Forskel mellem versioner af "Strandgade 1"

Fra Helsingør Leksikon
Skift til:navigering, søgning
Linje 17: Linje 17:
  
 
===Litteraturhenvisninger i bogform===  
 
===Litteraturhenvisninger i bogform===  
Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (6. udgivelse i serien, heri om blandt andet Strandgade). Nodisk forlag for videnskab og tenik. Helsingør 2010.
+
Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (6. udgivelse i serien, heri om blandt andet Strandgade). Nordisk forlag for videnskab og tenik. Helsingør 2010.
  
 
Koll, Boris: Kaperkaptajn Jens Lind: manden bag myten. Ebeltoft: Skippershoved, 2000.  
 
Koll, Boris: Kaperkaptajn Jens Lind: manden bag myten. Ebeltoft: Skippershoved, 2000.  
  
 
[[Kategori: Huse]]
 
[[Kategori: Huse]]

Versionen fra 8. aug 2012, 13:37

Ejendommens historie

Ejendommen er opført i 1760’erne for Johan Gotfried Rother. Facaden på det nye forhus og vestgavlen er grundmuret. Bagsiden og østgavlen i bindingsværk blev pudset over i 1900-tallet, og samtidig blev taget udstyret med kviste. En lille frontispice er i tidens løb fjernet, men ellers står bygningen stort set uændret siden opførelsen. Den var næsten udelukkende beboet af færgemænd indtil Øresundstoldens ophævelse i 1857. Ejendommen lå tæt ved stranden og med en fantastisk udsigt over Øresund før jernbanens anlæggelse omkring 1890. Den udmærker sig ikke på nogen særlig måde, men er mest kendt for at være ejet og beboet af færgemand og kaperkaptajn Jens Lind fra 1801-1817.

Eventyrlige bedrifter

Jens Lind (1776-1841) blev kendt i forbindelse med Englandskrigene 1801-1814, ligesom kollegaen Lars Bache i Stengade 27. Jens Lind fik et ry som den mest uforfærdede kaperkaptajn af alle og blev den mest berømte og meget velhavende, mens ”eventyret” varede. Jens Lind lå i Øresund ud for daværende ”Villa August” d. 20. august 1808 med sin korvet ”Cort Adeler”, landets største kaperskib, armeret med 12-16 kanoner (i folkemunde kaldet ”Den spanske fregat”). Med en besætning på kun 13 ud af 93 lykkedes det ham at nedkæmpede en styrke på 150 englændere i to små barkasser (robåde med små kanoner), som i ly af mørket forsøgte at entre ”Cort Adeler”. Det store skib viste sig at være dårligt til at manøvrere. Det blev til vrag i isen på Københavns Red i vinteren 1808-1809.

Når Jens Lind løb tør for penge, lagde han an til nye kapertogter. Det sidste og mest dramatiske forgik i kaperskuden "Grevinde Danneskjold". Natten til den 19. december 1813 sneg han sig ind på en fjendtlig konvoj, som lå for anker på Landskrona Red. Han fik erobret en galease, men kom i regulært søslag med en barkasse og blev mødt af en stor overmagt. Tre af hans mænd blev dræbt, bl.a hans lillebror Anders. Men han nægtede at overgive sig og fik drevet dem på flugt. "Grevinde Danneskjold" gik ganske vist tabt, men det lykkedes at slippe væk med galeasen. Kampen var en de sidste kampe med kaperskibe og blev meget omtalt i pressen. Han blev efter denne dåd dekoreret med Dannebrogskorset i januar 1814.

Spænding, fest og farver

Han blev færgemand ved at gifte sig med en færgemands enke. Der er skrevet både artikler og bøger om ham, da han var en særdeles farverig og ejendommelig skikkelse. Kapervirksomheden appellerede meget til eventyrere og spændingssøgende mennesker som Jens Lind og kunne have et ikke så lille strejf af legaliseret sørøveri over sig. Han var modig til det dumdristige, ”stor i slaget”, elskede pragt, fest og farver og lagde meget vægt på at være klædt fint på. Han havde ud over sit hus i Helsingør også en lejlighed i København, hvor han levede i sus og dus. Det er ikke så underligt, at han nu og da løb tør for penge. Han gik for at være en spilopmager og noget af en laps. Man lagde mærke til ham, når han i sin guldbroderede uniform med ankerknapper og fløjlskrave og Dannebrogskorset hængende om halsen færdedes på skibsbroen, et minde fra sin tids som kaperkaptajn på ”Cort Adeler”. Han fik øgenavnet ”Fløjlslind” og "Jens Vind". I en skildring af ham har Niels Bache, Lars Baches sønnesøn, givet ham et blandet skudsmål. Han var hele landets helt, men måske knap så meget i sin hjemby Helsingør.

Jens Lind var rastløs og havde svært ved at falde til ro efter krigen. Han investerede i to gårde ved Esrum Sø og forsøgte sig uden held med bl.a. landbrug, også med lidt smugleri. Han kunne finde på de særeste, eventyrlige rejser bare for spændingens skyld. Han gjorde sig eksempelvis bemærket ved at tage sejle to gange i åben båd til Sct. Petersborg. I vinteren 1836 (hen mod 60 år gammel!) sejlede han alene til Kronstadt i Rusland i snestorm. Han selv havde flikket en ”kasse” sammen som en slags båd og anvendte et tomt sukkerfad og en knippe halm som en slags kahyt.

Eksterne links

Jens Lind

Litteraturhenvisninger i bogform

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (6. udgivelse i serien, heri om blandt andet Strandgade). Nordisk forlag for videnskab og tenik. Helsingør 2010.

Koll, Boris: Kaperkaptajn Jens Lind: manden bag myten. Ebeltoft: Skippershoved, 2000.

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.