Forskel mellem versioner af "Villa Augusta"

(Litteratur: Tilføjelse)
(ET par småting)
Linje 1: Linje 1:
Sidste del af 1700-tallet skabte velstand for foretagsomme handelsmænd. I den ”florissante” periode blev mange fine bygninger opført, også i Helsingør. Nogle eksisterer endnu, men ”Villa August” blev et offer for fremskridtet. Foretagsomme handelsmænd blev meget rige på den såkaldte trekantshandel, hvor skibene bragte varer til Vestafrika, hentede slaver herfra til De dansk-vestindiske Øer og bragte eksempelvis forarbejdet rørsukker med hjem. Denne trafik var årsagen til, at Christian Clausen Plum lod denne ejendommen opføre.
+
Sidste del af 1700-tallet skabte velstand for foretagsomme handelsmænd. I den ”florissante” periode blev mange fine bygninger opført, også i Helsingør. Nogle eksisterer endnu, men ”Villa Augusta” blev et offer for fremskridtet. Foretagsomme handelsmænd blev meget rige på den såkaldte trekantshandel, hvor skibene bragte varer til Vestafrika, hentede slaver herfra til De dansk-vestindiske Øer og bragte eksempelvis forarbejdet rørsukker med hjem. Denne trafik var årsagen til, at Christian Clausen Plum lod denne ejendommen opføre.
  
 
===Tømmerplads og flere ejendomme===
 
===Tømmerplads og flere ejendomme===
Linje 29: Linje 29:
  
 
===Fra sukkerraffinaderi til lystejendom===
 
===Fra sukkerraffinaderi til lystejendom===
Ved brandtaksationen 1827, hvor ejeren er C. W. Ernst, er sukkerraffinaderiet stadig anvendeligt. Ti år senere figurerer kommandør Henrik Gerner Sneedorff (1793-1883) som ejer, toldinspektør ved [[Øresunds Toldkammer]] over en lang periode. Tilsyneladende er ”fabriksbygningen” nu omdannet til beboelse i alle tre etager, og ejendommen var blevet til en ”lystejendom”. Navnet '''”Andet Sukkerhus”''' var dog knyttet til ejendommen endnu et stykke tid.
+
Ved brandtaksationen 1827, hvor ejeren er C. W. Ernst, er sukkerraffinaderiet stadig anvendeligt. Ti år senere figurerer kommandør Henrik Gerner Sneedorff (1793-1883) som ejer, toldinspektør ved [[Øresunds Toldkammer]] over en lang periode. Tilsyneladende er ”fabriksbygningen” nu omdannet til beboelse i alle tre etager, og ejendommen var blevet til en ”lystejendom”. Skibsklarerer James Deacon beboede ejendommen omkring 1850. Navnet '''”Andet Sukkerhus”''' var dog knyttet til ejendommen endnu et stykke tid efter, at den kun blev anvendt til privatbolig..
  
 
===Store forandringer===
 
===Store forandringer===

Versionen fra 9. nov 2020, 16:33

Sidste del af 1700-tallet skabte velstand for foretagsomme handelsmænd. I den ”florissante” periode blev mange fine bygninger opført, også i Helsingør. Nogle eksisterer endnu, men ”Villa Augusta” blev et offer for fremskridtet. Foretagsomme handelsmænd blev meget rige på den såkaldte trekantshandel, hvor skibene bragte varer til Vestafrika, hentede slaver herfra til De dansk-vestindiske Øer og bragte eksempelvis forarbejdet rørsukker med hjem. Denne trafik var årsagen til, at Christian Clausen Plum lod denne ejendommen opføre.

Indholdsfortegnelse

Tømmerplads og flere ejendomme

Tømrermester og købmand Christian Clausen Plum (1719-1785) var en af byens rigeste på den tid. Han havde en stor tømmerplads med ”et 27 fag bræddeskur med heltag”, omgivet af ”125 fag plankeværk”. Grunden lå meget tæt ved stranden på datidens Gl. Strandvej, neden for Borrevold og lige nord for Galgebakken ved Trykkerdammen. Her lå det ældste fæstningsanlæg Flynderborg indtil omkring 1368-69.

Christian Clausen Plum var en initiativrig og aktiv forretningsmand. Han havde i 1768 ladet en ejendom bygge i Stjernegade 25. I 1787-1788 lod han oprøre en ejendom i Svingelport 8 (Gl. Strandvej 9), hvor beskrivelsen et komplet ”brændevinsinventarium” i baggården angiver, hvad der blev fremstillet. I første del af 1800-tallet blev ejendommen overtaget af medlemmer af slægten Tegner og gik derefter under betegnelsen ”Den Tegner’ske Gaard”.

Christian Clausen Plum havde fået kongeligt privilegium på at anlægge og drive et sukkerraffinaderi i Helsingør og lod sit raffinaderi opføre på tømmerpladsen. Johan Adam Späth havde i 1761 som den første i Helsingør fået samme tilladelse og anlagde et sukkerraffinaderi i Svingelport 7, benævnt ”Første Sukkerhus”. Ifølge en brandtaksation fra 1771 var anlægget taget i brug få år før.

Hovedbygningen

Brandtaksationen fra 1771 fortalte ligeledes, at hovedhuset på 30 gange 11 alen i grundmål, som var langt den største bygning, bestod af et ”grundmuret forhus på elleve fag i to etager med gebrokkent tag (=brudt, knækket tag, mansardtag eller vinkeltag) og frontspids. Et hus, som, som ”for faa aar siden af grunden nyt opbygget”. Hovedhuset var indrettet med diverse værelser, køkkener og spisekamre, ligesom den tilstødende sidebygning på venstre side i gården. Alle rum var med bræddegulv og gibsloft. Forhuset opvarmedes ved otte fajanceovne og to jernvind-ovne” (vindovn: en ovn, hvor forbrændingen foregår ved lufttræk fra det rum, hvor ovnen er - modsat en bilæggerovn, hvor opvarmningen foregår fra et andet lokale end det, der skal opvarmes). En brandmur omgav huset på alle fire sider. Ifølge beskrivelsen fandtes i et noget mindre sidehus med en ovn af ”hver slags”.

De store, grundmurede bygninger, opført i 2-3 etager stod i rød, blank mur med sandstensindfattede vinduer og frontspids på hovedhuset og har efter sigende både bygningsmæssigt og arkitektonisk virket helstøbte. Oven i det skilte de sig ud fra de samtidige klassicistiske huse, som på den tid fremstod med pudsede facader i pastelfarver.

Sukkerraffinaderiet

Ud over hovedhuset var der flere side- og bagbygninger. Bygningskomplekset, som blev benævnt ”Andet Sukkerhus”, rummede i sin helhed mange forskellige funktioner. Over for det oven for nævnte noget mindre sidehus lå bygningen med selve sukkerraffinaderiet. I forbindelse med dette lå en bindingsværksbygning på to fag og i én etage, indrettet med bødkerværksted og materialrum.

I gården lå en tillige en grundmuret sidebygning på fem fag og i tre etager med ”gebrokkent” tag samt en kvist på ét fag indrettet til ”sukkerraffinaderi med tilbehør”. Ligeledes lå i gården et baghus ”paa ti fag ét loft med halvtag over, hvoraf forsiden er mur- og bindingsværk paa de andre sider tømmer og brædder”. Ud til vejen lå ydermere ”en halvtagsbygning paa femogtyve fag ét 4 loft høj af tømmer og brædder”.

Endnu en bygning opførtes ”paa sytten fag ét loft høj med heltag over og en kvist paa af ét fag, alt af mur- og bindingsværk”, som blev indrettet til lagerrum, stald, vognskur og soldaterkammer. Den lå i ud til vejen i ejendommens sydlige ende. Indhegningen bestod af et plankeværk på 94 fag.

Udvidelser

Efter brandtaksationen i 1771 blev bygningskomplekset udvidet. En ny tilbygning til forhuset var blevet tilføjet i 1775, sandsynligvis den grundmurede bygning i 2 etager og med mansardtag. Den blev fjernet omkring 1830.

Ud mod vejen blev det gamle bræddeskur revet ned og erstattet af en bygning på ”47 fag mur¬ og bindingsværksbygning i én etage og med 4 kviste af hver 1 fag”. Det var en forlængelse af den tidligere omtalte bindingsværksbygning på 17 fag, rejst få år tidligere. Nu en anselig bygning på i alt 64 fag, som foruden lagerrum og stald stadig rummede vognskur samt soldaterkammer. Yderligere blev en sidebygning på 9 fag bindingsværk tilføjet. Her blev indrettet bødkerværksted og materielrum, som er nævnt oven for i forbindelse med en bindingsværksbygning på to fag og i én etage og som muligvis er blevet flyttet efter udvidelsen. Bygningskomplekset fik efter disse udvidelser ikke flere tilbygninger.

Den del af den gamle tømmerplads, som lå nærmest byen, var i mellemtiden blevet solgt fra til den visionære købmand og entreprenør Jean Jacob Claessen (1752-1806). Han er omtalt flere steder i dette leksikon: Strandgade 93; Reberbanen; Reberbaneparken og Claessensvej. Grunden var så stor, at der sagtens kunne inddrages et andet stykke jord til tømmerplads, som blev indhegnet med plankeværk.inddrages et andet stykke jord til tømmerplads, som blev indhegnet med plankeværk.

Fra sukkerraffinaderi til lystejendom

Ved brandtaksationen 1827, hvor ejeren er C. W. Ernst, er sukkerraffinaderiet stadig anvendeligt. Ti år senere figurerer kommandør Henrik Gerner Sneedorff (1793-1883) som ejer, toldinspektør ved Øresunds Toldkammer over en lang periode. Tilsyneladende er ”fabriksbygningen” nu omdannet til beboelse i alle tre etager, og ejendommen var blevet til en ”lystejendom”. Skibsklarerer James Deacon beboede ejendommen omkring 1850. Navnet ”Andet Sukkerhus” var dog knyttet til ejendommen endnu et stykke tid efter, at den kun blev anvendt til privatbolig..

Store forandringer

Fra 1857 blev prinsesse Augusta af Hessen og baron Carl Frederik Blixen-Finecke, politiker og godsejer, ejere af ejendommen. Førstnævnte var søster til prinsesse Louise, gift med prins Christian, som fra 1863 blev konge af Danmark. Bror Frederik Blixen-Finecke, gift med Karen Blixen, var sønnesøn af Carl Frederik.

OBS: denne artikel er under udarbejdelse!

Litteratur

Kenno Pedersen: ”3644 alen ad Gammel Strandvej ved Helsingør”. Helsingør Kommunes Museer, årbog 1994 (s.63-67).

Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde (6. udgivelse i serien). Nordisk forlag for videnskab og teknik, Helsingør, 2010 (side 16-17).

Eva Trein Nielsen: Per Augusta ad Augusta: prinsessen og politikeren. Folk og minder fra Nordsjælland, 2007 (side 41-48).