Lappegrunden

Version fra 13. jul 2020, 15:46 af Charlotte Fenger (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Indholdsfortegnelse

Sandbanken

Fyrskibet på Lappegrunden

Lappegrunden er en fritliggende grund 1,5 sømil (2 kilometer og 778 meter) nordvest for Helsingør med centrum omtrent ud for Hotel Marienlyst. Sandsynligvis er der tale om en rest af en odde, som gennem tiderne er blevet dækket af Øresund. Lappegrunden består af en ganske lang, flad sandbanke, strækkende sig over ca. 4 kilometer fra omkring pynten ved Kronborg langs kysten mod nordvest. Grunden varierer ret meget i dybden, og mod øst falder den stejlt.

Navnet Lappegrunden har sandsynligvis noget med ældre tids betydning af ordet lap at gøre: et næs, en odde, eller en stump som hæftes på noget andet. Måske her ment som en stump, der ragede ud fra det store hele. En anden teori går ud på, at navnet Lappen kan være en forkortelse af ”Ørelap”. ”Ørekrog” var et andet navn for slottet Krogen, opført af Erik af Pommern, og den sammenhæng kan godt give mening. Ordet Øre, sidste del af Helsingør, betyder en gruset strandbred.

I strandkanten lå Lappestenen, en stor stenblok, som Frederik 2. lod bugsere til Kronborg.

Beskrivelse af sejlruter

Den nederlandske ”Seebuch” fra middelalderen er den første udførlige læsekortbog, som fortæller om datidens sejlruter. Den var baseret på praktiske erfaringer og indeholdt anvisninger til, hvordan man undgik grundstødninger ved hjælp af kendingsmærker på land og med tilkendegivelser af vanddybder. Efterhånden som sejlruterne udvidedes, blev disse tilføjet. Skagen Rev var meget risikabel at passere, og her findes da også den største tæthed af skibsvrag. Selvom man var kommet frelst forbi her, lurede faren ved passage af mange andre grunde og rev på den videre færd. Mange skibe endte også som vrag ved Anholts omfangsrige og farlige Nordvestrev og Østerrev.

I den ældste tekst fra ”Seebuch” fra et tidspunkt mellem 1300 og 1346 kan man læse om sejlads i Øresund. Her findes den ældste omtale af Ørekrog med et sømærke, et ”Backhus”, også kaldet en båke. Dette sømærke, formet som et lille hus, har sandsynligvis stået isoleret ude på odden som et meget synligt vartegn for skibe, der kom både fra nord og fra syd.

”Vogt Jer for Lappesande”

Den yngste tekst om området er blevet til efter begyndelsen af 1400-tallet med Skt. Olai Kirkes tårn som et af pejlemærkerne. Da håndskriftets alder sættes til ca. 1450, kan teksten med sikkerhed dateres til mellem 1400-1450. I denne tekst lyder advarslen mod "Der Lappe" således: ”Vogt Jer for Lappesande. Der staar et Taarn ved Stranden af Helsingør. Hold det dækket af Slottet, så undersejler I ikke Sandet” (se eksternt link neden for). Med Sandet menes her den store, flade sandbanke, der ligger ud for strandområdet mellem Grønnehave og Højstrup, og som på ældre søkort benævntes ”Der Lappe”. Kun mindre skibe kunne besejle Lappegrunden. Et kort over Helsingør fra Braunius' "Teatrum Urbium”ca. 1582, formentlig tegnet af Hans Knieper, viser anløbsbroer, hvorfra de mindre skibe kunne losse og laste. Mange skibe er gået på grund her gennem tiderne.

Fyrskibet Lappegrund

Fyrskibet Lappegrunden i Helsingør Havn

Stationære fyrskibe blev i 1800-tallet at blive udlagt til bestemte risikofyldte steder, og fra 1882-1969 var der udlagt et fyrskib på den nordlige side af Lappegrunden. Fyrskibet Lappegrund var ud over at være radiotelegrafstation også et sted, hvor lodserne fra Helsingør holdt til. Herfra kunne de hurtigt komme op på siden til de skibe der havde behov for lods. Deres ”distrikt gik til Kullen.

Boligkvarteret på Lappen

Boligkvarteret Lappen med Marienlyst Slot som nabo, har fået sit navn efter Lappegrunden og er omtalt i en selvstændig artikel i dette leksikon.

Danmarks ældste søbatteri

Christian 4. lod et batteri etablere på Lappegrunden omkring 800 meter ude i vandet i løbet af året 1640. Isoleret beliggende og udsat for beskydning fra alle sider. Kongen frygtede den hollandske flåde, som skulle kunne beskydes før den nåede Kronborg. Et tilsvarende anlæg blev opført senere ved Dragør. Tømmer til fremstilling af et blokhus blev sejlet fra København til stranden ved Højstrup. Det var yderst vanskeligt at etablere batteriet og få et ordentligt fæste til grunden, selvom det blev anlagt på det laveste punkt på Lappegrunden. Man havde ikke mange erfaringer med at bygge sådanne anlæg i åbent vand.

Hverken teknisk eller håndværksmæssigt var man i stand til at opfylde en sådan opgave, og fundamentet blev trods ihærdige anstrengelser ved med at skride og synke. Der må have været et vældigt leben omkring Lappegrunden. Projektet har krævet meget tid, meget mandskab, mange materialer hentet fra forskellige steder og har givet været temmelig kostbart. Christian 4. fulgte som sædvanlig arbejdet intenst, mente som ofte at vide bedre, greb tit ind og var hyppigt direkte på stedet. I dårligt vejr kunne han følge arbejdet fra vinduerne på Kronborg.

Kort levetid

Anlægget var temmelig problematisk at vedligeholde på grund af vind og strøm, et blokhus, der hele tiden var ved at blive skyllet væk og konstante udbedringer og reparationer af såvel dette som fundamentet. Man ved ikke præcist, hvor mange år blokhuset eksisterede. Det nævnes i en farvandsbeskrivelse fra 1644 og eksisterede også i 1645, da en hollandsk flåde på 300 skibe passerede uden at betale Øresundstold. Rigsrådet havde advaret mod at beskyde flåden for ikke at provokere, og Christian 4. stod og så flåden passere fra Kronborg. Kanonerne blev formentlig afmonteret efter freden i Brømsebro i 1645, som det skete andre steder såsom Dragør, hvorefter anlægget forfaldt. Blokhuset er markeret på et søkort fra 1670, men har næppe været synligt over havoverfladen. En søfartsbog fra 1677 nævner det slet ikke.

Ødelagte garn

Fiskerne vidste gennem generationer, at der lå et eller andet på grunden, som de skulle passe på, også nogenlunde hvor det lå. Mange garn var blevet ødelagt gennem tiderne. Men de vidste ikke, at der var tale om et gammelt søbatteri. Flere dykninger i 1990’erne afslørede, at kun er ruinerne er tilbage af fæstningsanlægget. Anlæggets base ligger på 7½ meters dybde, 3,5 meter under overfladen og med et synligt grundrids på 25 meter gange 45 meter. Blokhusvej er opkaldt efter dette anlæg. Man kan læse mere detaljeret om emnet i ”Christian 4. som kanonstøber”, udgivet af Helsingør Kommunes Museer i 2011 (s.320-326) og i en smule i Kenno Pedersen: "Helsingør - Historiske tidsbilleder", udgivet i 1984 (s.148 og 150).

Øresunds enestående havmiljø

Siden 1932 har det været forbudt at fiske med bundtrawl i Øresund, som af den grund er blevet til et unikt naturområde. Før 1980’erne kunne Øresund blive omtalt som ”Pløresund”, men vandet blev meget renere siden. I særlig grad er Disken blevet betragtet som et meget vigtigt naturområde i Øresund med et enestående havmiljø. Disken er en stor aflang grund mod syd ud for området omkring Snekkersten (omtalt nærmere i dette leksikon).

Grundlaget for at fungere som spise- og ynglekammer for Øresunds rige fiskeliv blev væsentligt reduceret med den voldsomme sandsugning på Lappegrunden og især på Disken, en stor aflang grund mod syd ud for området omkring Snekkersten (omtalt nærmere i dette leksikon). Fagfolk er af den opfattelse, at det visse steder kan tage i hvert fald op til 20 år at genoprette de gode vilkår for fiskene, nogle steder måske endnu længere tid.

Sandsugning

Før i tiden var den mindste dybde på Lappegrunden 3,2 meter. I 1970’erne begyndte private entreprenører at hente materialer ”til daglig brug i lokalområdet” på såvel Lappegrunden som Disken. Sandsugningen var hidtil foregået uden problemer, gradvist og i små overskuelige mængder lige indtil foråret 2013, hvor Lappegrunden blev udsat for en omfangsrig sandsugning. Her blev det anslået, at omkring 10 meter af havbunden blev suget væk under sidste sandsugning. Turen kom til Disken i december 2013 og januar 2014. Så store mængder sand blev suget op i løbet af disse måneder, at vanddybden på Disken faldt fra 7,5 til mellem 12 og 16 meter. Før i tiden var den mindste dybde på Disken 9,2 meter. Det særligt store behov skyldtes udvidelse i Københavns Nordhavn og anlæggelse af en krydstogtkaj.

Mere om debat, undersøgelser og konsekvenser i en selvstændig artikel i dette leksikon:

Øresund og havmiljø ved Helsingør

Eksternt link

Henningsen, Henning: (f. 1911): Vogt Jer for Lappesand: Om læsekort og deres beskrivelser af danske farvande. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Årbog 1984. Gengivet med fuld tekst fra bogen, side 56-99.

Kilder til artikel

Forfatter til denne artikel har stykket den sammen ved at hente stof fra mange forskellige kilder med kortfattet information, bl.a. en række artikler fra Helsingør Dagblad. At nævne disse er ikke fundet hensigtsmæssigt.