Jens Møllers Boghandel

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 29. maj 2017, 05:37 af Charlotte Fenger (diskussion | bidrag) Charlotte Fenger (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Jens Sophus Møller (1852-1920) overtog en boghandel d. 01.10.1878, som lå i Stengade 48. Jens Møllers navn var knyttet til forretningen lige til begyndelsen af 1995, det ...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning

Jens Sophus Møller (1852-1920) overtog en boghandel d. 01.10.1878, som lå i Stengade 48. Jens Møllers navn var knyttet til forretningen lige til begyndelsen af 1995, det vil sige i lidt over 116 år.

I. I. Wagners Boghandel

Den boghandel, som Jens Møller overtog i 1878, var etableret d. 26.08.1841 af boghandler Israel Isack Wagner, som ud over boghandel også drev forlagsvirksomhed i Stengade 48. Hans boghandel ophørte formodentlig i 1842.

De første boghandlere i byen

I det historiske materiale nævnes en vis Johan Didrik Wulff som måske kan regnes for at være en forløber for Jens Møllers Boghandel. Det er en af de første boghandlere i Helsingør. Den første må nok regnes for at være Peter Valentin Grüner, som havde et samarbejde med I. I. Wagner.

Baggrund og karriere

Jens Møller blev født i Nyborg d. 22.04.1852 og kom fra en præsteslægt. Han blev opkaldt efter sin farfar, professor, dr. theol. Jens Møller (1779-1833. Præst var også hans far, Joachim Christian Møller (1812-1879), gift med Caroline Gustave Borgstrøm (1815-1845). Jens Møller gik andre veje og blev udlært hos boghandler Tørsleff i Slagelse 1873; blev medhjælper hos H. Hagerup i København; bestyrer af Wisbechs Sortimentsboghandel i Kolding i 1877-78, senere Barkholts Boghandel (Wisbech var Møllers svigermors fætter). Jens Møller blev i 1883 gift med Hilda Margrethe Christine Guldbrandsen (1855- d. efter 1935 (1942)), datter af herreekviperingshandler Ludvig H.H. Gulbrandsen og Camilla Henriette Backe (Hendes farfar, A.F.C. Gulbrandsen var bestyrer af Det kgl. Vajsenhus).

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.