Sct. Anna Gade 6

Version fra 18. sep 2019, 07:49 af Charlotte Fenger (diskussion | bidrag)

Ejendommen har fungeret som bolig for organister igennem mindst 150 år. Kort efter 1800-tallet blev ejendommen tilholdssted for først værthusholdere, derefter slagtermestre og siden for andre erhverv.

Indholdsfortegnelse

Boder fra middelalderen

Man har kunnet finde frem til, at nogle af bygningsdelene i husets underste etage stammer helt tilbage fra middelalderen. Foran Skt. Olai Kirke var opført en række handelsboder, som var grundmurede og i én etage.

Bolig for organister

Ejendommen var knyttet til Skt. Olai Kirke, og ud fra brandtaksationerne kan man se, at forhuset har været organistbolig tilbage i 1682-1685. Allerede så langt tilbage som 1645 blev huset omtalt som ”orgelmesterens residens”. I 1736 blev huset stadig omtalt som ”danske organisters residentz”. Bygningen blev beskrevet som et 17 alen langt (lidt over 10½ meter) grundmuret hus i to etager med kælder og udstyret med tegltag. Anden etage bestod delvist af bindingsværk og var uden grundmuring, som det stadig fremstår den dag i dag.

Ved folketællingen i 1801 fremgår det, at Christian Friedrich Howe, organist ved Skt. Olai Kirke, boede i ejendommen. Husstanden omfattede på det tidspunkt desuden hustruen Helene Cathrine Svanstrup og organistens søsterdatter.

”Buxtehudes Hus”

En lille krølle på husets historie er, at Hans Jensen Buxtehude boede her, mens han var organist ved Skt. Olai Kirke fra ca. 1642 til 1672. Her boede også hans søn, den verdenskendte komponist Diderich Buxtehude (1637-1707). Derfor er huset blevet kaldt for "Buxtehudes Hus". Måske har Diderich Buxtehude lært at spille i Skt. Olai Kirke, er sikkert blevet undervist af faderen og har således formodentlig lagt grunden til sit mesterskab her i Helsingør. Fra 1660-1668 var Diderich organist ved Sct. Mariæ Kirke tæt ved Skt. Olai Kirke. Hans livsgerning faldt dog uden for Danmark, da han blev ansat i Mariekirken i Lübeck. Her havde han sit virke som organist i 39 år.

Værtshusholdere

I 1811 nævnes en værtshusholder, Anders Andersen som ejer af ejendommen. Det kunne tyde på, at ejendommen på det tidspunkt ikke længere var bolig for organister og ikke længere ejedes af Skt. Olai Kirke. I 1850’erne omtales for første gang en tilbygning til gården i tre fag mur- og bindingsværk. Værtshusholder Peder Larsen lod, ligeledes i 1850’erne, tilbygningen forhøje til to etager og grundmure i samme proces.

Slagtermestre fra 1880

I 1880 lod slagtermester F. Larsen en slagterbutik indrette i første etage. I 1890 nævnes i vejviseren slagtermester Sophus Oswaldus Blomsterberg, og siden har en række af slagtermestre med samme efternavn helt op til 1970 haft slagterbutik i ejendommen. I 1910 nævnes Julius Edwan Blomsterberg; i 1901 S. Blomsterberg; derefter nævnes E. J. Blomsterberg, som tillige var kreaturhandler; fra 1931-1967 Julius Blomsterberg. Først i 1971 udgik navnet Blomsterberg af vejviseren.

Som ejere er fra 1932-1933 slagtermester E. J. Blomsterberg anført; fra 1934-1970 slagtermester S. Blomsterberg; fra 1971-1971 fru Z. Blomsterberg; fra 1972-2001 kiropraktor S. Christiansen.

Andre erhverv

En enkelt ”afviger” fra slagterbranchen, C. Hansen, nævnes i 1932 i vejviseren i forbindelse med skotøj og skotøjsreparationer. Ejendommen blev restaureret i 1972, og i samme proces blev butikken nedlagt. Ud over at kiropraktor S. Christiansen er anført som ejer, er en række kiropraktorer nævnt som erhvervsudøvere. Andre og skiftende erhverv har siden haft til huse i ejendommen.

Litteratur

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde – Skt. Annagade/Grønnehave/Lappen. Nordisk Forlag for videnskab og teknik, 2007 (side 16).

Historiske huse i Helsingør. Nationalmuseet, 1973 (side 86).