Stengade 6
Accisseboden blev opført i 1805. På fotografiet ses huset, da det stod forfaldent, men stort set uændret i det ydre siden 1892, hvor det var blevet ombygget og indrettet som "Slagterstiftelse".
Oprindelig fungerede ejendommen dels som militær vagt, dels som opkrævningssted for den "accise" - afgift, der skulle erlægges, hvis de udefra kommende handlende ville indbringe varer til salg indenfor bymuren.
Militæret havde indgang midt i bygningen og havde rådighed over 2 lokaler. Toldvæsenet havde dels adgang gennem en dør i facadens højre side, dels i gennem en dør i bygningens sydgavl. Tolderen havde rådighed over 4 mindre værelser, idet han også boede der med sin familie. Desuden havde han rådighed over en del af tagetagen, hvor der formentlig også har været indrettet beboelse.
Da accisse-afgiften blev ophævet i 1850, blev ejendommen overtaget af Helsingør by, som imidlertid solgte den i 1855 til en hr. H. Petersen, som efter en større ombygning udlejede den. Imidlertid "glemte" han at betale sine afdrag, hvofor kommunen måtte overtage bygningen igen i 1859.
Efter nogle udlejninger lykkedes det at få solgt ejendommen i 1866 til værtshusholder J.J. Hansens enke, som efter en mindre ombygning lukkede dørene op for musik og dans hver søndag.
Denne folkelige beværtning "Øen" blev den 11. februar 1872 rammen for det første "Arbejder-møde", taler ved mødet var Paul Geldeff, en af Socialdemokratiets stiftere. Adgangen kostede 8 skilling, men så var der også bal bagefter. Der blev solgt 200 billetter, men en stor del af dem blev købt af velstillede borgere, der var modstandere af socialismen. Værten havde fjernet vinduerne af frygt for at få ruderne knust. De arbejdere, mødet egentlig var beregnet for, samledes udenfor og kunne således følge med i begivenhederne. Geldeff hævdede, at der var 1000 tilhørere, hans modstandere mente kun der var 300.
Værsthusdriften har ikke været rentabel, og huset skiftede ofte ejere. I 1881 åbnedes et "Anatomisk Laboratorium" hvor menneskelegemets hemmeligheder, mod entre, kunne studeres i voks. Senere kom der et møbelmagasin, og i 1891 købte slagtermester P. Rasmussen og hustru bygningen og overdrog den til Helsingør Slagterlav som stiftelse.
I 1892 blev den efter ombygning åbnet som "Slagterstiftelse" med 6 friboliger til enker efter medlemmer af Slagterlavet.
I 1949 solgte slagterlavet bygningen til oliekompagniet Rhenania A/S, men fortsatte som lejere. Rhenania havde formentlig tænkt sig at nedrive ejendommen og bygge boliger, men det blev ikke til noget. Ejendommen forfaldt, og i 1962 overtog Kommunen bygningen med henblik på et nedrive den og udlægge den til parkeringspladser. I den sidste tid fungerede den som husvildeboliger.
Ejendommen blev stadig ikke vedligeholdt og trods lokale kræfters ihærdige indsats for bevarelse af bygningen, blev den i 1965 nedrevet og pladsen udlagt til parkeringsplads og offentligt toilet.
I 1993 blev pladsen ombygget og indviet som "Simon Spies Plads".
Bemærk hullerne i husets højre side ved nedløbsrøret. Det er skudhuller fra 15. marts 1945, hvor Kristian Engelsens folk likviderede "Wienerbarnet". Han havde været på ophold i Danmark efter første verdenskrig og var, som dansktalende, tolk i Gestapos hoverkvarter i Helsingør, "Wisborg" og han terroriserede området med usædvanlig brutalitet. Rygtet vil vide, at den, der foretog likvideringen, skrev "undskyld" med offerets blod på muren. Ikke fordi han havde skudt ham, men fordi han havde lavet huller i muren. Jeg husker ordet på muren (og nogle af bogstaverne kan ses på et forstørret billede lige til venstre for nedløbsrøret), så det må være malet op senere.
Skulle man være interesseret i et dybere studie af bygningens og accissens historie, anbefales Lars Bjørn Madsens bog "Svingelport", hvorfra en del oplysninger er hentet.
Litteratur
Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde - Stengade 1901-2001. Helsingør, 2002