Kong Peders Park

Version fra 28. apr 2019, 16:29 af Charlotte Fenger (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Den grønne kile eller parkbue blev skabt af Peder Christensen, Helsingørs første folkevalgte borgmester i 27 år fra 1919-1946. Den fremsynede og karismatiske borgmester blev hurtigt kaldt ”Kong Peder”, og derfor kom parken også hurtigt til at hedde ”Kong Peders Park”. Området var tænkt som et fristed mellem de vidtstrakte boligkvarterer, som opstod efter at kommunen købte og udstykkede resten af jorderne.

Indholdsfortegnelse

Den grønne kile

Den grønne kile strækker sig fra Gurrevej, krydser Kongevejen og fortsætter til Stubbedamsvej fra nord, i en moderat skrånende linje fra vest mod øst. Parken er anlagt i tidsrummet 1934-1943, og den bredeste og fyldigste del ligger syd for Kongevejen. Parken er tegnet af havearkitekten Gudmund Nyeland Brandt, der også har tegnet Marienlyst Slotshave, Solbakken og Reberbaneparken.

Parkens skabelse

Første etape er anlagt ved opkøb i 1934 af jorderne til Bergmandsdal, et område opkaldt efter efternavnet til ejeren af et tidligere teglværk. Navnet findes i dag i forbindelse med vejen Bergmandsdalsvej, en blind vej, som udgår fra Søndre Strandvej. Disse jorder, istidskløften og den udtørrede Stubbedam dannede ”Stubbedamsanlæget”, som stod færdigt i 1935. Denne del af parken strækker sig fra Fredericiavej til Stubbedamsvej og ligger mellem Århusvej og Tordenskjoldsvej. Denne del af parkanlægget er det mest imponerende med det stærkt kupererede terræn, dets stejle bakkeskrænter og istidskløften. Her findes næsten alle danske træarter, og fra toppen af bakkerne er der udsigt over Øresund. Det er nok også det bedst kendte område, kendt under betegnelsen ”Smørhullet”, som gennem tiderne har været meget benyttet til skøjteløb og til kælkebakker. Næste etape blev opkøb i 1943 af den gamle landejendom, Rolighed ved Kongevejen. Herefter kunne parken anlægges videre over Kongevejen til Gurrevej, hvor den noget smallere park er omkranset af villaer bagside og nyttehaver.

Kaldenavne

Parken blev i folkemunde kaldt Anlægget, Parken eller Lunden. Når ordet Smørhullet nævnes, ved helsingoranere, hvad man taler om, selvom det kun er den sydøstligste del af parken, der går under det navn. Navnet kan formentlig henvise til, at man netop ved ”Store Stubbedam”, som er engarealer om sommeren, kan nyde synet af gule smørblomster om foråret. På nogle specialkort betegnes den mest kuperede del mod sydøst ud mod Stubbedamsvej og Aarhusvej som ”Smørhullet”, men på de officielle kort har det store område ved ”Store Stubbedam” betegnelsen. Lidt vest for ”Store Stubbedam” ligger ”Lille Stubbedam”, som har givet navn til Stubbedamsvej. Den blev anlagt i 1931-1934 på Nordbanens gamle jernbanespor. En beslutning, der omsider blev gennemført efter del besvær og trækken i langdrag.

Områdets tidligere historie

I løbet af 1800-tallet blev mange af Helsingørs talrige søer tørret ud. På den tid havde man behov for indvinding af land til dyrkning af afgrøder, oprettelse af boliger eller andet. Der var der ikke længere brug for vandreservoirer, og det var vel også en god idé i at udnytte så meget jord som muligt på den tid, da landet var blevet temmelig reduceret efter 1864. Stubbedammene ”Lille Stubbedam” og ”Store Stubbedam” blev også kaldt for ”Lille Stolpedam” og ”Store Stolpedam”. Disse damme var i tidligere tider med til at forsyne Helsingør med fersk vand: Trykkerdammen lidt nordligere ud mod Øresund, dernæst Sidseledammene, henholdsvis ”Lille Sidseledam” og ”Store Sidseledam”, som lå på de lavtliggende arealer mellem den nuværende Stubbedamsvej og Rønnebær Allé, og ”Store Stubbedam” og ”Lille Stubbedam”. Disse damme var en vigtig del af Helsingørs vandforsyning helt tilbage i Frederik 2.s tid. Vandet blev ført gennem rør af træ herfra til Kronborg, og samtidig var dammene kongelige fiskedamme. Det ferske Springvands Compagnie i Helsingøer eksisterede fra 1680-1894. Det var et selskab, som leverede vand til en række velhavende borgere og til de mange skibe, der skulle runde Helsingør for bl.a. at betale Øresundstold. Selskabet hentede også vand fra disse damme. ”Lille Stubbedam” var i nyere tid og helt op til 1920’erne et inddæmmet vandreservoir med adgang fra Fredericiavej. En mindre del fungerer i dag som regnvandsbassin.

Aktiviteter i Smørhullet

Om vinteren, hvis vejret tillod det, blev ”Store Stubbedam” overrislet med henblik på skøjteløb. Gennem mange år var det helt selvfølgeligt om vinteren, men en hel del år har det ikke kunnet gennemføres på grund af milde vintre. ”Djævlebakken” var en yndet kælkebakke for de modigste og dristigste. Den ligger på det sidste højdedrag ved istidskløften ud mod Aarhusvej og Stubbedamsvej på det sydøstligste sted i parken. En tid var der forskellige arrangementer for børn. Ud mod Stubbedamsvej ligger Spejdergården, som har fungeret i rigtig mange år.

OBS: Artikel er under udarbejdelse!

Litteratur

Lars Bjørn Madsen: Kong Peders Helsingør. Redaktion: Kenno Pedersen. Nordisk Forlag, 1997. Serie: Rundt i det gamle Helsingør, 8

Samme indhold som i ovenstående ”Kong Peders Helsingør” findes i:

”En vandretur i Kong Peders Park”. Pjece udgivet af Helsingør Kommunes Museer i 1999. Samme tekst som i ”Kong Peders Helsingør”.

”En vandretur i Kong Peders Park”. Artikel i Helsingør Dagblad fra d. 22 juli, 1995 (side 14).

Bygge og bo gennem 50 år. Det sociale Boligselskab i Helsingør 1938-1988. Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen. Det sociale Boligselskab i Helsingør, 1988.

Birger Mikkelsen: Kong Peder: en biografi af Peder Christensen, borgmester i Helsingør 1919-1946. Nordisk Forlag for Videnskab og Teknik, 1991.