Forskel mellem versioner af "Majorgården"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(Nok én)
Linje 1: Linje 1:
* Nordre Strandvej 118 i Ålsgårde.
+
Grunden på Nordre Strandvej 118 i Ålsgårde blev ifølge BBR-registret bebygget i 1749, men der vides ikke noget om de første bygninger på stedet. I 1812 lod den driftige Ernst Schimmelmann opføre en række bygninger, som kunne anvendes til strømpeproduktion. På grunden var der strømpevæveri, blegere, vaskemølle og arbejderboliger. Fabrikken fungerede til hen i 1840'erne og blev derefter ombygget til boliger.
  
* Hotel. Pensionat. Sommerpensionat.
+
Sidst i 1800-tallet var den beboet af Rudolph Tegners bedsteforældre, Rudolph og Signe Puggaard, og den blev efter dem kaldt for "Villa Puggaard". Efter ægteparrets død var den i begyndelsen af 1900-tallet lejet af overkirurg og professor Oscar Bloch. En af hans venner var forfatteren Alexander Svedstrup. Han lod i sin roman "Erik Gudmand" stedet indgå i handlingen under navnet Majorgården, og dette navn blev det officielle, da ejendommen i begyndelsen af 1930'erne overgik til anden brug.
  
* Majorgården er opført i 1749 og har fået sit navn efter Alexander Svedstrups roman "Erik Gudmand". Majorgården har haft skiftende funktioner gennem tiderne: sommerbolig, hotel, pensionat 1932-1971, rekonvalescenthjem og alkoholbehandlingscenter.  
+
Den blev i de følgende år brugt som sommerpensionat, hvad den på grund af sin smukke beliggenhed lige ud til stranden var ideel til. Emma Andrés købte den i 1939. I 1956 blev den solgt til Asta Trolle Prip, som drev den frem til 1971. I Bladet "Forening og Museum 2018 nr. 4" har Ulla Holmgaard skrevet sine erindringer fra sommeren 1958, hvor hun som ganske ung pige arbejdede som stuepige og tjener på Majorgården. Stedet var populært både blandt danske og svenske gæster. Den svenske forfatter Pär Lagerquist var en regelmæssig gæst. På travle dage kunne der være 60-70 gæster til spisning, betjent af et personale på 10 personer udover ejeren.
 +
 
 +
Asta Prip solgte Majorgården til Frederiksborg Amt, som i 1972 åbnede rekreationshjem spå stedet. Som sådan fungerede det i et antal år, indtil der i 1993 i bygningerne åbnede behandlingshjem, primært for alkoholmisbrugere, som blev behandlet efter Minnesotamodellen. Behandlingshjemmet var ejet af PFA Pension og AP Pension. I 2011 blev Majorgården overtaget af Behandlingscenter Tjele, som besluttede at flytte al aktivitet til Jylland.
 +
 
 +
Ejendommen blev i 2013 solgt til firmaet Neo Noir og anvendes til erhverv og bolig.
  
* Ejendommen blev solgt til en erhvervsvirksomhed i begyndelsen af 2013.
 
  
 
===Litteratur===
 
===Litteratur===
 
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A24883604 Lars Bjørn Madsen: Nordkysten - fra Helsingør til Munkerup: mennesker og huse. Cicero, 2003.]
 
[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A24883604 Lars Bjørn Madsen: Nordkysten - fra Helsingør til Munkerup: mennesker og huse. Cicero, 2003.]
  
 +
Ulla Holmgaard: Erindringer fra et ophold på Majorgården 1958 som stuepige og tjener. (Forening & Museum 2018 nr. 4)
 +
 +
"Majorgården er solgt". sn.dk den 2. april 2013
  
 
[[Kategori: Hoteller, Pensionater, Kroer mv.]]
 
[[Kategori: Hoteller, Pensionater, Kroer mv.]]

Versionen fra 30. jan 2019, 10:31

Grunden på Nordre Strandvej 118 i Ålsgårde blev ifølge BBR-registret bebygget i 1749, men der vides ikke noget om de første bygninger på stedet. I 1812 lod den driftige Ernst Schimmelmann opføre en række bygninger, som kunne anvendes til strømpeproduktion. På grunden var der strømpevæveri, blegere, vaskemølle og arbejderboliger. Fabrikken fungerede til hen i 1840'erne og blev derefter ombygget til boliger.

Sidst i 1800-tallet var den beboet af Rudolph Tegners bedsteforældre, Rudolph og Signe Puggaard, og den blev efter dem kaldt for "Villa Puggaard". Efter ægteparrets død var den i begyndelsen af 1900-tallet lejet af overkirurg og professor Oscar Bloch. En af hans venner var forfatteren Alexander Svedstrup. Han lod i sin roman "Erik Gudmand" stedet indgå i handlingen under navnet Majorgården, og dette navn blev det officielle, da ejendommen i begyndelsen af 1930'erne overgik til anden brug.

Den blev i de følgende år brugt som sommerpensionat, hvad den på grund af sin smukke beliggenhed lige ud til stranden var ideel til. Emma Andrés købte den i 1939. I 1956 blev den solgt til Asta Trolle Prip, som drev den frem til 1971. I Bladet "Forening og Museum 2018 nr. 4" har Ulla Holmgaard skrevet sine erindringer fra sommeren 1958, hvor hun som ganske ung pige arbejdede som stuepige og tjener på Majorgården. Stedet var populært både blandt danske og svenske gæster. Den svenske forfatter Pär Lagerquist var en regelmæssig gæst. På travle dage kunne der være 60-70 gæster til spisning, betjent af et personale på 10 personer udover ejeren.

Asta Prip solgte Majorgården til Frederiksborg Amt, som i 1972 åbnede rekreationshjem spå stedet. Som sådan fungerede det i et antal år, indtil der i 1993 i bygningerne åbnede behandlingshjem, primært for alkoholmisbrugere, som blev behandlet efter Minnesotamodellen. Behandlingshjemmet var ejet af PFA Pension og AP Pension. I 2011 blev Majorgården overtaget af Behandlingscenter Tjele, som besluttede at flytte al aktivitet til Jylland.

Ejendommen blev i 2013 solgt til firmaet Neo Noir og anvendes til erhverv og bolig.


Litteratur

Lars Bjørn Madsen: Nordkysten - fra Helsingør til Munkerup: mennesker og huse. Cicero, 2003.

Ulla Holmgaard: Erindringer fra et ophold på Majorgården 1958 som stuepige og tjener. (Forening & Museum 2018 nr. 4)

"Majorgården er solgt". sn.dk den 2. april 2013

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.