Strandgade 95
Stephen Hansens Palæ
På matrikel nr. 329 lå en gammel gård i en ikke alt for god stand, da Stephen Hansen (1701-1770) overtog grunden i 1756. Han besluttede sig for at rive ejendommen ned, bygge nyt fra grunden og begyndte at opføre sit palæ i 1759 med den kendte Philip de Lange som arkitekt. Bygningen er opført i tidlig rokokostil og er en af de fornemste ejendomme i Helsingør. Den fremtræder meget velproportioneret, harmonisk, enkel uden facadedekorationer. Huset er grundmuret, som kun de velbeslåede havde råd til. Palæet er placeret ved havnefronten på en mondæn adresse, hjørnet af Strandgade og Sophie Brahesgade, et af de bedst beliggende steder i byen. Grunden grænsede op til Stengade 84-86. Ejendommen vendte gavlen mod Øresunds Toldkammer på den anden side af Sophie Brahesgade.
Ejendommens vinduer repræsenterer en speciel tradition for Helsingør. De hollandsk-engelsk inspirerede skydevinduer med glatte skyderammer er vistnok det sidste af denne vinduestype, der er tilbage i Helsingør. Indgangsdøren med den senbarokke portaludsmykning har et fint halvcirkulært vinduesparti, som skulle give lys i porten. På hver side er elegante smedejernslygter, som er lidt yngre end selve palæet. På den ene side af indgangen hænger et klokketræk, hvormed man kunne tilkalde portvagten.
Det lidt mere ydmyge baghus med to vognporte er opført i bindingsværk. Bygningen havde en sekundær og funktionel betydning og behøvede ikke at fremtræde så flot som den præsentable facade mod gaden. Udhuset rummede plads til flere køretøjer samt stald til otte heste. Øverste etage rummede karlekamre. Baghuset er blevet ombygget adskillige gange, men ført tilbage til sin oprindelige skikkelse og er blevet grundmuret. Til ejendommen hørte en have, som blev nedlagt i 1782 og erstattet med brolægning.
Ejendommen tages i brug med nogen forsinkelse
Husets ydre stod nogenlunde færdigt i 1761. Byggeriet blev forsinket, fordi landet stod overfor krigstrusler fra Preussen og Rusland og en fremrykkende hær i juli 1762. Stephen Hansen fik i kraft af sin stilling som generalkrigskommissær andet at tænke på. Zar Peter af Rusland blev imidlertid styrtet fra tronen af sin hustru, den senere Katarina II. Hun afblæste angrebet, og man undgik krig. Boligen blev først taget i brug i 1764. Dyre byggematerialer blev anvendt, og det indre blev der heller ikke sparet på. Stephen Hansen havde virkelig magt over det. Byggeriet står i det væsentlige uændret siden opførelsen. Husets indre derimod har undergået ændringer gennem tidens løb. Ejendommen blev i 1997 udnævnt til Årets Hus.
Ejendommens beboere
Stephen Hansen overtog geværfabrikken i Hellebæk i 1743 og lod også Hellebækgaard ombygge i 1747 med Philip de Lange som arkitekt. Han fik godt styr på Kronborg Geværfabrik. Hans byggeaktivitet tyder på, at virksomheden må have givet et pænt overskud. Stephen Hansen var da også både dygtig, flittig og ambitiøs og med sans for forretninger. Ejendommen i Strandgade 95 blev erhvervet kort tid efter datteren Birgitte Catharina og Jean Christopher van Deurs bryllup i København i svigerfaderens hus. Svigersønnen var fra en kendt familie af hollandsk oprindelse og havde en stilling som skibsklarerer og konsul i Helsingør. Til stede var prominente gæster, bl.a. ministre fra regeringen. Stephen Hansen havde som hjælp til det unge par investeret i den engelske konsul Fenwicks gård i Strandgade 85-87, der var kommet på tangsauktion. Her boede de, indtil de kunne flytte til den nyopførte ejendom i Strandgade 95. Intet tyder på, at Stephen Hansen havde nogen arbejdsmæssig relation i Helsingør, og han havde derfor ikke behov for at bo i selve byen. Det giver mening, at han boede han på Hellebækgaard, da han havde sit virke i Hellebæk. En folketælling viser, at datter og svigersøn blev installeret i ejendommen, så de kunne bo standsmæssigt. Handelsfirmaet Van Deurs fulgte med svigersønnen til ejendommen. Han bragte sandsynligvis ingen formue med ind i ægteskabet, da han havde mange søskende. Stephen Hansens datter døde allerede i 1765, så svigersønnen overtog ejendommen for lånte penge. Han indgik et nyt ægteskab
Stephen Hansens baggrund
Stephen Hansen var søn af en velhavende selvejerbonde. Han indgik ægteskab den ni år yngre Dorothea Sophie, som var datter af borgmester Hans Knudsen Rafn i Viborg. Stephen Hansen overtog sin hustrus families efternavn. Han må tidligt have vist sig at være en god forretningsmand, siden han kunne erhverve en gammel borgmestergård i København. Den smalle bygning eksisterer endnu, ligger ved kanalen med front mod Christiansborg med den mondæne adresse Ved Stranden 16. I 1743 lod Stephen Hansen et nyt forhus opføre med henblik på en mere præsentabel facade. Han omtales som møntskriver ved søetaten og auditør ved det danske artilleri (regnskaber og papirarbejde) i 1728. Han deltager i denne i funktion i tjenstlige undersøgelser og forhør som juridisk embedsmand. Fra 1730’erne omtales han tillige som regimentskvartermester (med varetagelse og ansvar for regimentets udrustning, føre regnskaber, sørge for indkvartering af soldaterne m.v.). I 1747 blev han udnævnt til overkrigskommissær, og i 1761 til generalkrigskommissær. Han Købte hovedgården Frydendal ved Holbæk efter at have solgt Hellebæk i 1765, som sønnen Vilhelm August (1743-1796) overtog.
Litteraturhenvisning i bogform
Rikke Tønnes: Stephen Hansens palæ : bygherren : arkitekten Philip de Lange : livet i og omkring et helsingørsk handelshus. Gyldendal, 1997. 228 sider : ill.