Snekkersten Station
Snekkersten var et mindre og ubetydeligt fiskerleje. Fra 1770’erne begyndte borgere fra Helsingør at anvende Snekkersten som udflugtsmål, overkommeligt at nå endog til fods. Fra 1850’erne fik malere så småt øjnene op for Snekkerstens fiskermiljø som et populært motiv til malerier, og det voksede i 1870’erne. Under opholdet boede de på Snekkersten Kro, som muligvis kan føres helt tilbage til midten af 1600-tallet.
Før jernbanen
Før jernbanen til Helsingør blev anlagt i 1864 var det noget besværligere at komme til Helsingør såvel som andre steder rundt i landet. Om man benyttede postdiligencen, som kørte ad omveje, om man red, gik eller sejlede, tog det sin tid. Skulle man til Helsingør eller andre destinationer langs Øresunds kyst, var det enkleste umiddelbart at sejle til Helsingør. En regelmæssig sejlads med passagerer blev først etableret fra midten af 1800-tallet. Der var endnu ganske længe til, at turismen til Nordsjælland indfandt sig.
Den første jernbane til Helsingør
I 1864 blev Nordbanen fra København over Hillerød og videre til Helsingør anlagt, og med den kom der så småt gang i den trafikale udvikling. Det blev lettere at tage på udflugter af turistmæssig karakter til naturskønne omgivelser og historiske steder. Undervejs besøgte man traktørsteder, overnattede på hoteller, og flere benyttede sig af landliggerlivets glæder med henblik på længevarende ophold. Fiskere fik en ekstra fortjeneste ved at udleje deres huse et par måneder om sommeren. I takt med denne udvikling blev stationer oprettet efter behov og anlagt i nærheden af særligt besøgte lokaliteter. Men det varede noget, inden Snekkersten fik rigtig fornøjelse af denne udvikling. Det varede endnu længere, inden folk så småt begyndte at bosætte sig i området.
Trinbræt i Snekkersten
Et udkast til en holdeplads ved Rørtang-Skotterupvejen blev udarbejdet i 1867, men blev først effektueret 12 år senere med det lavest tænkelige niveau: begrænset billetsalg fra et banevogterhus. I 1879 blev en banevogterhytte og et trinbræt etableret nær ved Borupgaard, hvorfra man kunne fra købe billetter. Et billetskab, en lille transportabel pengekasse, en "billetstemplingstang med tilbehør samt en på pap opklæbet tabel over billetpriser” var alt, hvad banevogterhytten var udstyret med. Nordbanens sporføring lå dengang længere inde i landet mod vest end i dag, og der var kun ét jernbanespor. Banevogterhytten lå lidt nordligere end nu og var var muligvis det hus, der lå omkring udmundingen af Rønnebær Allé. Man kunne købe billetter til få stationer, nemlig Helsingør, Fredensborg, Hillerød og København. Det var dog kun muligt i sommerperioden, hvor to tog dagligt standsede i Snekkersten i hver retning. Man må sige, at det var en ydmyg begyndelse med ret begrænsede muligheder.
Perron og ”ventehal”
Allerede fra 1880 var standsede et par tog dagligt i Snekkersten hele året, men om sommeren adskilligt flere. Næste skridt i udviklingen kan konstateres i 1888: opførelsen af en slags ”ventehal” i form af et læskur og anlæggelsen af en perron med adgangsvej ca. 150 meter nord for banevogterhuset og togets holdeplads dermed flyttet. Hvornår det præcist er sket, ved man ikke. Postvæsenet og breve var ikke tænkt ind i jernbanen endnu, og man klarede sig med, et lille brevsamlingssted i byen, Snekkersten Postekspedition, oprettet i 1882. Banepakker kunne ekspederes fra 1886, men ikke gods i øvrigt. Der var stadig kun ét hovedspor og intet billetsalg om vinteren.
Snekkersten - sporændring
I 1991 blev Nordbanens første station i Helsingør fra 1864 afløst af den store, fine nye Helsingør Station, indviet d. 24. oktober 1891. Den var nødvendig på grund af større og større problemer med transport af gods og passager fra den gamle station på Trækbanen til og fra havnen. Den nye baneføring og den nye station smittede af på Snekkersten, som for første gang blev en rigtig station med en stationsbygning. I forbindelse med anlægget af den nye station i Helsingør blev Nordbanens sporføring ændret ca. en kilometer før Snekkersten med den nye linje nærmere langs kysten, og de to baners skinner løb parallelt. Der blev anlagt dobbeltspor fra Snekkersten til Helsingør. Omlægningen resulterede i anlæggelsen af en helt ny holdeplads noget længere mod syd end tidligere, nemlig lige nord for krydsningen med Skotterup-Borupgårdsvejen.
Banestrækningen ved Snekkersten og Borupgaard lå omkring 25 meter over havet, og stigningen fra havnen i Helsingør til den højde havde datidens lokomotiver ikke trækkraft nok til at klare. Det kunne endda knibe fra den gamle banegård i Helsingør, hvor de måtte tage tilløb fra drejeskiven, når toget skulle mod syd. Den nye sporføring til Helsingør var enormt krævende for den tid og foregik ved håndkraft. Man var nødt til at udgrave til et jævnt fald mod havnen i Helsingør til en meter, 24 meter i alt og på en strækning på omkring fire kilometer.
Den nye station
Den første stationsbygning var opført i bindingsværk i tre fag efter tegning af Carl Brüel, som næppe mange kender i dag. Bygningen var opbygget strengt symmetrisk, fremtrådte spinkel og havde et lavt, italiensk tag, som var beklædt med tagpap og var omgivet af et bredt halvtag på alle fire sider. Stationen var i én etage med udnyttet tagetage med skrå vægge som bolig for stationsmesteren, en bolig som man i dag sikkert ville finde meget lille og upraktisk. Men standarden var noget anderledes dengang. I stueetagen fandtes en ventesal, som samtidig fungerede som passage mellem pladsen foran stationen og perronen. Der var også et lille ”dameværelse” og et tilsvarende lille stationskontor, hvor billetsalget foregik. Snekkersten Station var, som de fleste andre ældre jernbanebygninger, opført i senklassicistisk stil. Ved siden af stationsbygningen lå en selvstændig, lav udbygning med toiletter.
Kystbanen 1897
Det var stadig ikke alle tog, der standsede i Snekkersten. Om sommeren drejede det sig om fem tog mod København og seks-syv tog mod Helsingør og om vinteren tre i hver retning, og ingen godstog standsede. Man havde ikke tænkt planerne om Kystbanen ind i Snekkersten Station. En omlægning og udbygning af stationen blev derfor nødvendig, da anlæggelsen af Kystbanen 1896-1897 blev en realitet og indviet d. 02. august 1897. Nordbanens og Kystbanens spor blev flettet sammen mod syd, og med dobbeltspor mod Helsingør havde tog i hver retning sit bestemte spor.
Stationen udvides igen
I årene 1899-1900 skete der en gevaldig udvikling for Snekkersten Station. På det tidspunkt skulle 47-50 tog skulle efter køreplanen dagligt standse eller passere, heraf 19-21 persontog mod Helsingør, 10 tog mod København Kystbanen og 8-9 tog over Hillerød. Passagertallet og godsekspeditionen voksede, og stationen fik tilføjet to sidespor. Hovedbygningen fik tilføjet side- og tilbygninger og blev udvidet og ombygget i flere omgange i denne periode. Til godsekspeditionen blev udover et pakhus på stationssiden også et pakhus vest for sporene opført, som dog allerede i 1914 måtte udvides. Et centralt sikringsanlæg og en kommandopost blev etableret, og omkring 1907 blev en postekspedition oprettet til afløsning af det tidligere brevekspeditionssted på Strandvejen 182. Stationen ændrede status, og hvor stationsmesteren godt kunne nøjes med en lejlighed, var den ikke passende for en stationsforstander. Den kunne herefter bruges til trafikassistenten. En villa blev derfor opført i den nordlige ende af stationsarealet til stationsforstanderen. Transport af især ankommende gods voksede en del de efterfølgende år, og sporene til læsning af gods måtte udvides. En ny toiletbygning blev etableret mellem 1903-1906. Ydermere anlagdes et privat sidespor til en guldlistefabrik i 1905.
Fra udflugtsmål til spirende forstad
I takt med den øgede trafik på Kystbanen, smittede det af på forgreningsstationen i Snekkersten. I 1910 passerede omkring 50 tog i døgnet, og 12-13 tog passerede i hver retning på hver af de to baner. Antallet af passagerer, som steg af og på i Snekkersten voksede. Dels var Skotterup Kro, senere Skotterup Badehotel, et populært udflugtsmål for borgerne i Helsingør, og dels begyndte folk efter Første Verdenskrig i stor grad at flytte til området. Snekkersten var ved at blive ikke blot et udflugtsmål, men fik præg af en forstad med bebyggelse fortrinsvis mellem jernbanen og kysten. Som en konsekvens af hele denne udvikling lod DSB opføre en særskilt bygning til Postvæsenet i 1914-1915.
OBS: Artikel under udarbejdelse!
Litteratur
Eksternt link
Kjeld Damgaard: Snekkerstens stationer (Rubriceret under "De enkelte ejerlav", "Snekkersten" og derunder "Snekkersten" stationer).