Forskel mellem versioner af "Marienlyst Slot"

(13 mellemliggende versioner af 5 brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Marienlyst Slot''', der er beliggende ved den nordlige end af [[Marienlyst Allé]], er opført i perioden 1759-63 efter tegninger af den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin. Den regerende konge, Frederik den Femte, havde gennem sin hofmarskal, Adam Gottlob Moltke, bedt Jardin om at ombygge det eksisterende lysthus [[Lundehave]], der var opført for Frederik den Anden i 1587-88. Lundehave var en tre etager høj bygning, opført op mod kystskrænten og med indgang fra denne, sandsynligvis efter tegninger af den kongelige bygmester Hans van Steenwinckel (den Ældre). Stilen var norditaliensk renæssance med en façade karakteriseret ved åbne loggiaer ud for underste og mellemste etage og en balustradeprydet altan øverst. Jardin valgte at udvide denne bygning med sidepartier i samme højde og dybde, men trukket lidt tilbage, således at den oprindelige bygning nu dannede midtpartiet, stadig karakteriseret ved sine loggiaer. Bygningens helhed sikredes ved den kraftige, omløbende hovedgesims, kronet af en balustrade omkring det flade tag. Bygningens rusticerede underetage og medailloner og festoner over vinduer og arkader i mellemste etage understreger den nyklassicistiske arkitektur, måske ikke så markant som i Jardins aldrig realiserede projekt til Frederikskirken, men snarere med et fransk tilsnit, ligesom rokokoen ikke helt fornægter sig i denne tidlige periode af nyklassicismen. N.-H. Jardins bygningsværk blev benævnt Moltkes Lysthus efter den officielle bygherre. I 1767 fik det sit nuværende navn efter Frederik den Femtes anden dronning, Juliane Marie.
+
'''Marienlyst Slot''', der er beliggende ved den nordlige ende af [[Marienlyst Allé]], er opført i perioden 1759-63 efter tegninger af den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin. Den regerende konge, Frederik den Femte, havde gennem sin hofmarskal, Adam Gottlob Moltke, bedt Jardin om at ombygge det eksisterende lysthus [[Lundehave]], der var opført for Frederik den Anden i 1587-88.
  
[[Billede:Marienlyst.png|300px]]
+
Lundehave var en tre etager høj bygning, opført op mod kystskrænten og med indgang fra denne, sandsynligvis efter tegninger af den kongelige bygmester Hans van Steenwinckel (den Ældre). Stilen var norditaliensk renæssance med en façade karakteriseret ved åbne loggiaer ud for underste og mellemste etage og en balustradeprydet altan øverst. Jardin valgte at udvide denne bygning med sidepartier i samme højde og dybde, men trukket lidt tilbage, således at den oprindelige bygning nu dannede midtpartiet, stadig karakteriseret ved sine loggiaer.
 +
 
 +
Bygningens helhed sikredes ved den kraftige, omløbende hovedgesims, kronet af en balustrade omkring det flade tag. Bygningens rusticerede underetage og medailloner og festoner over vinduer og arkader i mellemste etage understreger den nyklassicistiske arkitektur, måske ikke så markant som i Jardins aldrig realiserede projekt til Frederikskirken, men snarere med et fransk tilsnit, ligesom rokokoen ikke helt fornægter sig i denne tidlige periode af nyklassicismen. N.-H. Jardins bygningsværk blev benævnt Moltkes Lysthus efter den officielle bygherre. I 1767 fik det sit nuværende navn efter Frederik den Femtes anden dronning, Juliane Marie.
 +
 
 +
[[Billede:Marienlyst.png|thumb|250px|Marienlyst Slot]]
 
   
 
   
 
Parterrehaven er ligeledes tegnet af Jardin, men denne forfaldt gennem årene og blev sidenhen løbende ændret i takt med tidens smag og behov, ikke mindst efter Helsingør Kommunes køb af hele ejendommen i 1851.     
 
Parterrehaven er ligeledes tegnet af Jardin, men denne forfaldt gennem årene og blev sidenhen løbende ændret i takt med tidens smag og behov, ikke mindst efter Helsingør Kommunes køb af hele ejendommen i 1851.     
Linje 7: Linje 11:
 
Muren omkring haven stammer fra Christian den Fjerdes tid, men kun få partier, primært den sydlige del mod den tidligere køkkenhave, hvor Slotsgården nu er opført, stammer fra den tid. Den vestlige og nordlige del af muren på toppen af kystskrænten blev i 1932 nedrevet og er i 2008 erstattet af en bøgehæk.
 
Muren omkring haven stammer fra Christian den Fjerdes tid, men kun få partier, primært den sydlige del mod den tidligere køkkenhave, hvor Slotsgården nu er opført, stammer fra den tid. Den vestlige og nordlige del af muren på toppen af kystskrænten blev i 1932 nedrevet og er i 2008 erstattet af en bøgehæk.
  
Marienlyst Slot benyttedes af kongehuset op til Frederik den Sjettes tid, hvorefter bygningen blev overladt som bolig for kammerherre Adam Gottlob von Krogh, der tillige forpagtede de tilliggende jorder. Efter hans død i 1839 blev enken, Magdalene von Krogh, boende til sin død i 1847. I 1848 overlod Frederik den Syvende Marienlyst til brug som rekreationshjem for soldater, der var blevet såret i krigen. Det var imidlertid ikke egnet til formålet, hvorfor hele ejendommen blev udbudt til salg ved offentlig auktion. Køber blev Helsingør Kommune, der for at financiere købet, solgte det meste af de ca. 110 tønder land fra i større parceller. I 1857 blev Marienlyst udlejet til hotelformål. I 1904 blev bygningen lejet ud til bolig for tre familier. Mellemetagen blev i 1930 indrettet til bymuseum, og i 1940 blev hovedetagen indrettet til samme formål. Efter en gennemgribende restaurering i 1953 fik Marienlyst status som repræsentationslokaler for Helsingør Byråd. I 1990 blev forvalterboligen i stueetagens nordre del restaureret for at indgå i museets udstillingsareal.     
+
[[Billede:Müllers_stik.jpg|Müllers_stik.jpg|thumb|250px|W.A.Müllers kobberstik fra 1767.]]
 +
 
 +
På W.A. Müllers kobberstik fra 1767 ses en perspektivtegning af Jardins haveanlæg
 +
 
 +
Marienlyst Slot benyttedes af kongehuset op til Frederik den Sjettes tid, hvorefter bygningen blev overladt som bolig for kammerherre Adam Gottlob von Krogh, der tillige forpagtede de tilliggende jorder. Efter hans død i 1839 blev enken, Magdalene von Krogh, boende til sin død i 1847. I 1848 overlod Frederik den Syvende Marienlyst til brug som rekreationshjem for soldater, der var blevet såret i krigen.  
 +
 
 +
Det var imidlertid ikke egnet til formålet, hvorfor hele ejendommen blev udbudt til salg ved offentlig auktion. Køber blev Helsingør Kommune, der for at financiere købet, solgte det meste af de ca. 110 tønder land fra i større parceller. I 1857 blev Marienlyst udlejet til [[Hotel Marienlyst|hotelformål]]. I 1904 blev bygningen lejet ud til bolig for tre familier. Mellemetagen blev i 1930 indrettet til bymuseum, og i 1940 blev hovedetagen indrettet til samme formål. Efter en gennemgribende restaurering i 1953 fik Marienlyst status som repræsentationslokaler for Helsingør Byråd. I 1990 blev forvalterboligen i stueetagens nordre del restaureret for at indgå i museets udstillingsareal.     
 +
 
 +
[[Billede: Marienlystslot.jpg|right|thumb|250px|Marienlyst Slot. Postkort.]]
 +
 
 
Marienlyst Slot, der drives af [[Helsingør Kommunes Museer]], har i en længere årrække - foruden den permanente samling af malerier og Helsingør-sølv fra det 18. og 19. århundrede - haft en række skiftende udstillinger, primært af kunsthistorisk art. Af maleriudstillinger kan nævnes »Vilhelm Petersen - en glemt guldaldermaler« og »Marinemaleren C.F. Sørensen«. Inden for dansk kunsthåndværk har været vist udstillingerne »Den danske broche«, »Den keramiske kande« og »Dyret i leret.
 
Marienlyst Slot, der drives af [[Helsingør Kommunes Museer]], har i en længere årrække - foruden den permanente samling af malerier og Helsingør-sølv fra det 18. og 19. århundrede - haft en række skiftende udstillinger, primært af kunsthistorisk art. Af maleriudstillinger kan nævnes »Vilhelm Petersen - en glemt guldaldermaler« og »Marinemaleren C.F. Sørensen«. Inden for dansk kunsthåndværk har været vist udstillingerne »Den danske broche«, »Den keramiske kande« og »Dyret i leret.
 +
 +
I efteråret 2008 blev der desværre konstateret råd og et angreb af ægte hussvamp på slottet, som efterfølgende blev lukket for publikum med henblik på renovering. I forbindelse med bekæmpelse af svampeangrebet har man erfaret, at der er tale om adskillige angreb, som dels har spist af træbjælkelagene, dels kan findes i murværk, vinduesoverliggere, gesimskonstruktionen og bindingsværkskonstruktionerne i de indvendige vægge. I et afgrænset område af slottet afprøvede man en svampebekæmpelsesmetode, som består af en totalopvarmning. Prøven blev overvåget af Teknologisk Institut og gav et meget positivt resultat i forhold til de bekymringer, som museet havde med hensyn til de eksisterende træpaneler og bemalinger. Varmebehandlingen af de øvrige interiører blev begyndt i april 2010. Læs mere om slottet og renoveringen på [http://www.marienlystslot.dk www.marienlystslot.dk]
 +
 +
 +
===Litteratur===
 +
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=marienlyst+slot+det+kongelige+lystanl%E6g&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Marienlyst Slot : det kongelige lystanlæg ved Helsingør. Redaktion: Jan Faye og Hannes Stephensen. Kbh., 1988.]
 +
 +
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=pedersen+kenno&field2=titel&term2=marienlyst+slot&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=1992&target%5B%5D=dfa Kenno Pedersen: Marienlyst Slot (Helsingør Kommunes Museer. Årbog. 1992. S. 5-32).]
 +
 +
===Eksternt link===
 +
[http://www.museerne.helsingor.dk/marienlyst%20slot.aspx Marienlyst Slot og haveanlæg]
 +
 +
[[Kategori:Slotte og borge]]

Versionen fra 28. jun 2010, 07:17

Marienlyst Slot, der er beliggende ved den nordlige ende af Marienlyst Allé, er opført i perioden 1759-63 efter tegninger af den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin. Den regerende konge, Frederik den Femte, havde gennem sin hofmarskal, Adam Gottlob Moltke, bedt Jardin om at ombygge det eksisterende lysthus Lundehave, der var opført for Frederik den Anden i 1587-88.

Lundehave var en tre etager høj bygning, opført op mod kystskrænten og med indgang fra denne, sandsynligvis efter tegninger af den kongelige bygmester Hans van Steenwinckel (den Ældre). Stilen var norditaliensk renæssance med en façade karakteriseret ved åbne loggiaer ud for underste og mellemste etage og en balustradeprydet altan øverst. Jardin valgte at udvide denne bygning med sidepartier i samme højde og dybde, men trukket lidt tilbage, således at den oprindelige bygning nu dannede midtpartiet, stadig karakteriseret ved sine loggiaer.

Bygningens helhed sikredes ved den kraftige, omløbende hovedgesims, kronet af en balustrade omkring det flade tag. Bygningens rusticerede underetage og medailloner og festoner over vinduer og arkader i mellemste etage understreger den nyklassicistiske arkitektur, måske ikke så markant som i Jardins aldrig realiserede projekt til Frederikskirken, men snarere med et fransk tilsnit, ligesom rokokoen ikke helt fornægter sig i denne tidlige periode af nyklassicismen. N.-H. Jardins bygningsværk blev benævnt Moltkes Lysthus efter den officielle bygherre. I 1767 fik det sit nuværende navn efter Frederik den Femtes anden dronning, Juliane Marie.

Marienlyst Slot

Parterrehaven er ligeledes tegnet af Jardin, men denne forfaldt gennem årene og blev sidenhen løbende ændret i takt med tidens smag og behov, ikke mindst efter Helsingør Kommunes køb af hele ejendommen i 1851. I 1919 blev haven omlagt til sit nuværende udseende efter tegninger af gartner G.N. Brandt i klar respekt for Jardins klassicistiske anlæg og under hensyntagen til offentlighedens adgang til og brug af haven. Muren omkring haven stammer fra Christian den Fjerdes tid, men kun få partier, primært den sydlige del mod den tidligere køkkenhave, hvor Slotsgården nu er opført, stammer fra den tid. Den vestlige og nordlige del af muren på toppen af kystskrænten blev i 1932 nedrevet og er i 2008 erstattet af en bøgehæk.

W.A.Müllers kobberstik fra 1767.

På W.A. Müllers kobberstik fra 1767 ses en perspektivtegning af Jardins haveanlæg

Marienlyst Slot benyttedes af kongehuset op til Frederik den Sjettes tid, hvorefter bygningen blev overladt som bolig for kammerherre Adam Gottlob von Krogh, der tillige forpagtede de tilliggende jorder. Efter hans død i 1839 blev enken, Magdalene von Krogh, boende til sin død i 1847. I 1848 overlod Frederik den Syvende Marienlyst til brug som rekreationshjem for soldater, der var blevet såret i krigen.

Det var imidlertid ikke egnet til formålet, hvorfor hele ejendommen blev udbudt til salg ved offentlig auktion. Køber blev Helsingør Kommune, der for at financiere købet, solgte det meste af de ca. 110 tønder land fra i større parceller. I 1857 blev Marienlyst udlejet til hotelformål. I 1904 blev bygningen lejet ud til bolig for tre familier. Mellemetagen blev i 1930 indrettet til bymuseum, og i 1940 blev hovedetagen indrettet til samme formål. Efter en gennemgribende restaurering i 1953 fik Marienlyst status som repræsentationslokaler for Helsingør Byråd. I 1990 blev forvalterboligen i stueetagens nordre del restaureret for at indgå i museets udstillingsareal.

Marienlyst Slot. Postkort.

Marienlyst Slot, der drives af Helsingør Kommunes Museer, har i en længere årrække - foruden den permanente samling af malerier og Helsingør-sølv fra det 18. og 19. århundrede - haft en række skiftende udstillinger, primært af kunsthistorisk art. Af maleriudstillinger kan nævnes »Vilhelm Petersen - en glemt guldaldermaler« og »Marinemaleren C.F. Sørensen«. Inden for dansk kunsthåndværk har været vist udstillingerne »Den danske broche«, »Den keramiske kande« og »Dyret i leret.

I efteråret 2008 blev der desværre konstateret råd og et angreb af ægte hussvamp på slottet, som efterfølgende blev lukket for publikum med henblik på renovering. I forbindelse med bekæmpelse af svampeangrebet har man erfaret, at der er tale om adskillige angreb, som dels har spist af træbjælkelagene, dels kan findes i murværk, vinduesoverliggere, gesimskonstruktionen og bindingsværkskonstruktionerne i de indvendige vægge. I et afgrænset område af slottet afprøvede man en svampebekæmpelsesmetode, som består af en totalopvarmning. Prøven blev overvåget af Teknologisk Institut og gav et meget positivt resultat i forhold til de bekymringer, som museet havde med hensyn til de eksisterende træpaneler og bemalinger. Varmebehandlingen af de øvrige interiører blev begyndt i april 2010. Læs mere om slottet og renoveringen på www.marienlystslot.dk


Litteratur

Marienlyst Slot : det kongelige lystanlæg ved Helsingør. Redaktion: Jan Faye og Hannes Stephensen. Kbh., 1988.

Kenno Pedersen: Marienlyst Slot (Helsingør Kommunes Museer. Årbog. 1992. S. 5-32).

Eksternt link

Marienlyst Slot og haveanlæg