Strandgade 95

Fra Helsingør Leksikon
Version fra 7. okt 2010, 05:46 af Charlotte Fenger (diskussion | bidrag) Charlotte Fenger (diskussion | bidrag) (Småjusteringer - sproglige og andre)
Skift til:navigering, søgning
Strandgade 95

Stephen Hansens Palæ

På matrikel nr. 329 lå en gammel gård i en ikke alt for god stand, da Stephen Hansen (1701-1770) overtog grunden i 1756. Han besluttede sig for at rive ejendommen ned, bygge nyt fra grunden og begyndte at opføre sit palæ i 1759 med den kendte Philip de Lange som arkitekt. Bygningen er opført i tidlig rokokostil og er en af de fornemste ejendomme i Helsingør. Den fremtræder meget velproportioneret, harmonisk og enkel uden facadedekorationer. Huset er grundmuret, som kun de velbeslåede havde råd til. Palæet er placeret ved havnefronten på en mondæn adresse, nemlig hjørnet af Strandgade og Sophie Brahesgade, et af de bedst beliggende steder i byen. Grunden grænsede op til Stengade 84-86. Ejendommen vendte gavlen mod Øresunds Toldkammer på den anden side af Sophie Brahesgade.

Ejendommens vinduer repræsenterer en speciel tradition for Helsingør. De hollandsk-engelsk inspirerede skydevinduer med glatte skyderammer er vistnok det sidste af denne vinduestype, der er tilbage i byen. Indgangsdøren med den senbarokke portaludsmykning har et fint halvcirkulært vinduesparti, som skulle give lys i porten. På hver side er en elegant smedejernslygte, som er lidt yngre end selve palæet. På den ene side af indgangen hænger et klokketræk til at tilkalde portvagten med.

Det lidt mere ydmyge baghus med to vognporte er opført i bindingsværk. Bygningen havde en sekundær, funktionel betydning og behøvede derfor ikke at fremtræde så flot som den præsentable facade mod gaden. Udhuset rummede plads til flere køretøjer samt stald til otte heste. Øverste etage rummede karlekamre. Baghuset er blevet ombygget adskillige gange, men er blevet grundmuret og ført tilbage til sin oprindelige skikkelse. Til ejendommen hørte en have, som blev nedlagt i 1782 og erstattet med brolægning.

Ejendommen tages i brug med nogen forsinkelse

Husets ydre stod nogenlunde færdigt i 1761. Byggeriet blev forsinket, fordi landet stod overfor krigstrusler fra Preussen og Rusland. Situationen var så alvorlig, at en russisk hær var fremrykket i juli 1762. Stephen Hansen fik i kraft af sin stilling som generalkrigskommissær andet end byggeri at tænke på. Zar Peter af Rusland blev imidlertid styrtet fra tronen af sin hustru, den senere Katarina II. Hun afblæste angrebet, og man undgik krig.

Boligen blev først taget i brug i 1764. Dyre byggematerialer blev anvendt, og det indre blev der heller ikke sparet på. Stephen Hansen havde virkelig magt over det. Byggeriet står i det væsentlige uændret siden opførelsen. Husets indre derimod har undergået ændringer gennem tidens løb. Ejendommen blev i 1997 udnævnt til Årets Hus.

Ejendommens beboere

Stephen Hansen overtog geværfabrikken i Hellebæk i 1743 og lod også Hellebækgaard ombygge i 1747 med Philip de Lange som arkitekt. Den driftige forretningsmand fik gjort Kronborg Geværfabrik til en veldrevet virksomhed. Hans byggeaktivitet tyder på, at den må have givet et pænt overskud. Stephen Hansen var da også både dygtig, flittig og ambitiøs. Ud over sans for forretninger havde han også sans for det forfinede. Ejendommen i Strandgade 95 blev erhvervet kort tid efter datteren Birgitte Catharina og Jean Christopher van Deurs bryllup i København i svigerfaderens hus. Svigersønnen var fra en kendt familie af hollandsk oprindelse og havde en stilling som skibsklarerer og konsul i Helsingør. Til stede var prominente gæster, bl.a. ministre fra regeringen. Stephen Hansen havde som hjælp til det unge par investeret i den engelske konsul Fenwicks gård i Strandgade 85-87, der var kommet på tangsauktion. Her boede de, indtil de kunne flytte til den nyopførte ejendom i Strandgade 95.

Intet tyder på, at Stephen Hansen havde nogen arbejdsmæssig relation i Helsingør, og han havde derfor ikke behov for at bo i selve byen. Da han havde sit virke i Hellebæk, gav det mening at bo på Hellebækgaard. En folketælling viser, at datter og svigersøn blev installeret i ejendommen allerede i 1764, da den var klar til i ndflytning. Her kunne de bo standsmæssigt, og handelsfirmaet Van Deurs fulgte med svigersønnen til ejendommen. Han bragte sandsynligvis ingen formue med ind i ægteskabet, da han havde mange søskende. Stephen Hansens datter døde allerede i 1765, så svigersønnen overtog ejendommen for lånte penge.

Stephen Hansens baggrund

Stephen Hansen var søn af en velhavende selvejerbonde. Han indgik ægteskab den ni år yngre Dorothea Sophie, som var datter af borgmester Hans Knudsen Rafn i Viborg. Stephen Hansen overtog sin hustrus families efternavn. Han må tidligt have vist sig at være en god forretningsmand, siden han kunne erhverve en gammel borgmestergård i København. Den smalle bygning eksisterer endnu og ligger ved kanalen med front mod Christiansborg med den mondæne adresse Ved Stranden 16. I 1743 lod Stephen Hansen et nyt forhus opføre med henblik på en mere præsentabel facade.

I 1728 omtales Stephen Hansen som møntskriver ved søetaten og auditør ved det danske artilleri, hvor han beskæftigede sig med regnskaber og papirarbejde. Han deltog i denne i funktion i tjenstlige undersøgelser og forhør som juridisk embedsmand. Fra 1730’erne omtales han tillige som regimentskvartermester med varetagelse og ansvar for regimentets udrustning, hvor han førte regnskaber, sørgede for indkvartering af soldaterne blandt andre opgaver. I 1747 blev han udnævnt til overkrigskommissær og i 1761 til generalkrigskommissær. Efter at have solgt Hellebæk i 1765, købte han hovedgården Frydendal ved Holbæk, som sønnen Vilhelm August (1743-1796) senere overtog.

Litteraturhenvisning i bogform

Rikke Tønnes: Stephen Hansens palæ : bygherren : arkitekten Philip de Lange : livet i og omkring et helsingørsk handelshus. Gyldendal, 1997. 228 sider : ill.

Eksternt link

Årets Hus 1997

Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du brugen af cookies. Luk siden for at stoppe brugen af cookies.