Forskel mellem versioner af "Stengade"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
 
[[Billede:Stengade-m.-syd-ca.1898.jpg|right|thumb|250px|Stengade ca. 1898. Fotografen har stået i begyndelsen af Stengade - ud for nutidens torv ved Helsingør Bycenter]]
 
[[Billede:Stengade-m.-syd-ca.1898.jpg|right|thumb|250px|Stengade ca. 1898. Fotografen har stået i begyndelsen af Stengade - ud for nutidens torv ved Helsingør Bycenter]]
  
'''Stengade''' er Helsingørs hovedgade og var sammen med den nordgående [[Sct. Anna Gade]] byens vigtige hærstræde. Navnet skyldes utvivlsomt, at gaden i modsætning til de fleste af byens andre gader og stræder var forsynet med brolægning. Andre mener, at navnet skyldes de mange stenhuse (grundmurede huse), der især opførtes i gadens østlige ende, hvor de velhavende købmænd og mange af sundtoldens embedsmænd boede. Ikke mindst var byens rådhus opført her. Størsteparten af gadens huse var imidlertid lavet af træ eller mur og bindingsværk, hvorfor navnet således næppe relaterer til disse.  
+
'''Stengade''' har gennem hen ved 600 år været byens hovedgade. Den har sandsynligvis været en del af den vej, som har forbundet Valdemarernes Helsingør med den lille romanske kirke, der engang i begyndelsen af 1200årene blev rejst tæt ved stranden. Hvor Valdemarernes Helsingør præcist har befundet sig er i øvrigt uvist.
  
[[Billede:stengade_b20525.jpg|right|thumb|250px|Stengade 3. november 1962. Fotograf: Jørgen Rubæk Hansen]]
+
Når man i dag omtaler en person som bosiddende her, er det korrekt sprogbrug, at vedkommende bor ”på” Stengade. Altså ikke ”i”. Kenno Pedersen omtaler fænomenet i sin bog ”Stengade 1901 – 2001 (Helsingørs gader og stræder i mands minde). Han anfører, at grunden muligvis er, at Stengade formentlig har udgjort en del af ”kongevejen” mellem København og Krogen Slot. Forklaringen på det sproglige fænomen er følgelig, at man bor ”på” en vej. Men forklaringen kan også meget vel være begrundet i noget lydmæssigt.
  
I 1844 besluttede byen, at gaden som en del af hovedlandevejene skulle brolægges med »eqvarerede Steene«, hvilket var tildannede sten, normalt i firkantet eller rektangulær form, således at de i modsætning til den gamle belægning af rå marksten (piksten) dannede en rimelig jævn og plan overflade. Beslutningen var tilskyndet af en forordning af 1841, hvor man påbød købstæderne, at sørge for at deres hovedveje var bekvemme at færdes på, om end man pointerede at »eqvarerede Steene« ikke var et krav. Først i 1861 synes gadens jævne brolægning dog at være en realitet. I årene omkring 1906 blev Stengade asfalteret, kloakeret og forsynet med gule fliser på fortovene efter anmodning fra grundejerne, der dengang måtte betale for arbejdet.  
+
Stengades placering tæt ved byens vigtigste næringskilde – Øresundstrafikken – gjorde den selvskrevet som hovedgade. Byens øvrige gadenet er formet efter Stengade, idet gaderne er anlagt parallelt eller vinkelret i forhold til gadens forløb.
 +
 
 +
Den stramme byplan er formentlig Erik af Pommerens værk. I et privilegiebrev fra 1426 afslører han sine ambitioner for den nye købstad. Han bekendtgør, at borgere, der vil opføre sten- eller træhuse på Ørekrog og dermed medvirke til at opbygge den nye by skulle tildeles fritagelse for skat i henholdsvis 10 og 5 år. 
 +
 
 +
I de tidligste overleveringer (1440 og 1454) omtales både Stengade og [[Skt. Annagade]] som ”hærstræde”. En betegnelse, der sproghistorisk blot betyder et ”meget befærdet strøg”.
 +
 
 +
I 1449 optræder navnet Stengade for første gang. Der er grund til at antage, at det er udsprunget af den stenhusbebyggelse, der opførtes i Sundtoldskarréen i gadens østlige ende. Da størsteparten af det middelalderlige Helsingørs gader var brolagt, er det mest oplagt, at det netop er disse stenhuse, der har givet gaden navn.
 +
 
 +
I 1561 nedbrændte byens ældste [[rådhus]], der lå på hjørnet mod Skt. Annagade. Et nyt blev opført, og det kom til at fungere i hen ved 300 år, hvor det blev erstattet af det nuværende, som blev bygget 1853-55.
 +
 
 +
I 1589 fik Helsingør et egentligt torv i Skt. Annagade. Indtil da fungerede Stengade umiddelbart syd for sognekirken som byens torveplads.
 +
 
 +
Omkring år 1800 dukker de første butikker op i gadebilledet, hvor de gamle købmandgårde gradvist indrettes med butikker. Omkring 1850 var der vel kun en snes butikker i en gade som Stengade, men herefter øges deres antal markant. Især efter næringsfrihedsloven trådte i kraft i 1862.
 +
 +
I 1844 besluttede byen, at gaden som en del af hovedlandevejene skulle brolægges med »eqvarerede Steene«, hvilket var tildannede sten, normalt i firkantet eller rektangulær form, således at de i modsætning til den gamle belægning af rå marksten (piksten) dannede en rimelig jævn og plan overflade. Beslutningen var tilskyndet af en forordning af 1841, hvor man påbød købstæderne, at sørge for at deres hovedveje var bekvemme at færdes på, om end man pointerede at »eqvarerede Steene« ikke var et krav. Først i 1861 synes gadens jævne brolægning dog at være en realitet.  
 +
 
 +
I årene omkring 1906 blev Stengade asfalteret, kloakeret og forsynet med gule fliser på fortovene efter anmodning fra grundejerne, der dengang måtte betale for arbejdet. Og i 1921 blev det besluttet at anlægge elektrisk gadebelysning på Stengade.
 +
 
 +
[[Billede:stengade_b20525.jpg|right|thumb|250px|Stengade 3. november 1962. "Allehelgensdag er en fridag i Sverige, og i 1962 lå dagen den 3. november. Fotograf Jørgen Rubæk måtte kravle lidt til vejrs for at skildre menneskemyldret i Stengade på dagen, hvor byens handlende anslog at omkring 20.000 svenskere havde taget turen over Sundet for at besøge Helsingørs butikker". Frederiksborg Amts Avis 13/7 2009.]]
 +
 
 +
Omkring år 1900 blev mange gamle huse og bygninger nedrevet for at give plads for nye murstensbygninger udstyret med gesimser og andre dekorative elementer, tårne og kviste. Der findes ikke mange arkitektoniske spor i gadebilledet fra mellemkrigsårene. En nærliggende grund er den voldsomme og hæmningsløse omformning af butiksfacaderne i 50erne og 60erne.
  
 
[[Billede:Grønne-dage-1979-Stengade.jpg|right|thumb|250px|Stengade ved Rådhuset. Der var dækket op i anledning af "Grønne dage" i 1979]]
 
[[Billede:Grønne-dage-1979-Stengade.jpg|right|thumb|250px|Stengade ved Rådhuset. Der var dækket op i anledning af "Grønne dage" i 1979]]
  
Om billedet i midten til højre skrev Frederiksborg Amts Avis 13/7 2009: "Allehelgensdag er en fridag i Sverige, og i 1962 lå dagen den 3. november. Fotograf Jørgen Rubæk måtte kravle lidt til vejrs for at skildre menneskemyldret i Stengade på dagen, hvor byens handlende anslog at omkring 20.000 svenskere havde taget turen over Sundet for at besøge Helsingørs butikker".
+
I Stengade findes en række fornemme eksempler på skiftende tiders bygningskultur. Fra middelalderen til moderne tid – romansk og gotisk stil over renæssance, rokoko, klassicisme og empire. Også en række fine bygninger fra ”stilforvirringens” æra – historicismen, kan man finde i gadebilledet.
 +
 
 +
[[Billede:Stengade.jpg|right|thumb|250px|Stengade omkring 1960.]]
  
 
  
  

Versionen fra 28. jul 2009, 08:42

Stengade ca. 1898. Fotografen har stået i begyndelsen af Stengade - ud for nutidens torv ved Helsingør Bycenter

Stengade har gennem hen ved 600 år været byens hovedgade. Den har sandsynligvis været en del af den vej, som har forbundet Valdemarernes Helsingør med den lille romanske kirke, der engang i begyndelsen af 1200årene blev rejst tæt ved stranden. Hvor Valdemarernes Helsingør præcist har befundet sig er i øvrigt uvist.

Når man i dag omtaler en person som bosiddende her, er det korrekt sprogbrug, at vedkommende bor ”på” Stengade. Altså ikke ”i”. Kenno Pedersen omtaler fænomenet i sin bog ”Stengade 1901 – 2001 (Helsingørs gader og stræder i mands minde). Han anfører, at grunden muligvis er, at Stengade formentlig har udgjort en del af ”kongevejen” mellem København og Krogen Slot. Forklaringen på det sproglige fænomen er følgelig, at man bor ”på” en vej. Men forklaringen kan også meget vel være begrundet i noget lydmæssigt.

Stengades placering tæt ved byens vigtigste næringskilde – Øresundstrafikken – gjorde den selvskrevet som hovedgade. Byens øvrige gadenet er formet efter Stengade, idet gaderne er anlagt parallelt eller vinkelret i forhold til gadens forløb.

Den stramme byplan er formentlig Erik af Pommerens værk. I et privilegiebrev fra 1426 afslører han sine ambitioner for den nye købstad. Han bekendtgør, at borgere, der vil opføre sten- eller træhuse på Ørekrog og dermed medvirke til at opbygge den nye by skulle tildeles fritagelse for skat i henholdsvis 10 og 5 år.

I de tidligste overleveringer (1440 og 1454) omtales både Stengade og Skt. Annagade som ”hærstræde”. En betegnelse, der sproghistorisk blot betyder et ”meget befærdet strøg”.

I 1449 optræder navnet Stengade for første gang. Der er grund til at antage, at det er udsprunget af den stenhusbebyggelse, der opførtes i Sundtoldskarréen i gadens østlige ende. Da størsteparten af det middelalderlige Helsingørs gader var brolagt, er det mest oplagt, at det netop er disse stenhuse, der har givet gaden navn.

I 1561 nedbrændte byens ældste rådhus, der lå på hjørnet mod Skt. Annagade. Et nyt blev opført, og det kom til at fungere i hen ved 300 år, hvor det blev erstattet af det nuværende, som blev bygget 1853-55.

I 1589 fik Helsingør et egentligt torv i Skt. Annagade. Indtil da fungerede Stengade umiddelbart syd for sognekirken som byens torveplads.

Omkring år 1800 dukker de første butikker op i gadebilledet, hvor de gamle købmandgårde gradvist indrettes med butikker. Omkring 1850 var der vel kun en snes butikker i en gade som Stengade, men herefter øges deres antal markant. Især efter næringsfrihedsloven trådte i kraft i 1862.

I 1844 besluttede byen, at gaden som en del af hovedlandevejene skulle brolægges med »eqvarerede Steene«, hvilket var tildannede sten, normalt i firkantet eller rektangulær form, således at de i modsætning til den gamle belægning af rå marksten (piksten) dannede en rimelig jævn og plan overflade. Beslutningen var tilskyndet af en forordning af 1841, hvor man påbød købstæderne, at sørge for at deres hovedveje var bekvemme at færdes på, om end man pointerede at »eqvarerede Steene« ikke var et krav. Først i 1861 synes gadens jævne brolægning dog at være en realitet.

I årene omkring 1906 blev Stengade asfalteret, kloakeret og forsynet med gule fliser på fortovene efter anmodning fra grundejerne, der dengang måtte betale for arbejdet. Og i 1921 blev det besluttet at anlægge elektrisk gadebelysning på Stengade.

Stengade 3. november 1962. "Allehelgensdag er en fridag i Sverige, og i 1962 lå dagen den 3. november. Fotograf Jørgen Rubæk måtte kravle lidt til vejrs for at skildre menneskemyldret i Stengade på dagen, hvor byens handlende anslog at omkring 20.000 svenskere havde taget turen over Sundet for at besøge Helsingørs butikker". Frederiksborg Amts Avis 13/7 2009.

Omkring år 1900 blev mange gamle huse og bygninger nedrevet for at give plads for nye murstensbygninger udstyret med gesimser og andre dekorative elementer, tårne og kviste. Der findes ikke mange arkitektoniske spor i gadebilledet fra mellemkrigsårene. En nærliggende grund er den voldsomme og hæmningsløse omformning af butiksfacaderne i 50erne og 60erne.

Stengade ved Rådhuset. Der var dækket op i anledning af "Grønne dage" i 1979

I Stengade findes en række fornemme eksempler på skiftende tiders bygningskultur. Fra middelalderen til moderne tid – romansk og gotisk stil over renæssance, rokoko, klassicisme og empire. Også en række fine bygninger fra ”stilforvirringens” æra – historicismen, kan man finde i gadebilledet.

Stengade omkring 1960.


Læs mere om de enkelte husnumre
Stengade 6 1959. Huset er revet ned
Stengade 9 B ca. 1910. Huset er revet ned
Stengade 10 1890'erne
Stengade 12-14 1905
Stengade 12-14 1934
Stengade 20 ca. 1898
Stengade 34 ca. 1931
Stengade 35 ca. 1971
Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.