Forskel mellem versioner af "Kongevejen gennem Nyrup Hegn"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(Redigering af litteraturhenvisninger. Flere overskrifter, justeringer og tilføjelser)
(→‎Frederik II’s Kongevej fra 1584: Tilføjelser/ændringer efter oplysning om "Jættestuen")
Linje 1: Linje 1:
 
==Frederik II’s Kongevej fra 1584==
 
==Frederik II’s Kongevej fra 1584==
  
[[Billede:nyruphegnvej.jpg|right|thumb|225px|Et stykke af den gamle kongevej i Nyrup Hegn]] I [[Nyrup Hegn]] ses flere steder rester af den ældste stenlagte Kongevej, som Frederik II fik anlagt i 1584. Den [[gamle Kongevej]] blev anlagt som en priviligeret forbindelsesvej mellem Frederiksborg og [[Kronborg]] og var forbeholdt kongen, hans følge og adelige personer. Kongevejen var afspærret med rødmalede bomme, som man skulle have nøgle til, hvis man havde ret til at færdes ad denne. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt. I den nordligste del af Nyrup Hegn gik vejen gennem [[Spidsbjerg Port]] lidt øst for [[Gurre Kirke]] fra 1918. Herfra fortsatte den ud mod [[Gurrevej]], hvor det hus, man kalder [["Jættestuen"]], ligger nu. Nærmere mod Helsingør fortsatte vejen forbi [[Kronborg Ladegaard]] (nuværende [[Montebello]]) og nuværende [[Rolfsvej]] videre mod [[Lundehave]] (nuværende [[Marienlyst Slot]]). Vejen videre til Kronborg delte sig ved nuværende [[Gammel Hellebækvej]], en linjeføring, man godt kan aflæse i dag. Frederik II’s private kongevej blev benyttet i ca. 150 år.  
+
[[Billede:nyruphegnvej.jpg|right|thumb|225px|Et stykke af den gamle kongevej i Nyrup Hegn]] I [[Nyrup Hegn]] ses flere steder rester af den ældste stenlagte Kongevej, som Frederik II fik anlagt i 1584. Den [[gamle Kongevej]] blev anlagt som en priviligeret forbindelsesvej mellem Frederiksborg og [[Kronborg]] og var forbeholdt kongen, hans følge og adelige personer. Kongevejen var afspærret med rødmalede bomme, som man skulle have nøgle til, hvis man havde ret til at færdes ad denne. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt. I den nordligste del af Nyrup Hegn gik vejen gennem [[Spidsbjerg Port]] lidt øst for [[Gurre Kirke]] fra 1918. Herfra fortsatte den ud mod [[Gurrevej]], hvor det hus, man kalder [["Jættestuen"]], ligger nu. Vejen fulgte i store træk Gurrevej mod Helsingør forbi den oprindelige [[Kronborg Ladegaard]]. Gården, som brændte en forårsdag 1840, lå hvor [[Montebello]] ligger nu. Samme år blev en ny gård opført hvor [[Søvejen]] nr. 5-11 ligger, deraf vejnavnet [[Kronborg Ladegaardsvej]]. Gården blev revet ned i 1957 for at give plads til bebyggelsen [["Grønningen"]]. Den gamle Kongevej fortsatte herefter i et forløb, der svarer til nuværende [[Bjarkesvej]] og [[Rolfsvej]] videre mod [[Lundehave]], en mere beskeden udgave af det nuværende [[Marienlyst Slot]]. Hovedindgangen til Lundehave var placeret ved nuværende [[Gammel Hellebækvej]] omtrent ud for Rolfsvej. Hovedindgangen blev flyttet fra ”bagsiden” af slottet ved den store ombygning i begyndelsen af 1760’erne, og slottet fik det udseende, vi kender i dag. Vejen herfra gik videre mod Kronborg, en linjeføring, man godt kan aflæse i dag. Frederik II’s private kongevej blev benyttet i ca. 150 år.
  
 
===Milepæle, almen vej og røvere===
 
===Milepæle, almen vej og røvere===

Versionen fra 26. feb 2010, 15:51

Frederik II’s Kongevej fra 1584

Et stykke af den gamle kongevej i Nyrup Hegn

I Nyrup Hegn ses flere steder rester af den ældste stenlagte Kongevej, som Frederik II fik anlagt i 1584. Den gamle Kongevej blev anlagt som en priviligeret forbindelsesvej mellem Frederiksborg og Kronborg og var forbeholdt kongen, hans følge og adelige personer. Kongevejen var afspærret med rødmalede bomme, som man skulle have nøgle til, hvis man havde ret til at færdes ad denne. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt. I den nordligste del af Nyrup Hegn gik vejen gennem Spidsbjerg Port lidt øst for Gurre Kirke fra 1918. Herfra fortsatte den ud mod Gurrevej, hvor det hus, man kalder "Jættestuen", ligger nu. Vejen fulgte i store træk Gurrevej mod Helsingør forbi den oprindelige Kronborg Ladegaard. Gården, som brændte en forårsdag 1840, lå hvor Montebello ligger nu. Samme år blev en ny gård opført hvor Søvejen nr. 5-11 ligger, deraf vejnavnet Kronborg Ladegaardsvej. Gården blev revet ned i 1957 for at give plads til bebyggelsen "Grønningen". Den gamle Kongevej fortsatte herefter i et forløb, der svarer til nuværende Bjarkesvej og Rolfsvej videre mod Lundehave, en mere beskeden udgave af det nuværende Marienlyst Slot. Hovedindgangen til Lundehave var placeret ved nuværende Gammel Hellebækvej omtrent ud for Rolfsvej. Hovedindgangen blev flyttet fra ”bagsiden” af slottet ved den store ombygning i begyndelsen af 1760’erne, og slottet fik det udseende, vi kender i dag. Vejen herfra gik videre mod Kronborg, en linjeføring, man godt kan aflæse i dag. Frederik II’s private kongevej blev benyttet i ca. 150 år.

Milepæle, almen vej og røvere

I slutningen af 1600-årene blev vejen som andre veje opmålt af Ole Rømer og forsynet med milepæle, de første af træ. En milepælehøj er bevaret, men selve milepælen er forsvundet. Først efter Christian VI’s tid opgav man at håndhæve forbuddet mod almen færdsel, og under Frederik V fik vejen status som almen vej. Vejstykkerne blev fredede i 1924. Vejen gennem Nyrup Hegn var i lange tider i dårlig stand og næsten ufremkommelig om foråret og efteråret i det sydligt beliggende moseområde. Området gik for at være farligt, fordi der var tatere, som levede af at berøve forbipasserende. Deraf navnene ”Røver Hegn”, ”Røvermose”, ”Røverledet”, ”Røverport” og den daværende sø ”Lille Røverdam”.

Den nye Kongevej

Den nye Kongevej vej langs Nyrup Hegns sydside blev anlagt 1779-1786. Det var et led i en overordnet planlægning og modernisering af hovedvejene. Danmarks første diligencerute, som blev oprettet i 1798, kørte ad denne nye vej fra København via Usserød til Helsingør to gange om ugen. En 5 ½ milesten blev rejst i vejens sydside ud for den tidligere skovfogedbolig Ferdinandshøj, nu Naturcenter Nyruphus. Milestenen er af norsk marmor med indhugget milangivelse, et posthorn og Chr. VII's kronede monogram.

Se også artiklen om Nyrup Hegn.

Litteratur i bogform

Torben Topsøe-Jensen: Kongevejen fra Usserød nord for Hirschholm til Helsingør. Hørsholm, 1965.

Artikler

Torben Topsøe-Jensen: Da kongevejen til Helsingør var ung. Specielt om vejen mellem Hørsholm og Helsingør (Folk og minder fra Nordsjælland. 1982)

Torben Topsøe-Jensen: En nordsjællandsk hovedvej gennem 400 år. Kongevejen (København-Frederiksborg-Helsingør). (Folk og minder fra Nordsjælland. 1983)

Bjørn Westerbeek Dahl: Valentin von Spangenbergs kongevej mellem Kronborg og Frederiksborg fra 1585 (FAHS. 2007. Nr. 2)

Eksterne links

Kongeveje: Den Store Danske: Gyldendals åbne encyclopædi

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.