Forskel mellem versioner af "Hovedvagtsstræde"
Fra Helsingør Leksikon
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede:Hovedvagten-1890.jpg|right|thumb|250px|Det gamle vagthus i Hovedvagtsstræde 1890]] | [[Billede:Hovedvagten-1890.jpg|right|thumb|250px|Det gamle vagthus i Hovedvagtsstræde 1890]] | ||
| − | Hovedvagtsstrædet hed på et tidpunkt bare Vagtstrædet. Navnet skyldes det hus, en hovedvagt, der i 1740'erne blev opført tæt på den nuværende Jernbanevej. | + | * 3000 Helsingør |
| + | |||
| + | * Hovedvagtsstrædet hed på et tidpunkt bare Vagtstrædet. Navnet skyldes det hus, en hovedvagt, der i 1740'erne blev opført tæt på den nuværende Jernbanevej. | ||
Vagthuset blev opført til byfogden. | Vagthuset blev opført til byfogden. | ||
Versionen fra 17. dec 2013, 16:33
- 3000 Helsingør
- Hovedvagtsstrædet hed på et tidpunkt bare Vagtstrædet. Navnet skyldes det hus, en hovedvagt, der i 1740'erne blev opført tæt på den nuværende Jernbanevej.
Vagthuset blev opført til byfogden.
Indtil retsreformen i 1919, hvor embedet blev nedlagt, havde byfogeden mange forskellige arbejdsopgaver. Han var dommer på bytinget og i fogedretten, han var skifte- og auktionsforvalter, varetog som byskriver tinglysnings- og notarialvæsenet, og var fra 1701 tillige politimester.
På billedet af hjørnet af Hovedvagtsstræde og Strandgade, ser man også en trækvogn med en bermetønde til slagter Coldings køer. Det er Coldings søn Thomas, som står bag tønden.
