Forskel mellem versioner af "Risby Hegn"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
Den vestlige del af '''Risby Hegn''', også benævnt '''Risby Vang''' var på [http://da.wikipedia.org/wiki/Johann_Georg_von_Langen von Langens] tid en del af [[Klosterris Skov.]] Den østlige del bestod af den sydlig del af [[Kratbuske Skov]], der lå umiddelbart nord for [[Risby|Risby Huse]] og strakte sig op mod [[Borsholm]], og del af Risbygaardens jord. Af sidstnævnte gård ses stadig rester af jordvolde.
+
Den vestlige del af '''Risby Hegn''', også benævnt '''Risby Vang''' var på [http://da.wikipedia.org/wiki/Johann_Georg_von_Langen von Langens] tid en del af [[Klosterris Hegn]]. Den østlige del bestod af den sydlige del af [[Kratbuske Skov]], der lå umiddelbart nord for [[Risby|Risby Huse]] og strakte sig op mod [[Borsholm]], og del af Risbygaardens jord. Af sidstnævnte gård ses stadig rester af jordvolde.
I forbindelse med skovseparationen i 1783, blev skoven og gårdens jord indhegnet i tiden 1784 -1788. Ved kgl. resolution af 25. februar 1801 blev det indhegnede areal afgivet til skovvæsenet, der overtog navnet Risby Vang for hele arealet. I østkanten af jordlodden syd for [[Borsholm Ledhus]] findes et smukt skovbryn af 187-årig eg og i sydkanten en ældre karakterfuld eg med bred krone. Den nordlige del af Kratbuske Skov blev afgivet til Borsholmgaard. Risby Vang hørte frem til 1. oktober 1965 under skovfogeden i Klosterris Hegn, derefter under skovfogeden i [[Horserød Hegn]].
+
I forbindelse med skovseparationen i 1783, blev skoven og gårdens jord indhegnet i tiden 1784 -1788. Ved kgl. resolution af 25. februar 1801 blev det indhegnede areal afgivet til skovvæsenet, der overtog navnet Risby Vang for hele arealet. I østkanten af jordlodden syd for [[Borsholm Ledhus]] findes et smukt skovbryn af 187-årig eg og i sydkanten en ældre karakterfuld eg med bred krone. Den nordlige del af Kratbuske Skov blev afgivet til [[Borsholmgaard]]. Risby Vang hørte frem til 1. oktober 1965 under skovfogeden i Klosterris Hegn, derefter under skovfogeden i [[Horserød Hegn]].
  
 
==Fortidsminder==
 
==Fortidsminder==
I skoven nordlige del findes der [[Dysserne i Risby Vang|tre fornemme storstensgrave]] fra yngre stenalder tæt ved hinanden og i det sydvestlige hjørne yderligere en langdysse og rester af en rundhøj. På de fire fortidsminder, der stammer fra yngre stenalder 2500-3000 år f.Kr, findes væltede side- og randsten og beskadigede overliggere.  
+
I skovens nordlige del findes der [[Dysserne i Risby Vang|tre fornemme storstensgrave]] fra yngre stenalder tæt ved hinanden og i det sydvestlige hjørne yderligere en langdysse og rester af en rundhøj. På de fire fortidsminder, der stammer fra yngre stenalder 2500-3000 år f.Kr, findes væltede side- og randsten og beskadigede overliggere.  
  
 
==Stier==
 
==Stier==
 
Gennem Risby Vang går fra gammel tid tre stier. Den ene går mellem Borsholm og [[Bistrup]] og kaldes Kræmmerstien.  
 
Gennem Risby Vang går fra gammel tid tre stier. Den ene går mellem Borsholm og [[Bistrup]] og kaldes Kræmmerstien.  
Den anden forbinder [[Skibstrup]] By med [[Tikøb Kirke]] og kaldes Skibstrup Kirkesti; gennem Horserød Hegn i dag kaldet Skibstrup Kirkevej. Tidligere gik en sti fra Borsholm til Tikøb, hvor den i Horserød Hegn sluttede sig til Skibstrup Kirkevej. Rester af stien findes endnu. De to førstnævnte stier er optaget i Kommunens fortegnelse over offentlige stier. På skovkortet er navnet [[Staklemose]] optaget i SV hjørnet af skoven. Navnet betyder formentlig Skidenmose eller en ringe mose.
+
 
 +
Den anden forbinder [[Skibstrup]] By med [[Tikøb Kirke]] og blev kaldt Skibstrup Kirkesti - gennem Horserød Hegn i dag kaldet Skibstrup Kirkevej. Tidligere gik en sti fra Borsholm til Tikøb, hvor den i Horserød Hegn sluttede sig til Skibstrup Kirkevej. Rester af stien findes endnu. De to førstnævnte stier er optaget i Helsingør Kommunes fortegnelse over offentlige stier.  
 +
 
 +
På skovkortet er navnet [[Staklemose]] optaget i SV hjørnet af skoven. Navnet betyder formentlig Skidenmose eller en ringe mose.  
 
Navnet [[Spionbakke]] menes at stamme fra krigen 1658-60, hvor man fra bakken holdt øje med svenskerne, der plyndrede på egnen.
 
Navnet [[Spionbakke]] menes at stamme fra krigen 1658-60, hvor man fra bakken holdt øje med svenskerne, der plyndrede på egnen.
  

Versionen fra 25. jul 2012, 18:18

Den vestlige del af Risby Hegn, også benævnt Risby Vang var på von Langens tid en del af Klosterris Hegn. Den østlige del bestod af den sydlige del af Kratbuske Skov, der lå umiddelbart nord for Risby Huse og strakte sig op mod Borsholm, og del af Risbygaardens jord. Af sidstnævnte gård ses stadig rester af jordvolde. I forbindelse med skovseparationen i 1783, blev skoven og gårdens jord indhegnet i tiden 1784 -1788. Ved kgl. resolution af 25. februar 1801 blev det indhegnede areal afgivet til skovvæsenet, der overtog navnet Risby Vang for hele arealet. I østkanten af jordlodden syd for Borsholm Ledhus findes et smukt skovbryn af 187-årig eg og i sydkanten en ældre karakterfuld eg med bred krone. Den nordlige del af Kratbuske Skov blev afgivet til Borsholmgaard. Risby Vang hørte frem til 1. oktober 1965 under skovfogeden i Klosterris Hegn, derefter under skovfogeden i Horserød Hegn.

Fortidsminder

I skovens nordlige del findes der tre fornemme storstensgrave fra yngre stenalder tæt ved hinanden og i det sydvestlige hjørne yderligere en langdysse og rester af en rundhøj. På de fire fortidsminder, der stammer fra yngre stenalder 2500-3000 år f.Kr, findes væltede side- og randsten og beskadigede overliggere.

Stier

Gennem Risby Vang går fra gammel tid tre stier. Den ene går mellem Borsholm og Bistrup og kaldes Kræmmerstien.

Den anden forbinder Skibstrup By med Tikøb Kirke og blev kaldt Skibstrup Kirkesti - gennem Horserød Hegn i dag kaldet Skibstrup Kirkevej. Tidligere gik en sti fra Borsholm til Tikøb, hvor den i Horserød Hegn sluttede sig til Skibstrup Kirkevej. Rester af stien findes endnu. De to førstnævnte stier er optaget i Helsingør Kommunes fortegnelse over offentlige stier.

På skovkortet er navnet Staklemose optaget i SV hjørnet af skoven. Navnet betyder formentlig Skidenmose eller en ringe mose. Navnet Spionbakke menes at stamme fra krigen 1658-60, hvor man fra bakken holdt øje med svenskerne, der plyndrede på egnen.

Litteratur

G. Bergsten:Skovene omkring Helsingør. 1999

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.