amt og Region Hovedstaden

Ved amternes nedlæggelse den 1. januar 2007 blev dette amt en del af Region Hovedstaden. På det tidspunkt var der fem sygehuse i Nordsjælland: Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Hørsholm og Esbønderup. De fem sygehuse gik ind i Region Hovedstaden under det fælles navn Nordsjællands Hospital. I 2008 blev Nordsjællands Hospital opløst og Hillerød, Helsingør, Frederikssund, Hørsholm og Esbønderup Hospitaler blev dannet.

I 2008 blev denne organisation opløst og Helsingør Sygehus blev igen selvstændig.

I 2011 lukkede både Hørsholm Hospital og Esbønderup Hospital og den 1. februar 2013 fusionerede hospitalerne i Helsingør, Frederikssund og Hillerød til Nordsjællands Hospital.


2013 blev Hørsholm og Esbønderup hospitaler lukket, hvorefter Helsingør Sygehus fusionerede med hospitalerne i Frederikssund og Hillerød til Nordsjællands Hospital.


Forskel på hospital og sygehus

(Dansk Sprognævn)

Er der forskel på ordene ’sygehus’ og ’hospital’? Ifølge Den Danske Ordbog er ordene synonyme. De defineres begge som en bygning eller et bygningskompleks, hvor “syge” og i reglen “sengeliggende personer” kan opholde sig og få behandling og pleje af læger, sygeplejersker mv. (DDO).

På trods af at ordene kan bruges synonymt, er der flere nuanceforskelle: Hvor ordet ’sygehus’ udelukkende vedrører bygninger med syge mennesker – enten et hjem hvor en person ligger syg eller en (offentlig) institution med sengeliggende patienter – så har ordet ’hospital’ også været brugt om forsørgelsesanstalter for fattige eller ældre mennesker (ODS). Dette underbygges af ordets etymologi: ’Hospital’ kommer nemlig af det latinske ord ’hospitale’ der betyder ’gæstehus’ eller ’herberg’ (DDO).

Ifølge Den Danske Ordbog (DDO) bruges ’hospital’ mest i hovedstaden mens man i provinsen siger ’sygehus’. Generelt bruges ’hospital’ om større sygehuse og/eller i sammensatte ord, fx ’Rigshospitalet’ (Den Store Danske).


Byens publique Sygehus

Stjernegade 28, Helsingør.

Sygehuset var beliggende i Skidenstræde, som var den nordlige del af Stjernegade. Sygehuset omfattede ved opførelsen i 1764 fire sygestuer og et værelse til betjeningen. Udvidet allerede i 1780.

Efter opførelsen af Øresunds og Helsingørs Sygehus i Fiolgade (1794-1796) fungerede publique sygehuset frem til 1801 som Helsingørs militære Sygehus..

Kilde: Kenno Pedersen. Helsingørs gader og stræder i mands minde. 2003.

Fysiurgisk Hospital

Havnevej 11, Hornbæk

Fra gammel tid har det været Hornbæk Kro. Tilbage i 1677 omtales kroen. Den var dengang en flerlænget, stråtækt bondegård, der senere også havde købmandshandel i den ene ende af bygningen.

Kroen var mødested for de kunstnere, der langt senere besøgte fiskerlejet.

I 1935 blev bygningen opført som Hornbæk Badehotel. Det er en bygning, der gennem tiden har gennemgået forandringer, både i udseende, funktion og navn.

Bygningen er kendt under navne som Hornbæk Badehotel, Klinikken, Kurbadet og Fysiurgisk Hospital.

Efter 2. verdenskrig, hvor turismen ændrede forholdene for alle Hornbæks pensionater og hoteller, blev Hornbæk Badehotel solgt til Polioforeningen som genoptræningcenter for polioramte. Det foregik under stor landsdækkende opmærksomhed.

Siden 1952 har stedet været drevet som genoptræningscenter. I de første år under navnet "Polioklinikken".

På et tidspunkt overtog Rigshospitalet i København driften af stedet, som i en lang årrække hed "Fysiurgisk Hospital". I et kortere tidsrum gik stedet under navnet "Rigshospitalets Klinik for Para-og Tetraplegi" (sikkert dækkende for indholdet, men en kende omstændeligt som navn). Siden er navnet "Klinik for Rygmarvsskader - Rigshospitalet" det gældende navn.

Gennem de senere år har der med mellemrum været tale om overflytning af klinikken til Rigshospitalet i København. En lukning af klinikken ser på nuværende tidspunkt (2022) ud til at blive klinikkens slutning. Hvad bygningen så skal bruges til vides ikke.


Garnisonens hospitaler

Den militære tilstedeværelse i Helsingør har gennem årene været mærkbar. Ikke mindst da soldaterne blev indkvarteret privat på værelser og i private lejligheder.

Det senere normale var, at Garnisonens soldater blev indkvarteret på Kronborg - indtil hele garnisonen flyttede teltpælene mv. til Kronborg.Der havde garnisonen sit fremtidige faste hjemsted.

Det efterhånden øgede antal soldater og befalingsmænd, der kom til Kronborg betød, at der kom mere liv i byen - og behovet for egentlige militære hospitalfotlægninger blev åbenbart.


Garnisonssygehuset - Fiolgade

Fiolgade 13, Helsingør.

Opført 1819 ved siden af Øresundshospitalet. Der var nemlig vanskeligheder med at skaffe plads til de mange syge soldater. Hospitalet blev lukket i slutningen af 1880-erne, fordi det var blevet for småt og utidssvarende. Det blev afløst af et nyopført militærhospital på Classensvej i Helsingør.

De gamle hospitalsbygninger blev herefter indrettet til forsørgelsesanstalt for de fattiglemmer, som hidtil havde været anbragt i Karmeliterhuset,

Kilde: Kenno Pedersen. Helsingørs gader og stræder i mands minde. 2003.

[[Kategori: Hospitaler og Sygehuse


Garnisonssygehuset - Claessensvej

Classensvej. Helsingør.

Opførti 1887

Kilde: Frederiksborg Amts Vejviser 1905-1907


Helsingørs almindelige Hospital

Sct. Anna Gade/Hestemøllestræde.

Det var Helsingørs første hospital. Det blev i 1516 indrettet i Karmeliterklostret. Hospitalet havde plads til 60 Lemmer (fattige) syge udenlandske søfolk, som kunne blive behandlet der.

I 1541 blev Karmeliterklostret nedlagt. I stedet blev hospitalet af Chr. 3 overladt til Helsingør. Helsingørs almindelige Hospital blev indrettet i bygningen. Hospitalet fungerede tillige som et fattig- og plejehjem. Indtægterne til hospitalet var udelukkende gaver og arv fra rige borgere.

Kilde: 1) Helsingør Stads Vejviser 1901-1902. 2) Vejviser for Helsingør kommune 1936. 3) Wikipedia.dk.


Helsingørs militære Hospital

(Byens militære Sygehus).

Se: Jægergaarden. Se: Helsingørs publique Sygehus

Kilde: Kenno Pedersen. Helsingørs gader og stræder i mands minde. 2003.


Helsingørs publique Sygehus

(Byens publique Sygehus).

Stjernegade 28, Helsingør.

Sygehuset var beliggende i Skidenstræde, som var den nordlige del af Stjernegade. Sygehuset omfattede ved opførelsen i 1764 fire sygestuer og et værelse til betjeningen. Udvidet allerede i 1780.

Efter opførelsen af Øresunds og Helsingørs Sygehus i Fiolgade (1794-1796) fungerede publique sygehuset frem til 1801 som Helsingørs militære Sygehus.

Se: Helsingørs militære Sygehus!).

Kilde: Kenno Pedersen. Helsingørs gader og stræder i mands minde. 2003.

Helsingør Sygehus

Gurrevej, Helsingør.

I 1794 blev Øresund- og Helsingørs Sygehospital i Fiolgade grundlagt som karantænesygehus for Københavns Kommune. Bygningen er tegnet af Boye Magens og er fredet. Byggeriet kostede 22.000 rigsdaler og der var plads til 36 patienter.

I de første år var ca. halvdelen af patienterne søfolk fra fremmede nationer. Efter et par år begyndte Øresundshospitalet også at modtage patienter fra Helsingør Købstad.

I 1805 udvidede man med et epidemihus med fire isolerede afdelinger og flere sengepladser til almindelige sygdomme. Efter sundtoldens ophør i 1857 blev Øresundshospitalet i 1859 skænket til Helsingør Købstad og blev derved et kommunalt drevet sygehus. Efterhånden rummede sygehuset også andre specialer som radiologi og patologi og i 1905 blev det udbygget til tuberkulosesygehus.

I 1963-65 blev sygehuset ombygget fra tuberkulosesygehus til gynækologisk afdeling og plejehospital med 106 sengepladser. I 1970 var sengeantallet oppe på 148.

I 1976 flyttede sygehuset fra Fiolgade til det nybyggede Øresunds Hospital på Esrumvej med 182 sengepladser.

Sygehuset i Helsingør blev i 1992 lagt sammen med Hørsholm Hospital. Den 1. januar 1993 skiftede sygehuset navn til Helsingør Sygehus.

Ved amternes nedlæggelse den 1. januar 2007 var der fem sygehuse i Nordsjælland: Frederikssund, Hillerød, Helsingør, Hørsholm og Esbønderup. Helsingør Sygehus blev derefter en del af Region Hovedstaden under et fælles navn: Nordsjællands Sygehus.

I 2008 blev denne organisation opløst og Helsingør Sygehus blev igen selvstændig. I 2013 blev Hørsholm og Esbønderup hospitaler lukket, hvorefter Helsingør Sygehus fusionerede med hospitalerne i Frederikssund og Hillerød til Nordsjællands Hospital.

Helsingør Sygehus er i dag under navnet Nordsjællands Hospital Helsingør sammen med Nordsjællands Hospital-Hillerød, Nordsjællands Hospital- Frederikssund samt Sundhedshuset Helsingør en samlet organisation.

Se: Nordsjællands Hospital Frederikssund. Se: Sundhedshuset i Helsingør. Se: Nordsjællands Hospital Hillerød.


Hvidebrødrenes Hospital

Hospital for fremmede søfolk.

Se: Karmeliterklostret.


Jægergaarden

Se: Militært hospital.


Karmeliterhuset

Der har været sygehuse i Helsingør siden 1516, da der blev bygget et Karmeliterhus med 8-10 sengepladser på hjørnet af Hestemøllestræde og Buxtehudes Stræde.

Karmeliterhuset i Helsingør blev drevet af munke og var et sted, hvor udenlandske sømænd kunne blive plejet for deres sygdomme.

Der fandtes ikke læger på sygehuset. De medicinsk uddannede læger blev efter en forordning af 1672, blev uddannet på universitet, behandlede stort set kun rige borgere og i patienternes egne hjem.

[[Kategori: Hospitaler og Sygehuse


Lappestenens Batteri/Hospital

1808 lod militæret anlægge kystbatteriet Lappestens Batteri. Det var udelukkende tænkt til militære formål.

1815 blev batteriet nedlagt - dog uden at blive sløjfet. Batteriets vagtbygning fik funktion som hospital for kolerasyge patienter.

For inventarets vedkommende gav det anledning til problemer omkring ejerforholdet, da militæret senere ville gøre brug af det til andet formål.


Militærets Hospital “Jægergaarden

Sudergade 13, Helsingør.

Se også: Byens publique Sygehus

I året 1781 solgt til Helsingør kommune af Niels Eckebeck. Ejendommen blev nu indrettet til militærets sygehus for syge soldater.

Derudover flyttede en afdeling husarer fra Det sjællandske Jægerkorps ind i bygningerne. Herfra stammer formentlig navnet Jægergaarden.

Hospitalet har senest fungeret i 1798, hvor ejendommen blev solgt til privat beboelse.

Ejendommene på hver sin side af hospitalet - nr. 11 og nr. 15, - ser ud som om de har haft et samvirke med Sudergade 13 i en længere årrække Sudergade 11 har Garnisonen i en del år op til 1736 været “soldaterhus”. Blandt andet boede i perioder tre familier, der havde tilknytning til Garnisonen.

I Sudergade 15 blev ved folketællingen i 1801 registreret som beboer Anthon Clement, der var kompagnichef ved “Jægerkorpsets 3. kompagni” og en underjæger, der var kompagnichefens tjener,

Kilde: Kenno Pedersen. Helsingørs gader og stræder i mands minde. 2004.


Montebello Nervesanatorium/NeuroseHospital

Gurrevej, Helsingør.

Fra 1951-1982 fungerede Montebello som nervesanatorium eller neurosehospital for patienter fra Københavns Kommune og Københavns og Frederiksborg amter.

Montebello var i 60/70'erne ikke bare et neurosehospital på hovedgården, men havde også moderne nybygninger nedenfor i parken som rummede en ungdomspsykiatrisk avdeling med patienter op til 18 år.

Bygningerne var i et plan, med tre patientafdelinger hver med plads til 12 personer, fælles spiseafdeling, bibliotek, ergoterapi, kontorer, gæsteværelser og en stor sportssal. Der var offentlig adgang til parken, hvor der bl.a. var dådyr.


Montebello Rekreationshospital, Spanien

Montebello ligger i området, der hedder Benalmadena i nærheden af Malaga. I 2006 blev Montebello overdraget til Region Hovedstaden og blev en del af Nordsjællands Hospital.

Den 20.000 kvm. store grund blev købt i 1973, mens Franco ledede Spanien. Københavns Amt brugte indtil 1984 stedet som behandlingsfaciliteter for psykisk syge.

Siden blev stedet brugt til rekreation for patienter med eksempelvis psoriasis. Siden 1990’erne har der udelukkende været fokus på genoptræning.

Der er knap 100 patienter på Montebello ad gangen, som hver opholder sig på stedet i tre uger. Patienterne har mange forskellige diagnoser,men fælles for dem er, at de har brug for særligt intensiv træning for at vedligeholde eller genskabe kroppens bevægelighed.

Montebello er en unik institution i det danske sundhedssystem. Det er en sand oase for patienter, der har behov for intensiv støtte og træning for fortsat at kunne klare sig selv, at bevæge sig mere frit omkring og varetage deres arbejde.

Se: Nordsjællands Hospital.


Nordsjællands Hospital

Da Frederiksborg Amt i 2007 blev nedlagt kom fem sygehuse i Amtet ind i Region Hovedstaden under det fælles navn Nordsjællands Hospital.

I 2008 blev Nordsjællands Sygehus opløst. Hillerød, Helsingør, Frederikssund, Hørsholm og Esbønderup Hospitaler blev dannet som en ny enhed.

I 2011 lukkede både Hørsholm Hospital og Esbønderup Hospital. Den 1. februar 2013 fusionerede hospitalerne i Helsingør, Frederikssund og Hillerød til Nordsjællands Hospital.

Se: Nordsjællands Hospital Frederikssund. Se: Helsingør Sundhedshus. Se: Sundhedshuset i Helsingør. Se: Nordsjællands Hospital Hillerød. Se: Montebello Rekreationshospital i Spanien.


Sundhedshuset i Murergade

[[[Murergade]], Helsingør.

Blev etableret i xxx. Sundhedshuset er en del af Nordsjællands Hospital. Det huser regionens sundhedshus, herunder også en række privatpraktiserende læger, øjenlæge og andre behandlingsklinikker.

Se Nordsjællands Hospital.

[[Kategori: Hospitaler og Sygehuset.


Helsingør Sundhedshus

Prøvestenscentret.

Regionen og Helsingør har et nyt og udvidet sundhedshus under opførelse i Helsingør. Det forventes indflytningsklart i januar 2023. Sundhedshuset er en del af Nordsjællands Hospital. Det nye sundhedshusˋ samlede areal bliver på ca. 19.200 m2.

Antallet af sundhedstilbud til borgerne bliver endnu bredere end i dag. Der bliver i sundhedshuset også plads til praktiserende læger, speciallæger og andre private sundhedsaktører.

Helsingør Sundhedshus vil omfatte mange kommunale sundhedstilbud til borgerne f. eks. genoptræningsfaciliteter. Der oprettes borgerstuer, der skal bruges til aflastning for de patienter, der er udskrevet fra et hospitalsforløb, men endnu ikke er helt klar til at komme hjem.

Se: Nordsjællands Hospital.


Vor Frue Hospital

På Karmeliterklostrets vrundssydvestlige hjørne blev der i 1516 bygget et hospital til fattige og syge, herunder udenlandske sømænd.

Efter Reformationen blev klosteret lukket, og i 1541 blev bygningerne omdannet til hospital. Det har siden fungeret som plejehjem, latinskole og administration for Helsingør Stift.

Kilde: Trap Danmark.


Øresunds og Helsingørs alm. Hospital

(Øresunds og Helsingørs Sygehospital)..

Fiolgade 13, Helsingør.

I 1794 blev hospitalet grundlagt som karantænehospital for Københavns Kommune. Hospitalet hed i en periode: Øresunds og Helsingørs Sygehospital Se: Øresundshospitalet.

Kilde: Helsingør Stads Vejviser 1901-1902. Kilde: Frederiksborg Amts Vejviser 1905-1907


Øresundshospitalet

Fiolgade 15, Helsingør.

Opført af Staten 1796.

Hospitalet afløste det utidssvarende hospital, der hidtil havde være Helsingørs alm. Hospital i Stjernegade. Det ny hospital skulle med sine 36 sengepladser primært tage sig af syge søfolk - en opgave som ikke var kommunens opgave. Det måtte Staten tage sig af, mente mange protesterende borgere.

Ideen med det nye sygehus mødte også stor modstand blandt bystyrets medlemmer - og af stadsfysikus de Meza. Med støtte af byens borgmester blev det alligevel besluttet, at et nyt sygehus skulle bygges i Fiolgade 15. Byens købmænd og skibsklarerere bakkede op om forslaget.

Efter Øresundstoldens ophør i 1857 overdrog Staten i 1858 hospitalet til Helsingørs By, der derved blev et kommunalt drevet sygehus.

I de første år var ca. halvdelen af patienterne søfolk fra fremmede nationer. Efter et par år begyndte Øresundshospitalet også at modtage patienter fra Helsingør Købstad.

I 1805 udvidedes hospitalet med et epidemihus med fire isolerede afdelinger og flere sengepladser til almindelige sygdomme. Efterhånden rummede sygehuset også andre specialer som radiologi og patologi. I 1905 blev det udbygget med tuberkuloseafdelinger,.

I 1963-65 blev sygehuset ombygget til gynækologisk afdeling og plejehospital med 106 sengepladser. I 1970 var sengeantallet oppe på 148.

Hospitalet fik også til opgave at være epemihospital. Til det formål byggede hospitalet en ekstra fløj. Efterhånden blev borgere med blandt andet sygdommen kopper behandlet her. I 1919-20 var mere end 1100 patienter indlagt på hospitalet med den spanske syge.

I 1976 var Øresundshospitalet en saga blott. Der blev bygget et helt nyt hospital i udkanten af Helsingør.

Se: Øresunds og Helsingørs alm. Hospital Se: Øresundshospitalet. Helsingør Leksikon.

Kilde: Helsingør Stads Vejviser 1901-1902 Kilde: Kenno Pedersen. Helsingørs gader og stræder i mands minde. 2003.

Ørenæs

Strandvejen, Skotterup

Under besættelsen 1940-45 blev [[Ørenæs] anvendt som hospital for sårede tyske soldater. Lige efter befrielsen i 1945 blev stedet anvendt som lazaret for flygtninge fra Litauen.

Nuværende Civilforsvarets Uddannelsescenter.

Se: Mirasol.



Redaktion: estubtoft@gmail.com

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.