Stengade 46

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 31. aug 2010, 19:09 af Eva Stennicke (diskussion | bidrag) Eva Stennicke (diskussion | bidrag) (Siden blev oprettet: Ejendommen Stengade 46 er opført i årene 1784 til 1791 for den svenske generalkonsul Isaac Glörfeldt. Arkitekt var C.F. Adelcranz (ligeledes svensk). Bygningen er den tidligs...)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Skift til:navigering, søgning

Ejendommen Stengade 46 er opført i årene 1784 til 1791 for den svenske generalkonsul Isaac Glörfeldt. Arkitekt var C.F. Adelcranz (ligeledes svensk). Bygningen er den tidligste repræsentant for klassicismen i Helsingør. Den består af 8 fag i 3 høje etager. Facaden er tredelt med midterpartiet fremhævet. Det krones af en mægtig skjolddekoration med Gustav den Tredjes monogram. Hele nederste etage er kvaderbehandlet og fremstår derved svært og tungt, som den bærende del af bygningen.

Det var i denne bygning at Napoleons marskal Jean Baptiste Bernadotte den 19. oktober 1810 afsvor sin katolske tro for den 20. at gå i land i Helsingborg som svensk kronprins. I 1817 blev han konge af Sverige under navnet Carl XIV Johan.

Nogle år senere overtog den svenske regering bygningen, som indtil slutningen af 1840'erne fungerede som konsulatsgård.

Siden 1901 har ejendommen været domicil for Helsingørs kongelig privilegerede Skydeselskab, der i årenes løb har haft forskellige erhvervslejemål i stueetagen.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.