Forskel mellem versioner af "Olriksvej"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
(Siden blev oprettet: Vejen er opkaldt efter Jacob Baden Olrik, Helsingørs borgmester 1849-1875. I begyndelsen af 1900-tallet var der stor boligmangel i Helsingør. For at løse problemet blev ...)
 
Linje 5: Linje 5:
 
På borgmester Peder Christensens initiativ stillede Helsingør Kommune en grund ved [[Rosenkildesvej]]s udmunding i [[Gurrevej]] til rådighed for byggeforeningen. Arkitekten [[Karl Zandersen]] blev bedt om at lave tegninger til byggeriet. Resultatet blev 41 huse med i alt 68 lejligheder. Bebyggelsen kaldtes/kaldes i folkemunde "Negerlandsbyen".  
 
På borgmester Peder Christensens initiativ stillede Helsingør Kommune en grund ved [[Rosenkildesvej]]s udmunding i [[Gurrevej]] til rådighed for byggeforeningen. Arkitekten [[Karl Zandersen]] blev bedt om at lave tegninger til byggeriet. Resultatet blev 41 huse med i alt 68 lejligheder. Bebyggelsen kaldtes/kaldes i folkemunde "Negerlandsbyen".  
  
Borgmesteren, der som sagt var involveret i byggeriet, sørgede for at de nye veje i bebyggelsen fik prestige med navne efter forgængerne i borgmesterembedet: [[Rosenstandsvej]], [[Stendeldtsvej]] og Olriksvej. Navnene blev vedtaget på Helsingør Byråds møde den 5/2 1923.
+
Borgmesteren, der som sagt var involveret i byggeriet, sørgede for at de nye veje i bebyggelsen fik prestige med navne efter forgængerne i borgmesterembedet: [[Rosenstandsvej]], [[Stenfeldtsvej]] og Olriksvej. Navnene blev vedtaget på Helsingør Byråds møde den 5/2 1923.
  
 
===Litteratur/kilder===
 
===Litteratur/kilder===

Versionen fra 24. mar 2008, 13:42

Vejen er opkaldt efter Jacob Baden Olrik, Helsingørs borgmester 1849-1875.

I begyndelsen af 1900-tallet var der stor boligmangel i Helsingør. For at løse problemet blev der stiftet en række boligforeninger, støttet af kommunen. En af dem var "Andelsbyggeforeningen Helsingør", som blev oprettet i 1920 af nogle funktionærer, primært lærere og jernbanefolk.

På borgmester Peder Christensens initiativ stillede Helsingør Kommune en grund ved Rosenkildesvejs udmunding i Gurrevej til rådighed for byggeforeningen. Arkitekten Karl Zandersen blev bedt om at lave tegninger til byggeriet. Resultatet blev 41 huse med i alt 68 lejligheder. Bebyggelsen kaldtes/kaldes i folkemunde "Negerlandsbyen".

Borgmesteren, der som sagt var involveret i byggeriet, sørgede for at de nye veje i bebyggelsen fik prestige med navne efter forgængerne i borgmesterembedet: Rosenstandsvej, Stenfeldtsvej og Olriksvej. Navnene blev vedtaget på Helsingør Byråds møde den 5/2 1923.

Litteratur/kilder

Huse i Helsingør. Helsingør, 1984. Bind. 2. S. 28.

Birger Mikkelsen: Kong Peder. Helsingør, 1991 S. 110.

Uddrag af Helsingør Byråds Forhandlinger 19/2 1923. S. 43.

Helsingør Dagblad 20/2 1923.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.