Forskel mellem versioner af "Julebæk Trinbræt"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(Ny artikel)
 
(→‎Eksterne links: Anførselstegn fjernet)
 
Linje 23: Linje 23:
  
 
===Eksterne links===
 
===Eksterne links===
[http://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=35   ”Hornbækbanen gennem 60 å: 22. maj 1906 – 11. juni 1916”. Af A. Gregersen. Udgivet af Jernbanehistorisk Selskab i 1966.] Dette link kan downloades.
+
[http://www.jernbanen.dk/artikler.php?artno=35 Hornbækbanen gennem 60 å: 22. maj 1906 – 11. juni 1916. Af A. Gregersen. Udgivet af Jernbanehistorisk Selskab i 1966.] Dette link kan downloades.
  
 
[http://www.jernbanen.dk/pbaner.php?s=143 Helsingør - Hornbæk - Gilleleje Banen (Hornbækbanen).]
 
[http://www.jernbanen.dk/pbaner.php?s=143 Helsingør - Hornbæk - Gilleleje Banen (Hornbækbanen).]

Nuværende version fra 12. nov 2018, 14:08

Helt tilbage fra Hornbækbanens begyndelse eksisterede Julebæk Trinbræt. Banen, som blev indviet d. 22. maj 1906, gjorde det meget nemmere at nå det populære udflugtsmål, og det var ikke længere forbeholdt de få i samfundet. Området omkring Julebæk var et udpræget turistmål og tiltrak mange mennesker om sommeren, hvad enten det var en dagstur eller længere ophold.

Skov, strand og traktørsted

Der var skov og strand, og der var et meget populært traktørsted ved Julebækhusene. Alt, hvad en turist kunne ønske sig, når man skulle nyde naturen og også have lidt til ganen. Hvis man ville blive længere end én dag, var der flere muligheder for overnatning i området. Skovløber Peter Hansen, boede i skovløberhuset, opført på et tidspunkt i 1700-tallet, ”Julebækshus”, som det blev kaldt. Her oprettede han et traktørsted allerede fra 1852. I begyndelsen af 1960’erne blev ejendommen erstattet af en noget større bygning, restaurant ”Julebækhus”, som fungerede som sådan indtil slutningen af 2013. Om området Julebæk kan man læse mere i dette leksikon.

Beliggenhed

Julebæk Trinbræt lå for enden af en sti, der førte ind i skoven fra ved parkeringspladsen foran Julebækhuset ved Nordre Strandvej. Den findes også i dag under navnet Skovridervej. Trinbrættet lå på den nordvestlige side af og på den side af skinnerne, der vendte ud mod Øresund. Julebæk, som lå i Hellebæk Sogn, hørte under Tikøb Kommune, som inden sammenlægningen af kommune i 1970 var Danmarks største. Kommunegrænsen mod Tikøb lå lige ved Skovløberhuset.

En smuk togtur

Fra daværende Højstrup Trinbræt var afstanden til Julebæk Trinbræt lidt over 1½ kilometer i alt. Fra Højstrup fortsætter banen langs kystskrænten, der kunne være op til 17 meter høj, og stiger efter omkring ½ kilometer op mod Teglstrup Hegn. I dette smukke landskab med vekslende mellem skovpartier, lysninger og bakket terræn løber banen på toppen af skrænten og når efter yderligere omkring en kilometer til Julebæk Trinbræt. Omkring knap en kilometer herfra i nordvestlig retning når banen den sydlige grænse af Hammermølle Skov og Hellebæk Station. Man skulle, som ved de andre trinbrætter, hejse en rød vinge for at signalere, at man skulle med toget.

Selve bygningen

Tegningerne til alle fem stationer såvel som fem trinbrætter på den første etape af banen fra Grønnehave Station til Hornbæk Station blev udarbejdet af Hornbækbanens anlægsingeniør, Jacob Frederik Brandt (1843-1908). På den tid var Sommariva Trinbræt ikke oprettet, det sket først forsøgsvis i 1926 og permanent i 1928. Det var også inden at Hornbækbanen blev forlænget til Gilleleje i 1916.

Julebæk Trinbræts karakteristiske bygning lignede den ved Odinshøj Trinbræt og Skibstrup Trinbræt: en halvåben hal med et lokale til billetsalg i den ene ende af bygningen. Forskellen lå i størrelsen. Bygningen ved Højstrup Trinbræt var mindre og havde intet lokale til billetsalg, men kun en ventehal. Marienlyst Trinbræt var større og med kontor ud mod begge gavle, her kun i den ene ende af bygningen. Den nederste del af træbygningen var rødmalet, den øvrige grønmalet og det øverste felt med skiltet med trinbrættets navn var dekoreret med en gul farve. En overgang indrammede et hvidt stakit området omkring trinbrættet. På et tidspunkt blev kontordelen i gavlen på bygningen fjernet og inddraget til en del af ventehall, muligvis i forbindelse med billetsalgets ophør. I 1997 blev den gamle bygning fjernet.

Nedlæggelse, flytning og oprettelse

Bilismen begyndte at gøre sig gældende fra omkring 1920 og tog gradvist til. Det påvirkede naturligvis benyttelsen af især de trinbrætter, der så at sige ”levede af turismen. Der var stort set ingen bebyggelse i området af betydning, da skoven grænser næsten ned til Nordre Strandvej. Derfor dalede passagertallet efterhånden mærkbart ikke mindst for Julebæk Trinbræts vedkommende. Fra at være et af de bedst benyttede trinbrætter, blev det nærmest det ringeste. Et sted er at læse, at der de seneste år inden det lukkede hovedsagelig blev solgt enkeltbilletter mod Helsingør; et andet sted, at der til sidst stort set kun var fire faste passagerer morgen og aften.

Den ringe benyttelse tog man konsekvensen af i 1991, hvor Julebæk Trinbræt samtidig trinbrætterne ved Sommariva og Højstrup blev nedlagt forbindelse med sommerkøreplanen d. 02. juni. Trinbrættet ved Højstrup blev i den forbindelse flyttet mod sydøst - tættere mod Helsingør omkring 150 meter nordvest for det sted, hvor holdepladsen ved det engang så kendte Hotel Sommariva og tidligere landsted Sommariva lå. Samtidig med denne nedlægning og omlægning blev Karinebæk Trinbræt i nærheden af Hornbæk Station oprettet.

Nordsjællands Veteranbane havde fået lovning på at overtage bygningen fra Julebæk Trinbræt i restaureret stand. Alligevel blev den gamle tidstypiske bygning ved Julebæk Trinbræt, som nævnt oven for, fjernet i 1997. Det ville have været et interessant bidrag til Hornbækbanens historie, hvis et eksempel på en af de tidligste bygninger ved trinbrætterne var blevet bevaret.

Eksterne links

Hornbækbanen gennem 60 å: 22. maj 1906 – 11. juni 1916. Af A. Gregersen. Udgivet af Jernbanehistorisk Selskab i 1966. Dette link kan downloades.

Helsingør - Hornbæk - Gilleleje Banen (Hornbækbanen).

Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen (HHGB).

Litteratur

Anders Møller Nielsen: Hornbækbanen - og lidt af dens omegn. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening, 2006. Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske beretninger, 36.

Wilcke, B.: Hornbækbanen 1906-1916-1976. Udgivet i 1976 i serien Dansk Jernbane-Klub, 39.

Thomassen, P.: Hornbækbanen på postkort. I kommission hos Haases Boghandel, 1980.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.