Helsingør Leksikon - Nyeste artikler [da]

Skindersøgaard

87.52.76.248 — Mon, 06 Sep 2010 21:21:59 GMT

Beskrivelse:

[[Billede:Billede-031-Skindersoe1920.jpg|250px|right|thumb|Skindersøgaard 1920]]
[[Billede:Billede-027Skindersoe1943.jpg|right|250px|thumb|Skindersøgaard isvinteren 1943]]
Ejendommen "Skindersø" eller "'''Skindersøgaard'''" blev udstykket fra [[Skadenborggaard]] i [[Skibstrup]] i 1856. Det var gårdejer Ole Larsen, der skulle overlade gården til den ældste søn, Lars Olsen. En yngre søn, Jens Olsen, måtte derfor nøjes med ejendommen, der blev opkaldt efter den nærliggende sø. "Skindersø" er således ikke en af de oprindelige gårde i Skibstrup, men et såkaldt parcelliststed på 21½ tdr.ld. Jens Olsen byggede straks den trelængede gård, som endnu eksisterer - dog er stuehuset udvidet og moderniseret omkring 1930. Imidlertid døde Jens Olsen allerede før 1877 og enken Ane Marie Corneliussen (fra [[Thorshøjgaard]] i Saunte) solgte til datteren, Emma Sophie Olsen. Hun blev senere gift med Lars Peter Jensen (fra [[Søhus]] i Horneby), der i 1906 solgte til svigersønnen Chr. Fr. Georg Jensen (fra [[Karlsgaard]] i Øerne), som deres eneste datter Nelda Johanne Jensen var blevet gift med. Deres yngste søn, Ove P. Jensen, overtog Skindersø omkring 1955 og solgte den ud af familien i slutningen af 1970'erne. Ove Jensen (og hans broder Poul), som altså havde ejet ejendommen på Lille Skindersøvej 3 (tidl. Skindersøvej 43) i over 120 år, tog navneforandring til Skindersø i 1952.

[[Kategori: Gårde]]

Dora Svendsen

87.53.195.237 — Sun, 05 Sep 2010 18:32:45 GMT

Beskrivelse:

[[Billede:B30855DoraSvendsen2.jpg|250px|right|thumb|Dora Svendsen. Foto: Anne-Sofie Rubæk ca. oktober 1974]]
Dora Svendsen boede på Trudvangsbakken i Apperup. Hun sad i Tikøb Sogneråd for liste A 1/4 1946 - 31/3 1950.

Til daglig gik hun med post, og hendes mand arbejdede på bryggeriet
Wiibroe.

[[Kategori:Personer |Svendsen, Dora]]

Strandvejen 286

Eva Stennicke — Tue, 31 Aug 2010 21:28:32 GMT

Beskrivelse: Siden blev oprettet: [[Billede:16031974villa-boeg.jpg|225px|right|thumb|Villa Bøg Strandvejen 286 i Skotterup. Foto: Anne-Sofie Rubæk 16/3 1974]] En af husets ejere var tømrermester Niels Anders...

[[Billede:16031974villa-boeg.jpg|225px|right|thumb|Villa Bøg Strandvejen 286 i Skotterup. Foto: Anne-Sofie Rubæk 16/3 1974]]

En af husets ejere var tømrermester Niels Andersen, der boede der i perioden 1869-1912. Han blev kendt i området, fordi han var bygmester på Egebæksvang Kirke. På kirkegården er der rejst en mindesten for ham.

===Litteratur===
Kjeld Damgaard: Mennesker og huse langs Strandvejen i Skotterup. Helsingør Kommunes museer, 2006

[[Kategori:Huse]]

Stengade 46

Eva Stennicke — Tue, 31 Aug 2010 19:09:01 GMT

Beskrivelse:

Ejendommen Stengade 46 er opført i årene 1784 til 1791 for den svenske generalkonsul Isaac Glörfeldt. Arkitekt var C.F. Adelcranz (ligeledes svensk). Bygningen er den tidligste repræsentant for klassicismen i Helsingør. Den består af 8 fag i 3 høje etager. Facaden er tredelt med midterpartiet fremhævet. Det krones af en mægtig skjolddekoration med Gustav den Tredjes monogram. Hele nederste etage er kvaderbehandlet og fremstår derved svært og tungt, som den bærende del af bygningen.

Det var i denne bygning at Napoleons marskal Jean Baptiste Bernadotte den 19. oktober 1810 afsvor sin katolske tro for den 20. at gå i land i Helsingborg som svensk kronprins. I 1817 blev han konge af Sverige under navnet Carl XIV Johan.

Nogle år senere overtog den svenske regering bygningen, som indtil slutningen af 1840'erne fungerede som konsulatsgård.

Siden 1901 har ejendommen været domicil for [[Helsingørs Kongelig Privilegerede Skydeselskab]], der i årenes løb har haft forskellige erhvervslejemål i stueetagen. Baghuset med den store sal er opført af Skydeselskabet i forbindelse med overtagelsen ef ejendommen.

I selskabets lokaler hænger henved 220 bemalte skiver - skænket af afgående fuglekonger. Skydeskiverne giver et indtryk af skiftende tider, traditioner og personer og er af stor kulturhistoriske værdi.

===Litteratur===
[http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&field4=forfatter&term4=&field2=titel&term2=Helsing%F8rs+gader+og+str%E6der+i+mands+minde+Stengade+&field3=emne&term3=&field1=fritekst&term1=&mat_text=&mat_ccl=&term_mat%5B%5D=&field_sprog=&term_sprog%5B%5D=&field_aar=year_eq&term_aar=&target%5B%5D=dfa Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade 1901-2001. Helsingør, 2002]

[[Kategori:Huse]]

Helsingør Bådudlejning

Eva Stennicke — Tue, 24 Aug 2010 20:19:06 GMT

Beskrivelse:

[[Billede:B30619Baadeudlej19740802.jpg|right|250px|thumb|Foto: Anne-Sofie Rubæk 2/8 1974]]

Helsingør Bådudlejning Færgevej 2. Til venstre i billedet er det Søndre Strandvej

[[Kategori:Virksomheder]]

Møllebakken

Eva Stennicke — Tue, 24 Aug 2010 19:26:52 GMT

Beskrivelse: Siden blev oprettet: [[Billede:B30845MolleBak197411.jpg|250px|right|thumb|Hjørnet af Møllebakken og Marienlyst Alle november 1974. Foto: Anne-Sofie Rubæk]] Vejen har navn efter møllerne som lå ...

[[Billede:B30845MolleBak197411.jpg|250px|right|thumb|Hjørnet af Møllebakken og Marienlyst Alle november 1974. Foto: Anne-Sofie Rubæk]]
Vejen har navn efter møllerne som lå på begge sider.

[[Kategori:Gader og veje]]

Aalsgaard Kro

Kjeld Damgaard — Thu, 19 Aug 2010 21:38:22 GMT

Beskrivelse: Siden blev oprettet: '''Aalsgaard Kro''' kendes fra 1720, men kan have eksisteret længe før da. Hvor i fiskerlejet krobygningen lå vides ikke - kun at kroholderen i 1720 hed Niels Pedersen. I sta...

'''Aalsgaard Kro''' kendes fra 1720, men kan have eksisteret længe før da. Hvor i fiskerlejet krobygningen lå vides ikke - kun at kroholderen i 1720 hed Niels Pedersen. I starten af 1730'erne lå kroen øde, som der står i kilderne, men i 1735 havde rådmand Johan Burghoff fået kroen i fæste. Han døde imidlertid samme år og det var hans søn, der fortsatte fæstet. Da han døde i 1750 ser det ud til at kroen lukkede en periode, men at den senere blev flyttet til [[Hellebækgaard]] - nu under navnet [[Hellebæk Kro]]. Dermed var krodriften i Aalsgaard Fiskerleje slut. Senere blev der dog etableret et hotel - se [[Aalsgaarde Badehotel]].

[[Kategori: Kroer og hoteller]]

Hellebæk Kro

Kjeld Damgaard — Thu, 19 Aug 2010 21:29:03 GMT

Beskrivelse: Siden blev oprettet: Den første krobevilling i området blev givet en kro i Aalsgaard. "Aalsgaard Kro" kendes fra 1720 og fra 1750'ene kendes et marketenderi i Hellebæk for Geværfabrikkens person...

Den første krobevilling i området blev givet en kro i Aalsgaard. "Aalsgaard Kro" kendes fra 1720 og fra 1750'ene kendes et marketenderi i Hellebæk for Geværfabrikkens personale. [[Aalsgaard Kro]] flyttedes senere til Hellebæk og blev på et tidspunkt før 1775 slået sammen med marketenderiet til "Hellebæk Kro".

Krostuerne lå antagelig i en kort periode på selve Hellebækgaard, men er antagelig allerede i slutningen af 1700-tallet blevet flyttet til adressen Bøssemagergade 1.

Kroen var indtil 1870 ejet af [[Hellebæk Geværfabrik]]/[[Det Schimmelmannske Fideikommis]], men derefter af [[Hellebæk Klædefabrik]]. I 1885 solgtes kroen til den daværende forpagter, vognmand Peter Emil Hansen. Af senere ejer kan nævnes Frantz og Medea Olsen, Anna Marie Bonde og hendes søn Peter Bonde. Det var i Anna Marie Bondes ejerperiode, at den gamle krobygning blev erstattet af den ældste del af det, der i 1919 blev indviet som "Hellebæk Badehotel" - nu med indgang og facade direkte fra Strandvejen.

Den sidste hotelejer var Harry Rasmussen, der ejede hotellet fra 1960 indtil dets nedlæggelse i 1978. Kun den lille gamle bygning mellem den oprindelige kro og badehotellet fortsatte som restaurant - og drives fortsat som restaurant, nu atter med navnet "Hellebæk Kro".

[[Kategori: Kroer og hoteller]]

Nordhavnen

Eva Stennicke — Wed, 18 Aug 2010 18:36:48 GMT

Beskrivelse:

[[Billede:Gummistranden1.jpg|right|thumb|250px|Gummistranden]]

[[Billede:B21136.jpg|right|250px|thumb|Demonstration i 1966 foran rådhuset ang. kommunens dispositioner i Nordhavn sagen. Foto Jørgen Rubæk Hansen]]

'''Nordhavnen''' blev indviet den 3. juni 1934. Det var Helsingørs populære og initiativrige borgmester [[Peder Christensen]], der på nærmest egen hånd og efter mange års hård kamp mod stat og politiske modstandere, skaffede byen Nordhavnen. Den skulle primært tjene rekreative formål i form af en lystbådehavn og en badeanstalt, og samtidig give plads til erhvervsfiskerne, som så kunne flytte ud af statshavnen/færgehavnen. En sidegevinst var kystsikringen - sandet ville aflejre sig på kysten mellem havnen og [[Hotel Marienlyst]]. Man ville på den måde få en dejlig sandstrand. Af de lokale kaldes den stadig Gummistranden efter gummifabrikken Tretorn, der lå i dens umiddelbare nærhed og iøvrigt var byens næststørste arbejdsplads.

Det var et privat konsortium, der gav borgmesteren mulighed for at få projektet godkendt i byrådet. Konsortiets planer var ambitiøse. De fik 30 års koncession til en badeby på Grønnehave, og udover at betale leje skulle konsortiet sørge for gratis søbadeanstalt, fri adgang til stranden og først og fremmest bygge bådehavnen, som efterfølgende skulle overgå til kommunen.

[[Billede:B30831Havb19741015.jpg|right|250px|thumb|Kronborg Havbad 15/10 1974. Foto: Anne-Sofie Rubæk]]

[[Billede:B26190husSejlkNordh19780713.jpg|right|250px|thumb|Helsingør Amatør Sejlklubs bygning under opførelse. Foto: Jørgen Rubæk Hansen 13/7 1978]]

Som betaling for havnen skulle kommunen udstede obligationer på 670.000 kr. til konsortiet. Planerne om en badeby lå lidt ude i fremtiden (den er aldrig blevet bygget) men i efteråret 1932 gik man i gang med at bygge havneanlægget. Byggeriet af havnen og ikke mindst måden den blev financieret på gav anledning til kraftig kritik fra politiske modstandere og i pressen. Borgmesteren blev stærkt kritiseret, fordi han uden at orientere byrådet allerede i december 1932 udstedte obligationerne til konsortiet, som straks belånte dem i en københavnsk bank.

Nordhavnen blev bygget med en bred midtermole, hvor siden mod Kronborg var fiskerihavn med ophalingsbedding, og siden mod Hotel Marienlyst var lystbådehavn. Helgolandsværftet fik plads ved fiskerihavnen, Helsingør Fiskehus og en købmandshandel kom til ved ophalingsbeddingen, mens stejlepladsen og røgeriet fik plads på landsiden af havnevejen. [[Helsingør Svømmestadion | Svømmestadion]] yderst på den nordre mole blev bygget i 1935 af [[Helsingør Svømmeklub]], udspringstårnet kom til senere.

Ud for lystbådehavnen blev restaurantbygningen Kronborg Havbad opført. Den særegne art-deco bygning blev senere revet ned og erstattet af Helsingør Amatør Sejlklubs bygning i træ.

I begyndelsen af 1970’erne blev havnen udvidet til den nuværende størrelse.

===Litteratur===
Birger Mikkelsen: Kong Peder. Helsingør, 1991

===Eksternt link===
[http://www.helsingor-havne.helsingor.dk/helsing%C3%B8r%20nordhavn/nordhavnens%20historie.aspx Nordhavnens historie]

[[Kategori:Havne og færgefart]]

J.S. Nathanson

HelsingorAdmin — Tue, 17 Aug 2010 18:41:25 GMT

Beskrivelse: Siden blev oprettet: Test

Test

Øresundstolden

HelsingorAdmin — Sat, 14 Aug 2010 19:49:39 GMT

Beskrivelse: Siden blev oprettet: TEST

TEST