Politiet i Helsingør

Version fra 10. jul 2020, 15:12 af Erik Stubtoft (diskussion | bidrag)


Politiet i Helsingør

1) Vægterne som byens vagtmænd.

2) Politimesterembedet i Helsingør var attråværdigt.

3) Politiet blev den udøvende magt i samfundet.

4) Kommunalt politi.

5) Politivedtægten i 1920'erne.

6) Da politiet blev sat ud af spillet



1) Vægterne som byens vagtmænd.

  • Forløberen for politiet var det lokale vægterkorps. Vægterne patruljerede i Helsingørs gader om natten, hvor de ud over at opretholde ro og orden, også sørgede for at opdage ildebrande. De tændte og passede også gadebelysningen og sang ved hvert timeslag for at angive klokkeslættet. Helsingør havde i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-årene et lille vægterkorps, som passede på borgerne - dengang da politiet endnu ikke var opfundet.
  • Fra gammel tid var en vægter byens vagtmand, der opretholdt ro og orden mest om natten. Vægteren medbragte som våben en såkaldt morgenstjerne. På den måde var vægterne en slags lokalt politi med mange forskellige opgaver.
  • For eksempel fortælles, at vægterne i Helsingørdagen efter jordskælvet i byen i 1759 bliver kaldt til rådhuset for at aflæggeberetning om skælvets ødelæggelser. Indtil det kommunale politi blev oprettet i 1919, havde Helsingør kommune otte vægtere i sit korps. De blev alle betragtet og lønnet som fritidsbeskæftigede.


2) Politimesterembedet i Helsingør var attråværdigt.

  • Helsingør har gennem tiderne haft mange politimestre, som havde hver deres måde at tackle politiarbejdet på. Vi kan ikke fortælle om dem alle - og deres forskelligheder. En af de mange politimestre, der har fungeret i Helsingør hed Vilhelm Crone. I M. Galschiøts bog om Helsingør fra 1921 beskriver han Croone. Her gengives beskrivelsen i uddrag: "Vilhelm Crone blev beskikket som politimester i Helsingør i 1849.
  • Samtidig med det hverv var han byfoged og chef for byens brandkorps. Embedet som politimester i Helsingør ansås dengang, da byen endnu hørte til de største i landet, som særligattråværdig. Ikke mindst for de, som også ønskede at blive borgmester i samme by, og det gjorde Crone. Men sådan gik det ikke. I 1863 vedtog Rigsdagen en ny lov om politiets ordning i København. Crone var i Helsingør og helt ind til København blevet kendt somen human og iberal politimand samt en dygtig organisator. Hans gode venner i ministeriet ønskede ham til København som den, der skulle sætte den nye liberale borgerlige ordning i gang"

3) Politiet blev den udøvende magt i samfundet.

  • Før politiet blev oprettet som en del af den udøvende magt i samfundet, var der en erkendelse af, at en stat har brug for et magtmiddel for at opretholde ro, orden og selve staten. Helsingørs politis ordning blev vedtaget i Rigsdagen i 1871. Det.var kommunale.
  • I 1911 oprettede staten en mindre politistyrke, som skulle yde hjælp til den kommunale politimester til opklaring af forbrydelser. I 1916 blev en retsplejelov vedtaget. Denne lov cementerede bl. a. politiloven fra 1911 om et kommunalt politi i København og et kommunalt ordenspoliti udenfor København. Retsplejeloven trådte først i kraft i 1919. Det var med denne

store lovreform, at Grundlovens bestemmelse fra 1849 om adskillelse af den udøvende og dømmende magt blev gennemført. Det skete ved, at politimesterstillingerne blev udskilt som særlige embeder, og landet blev inddelt i politikredse.


4) Kommunalt politi

  • Indtil det kommunale politi blev etableret i Helsingør i 1919 havde byen fire kommunalt ansatte betjente og fire som staten havde udstationeret i Helsingør samt en reservebetjent. Der var ikke noget vagtskema. Betjentenes arbejde og arbejdstid blev tilrettelagt efter politimesterens

skøn.

  • Helsingør fik I 1919 fik sin egen politikreds, hvor politimesteren i byen alene skulle varetage -politimæssige opgaver og ikke mere være en del af retsmaski-neriet. Han var ansat af staten,men blev nu chef for både det statslige og kommunale politikorps i Helsingør. Byen havde sin egen politimesterbolig på 1035 m2 beliggende på Højvænget.
  • Helsingørs kommunale politis opgave var i første række at opretholde sikkerhed, fred og orden og påse overholdelse af love og vedtægter indenfor politikredsen.
  • Det statslige politikorps blev bevaret og udbygget. Som en slags kontrol med politiet i Helsingør blev der nedsat et politiråd, hvori byrådet havde blot en repræsentant. Politiet i Helsingør og de andre politikredse fik udover de egentlige politimæssige opgaver tillagt anklagermæssige opgaver og fik ved adskillelsen fra dommerembederne tillagt en række administrative opgaver.
  • I 1938 overgik politiet til et egentligt statspoliti. Den lokale politimes-ter var stadig chef for det lokale politi i Helsingør.

4) Politivedtægten i 1920'erne.

  • Sidst i 1920érne havde Helsingør kommune en politivedtægt, som i dagens Danmark nok kan fremkalde et lille smil - eller længsel. Se her hvad politived-tægten siger om Den offentlige Orden og Velanstændighed: “På offentlig Gade, Vej og Plads maa der ikke foregaa støjende, voldsom eller fornærmelig Adfærd, hvorved den offentlige Orden forstyrres eller de Passerende eller Omboende

forulempes, saasom Slagsmaal, Skrigen, Raaben, Piben eller højrøstet Syngen, lige som ingen maa færdes i en saadan tilstand af beruselse, at den giver Anledning til Forargelse eller Ulempe for andre. Ingen maa gaa maskeret på Gaden eller vise sig i en Dragt, der er stridende mod Velanstændigheden eller egnet til at fremkalde Forstyrrelse af den offentlige Orden, ej heller maa nogen udvise uanstændig Opførsel, saasom ved uanstæn-dige Ord eller Lader, ved uanstændig Blottelse af Legemet, ved at lade Vandet på passende Steder eller på anden maade.”


5) Da politiet blev sat ud af spillet

  • Da tyskerne den 9. April 1940 med flyvere, krigsskibe og landsoldater besatte Danmark, besluttede politikerne på Christiansborg, at det danske politi skulle samarbejde med besættelsesmagten for at afbøde de værste konsekvenser. Det skete også i Helsingør.
  • I besættelsens sidste år var politiet sat ud af spillet af tyskerne. Det skete den 19. september 1944. Politifolkene i Helsingør blev - som overalt i Danmark - frataget deres funktioner. En delblev arresteret - nogle af dem blev sendt i tysk koncentrationslejr.
  • Som en slags erstatning blev der etableret et kommunalt vagtværn, som i den politiløse tid skulle forsøge at holde ro og orden i byen. Vagtværnet blev ophævet i løbet af 1947 (selvom politiet igen trådte i funktion 13. maj 1945.
  • Efter krigen etableredes et hjemmeværn, som mange politifolk tilmeldte sig. Det blev dog forbudt, at politifolk var i hjemmeværnet. Politiet oprettede derefter selv en afdeling, hvor politifolk kunne deltage i en evt. mobilisering.
  • Det ville i praksis sige, at de specielle politienheder skulle mobiliseres af hjemmeværnet, men overlades til hjælp i politiet i landets politikredse. Da ikke ret mange politifolk meldte sig ind i denne afdeling, blev den nedlagt igen efter et par år.


6) Politiet i vor tid.

  • Den seneste politilov, som Folketinget vedtog i 2004 fortæller, at “Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Politiet skal fremme dette formål gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende Loven beskriver for første gang i en række bestemmelser om, hvordan og med hvilke midler politiet skal sikre, at loven bliver overholdt.
  • Landet blev i 2007 opdelt i 12 politikredse plus kredsene på Færøerne og i Grønland. Helsingør kommune er fra den tid at finde i Nordsjællands Politikreds sammen med 12 andre kommuner i området.
  • For borgerne kan det svært at skelne mellem de mange forskellige betegnelser, som bruges om

politiet. Som eksempel kan nævnes Ordenspolitiet, Færdselspolitiet, Kriminalpolitiet, Nærpolitiet,Militærpolitiet og Politihjemmeværnet.

  • Antallet af ansatte i Politiet var i 2019 ca, 10.600. Heraf var ca. 6.000 såkaldte klassiske Politibetjente.



  • Kilder: M. Galschiøt: Helsingør. Forskellige leksika.