Sct. Anna Gade 6

Version fra 17. sep 2019, 15:50 af Charlotte Fenger (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Ejendommen har fungeret som bolig for organister igennem mindst 150 år. Kort efter 1800-tallet blev ejendommen tilholdssted for først værthusholdere, derefter slagtermestre og siden for andre erhverv.

Indholdsfortegnelse

Boder fra middelalderen

Man har kunnet finde frem til, at nogle af bygningsdelene i husets underste etage stammer helt tilbage fra middelalderen. Foran Skt. Olai Kirke var opført en række handelsboder, som var grundmurede og i én etage.

Bolig for organister

Ejendommen var knyttet til Skt. Olai Kirke, og ud fra brandtaksationerne kan man se, at forhuset har været organistbolig tilbage i 1682-1685. Allerede så langt tilbage som 1645 blev huset omtalt som ”orgelmesterens residens”. I 1736 blev huset stadig omtalt som ”danske organisters residentz”. Bygningen blev beskrevet som et 17 alen langt (lidt over 10½ meter) grundmuret hus i to etager med kælder og udstyret med tegltag. Anden etage bestod delvist af bindingsværk og var uden grundmuring, som det stadig fremstår den dag i dag.

Ved folketællingen i 1801 fremgår det, at Christian Friedrich Howe, organist ved Skt. Olai Kirke, boede i ejendommen. Husstanden omfattede på det tidspunkt desuden hustruen Helene Cathrine Svanstrup og organistens søsterdatter.

Værtshusholdere

I 1811 nævnes en værtshusholder, Anders Andersen som ejer af ejendommen. Det kunne tyde på, at ejendommen på det tidspunkt ikke længere var bolig for organister og ikke længere ejedes af Skt. Olai Kirke. I 1850’erne omtales for første gang en tilbygning til gården i tre fag mur- og bindingsværk. Værtshusholder Peder Larsen lod, ligeledes i 1850’erne, tilbygningen forhøje til to etager og grundmure i samme proces.

Slagtermestre fra 1880

I 1880 lod slagtermester F. Larsen en slagterbutik indrette i første etage. I 1890 nævnes i vejviseren slagtermester Sophus Oswaldus Blomsterberg, og siden har en række af slagtermestre med samme efternavn helt op til 1970 haft slagterbutik i ejendommen. I 1910 nævnes Julius Edwan Blomsterberg; i 1901 S. Blomsterberg; derefter nævnes E. J. Blomsterberg, som tillige var kreaturhandler; fra 1931-1967 Julius Blomsterberg. Først i 1971 udgik navnet Blomsterberg af vejviseren.

Som ejere er fra 1932-1933 slagtermester E. J. Blomsterberg anført; fra 1934-1970 slagtermester S. Blomsterberg; fra 1971-1971 fru Z. Blomsterberg; fra 1972-2001 kiropraktor S. Christiansen.

Andre erhverv

En enkelt ”afviger” fra slagterbranchen, C. Hansen, nævnes i 1932 i vejviseren i forbindelse med skotøj og skotøjsreparationer. Ejendommen blev restaureret i 1972, og i samme proces blev butikken nedlagt. Ud over at kiropraktor S. Christiansen er anført som ejer, er en række kiropraktorer nævnt som erhvervsudøvere. Andre og skiftende erhverv har siden haft til huse i ejendommen.

Litteratur

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde – Skt. Annagade/Grønnehave/Lappen. Nordisk Forlag for videnskab og teknik, 2007 (side 16).

Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973 (side 86).