Forskel mellem versioner af "Nøjsomhed Teglværk"
| Linje 26: | Linje 26: | ||
Teglværket lå på hjørnet af [[Kongevejen]] og [[Rønnebær Allé]]. Det var i drift i perioden 1853-ca. 1920, dog kun i sommermånederne. Mange af teglværksarbejderne kom fra de omkringliggende sogne samt fra Skåne. De kom vandrende om foråret, slog sig ned i nærheden af arbejdspladsen, og vandrede hjem igen om efteråret. Efterhånden som de fik mere fast tilknytning til teglværket slog de sig dog permanent ned i området. | Teglværket lå på hjørnet af [[Kongevejen]] og [[Rønnebær Allé]]. Det var i drift i perioden 1853-ca. 1920, dog kun i sommermånederne. Mange af teglværksarbejderne kom fra de omkringliggende sogne samt fra Skåne. De kom vandrende om foråret, slog sig ned i nærheden af arbejdspladsen, og vandrede hjem igen om efteråret. Efterhånden som de fik mere fast tilknytning til teglværket slog de sig dog permanent ned i området. | ||
| + | [[Billede:Noejsomhed-teglvaerk-hovedb.jpg|right|thumb|225px|Hovedbygningen til Nøjsomhed Teglværk]] | ||
Leret gravede man op i lergravene, som lå på begge sider af Rønnebær Allé. | Leret gravede man op i lergravene, som lå på begge sider af Rønnebær Allé. | ||
Ringoven på billedet blev taget i brug omkring 1890, men den er forsvundet for længst. De eneste synlige minder om '''Nøjsomhed Teglværk''' er hovedbygningen, den store villa på hjørnet af Kongevejen og Rønnebær Allé og på Helsingør Kommunes Museer har man en eller flere sten med teglværkets stempel. | Ringoven på billedet blev taget i brug omkring 1890, men den er forsvundet for længst. De eneste synlige minder om '''Nøjsomhed Teglværk''' er hovedbygningen, den store villa på hjørnet af Kongevejen og Rønnebær Allé og på Helsingør Kommunes Museer har man en eller flere sten med teglværkets stempel. | ||
| − | |||
| − | |||
===Litteratur=== | ===Litteratur=== | ||
Versionen fra 12. apr 2008, 14:09
Teglværket lå på hjørnet af Kongevejen og Rønnebær Allé. Det var i drift i perioden 1853-ca. 1920, dog kun i sommermånederne. Mange af teglværksarbejderne kom fra de omkringliggende sogne samt fra Skåne. De kom vandrende om foråret, slog sig ned i nærheden af arbejdspladsen, og vandrede hjem igen om efteråret. Efterhånden som de fik mere fast tilknytning til teglværket slog de sig dog permanent ned i området.
Leret gravede man op i lergravene, som lå på begge sider af Rønnebær Allé. Ringoven på billedet blev taget i brug omkring 1890, men den er forsvundet for længst. De eneste synlige minder om Nøjsomhed Teglværk er hovedbygningen, den store villa på hjørnet af Kongevejen og Rønnebær Allé og på Helsingør Kommunes Museer har man en eller flere sten med teglværkets stempel.
Litteratur
Kenno Pedersen: Helsingør - historiske tidsbilleder. Helsingør, 1984. S. 49-54