Helsingør Leksikon - Brugerbidrag [da]

Byrådsvalget 1909 i tal

2016-04-28T13:09:43Z

Bodil Schau:

Der skulle vælges 19 byrådsmedlemmer.
I Helsingør var 2066 mænd og 2005 kvinder (i alt 4071) stemmeberettigede ved kommunalvalget i 9. marts 1909 - det første byrådsvalg, hvor kvinder havde valgret og kunne vælges. I alt opstilledes 47 kandidater, hvoraf 10 kandidater var kvinder (21,3 %).

Der blev afgivet 3040 stemmer, hvoraf 14 var ugyldige og 3 blanke, dvs. der var 3023 gyldige stemmer.
1755 mænd og 1285 kvinder stemte, dvs. at kun 64 % af kvinderne stemte mod en samlet stemmeprocent på 74,6.

'''LISTE A = Socialdemokratiet''' opstillede 19 kandidater, heraf 5 kvinder (26 %). Listen fik 1379 gyldige stemmer og dermed 9 pladser, heraf 2 kvinder.

'''LISTE B = Højre''' i forbindelse med flere borgerlige foreninger (Arbejdsgiverforeningen, Grundejerforeningen, Højreforeningen, Industriforeningen og Venstrereformforeningen) opstillede 19 kandidater, heraf 3 kvinder (18,75 %) på hhv. plads 8., 11. og 14.
Liste B fik 1208 gyldige stemmer og dermed 8 pladser i byrådet, heraf 1 kvinde. Blandt de 15 stillere var 3 kvinder

'''LISTE C = (Radikale) Venstre''' opstillede 9 kandidater, heraf 2 kvinder (22,2 %) på hhv. 3. og 8. pladsen. Listen C fik 436 gyldige stemmer stemmer og dermed kun 2 pladser, hvorfor 0 blev valgt. Det Radikale Venstre var ellers det eneste parti, der direkte havde kvindesagen på dagsordenen. Blandt de 15 stillere var 3 kvinder.

Valgt blev 19 byrådsmedlemmer, hvoraf 3 valgte var kvinder - 2 for Socialdemokratiet og 1 for Højre. Det svarer til 15,8% kvinder.
På landsplan valgtes 127 kvinder – mod 9682 mænd, dvs. 1,3 %. De fleste indvalgtes i København. I mange kommuner var der stadig ingen kvindelige medlemmer. Til gengæld var stemmeprocenten blandt kvinder høj. Helsingør ligger på en 4. plads over landsgennemsnittet.

De valgte kvinder var:
1) [[Anna Akkermann]], Socialdemokratiet
2) [[Henriette Galschiøt]], Højre
3) [[Caroline Laursen]], Socialdemokratiet

[[Billede:Valgtabel2.jpg|thumb|700px|Tabel over opstillede og valgte kandidater til byrådsvalget 1909]]

Byrådsvalget 1909 i tal

2016-04-28T13:09:31Z

Bodil Schau:

Der skulle vælges 19 byrådsmedlemmer.
I Helsingør var 2066 mænd og 2005 kvinder (i alt 4071) stemmeberettigede ved kommunalvalget i 9. marts 1909 - det første byrådsvalg, hvor kvinder havde valgret og kunne vælges. I alt opstilledes 47 kandidater, hvoraf 10 kandidater var kvinder (21,3 %).

Der blev afgivet 3040 stemmer, hvoraf 14 var ugyldige og 3 blanke, dvs. der var 3023 gyldige stemmer.
1755 mænd og 1285 kvinder stemte, dvs. at kun 64 % af kvinderne stemte mod en samlet stemmeprocent på 74,6.

'''LISTE A = Socialdemokratiet''' opstillede 19 kandidater, heraf 5 kvinder (26 %). Listen fik 1379 gyldige stemmer og dermed 9 pladser, heraf 2 kvinder.

'''LISTE B = Højre''' i forbindelse med flere borgerlige foreninger (Arbejdsgiverforeningen, Grundejerforeningen, Højreforeningen, Industriforeningen og Venstrereformforeningen) opstillede 19 kandidater, heraf 3 kvinder (18,75 %) på hhv. plads 8., 11. og 14.
Liste B fik 1208 gyldige stemmer og dermed 8 pladser i byrådet, heraf 1 kvinde. Blandt de 15 stillere var 3 kvinder

'''LISTE C = (Radikale) Venstre''' opstillede 9 kandidater, heraf 2 kvinder (22,2 %) på hhv. 3. og 8. pladsen. Listen C fik 436 gyldige stemmer stemmer og dermed kun 2 pladser, hvorfor 0 blev valgt. Det Radikale Venstre var ellers det eneste parti, der direkte havde kvindesagen på dagsordenen. Blandt de 15 stillere var 3 kvinder.

Valgt blev 19 byrådsmedlemmer, hvoraf 3 valgte var kvinder - 2 for Socialdemokratiet og 1 for Højre. Det svarer til 15,8% kvinder.
På landsplan valgtes 127 kvinder – mod 9682 mænd, dvs. 1,3 %. De fleste indvalgtes i København. I mange kommuner var der stadig ingen kvindelige medlemmer. Til gengæld var stemmeprocenten blandt kvinder høj. Helsingør ligger på en 4. plads over landsgennemsnittet.

De valgte kvinder var:
1) [[Anna Akkermann]], Socialdemokratiet
2) [[Henriette Galschiøt]], Højre
3) [[Caroline Laursen]], Socialdemokratiet

[[Billede:Valgtabel2.jpg|thumb|500px|Tabel over opstillede og valgte kandidater til byrådsvalget 1909]]

Byrådsvalget 1909 i tal

2016-04-28T13:09:05Z

Bodil Schau:

Der skulle vælges 19 byrådsmedlemmer.
I Helsingør var 2066 mænd og 2005 kvinder (i alt 4071) stemmeberettigede ved kommunalvalget i 9. marts 1909 - det første byrådsvalg, hvor kvinder havde valgret og kunne vælges. I alt opstilledes 47 kandidater, hvoraf 10 kandidater var kvinder (21,3 %).

Der blev afgivet 3040 stemmer, hvoraf 14 var ugyldige og 3 blanke, dvs. der var 3023 gyldige stemmer.
1755 mænd og 1285 kvinder stemte, dvs. at kun 64 % af kvinderne stemte mod en samlet stemmeprocent på 74,6.

'''LISTE A = Socialdemokratiet''' opstillede 19 kandidater, heraf 5 kvinder (26 %). Listen fik 1379 gyldige stemmer og dermed 9 pladser, heraf 2 kvinder.

'''LISTE B = Højre''' i forbindelse med flere borgerlige foreninger (Arbejdsgiverforeningen, Grundejerforeningen, Højreforeningen, Industriforeningen og Venstrereformforeningen) opstillede 19 kandidater, heraf 3 kvinder (18,75 %) på hhv. plads 8., 11. og 14.
Liste B fik 1208 gyldige stemmer og dermed 8 pladser i byrådet, heraf 1 kvinde. Blandt de 15 stillere var 3 kvinder

'''LISTE C = (Radikale) Venstre''' opstillede 9 kandidater, heraf 2 kvinder (22,2 %) på hhv. 3. og 8. pladsen. Listen C fik 436 gyldige stemmer stemmer og dermed kun 2 pladser, hvorfor 0 blev valgt. Det Radikale Venstre var ellers det eneste parti, der direkte havde kvindesagen på dagsordenen. Blandt de 15 stillere var 3 kvinder.

Valgt blev 19 byrådsmedlemmer, hvoraf 3 valgte var kvinder - 2 for Socialdemokratiet og 1 for Højre. Det svarer til 15,8% kvinder.
På landsplan valgtes 127 kvinder – mod 9682 mænd, dvs. 1,3 %. De fleste indvalgtes i København. I mange kommuner var der stadig ingen kvindelige medlemmer. Til gengæld var stemmeprocenten blandt kvinder høj. Helsingør ligger på en 4. plads over landsgennemsnittet.

De valgte kvinder var:
1) [[Anna Akkermann]], Socialdemokratiet
2) [[Henriette Galschiøt]], Højre
3) [[Caroline Laursen]], Socialdemokratiet

[[Billede:Valgtabel2.jpg|thumb|900px|Tabel over opstillede og valgte kandidater til byrådsvalget 1909]]

Fil:Valgtabel2.jpg

2016-04-28T13:07:48Z

Bodil Schau: Tabel over opstillede og valgte byrådskandidater fordelt på partier 1909. Helsingør Byråds „Indberetning til statens statistiske bureau om valget den 9. Marts 1909 til Byraadet i Helsingør Kommune i Frederiksborg Amt”, underskrevet 5. april 19...

Tabel over opstillede og valgte byrådskandidater fordelt på partier 1909. Helsingør Byråds „Indberetning til statens statistiske bureau om valget den 9. Marts 1909 til Byraadet i Helsingør Kommune i Frederiksborg Amt”, underskrevet 5. april 1909. Byrådsprotokoller april 1909. ”Kommunestyret i Helsingør 1890-1930”, udgivet af Helsingør Byråd 1928. Helsingør Avis, Helsingør Dagblad, Nordsjælland januar til april 1909. Udarbejdet af Bodil S. Schau

Byrådsvalget 1909 i tal

2016-04-28T10:58:31Z

Bodil Schau:

Der skulle vælges 19 byrådsmedlemmer.
I Helsingør var 2066 mænd og 2005 kvinder (i alt 4071) stemmeberettigede ved kommunalvalget i 9. marts 1909 - det første byrådsvalg, hvor kvinder havde valgret og kunne vælges. I alt opstilledes 47 kandidater, hvoraf 10 kandidater var kvinder (21,3 %).

Der blev afgivet 3040 stemmer, hvoraf 14 var ugyldige og 3 blanke, dvs. der var 3023 gyldige stemmer.
1755 mænd og 1285 kvinder stemte, dvs. at kun 64 % af kvinderne stemte mod en samlet stemmeprocent på 74,6.

'''LISTE A = Socialdemokratiet''' opstillede 19 kandidater, heraf 5 kvinder (26 %). Listen fik 1379 gyldige stemmer og dermed 9 pladser, heraf 2 kvinder.

'''LISTE B = Højre''' i forbindelse med flere borgerlige foreninger (Arbejdsgiverforeningen, Grundejerforeningen, Højreforeningen, Industriforeningen og Venstrereformforeningen) opstillede 19 kandidater, heraf 3 kvinder (18,75 %) på hhv. plads 8., 11. og 14.
Liste B fik 1208 gyldige stemmer og dermed 8 pladser i byrådet, heraf 1 kvinde. Blandt de 15 stillere var 3 kvinder

'''LISTE C = (Radikale) Venstre''' opstillede 9 kandidater, heraf 2 kvinder (22,2 %) på hhv. 3. og 8. pladsen. Listen C fik 436 gyldige stemmer stemmer og dermed kun 2 pladser, hvorfor 0 blev valgt. Det Radikale Venstre var ellers det eneste parti, der direkte havde kvindesagen på dagsordenen. Blandt de 15 stillere var 3 kvinder.

Valgt blev 19 byrådsmedlemmer, hvoraf 3 valgte var kvinder - 2 for Socialdemokratiet og 1 for Højre. Det svarer til 15,8% kvinder.
På landsplan valgtes 127 kvinder – mod 9682 mænd, dvs. 1,3 %. De fleste indvalgtes i København. I mange kommuner var der stadig ingen kvindelige medlemmer. Til gengæld var stemmeprocenten blandt kvinder høj. Helsingør ligger på en 4. plads over landsgennemsnittet.

De valgte kvinder var:
1) [[Anna Akkermann]], Socialdemokratiet
2) [[Henriette Galschiøt]], Højre
3) [[Caroline Laursen]], Socialdemokratiet

[[Billede:Valgtabel.jpg|thumb|900px|Tabel over opstillede og valgte kandidater til byrådsvalget 1909]]

Byrådsvalget 1909 i tal

2016-04-28T10:56:26Z

Bodil Schau:

Der skulle vælges 19 byrådsmedlemmer.
I Helsingør var 2066 mænd og 2005 kvinder (i alt 4071) stemmeberettigede ved kommunalvalget i 9. marts 1909 - det første byrådsvalg, hvor kvinder havde valgret og kunne vælges. I alt opstilledes 47 kandidater, hvoraf 10 kandidater var kvinder (21,3 %).

Der blev afgivet 3040 stemmer, hvoraf 14 var ugyldige og 3 blanke, dvs. der var 3023 gyldige stemmer.
1755 mænd og 1285 kvinder stemte, dvs. at kun 64 % af kvinderne stemte mod en samlet stemmeprocent på 74,6.

'''LISTE A = Socialdemokratiet''' opstillede 19 kandidater, heraf 5 kvinder (26 %). Listen fik 1379 gyldige stemmer og dermed 9 pladser, heraf 2 kvinder.

'''LISTE B = Højre''' i forbindelse med flere borgerlige foreninger (Arbejdsgiverforeningen, Grundejerforeningen, Højreforeningen, Industriforeningen og Venstrereformforeningen) opstillede 19 kandidater, heraf 3 kvinder (18,75 %) på hhv. plads 8., 11. og 14.
Liste B fik 1208 gyldige stemmer og dermed 8 pladser i byrådet, heraf 1 kvinde. Blandt de 15 stillere var 3 kvinder

'''LISTE C = (Radikale) Venstre''' opstillede 9 kandidater, heraf 2 kvinder (22,2 %) på hhv. 3. og 8. pladsen. Listen C fik 436 gyldige stemmer stemmer og dermed kun 2 pladser, hvorfor 0 blev valgt. Det Radikale Venstre var ellers det eneste parti, der direkte havde kvindesagen på dagsordenen. Blandt de 15 stillere var 3 kvinder.

Valgt blev 19 byrådsmedlemmer, hvoraf 3 valgte var kvinder - 2 for Socialdemokratiet og 1 for Højre. Det svarer til 15,8% kvinder.
På landsplan valgtes 127 kvinder – mod 9682 mænd, dvs. 1,3 %. De fleste indvalgtes i København. I mange kommuner var der stadig ingen kvindelige medlemmer. Til gengæld var stemmeprocenten blandt kvinder høj. Helsingør ligger på en 4. plads over landsgennemsnittet.

De valgte kvinder var:
1) [[Anna Akkermann]], Socialdemokratiet
2) [[Henriette Galschiøt]], Højre
3) [[Caroline Laursen]], Socialdemokratiet

[[Billede:Valgtabel.jpg|thumb|500px|Tabel over opstillede og valgte kandidater til byrådsvalget 1909]]

Byrådsvalget 1909 i tal

2016-04-28T10:54:51Z

Bodil Schau:

Der skulle vælges 19 byrådsmedlemmer.
I Helsingør var 2066 mænd og 2005 kvinder (i alt 4071) stemmeberettigede ved kommunalvalget i 9. marts 1909 - det første byrådsvalg, hvor kvinder havde valgret og kunne vælges. I alt opstilledes 47 kandidater, hvoraf 10 kandidater var kvinder (21,3 %).

Der blev afgivet 3040 stemmer, hvoraf 14 var ugyldige og 3 blanke, dvs. der var 3023 gyldige stemmer.
1755 mænd og 1285 kvinder stemte, dvs. at kun 64 % af kvinderne stemte mod en samlet stemmeprocent på 74,6.

'''LISTE A = Socialdemokratiet''' opstillede 19 kandidater, heraf 5 kvinder (26 %). Listen fik 1379 gyldige stemmer og dermed 9 pladser, heraf 2 kvinder.

'''LISTE B = Højre''' i forbindelse med flere borgerlige foreninger (Arbejdsgiverforeningen, Grundejerforeningen, Højreforeningen, Industriforeningen og Venstrereformforeningen) opstillede 19 kandidater, heraf 3 kvinder (18,75 %) på hhv. plads 8., 11. og 14.
Liste B fik 1208 gyldige stemmer og dermed 8 pladser i byrådet, heraf 1 kvinde. Blandt de 15 stillere var 3 kvinder

'''LISTE C = (Radikale) Venstre''' opstillede 9 kandidater, heraf 2 kvinder (22,2 %) på hhv. 3. og 8. pladsen. Listen C fik 436 gyldige stemmer stemmer og dermed kun 2 pladser, hvorfor 0 blev valgt. Det Radikale Venstre var ellers det eneste parti, der direkte havde kvindesagen på dagsordenen. Blandt de 15 stillere var 3 kvinder.

Valgt blev 19 byrådsmedlemmer, hvoraf 3 valgte var kvinder - 2 for Socialdemokratiet og 1 for Højre. Det svarer til 15,8% kvinder.
På landsplan valgtes 127 kvinder – mod 9682 mænd, dvs. 1,3 %. De fleste indvalgtes i København. I mange kommuner var der stadig ingen kvindelige medlemmer. Til gengæld var stemmeprocenten blandt kvinder høj. Helsingør ligger på en 4. plads over landsgennemsnittet.

De valgte kvinder var:
1) [[Anna Akkermann]], Socialdemokratiet
2) [[Henriette Galschiøt]], Højre
3) [[Caroline Laursen]], Socialdemokratiet

[[Billede:Valgtabel.jpg|right|thumb|350px|Tabel over opstillede og valgte kandidater til byrådsvalget 1909]]

Byrådsvalget 1909 i tal

2016-04-28T10:54:17Z

Bodil Schau:

Der skulle vælges 19 byrådsmedlemmer.
I Helsingør var 2066 mænd og 2005 kvinder (i alt 4071) stemmeberettigede ved kommunalvalget i 9. marts 1909 - det første byrådsvalg, hvor kvinder havde valgret og kunne vælges. I alt opstilledes 47 kandidater, hvoraf 10 kandidater var kvinder (21,3 %).

Der blev afgivet 3040 stemmer, hvoraf 14 var ugyldige og 3 blanke, dvs. der var 3023 gyldige stemmer.
1755 mænd og 1285 kvinder stemte, dvs. at kun 64 % af kvinderne stemte mod en samlet stemmeprocent på 74,6.

'''LISTE A = Socialdemokratiet''' opstillede 19 kandidater, heraf 5 kvinder (26 %). Listen fik 1379 gyldige stemmer og dermed 9 pladser, heraf 2 kvinder.

'''LISTE B = Højre''' i forbindelse med flere borgerlige foreninger (Arbejdsgiverforeningen, Grundejerforeningen, Højreforeningen, Industriforeningen og Venstrereformforeningen) opstillede 19 kandidater, heraf 3 kvinder (18,75 %) på hhv. plads 8., 11. og 14.
Liste B fik 1208 gyldige stemmer og dermed 8 pladser i byrådet, heraf 1 kvinde. Blandt de 15 stillere var 3 kvinder

'''LISTE C = (Radikale) Venstre''' opstillede 9 kandidater, heraf 2 kvinder (22,2 %) på hhv. 3. og 8. pladsen. Listen C fik 436 gyldige stemmer stemmer og dermed kun 2 pladser, hvorfor 0 blev valgt. Det Radikale Venstre var ellers det eneste parti, der direkte havde kvindesagen på dagsordenen. Blandt de 15 stillere var 3 kvinder.

Valgt blev 19 byrådsmedlemmer, hvoraf 3 valgte var kvinder - 2 for Socialdemokratiet og 1 for Højre. Det svarer til 15,8% kvinder.
På landsplan valgtes 127 kvinder – mod 9682 mænd, dvs. 1,3 %. De fleste indvalgtes i København. I mange kommuner var der stadig ingen kvindelige medlemmer. Til gengæld var stemmeprocenten blandt kvinder høj. Helsingør ligger på en 4. plads over landsgennemsnittet.

De valgte kvinder var:
1) [[Anna Akkermann]], Socialdemokratiet
2) [[Henriette Galschiøt]], Højre
3) [[Caroline Laursen]], Socialdemokratiet

[[Billede:Valgtabel.jpg|right|thumb|250px|Tabel over opstillede og valgte kandidater til byrådsvalget 1909]]

Fil:Valgtabel.jpg

2016-04-28T10:49:47Z

Tabel over opstillede og valgte byrådskandidater fordelt på partier 1909.
Helsingør Byråds „Indberetning til statens statistiske bureau om valget den 9. Marts 1909 til Byraadet i Helsingør Kommune i Frederiksborg Amt”, underskrevet 5. april 1909. Byrådsprotokoller april 1909. ”Kommunestyret i Helsingør 1890-1930”, udgivet af Helsingør Byråd 1928. Helsingør Avis, Helsingør Dagblad, Nordsjælland januar til april 1909. Udarbejdet af Bodil S. Schau

Fil:Blk.jpg

2016-04-28T10:35:14Z

Bodil Schau:

De første kvinder i Helsingør byråd

2016-04-28T10:30:59Z

Bodil Schau: /* Kilder */

'''De første kvinder i Helsingør byråd'''

'''UNDER REDIGERING!!!'''

Det første byrådsvalg, hvor kvinder kunne stemme og selv blive valgt til byrådet i Helsingør, blev afholdt 9. marts 1909, hvor der skulle vælges 19 medlemmer for 4 år pr. 1. april 1909.
For at have valgret skulle man være fyldt 25 år, have boet i Helsingør i 2 år og have betalt alle kommunale skatter. Gifte kvinder uden eget erhverv var dermed afhængige af, at deres mand havde betalt skat. 984 personer (heraf 489 kvinder) mistede valgretten på grund af skatterestance.

'''Mobilisering af de kvindelige vælgere'''
På den ene side agiterer kvindeorganisationerne for, at kvinderne skal bruge deres nyerhvervede rettigheder, og på den anden side kæmper partierne – uanset deres holdning til kvindelig valgret og kvindelige politikere i øvrigt - om dette nye vælgerpotentiale.
Aviserne er på dette tidspunkt ikke uafhængige. Helsingør Dagblad er radikal, Helsingør Avis og avisen Nordsjælland (dengang en rigtig avis) var borgerlig.

'''[[Dansk Kvindesamfunds lokalafdeling i Helsingør]]''' holdt 18.01.1909 i Industriforeningen et møde med lærerinde fra København, Anne Bruun [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/324/origin/170/query/bruun], der talte om „Kvindernes Pligter mod samfundet”. Den 4. marts kl. 8 arrangerede Dansk Kvindesamfund en oplæsning af Bjørnsons „En Handske” med prof. Emil Poulsen og frue i Hotel Øresunds Festsal. [http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=10586/ Kvinden og Samfundet nr. 7 1909]

'''Prominente kvindesagskvinder i Helsingørs aviser'''
Helsingør Dagblad bragte en række artikler forfattet af prominente kvindesagskvinder.
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1062/origin/170/query/Julie%20Arenholt/ Julie Arenholt]: „Kvinden som kommunal vælger”
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/508/origin/170/query/clinny/ Elling Clinny Dreyer]: „Kvindevalgret. Kvindelige Byraads Medlemmer”, 1-2
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1459/origin/170/query/Elna%20Munch/ Elna Munch]: „Kvindernes Retsstilling” 1-2
[http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/1588/ Johanne Rambusch]: „Hvad skal kvinderne på landet med den kommunale Valgret”

'''Landsforbundet for Kvinders Valgret''' skriver i et opråb i Helsingør Dagblad 5.3.1909, at kvinder ikke blot har fået valgret, men også en moralsk pligt til at stemme.

'''Partier og kandidatopstilling'''
Højre afholdt allerede onsdag 13. januar et møde på Hotel Øresund med landstingsmand Tvede og medlem af Hjælpekassens bestyrelse, fru Maria H. Wibroe, der talte som den første kvinde nogensinde i Højreforeningen. Hun fremhævede fattigvæsenet, alderdomsunderstøttelsen, skolevæsenet og hospitalsvæsenet som områder, hvor kvinden kunne udføre et gavnligt og samfundsnyttigt arbejde. Med valgret fulgte valgpligt. Blandt de ca. 250-300 tilhørere var også mange kvinder.
Socialdemokratiet holdt møde 3. marts i [[Folkets Hus | Forsamlingsbygningen ]]. Talere var folketingsmand Rasmussen, forretningsfører Christensen [[Kong Peder]] og Elisabeth Jørgensen fra København, „en ung Dame, der viste sig som en rutineret Taler, [og] holdt et agitatorisk Foredrag.
Den socialdemokratiske byrådskandidat [[Anna Akkermann]] „motiverede et Leve for, at den røde Fane maatte komme til at vaje over Helsingør Raadhus efter den 9de Marts”.

Højreforeningen opstillede sammen med Grundejerforeningen, Arbejdsgiverforeningen, Industriforeningen og Venstrereform-Foreningen en fælles borgerlig liste. Det har dog krævet flere møder at nå til enighed om opstillingen og placeringen af kvindelige kandidater, og endelig viste det sig svært at få kvinder til at stille op, men 4. marts offentliggøres liste B, der omfatter 19 kandidater, heraf 3 kvinder: frøken Henriette Galschiøt (plads 8), fru Sigrid Worsaa (plads 11) og fru Stabssergent N. Hansen (plads 14). Marie Wibroe er ikke opstillet.

(Radikale) Venstre havde opstillet 9 kandidater, heraf 2 kvinder, fru Emma Lundquist (plads 3) og fru S. Schack-Schiøtt (plads 8) på liste C. Blandt stillerne er formanden for Dansk Kvindesamfund i Helsingør, lærerinde frk. K. M. Nielsen.

Socialdemokratiet opstillede 19 kandidater på liste A, hvoraf 5 er kvinder: Anna Akkermann (plads 4), Caroline Laursen (plads 8), Eleonora Holm (plads 12), enkefru Uggerløse (plads 15), Maria Hetland (plads 18).
Af de i alt 47 opstillede kandidater var således 10 (21,3%) kvinder og 37 mænd.

Det radikale Venstre kommenterer Højres forhold til kvindelige kandidater:

Til Kvinderne var Højres Liste for trang,
men, tro mig, Partiet vil nok bekende,
at blev end Mandslisten gjort for lang,
er Kvindelisten uden Ende.

'''Valgdagen'''
Afstemningen foregik på Borgerskolen i Lundegade fra kl. 10-13 og kl. 14-16.
Helsingør Dagblad skriver: „Afstemningen begyndte i Formiddags Kl. 10, og indtil Kl. 1 blev der afgivet ca. 1000 stemmer. Ca. 1/3 af disse Vælgere var Kvinder, der gennemgaaende var ret fortrolige med Fremgangsmaaden.
Helsingør Avis skønner, at „Kvinderne [var] i Majoritet i Formiddagstimerne” og beretter, at „et Korps af Damer har stillet sig til Raadighed i Agitationens Tjeneste.”
Også Nordsjælland bemærker, at „Kvinderne synes at deltage livligt i Valget.”
Helsingør Avis ironiserer over socialisterne musikoptog, men forsøger selv:

Dengang jeg drog afsted, dengang jeg drog afsted,
Min Pige vilde med, ja, min Pige vilde med.
Det kan Du godt min ven, vi gaar til Valget hen,
I Fællesskab vi tøjle kan de røde Kvinder – Mænd.
Thi 9 pCt. I Skat og tie er for drøjt,
Og saa den røde Fane over Staden hejset højt.
Nej, Stop! si’er Du og jeg, den Dansk vi træder ej.
Hurra! Hurra! Hurra!
Stem paa Liste B.!

På valgaftenen samledes det (Radikale) Venstre på hotel „Fønix”, hvor cand. mag. og lærerinde [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1823/origin/170/ Helga Lund] fra København holdt foredrag om militærspørgsmålet.
Socialdemokratisk Forening holdt møde i [Forsamlingsbygningen].

'''Valgresultatet'''
I Helsingør var 2066 mænd og 2005 kvinder (i alt 4071) stemmeberettigede ved byrådsvalget i 1909.
Der blev afgivet 3040 stemmer, hvoraf 14 var ugyldige og 3 blanke, dvs. 3023 gyldige stemmer.
1755 mænd og 1285 kvinder havde stemt. Kvindernes stemmeandel lå dermed på kun 64 % mod en samlet stemmeprocent på 74,6.
Liste A = Socialdemokratiet fik 1379 stemmer og dermed 9 pladser, her 2 kvinder, [[Anna Akkermann]] og [[Caroline Laursen]].
Liste B = Højre fik 1208 stemmer og dermed 8 pladser, heraf 1 kvinde, [[Henriette Galschiøt]].
Liste C = (Radikale) Venstre fik 9 436 stemmer og dermed 2 pladser, hvorfor ingen af kvinderne på plads 3 og 8 blev valgt.
Af de 19 nye byrådsmedlemmer var altså 3 kvinder – 2 for Socialdemokratiet og 1 for Højre. Det svarer til 15,8% kvinder. På landsplan valgtes 127 kvinder og 9682 mænd, dvs. 1,3 % kvinder.

Se [[Byrådsvalget 1909 i tal]]

'''Det historiske øjeblik'''
Om det første byrådsmøde med kvindelige byrådsmedlemmer 1. april 1909 skriver Helsingør Dagblad:
”Det nyvalgte Byraad holdt i Aftes sit første Møde. Saa mange Tilskuere, som Galleriet under loftet kunne rumme, havde indfundet sig for at overvære det historiske Øjeblik, i hvilket de kvindelige Borgerrepræsentanter indtog deres Pladser ved det grønne Bord. Hvis man havde forestillet sig noget festligt ved denne Begivenhed, f. Eks. at Borgmesteren vilde modtage Damerne med en Buket af Aarstidens skønneste Blomster eller at de vilde blive ført til Bords af galante mandlige Kolleger, blev man skuffet. Damernes Indtræden i salen foregik ganske stilfærdigt og ved hjælp af Kort med Navn, som var henlagt paa Bordet, fandt hver især sin Plads.”
Og Nordsjælland skriver:
„Det var frygteligt spændende. I den blaa Sal foran Byraadets Mødesal samledes de ny Medlemmer, der var mødt fuldtallige. Konversationen var aimabel; den højere Selskabstone herskede. Saa traadte Borgmester Lyngbye ind fra sit Embedskontor. Almindelig Præsentation og shake hands. Inde i Byraadssalen laa der ved hver Plads et Kort med den paagældendes Navn, for hvem Pladsen var bestemt. Oppe paa Tilhørergalleriet var der fuldt af Tilhørere, eller skal vi hellere sige Tilskuere. Formanden ringede med Klokken [...], de 19 Medlemmer strømmede ind i Salen og fandt hurtig deres Pladser; det saa næsten ud, som om det hele var indøvet forud.”
Efter borgmesterens velkomst og ordførernes tak går man over til den normale dagsorden.

'''Kvinderne får de „bløde” poster'''
Henriette Galschiøt blev valgt til Udvalget for Skolevæsenet; Udvalget for Alderdoms-understøttelse. Senere bliver hun medlem af Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Anna Akkermann vælges til Udvalget for Øresunds- og Helsingørs Sygehospital, Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og Skolekommissionen.
Caroline Laursen vælges til Udvalget for Fattigvæsenet; Udvalget for den Offentlige Badeanstalt på Grønnehave; Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Kvinderne får dermed poster, der har med familie og sociale forhold at gøre, mens mændene vælges til udvalg vedrørende økonomi, bygge- og anlæg, teknik og vandværk.

===Kilder===

Helsingør Avis 1909, januar til april

Helsingør Dagblad 19091, januar til april

Nordsjælland 19091, januar til april

De første kvinder i Helsingør byråd

2016-04-28T09:30:30Z

Bodil Schau:

'''De første kvinder i Helsingør byråd'''

'''UNDER REDIGERING!!!'''

Det første byrådsvalg, hvor kvinder kunne stemme og selv blive valgt til byrådet i Helsingør, blev afholdt 9. marts 1909, hvor der skulle vælges 19 medlemmer for 4 år pr. 1. april 1909.
For at have valgret skulle man være fyldt 25 år, have boet i Helsingør i 2 år og have betalt alle kommunale skatter. Gifte kvinder uden eget erhverv var dermed afhængige af, at deres mand havde betalt skat. 984 personer (heraf 489 kvinder) mistede valgretten på grund af skatterestance.

'''Mobilisering af de kvindelige vælgere'''
På den ene side agiterer kvindeorganisationerne for, at kvinderne skal bruge deres nyerhvervede rettigheder, og på den anden side kæmper partierne – uanset deres holdning til kvindelig valgret og kvindelige politikere i øvrigt - om dette nye vælgerpotentiale.
Aviserne er på dette tidspunkt ikke uafhængige. Helsingør Dagblad er radikal, Helsingør Avis og avisen Nordsjælland (dengang en rigtig avis) var borgerlig.

'''[[Dansk Kvindesamfunds lokalafdeling i Helsingør]]''' holdt 18.01.1909 i Industriforeningen et møde med lærerinde fra København, Anne Bruun [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/324/origin/170/query/bruun], der talte om „Kvindernes Pligter mod samfundet”. Den 4. marts kl. 8 arrangerede Dansk Kvindesamfund en oplæsning af Bjørnsons „En Handske” med prof. Emil Poulsen og frue i Hotel Øresunds Festsal. [http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=10586/ Kvinden og Samfundet nr. 7 1909]

'''Prominente kvindesagskvinder i Helsingørs aviser'''
Helsingør Dagblad bragte en række artikler forfattet af prominente kvindesagskvinder.
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1062/origin/170/query/Julie%20Arenholt/ Julie Arenholt]: „Kvinden som kommunal vælger”
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/508/origin/170/query/clinny/ Elling Clinny Dreyer]: „Kvindevalgret. Kvindelige Byraads Medlemmer”, 1-2
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1459/origin/170/query/Elna%20Munch/ Elna Munch]: „Kvindernes Retsstilling” 1-2
[http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/1588/ Johanne Rambusch]: „Hvad skal kvinderne på landet med den kommunale Valgret”

'''Landsforbundet for Kvinders Valgret''' skriver i et opråb i Helsingør Dagblad 5.3.1909, at kvinder ikke blot har fået valgret, men også en moralsk pligt til at stemme.

'''Partier og kandidatopstilling'''
Højre afholdt allerede onsdag 13. januar et møde på Hotel Øresund med landstingsmand Tvede og medlem af Hjælpekassens bestyrelse, fru Maria H. Wibroe, der talte som den første kvinde nogensinde i Højreforeningen. Hun fremhævede fattigvæsenet, alderdomsunderstøttelsen, skolevæsenet og hospitalsvæsenet som områder, hvor kvinden kunne udføre et gavnligt og samfundsnyttigt arbejde. Med valgret fulgte valgpligt. Blandt de ca. 250-300 tilhørere var også mange kvinder.
Socialdemokratiet holdt møde 3. marts i [[Folkets Hus | Forsamlingsbygningen ]]. Talere var folketingsmand Rasmussen, forretningsfører Christensen [[Kong Peder]] og Elisabeth Jørgensen fra København, „en ung Dame, der viste sig som en rutineret Taler, [og] holdt et agitatorisk Foredrag.
Den socialdemokratiske byrådskandidat [[Anna Akkermann]] „motiverede et Leve for, at den røde Fane maatte komme til at vaje over Helsingør Raadhus efter den 9de Marts”.

Højreforeningen opstillede sammen med Grundejerforeningen, Arbejdsgiverforeningen, Industriforeningen og Venstrereform-Foreningen en fælles borgerlig liste. Det har dog krævet flere møder at nå til enighed om opstillingen og placeringen af kvindelige kandidater, og endelig viste det sig svært at få kvinder til at stille op, men 4. marts offentliggøres liste B, der omfatter 19 kandidater, heraf 3 kvinder: frøken Henriette Galschiøt (plads 8), fru Sigrid Worsaa (plads 11) og fru Stabssergent N. Hansen (plads 14). Marie Wibroe er ikke opstillet.

(Radikale) Venstre havde opstillet 9 kandidater, heraf 2 kvinder, fru Emma Lundquist (plads 3) og fru S. Schack-Schiøtt (plads 8) på liste C. Blandt stillerne er formanden for Dansk Kvindesamfund i Helsingør, lærerinde frk. K. M. Nielsen.

Socialdemokratiet opstillede 19 kandidater på liste A, hvoraf 5 er kvinder: Anna Akkermann (plads 4), Caroline Laursen (plads 8), Eleonora Holm (plads 12), enkefru Uggerløse (plads 15), Maria Hetland (plads 18).
Af de i alt 47 opstillede kandidater var således 10 (21,3%) kvinder og 37 mænd.

Det radikale Venstre kommenterer Højres forhold til kvindelige kandidater:

Til Kvinderne var Højres Liste for trang,
men, tro mig, Partiet vil nok bekende,
at blev end Mandslisten gjort for lang,
er Kvindelisten uden Ende.

'''Valgdagen'''
Afstemningen foregik på Borgerskolen i Lundegade fra kl. 10-13 og kl. 14-16.
Helsingør Dagblad skriver: „Afstemningen begyndte i Formiddags Kl. 10, og indtil Kl. 1 blev der afgivet ca. 1000 stemmer. Ca. 1/3 af disse Vælgere var Kvinder, der gennemgaaende var ret fortrolige med Fremgangsmaaden.
Helsingør Avis skønner, at „Kvinderne [var] i Majoritet i Formiddagstimerne” og beretter, at „et Korps af Damer har stillet sig til Raadighed i Agitationens Tjeneste.”
Også Nordsjælland bemærker, at „Kvinderne synes at deltage livligt i Valget.”
Helsingør Avis ironiserer over socialisterne musikoptog, men forsøger selv:

Dengang jeg drog afsted, dengang jeg drog afsted,
Min Pige vilde med, ja, min Pige vilde med.
Det kan Du godt min ven, vi gaar til Valget hen,
I Fællesskab vi tøjle kan de røde Kvinder – Mænd.
Thi 9 pCt. I Skat og tie er for drøjt,
Og saa den røde Fane over Staden hejset højt.
Nej, Stop! si’er Du og jeg, den Dansk vi træder ej.
Hurra! Hurra! Hurra!
Stem paa Liste B.!

På valgaftenen samledes det (Radikale) Venstre på hotel „Fønix”, hvor cand. mag. og lærerinde [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1823/origin/170/ Helga Lund] fra København holdt foredrag om militærspørgsmålet.
Socialdemokratisk Forening holdt møde i [Forsamlingsbygningen].

'''Valgresultatet'''
I Helsingør var 2066 mænd og 2005 kvinder (i alt 4071) stemmeberettigede ved byrådsvalget i 1909.
Der blev afgivet 3040 stemmer, hvoraf 14 var ugyldige og 3 blanke, dvs. 3023 gyldige stemmer.
1755 mænd og 1285 kvinder havde stemt. Kvindernes stemmeandel lå dermed på kun 64 % mod en samlet stemmeprocent på 74,6.
Liste A = Socialdemokratiet fik 1379 stemmer og dermed 9 pladser, her 2 kvinder, [[Anna Akkermann]] og [[Caroline Laursen]].
Liste B = Højre fik 1208 stemmer og dermed 8 pladser, heraf 1 kvinde, [[Henriette Galschiøt]].
Liste C = (Radikale) Venstre fik 9 436 stemmer og dermed 2 pladser, hvorfor ingen af kvinderne på plads 3 og 8 blev valgt.
Af de 19 nye byrådsmedlemmer var altså 3 kvinder – 2 for Socialdemokratiet og 1 for Højre. Det svarer til 15,8% kvinder. På landsplan valgtes 127 kvinder og 9682 mænd, dvs. 1,3 % kvinder.

Se [[Byrådsvalget 1909 i tal]]

'''Det historiske øjeblik'''
Om det første byrådsmøde med kvindelige byrådsmedlemmer 1. april 1909 skriver Helsingør Dagblad:
”Det nyvalgte Byraad holdt i Aftes sit første Møde. Saa mange Tilskuere, som Galleriet under loftet kunne rumme, havde indfundet sig for at overvære det historiske Øjeblik, i hvilket de kvindelige Borgerrepræsentanter indtog deres Pladser ved det grønne Bord. Hvis man havde forestillet sig noget festligt ved denne Begivenhed, f. Eks. at Borgmesteren vilde modtage Damerne med en Buket af Aarstidens skønneste Blomster eller at de vilde blive ført til Bords af galante mandlige Kolleger, blev man skuffet. Damernes Indtræden i salen foregik ganske stilfærdigt og ved hjælp af Kort med Navn, som var henlagt paa Bordet, fandt hver især sin Plads.”
Og Nordsjælland skriver:
„Det var frygteligt spændende. I den blaa Sal foran Byraadets Mødesal samledes de ny Medlemmer, der var mødt fuldtallige. Konversationen var aimabel; den højere Selskabstone herskede. Saa traadte Borgmester Lyngbye ind fra sit Embedskontor. Almindelig Præsentation og shake hands. Inde i Byraadssalen laa der ved hver Plads et Kort med den paagældendes Navn, for hvem Pladsen var bestemt. Oppe paa Tilhørergalleriet var der fuldt af Tilhørere, eller skal vi hellere sige Tilskuere. Formanden ringede med Klokken [...], de 19 Medlemmer strømmede ind i Salen og fandt hurtig deres Pladser; det saa næsten ud, som om det hele var indøvet forud.”
Efter borgmesterens velkomst og ordførernes tak går man over til den normale dagsorden.

'''Kvinderne får de „bløde” poster'''
Henriette Galschiøt blev valgt til Udvalget for Skolevæsenet; Udvalget for Alderdoms-understøttelse. Senere bliver hun medlem af Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Anna Akkermann vælges til Udvalget for Øresunds- og Helsingørs Sygehospital, Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og Skolekommissionen.
Caroline Laursen vælges til Udvalget for Fattigvæsenet; Udvalget for den Offentlige Badeanstalt på Grønnehave; Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Kvinderne får dermed poster, der har med familie og sociale forhold at gøre, mens mændene vælges til udvalg vedrørende økonomi, bygge- og anlæg, teknik og vandværk.

===Kilder===

Helsingør Avis 1909, januar til april
Helsingør Dagblad 19091, januar til april
Nordsjælland 19091, januar til april

De første kvinder i Helsingør byråd

2016-04-28T09:28:00Z

Bodil Schau:

Fil:Byrådsvalg 1909 i tal.jpeg

2016-04-13T13:43:55Z

Bodil Schau:

Dansk kvindesamfund

2016-04-13T10:20:45Z

Bodil Schau: Oprettede siden med 'Lokalafdelingen af Dansk Kvindesamfund i Helsingør blev stiftet 2. maj 1907 i forlængelse af et møde, som Dansk Kvindesamfund lod afholde i Helsingør med frk. Helene Ber...'

Lokalafdelingen af Dansk Kvindesamfund i Helsingør blev stiftet 2. maj 1907 i forlængelse af et møde, som Dansk Kvindesamfund lod afholde i Helsingør med frk. Helene Berg, medlem af fællesbestyrelsen for Dansk Kvindesamfund, som taler.

I foromtalen af mødet på forsiden af Helsingør Dagblad 1. maj 1907 skriver Johanne Asmund under overskriften „Kvinders Valgret”:
„Det har glædet mig meget at erfare, at Bevægelsen for at skaffe Kvinder Valgret ogsaa er naaet her til Helsingør.” [...] „[N]u lader det til, at de [kvinderne] baade her til Lands og andetsteds ikke længere vil lade sig nøje med den Hyldest, der ydes dem i idiotiske Skaaltaler og mere eller mindre vellykkede Poesier; de vil kræve af Mændene, at de giver dem det eneste Bevis paa deres Agtelse og Beundring, der er noget værd, at de giver dem deres Ret.”

Både Johannes Asmund og Helene Berg taler om vigtigheden af, at kvinderne får kommunal og politisk valgret, men begge tillægger også kvindernes egen ligegyldighed en del af skylden for, at det går langsomt. De opfordrer til dannelse af en lokalforening.
Efter det offentlige møde blev nogle af tilhørerne tilbage i salen og dannede en kreds af Dansk Kvindesamfund for Helsingør. 17 Medlemmer indmeldte sig straks, og der blev dannet en bestyrelse bestående af Fru Johanne Asmund, Snekkersten, Formand; Fru Marie Holm, Helsingør, Viceformand; Fru H. Kempel, Helsingør; Frk. Lærerinde K. Sørensen, Helsingør, Sekretær; Frk. A. Tvede, Helsingør, Kasserer. Suppleanter: Lærerinderne Frk. Madsen og Frk. Jakobsen.

Det var ifølge Dansk Kvindesamfunds tidsskrift Kvinden og samfundet den 45. lokalforening. 17 medlemmer indmeldte sig straks på stiftelsesaftenen, og i løbet af sommeren 1907 nåede foreningen op på 28 medlemmer. Man kan i Kvinden og Samfundet under ”Nyt fra kredsene”, læse om lokalforeningens aktiviteter og arrangementer.

Byrådsvalget 1909 i tal

2016-04-13T10:11:17Z

Bodil Schau:

Byrådsvalget 1909 i tal

2016-04-13T10:04:56Z

Bodil Schau: Oprettede siden med 'Der skulle vælges 19 byrådsmedlemmer. I Helsingør var 2066 mænd og 2005 kvinder (i alt 4071) stemmeberettigede ved kommunalvalget i 9. marts 1909 - det første byrådsv...'

Der skulle vælges 19 byrådsmedlemmer.
I Helsingør var 2066 mænd og 2005 kvinder (i alt 4071) stemmeberettigede ved kommunalvalget i 9. marts 1909 - det første byrådsvalg, hvor kvinder havde valgret og kunne vælges. I alt opstilledes 47 kandidater, hvoraf 10 kandidater var kvinder (21,3 %).

Der blev afgivet 3040 stemmer, hvoraf 14 var ugyldige og 3 blanke, dvs. der var 3023 gyldige stemmer.
1755 mænd og 1285 kvinder stemte, dvs. at kun 64 % af kvinderne stemte mod en samlet stemmeprocent på 74,6.

Parti/Liste Opstillede kandidater Heraf kvinder Placering af kvindelige kandidater Opnåede stemmer Antal pladser i byrådet Heraf kvinder
A Socialdemokratiet 19 5 = 26% Plads 1379 9 2
B Højre (fællesliste) 19 3= 18,75% Plads 8, 11, 14 1208 8 1
C (Radikale) Venstre 9 2 = 22,2% Plads 3, 8 436 2 0
I alt 47 10 = 21,3% 3023 19 3

LISTE A = Socialdemokratiet opstillede 19 kandidater, heraf 5 kvinder (26 %). Listen fik 1379 gyldige stemmer og dermed 9 pladser, heraf 2 kvinder.
LISTE B = Højre i forbindelse med flere borgerlige foreninger (Arbejdsgiverforeningen, Grundejerforeningen, Højre¬for¬eningen, Industriforeningen og Venstrereformforeningen) opstillede 19 kandidater, heraf 3 kvinder (18,75 %) på hhv. plads 8., 11. og 14. Liste B fik 1208 gyldige stemmer og dermed 8 pladser i byrådet, heraf 1 kvinde. Blandt de 15 stillere var 3 kvinder

LISTE C = (Radikale) Venstre opstillede 9 kandidater, heraf 2 kvinder (22,2 %) på hhv. 3. og 8. pladsen. Listen C fik 436 gyldige stemmer stemmer og dermed kun 2 pladser, hvorfor 0 blev valgt. Det Radikale Venstre var ellers det eneste parti, der direkte havde kvindesagen på dagsordenen. Blandt de 15 stillere var 3 kvinder.
Valgt blev 19 byrådsmedlemmer, hvoraf 3 valgte var kvinder - 2 for Socialdemokratiet og 1 for Højre. Det svarer til 15,8% kvinder.
På landsplan valgtes 127 kvinder – mod 9682 mænd, dvs. 1,3 %. De fleste indvalgtes i København. I mange kommuner var der stadig ingen kvindelige medlemmer. Til gengæld var stemmeprocenten blandt kvinder høj. Helsingør ligger på en 4. plads over landsgennemsnittet.
De valgte kvinder var:
1) Anna Akkermann, fru, 1909 – 1917, Socialdemokratiet
2) Henriette Galschiøt, lærerinde, 1909-1917 Højre
3) Caroline Laursen, frue, 1909-1909 Socialdemokratiet

De første kvinder i Helsingør byråd

2016-04-13T10:03:54Z

Bodil Schau:

'''De første kvinder i Helsingør byråd'''
'''UNDER REDIGERING!!!'''

Det første byrådsvalg, hvor kvinder kunne stemme og selv blive valgt til byrådet i Helsingør, blev afholdt 9. marts 1909, hvor der skulle vælges 19 medlemmer for 4 år pr. 1. april 1909.
For at have valgret skulle man være fyldt 25 år, have boet i Helsingør i 2 år og have betalt alle kommunale skatter. Gifte kvinder uden eget erhverv var dermed afhængige af, at deres mand havde betalt skat. 984 personer (heraf 489 kvinder) mistede valgretten på grund af skatterestance.

'''Mobilisering af de kvindelige vælgere'''
På den ene side agiterer kvindeorganisationerne for, at kvinderne skal bruge deres nyerhvervede rettigheder, og på den anden side kæmper partierne – uanset deres holdning til kvindelig valgret og kvindelige politikere i øvrigt - om dette nye vælgerpotentiale.
Aviserne er på dette tidspunkt ikke uafhængige. Helsingør Dagblad er radikal, Helsingør Avis og avisen Nordsjælland (dengang en rigtig avis) var borgerlig.

'''[[Dansk Kvindesamfunds lokalafdeling i Helsingør]]''' holdt 18.01.1909 i Industriforeningen et møde med lærerinde fra København, Anne Bruun [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/324/origin/170/query/bruun], der talte om „Kvindernes Pligter mod samfundet”. Den 4. marts kl. 8 arrangerede Dansk Kvindesamfund en oplæsning af Bjørnsons „En Handske” med prof. Emil Poulsen og frue i Hotel Øresunds Festsal. [http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=10586/ Kvinden og Samfundet nr. 7 1909]

'''Prominente kvindesagskvinder i Helsingørs aviser'''
Helsingør Dagblad bragte en række artikler forfattet af prominente kvindesagskvinder.
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1062/origin/170/query/Julie%20Arenholt/ Julie Arenholt]: „Kvinden som kommunal vælger”
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/508/origin/170/query/clinny/ Elling Clinny Dreyer]: „Kvindevalgret. Kvindelige Byraads Medlemmer”, 1-2
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1459/origin/170/query/Elna%20Munch/ Elna Munch]: „Kvindernes Retsstilling” 1-2
[http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/1588/ Johanne Rambusch]: „Hvad skal kvinderne på landet med den kommunale Valgret”

'''Landsforbundet for Kvinders Valgret''' skriver i et opråb i Helsingør Dagblad 5.3.1909, at kvinder ikke blot har fået valgret, men også en moralsk pligt til at stemme.

'''Partier og kandidatopstilling'''
Højre afholdt allerede onsdag 13. januar et møde på Hotel Øresund med landstingsmand Tvede og medlem af Hjælpekassens bestyrelse, fru Maria H. Wibroe, der talte som den første kvinde nogensinde i Højreforeningen. Hun fremhævede fattigvæsenet, alderdomsunderstøttelsen, skolevæsenet og hospitalsvæsenet som områder, hvor kvinden kunne udføre et gavnligt og samfundsnyttigt arbejde. Med valgret fulgte valgpligt. Blandt de ca. 250-300 tilhørere var også mange kvinder.
Socialdemokratiet holdt møde 3. marts i [[Folkets Hus | Forsamlingsbygningen ]]. Talere var folketingsmand Rasmussen, forretningsfører Christensen [[Kong Peder]] og Elisabeth Jørgensen fra København, „en ung Dame, der viste sig som en rutineret Taler, [og] holdt et agitatorisk Foredrag.
Den socialdemokratiske byrådskandidat [[Anna Akkermann]] „motiverede et Leve for, at den røde Fane maatte komme til at vaje over Helsingør Raadhus efter den 9de Marts”.

Højreforeningen opstillede sammen med Grundejerforeningen, Arbejdsgiverforeningen, Industriforeningen og Venstrereform-Foreningen en fælles borgerlig liste. Det har dog krævet flere møder at nå til enighed om opstillingen og placeringen af kvindelige kandidater, og endelig viste det sig svært at få kvinder til at stille op, men 4. marts offentliggøres liste B, der omfatter 19 kandidater, heraf 3 kvinder: frøken Henriette Galschiøt (plads 8), fru Sigrid Worsaa (plads 11) og fru Stabssergent N. Hansen (plads 14). Marie Wibroe er ikke opstillet.

(Radikale) Venstre havde opstillet 9 kandidater, heraf 2 kvinder, fru Emma Lundquist (plads 3) og fru S. Schack-Schiøtt (plads 8) på liste C. Blandt stillerne er formanden for Dansk Kvindesamfund i Helsingør, lærerinde frk. K. M. Nielsen.

Socialdemokratiet opstillede 19 kandidater på liste A, hvoraf 5 er kvinder: Anna Akkermann (plads 4), Caroline Laursen (plads 8), Eleonora Holm (plads 12), enkefru Uggerløse (plads 15), Maria Hetland (plads 18).
Af de i alt 47 opstillede kandidater var således 10 (21,3%) kvinder og 37 mænd.

Det radikale Venstre kommenterer Højres forhold til kvindelige kandidater:

Til Kvinderne var Højres Liste for trang,
men, tro mig, Partiet vil nok bekende,
at blev end Mandslisten gjort for lang,
er Kvindelisten uden Ende.

'''Valgdagen'''
Afstemningen foregik på Borgerskolen i Lundegade fra kl. 10-13 og kl. 14-16.
Helsingør Dagblad skriver: „Afstemningen begyndte i Formiddags Kl. 10, og indtil Kl. 1 blev der afgivet ca. 1000 stemmer. Ca. 1/3 af disse Vælgere var Kvinder, der gennemgaaende var ret fortrolige med Fremgangsmaaden.
Helsingør Avis skønner, at „Kvinderne [var] i Majoritet i Formiddagstimerne” og beretter, at „et Korps af Damer har stillet sig til Raadighed i Agitationens Tjeneste.”
Også Nordsjælland bemærker, at „Kvinderne synes at deltage livligt i Valget.”
Helsingør Avis ironiserer over socialisterne musikoptog, men forsøger selv:

Dengang jeg drog afsted, dengang jeg drog afsted,
Min Pige vilde med, ja, min Pige vilde med.
Det kan Du godt min ven, vi gaar til Valget hen,
I Fællesskab vi tøjle kan de røde Kvinder – Mænd.
Thi 9 pCt. I Skat og tie er for drøjt,
Og saa den røde Fane over Staden hejset højt.
Nej, Stop! si’er Du og jeg, den Dansk vi træder ej.
Hurra! Hurra! Hurra!
Stem paa Liste B.!

På valgaftenen samledes det (Radikale) Venstre på hotel „Fønix”, hvor cand. mag. og lærerinde [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1823/origin/170/ Helga Lund] fra København holdt foredrag om militærspørgsmålet.
Socialdemokratisk Forening holdt møde i [Forsamlingsbygningen].

'''Valgresultatet'''
I Helsingør var 2066 mænd og 2005 kvinder (i alt 4071) stemmeberettigede ved byrådsvalget i 1909.
Der blev afgivet 3040 stemmer, hvoraf 14 var ugyldige og 3 blanke, dvs. 3023 gyldige stemmer.
1755 mænd og 1285 kvinder havde stemt. Kvindernes stemmeandel lå dermed på kun 64 % mod en samlet stemmeprocent på 74,6.
Liste A = Socialdemokratiet fik 1379 stemmer og dermed 9 pladser, her 2 kvinder, [[Anna Akkermann]] og [[Caroline Laursen]].
Liste B = Højre fik 1208 stemmer og dermed 8 pladser, heraf 1 kvinde, [[Henriette Galschiøt]].
Liste C = (Radikale) Venstre fik 9 436 stemmer og dermed 2 pladser, hvorfor ingen af kvinderne på plads 3 og 8 blev valgt.
Af de 19 nye byrådsmedlemmer var altså 3 kvinder – 2 for Socialdemokratiet og 1 for Højre. Det svarer til 15,8% kvinder. På landsplan valgtes 127 kvinder og 9682 mænd, dvs. 1,3 % kvinder.

Se [[Byrådsvalget 1909 i tal]]

'''Det historiske øjeblik'''
Om det første byrådsmøde med kvindelige byrådsmedlemmer 1. april 1909 skriver Helsingør Dagblad:
”Det nyvalgte Byraad holdt i Aftes sit første Møde. Saa mange Tilskuere, som Galleriet under loftet kunne rumme, havde indfundet sig for at overvære det historiske Øjeblik, i hvilket de kvindelige Borgerrepræsentanter indtog deres Pladser ved det grønne Bord. Hvis man havde forestillet sig noget festligt ved denne Begivenhed, f. Eks. at Borgmesteren vilde modtage Damerne med en Buket af Aarstidens skønneste Blomster eller at de vilde blive ført til Bords af galante mandlige Kolleger, blev man skuffet. Damernes Indtræden i salen foregik ganske stilfærdigt og ved hjælp af Kort med Navn, som var henlagt paa Bordet, fandt hver især sin Plads.”
Og Nordsjælland skriver:
„Det var frygteligt spændende. I den blaa Sal foran Byraadets Mødesal samledes de ny Medlemmer, der var mødt fuldtallige. Konversationen var aimabel; den højere Selskabstone herskede. Saa traadte Borgmester Lyngbye ind fra sit Embedskontor. Almindelig Præsentation og shake hands. Inde i Byraadssalen laa der ved hver Plads et Kort med den paagældendes Navn, for hvem Pladsen var bestemt. Oppe paa Tilhørergalleriet var der fuldt af Tilhørere, eller skal vi hellere sige Tilskuere. Formanden ringede med Klokken [...], de 19 Medlemmer strømmede ind i Salen og fandt hurtig deres Pladser; det saa næsten ud, som om det hele var indøvet forud.”
Efter borgmesterens velkomst og ordførernes tak går man over til den normale dagsorden.

'''Kvinderne får de „bløde” poster'''
Henriette Galschiøt blev valgt til Udvalget for Skolevæsenet; Udvalget for Alderdoms-understøttelse. Senere bliver hun medlem af Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Anna Akkermann vælges til Udvalget for Øresunds- og Helsingørs Sygehospital, Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og Skolekommissionen.
Caroline Laursen vælges til Udvalget for Fattigvæsenet; Udvalget for den Offentlige Badeanstalt på Grønnehave; Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Kvinderne får dermed poster, der har med familie og sociale forhold at gøre, mens mændene vælges til udvalg vedrørende økonomi, bygge- og anlæg, teknik og vandværk.

De første kvinder i Helsingør byråd

2016-04-13T10:00:59Z

Bodil Schau:

'''De første kvinder i Helsingør byråd'''
'''UNDER REDIGERING!!!'''

Det første byrådsvalg, hvor kvinder kunne stemme og selv blive valgt til byrådet i Helsingør, blev afholdt 9. marts 1909, hvor der skulle vælges 19 medlemmer for 4 år pr. 1. april 1909.
For at have valgret skulle man være fyldt 25 år, have boet i Helsingør i 2 år og have betalt alle kommunale skatter. Gifte kvinder uden eget erhverv var dermed afhængige af, at deres mand havde betalt skat. 984 personer (heraf 489 kvinder) mistede valgretten på grund af skatterestance.

'''Mobilisering af de kvindelige vælgere'''
På den ene side agiterer kvindeorganisationerne for, at kvinderne skal bruge deres nyerhvervede rettigheder, og på den anden side kæmper partierne – uanset deres holdning til kvindelig valgret og kvindelige politikere i øvrigt - om dette nye vælgerpotentiale.
Aviserne er på dette tidspunkt ikke uafhængige. Helsingør Dagblad er radikal, Helsingør Avis og avisen Nordsjælland (dengang en rigtig avis) var borgerlig.

'''[[Dansk Kvindesamfunds lokalafdeling i Helsingør]]''' holdt 18.01.1909 i Industriforeningen et møde med lærerinde fra København, Anne Bruun [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/324/origin/170/query/bruun], der talte om „Kvindernes Pligter mod samfundet”. Den 4. marts kl. 8 arrangerede Dansk Kvindesamfund en oplæsning af Bjørnsons „En Handske” med prof. Emil Poulsen og frue i Hotel Øresunds Festsal. [http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=10586/ Kvinden og Samfundet nr. 7 1909]

'''Prominente kvindesagskvinder i Helsingørs aviser'''
Helsingør Dagblad bragte en række artikler forfattet af prominente kvindesagskvinder.
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1062/origin/170/query/Julie%20Arenholt/ Julie Arenholt]: „Kvinden som kommunal vælger”
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/508/origin/170/query/clinny/ Elling Clinny Dreyer]: „Kvindevalgret. Kvindelige Byraads Medlemmer”, 1-2
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1459/origin/170/query/Elna%20Munch/ Elna Munch]: „Kvindernes Retsstilling” 1-2
[http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/1588/ Johanne Rambusch]: „Hvad skal kvinderne på landet med den kommunale Valgret”

'''Landsforbundet for Kvinders Valgret''' skriver i et opråb i Helsingør Dagblad 5.3.1909, at kvinder ikke blot har fået valgret, men også en moralsk pligt til at stemme.

'''Partier og kandidatopstilling'''
Højre afholdt allerede onsdag 13. januar et møde på Hotel Øresund med landstingsmand Tvede og medlem af Hjælpekassens bestyrelse, fru Maria H. Wibroe, der talte som den første kvinde nogensinde i Højreforeningen. Hun fremhævede fattigvæsenet, alderdomsunderstøttelsen, skolevæsenet og hospitalsvæsenet som områder, hvor kvinden kunne udføre et gavnligt og samfundsnyttigt arbejde. Med valgret fulgte valgpligt. Blandt de ca. 250-300 tilhørere var også mange kvinder.
Socialdemokratiet holdt møde 3. marts i [[Folkets Hus | Forsamlingsbygningen ]]. Talere var folketingsmand Rasmussen, forretningsfører Christensen [[Kong Peder]] og Elisabeth Jørgensen fra København, „en ung Dame, der viste sig som en rutineret Taler, [og] holdt et agitatorisk Foredrag.
Den socialdemokratiske byrådskandidat [[Anna Akkermann]] „motiverede et Leve for, at den røde Fane maatte komme til at vaje over Helsingør Raadhus efter den 9de Marts”.

Højreforeningen opstillede sammen med Grundejerforeningen, Arbejdsgiverforeningen, Industriforeningen og Venstrereform-Foreningen en fælles borgerlig liste. Det har dog krævet flere møder at nå til enighed om opstillingen og placeringen af kvindelige kandidater, og endelig viste det sig svært at få kvinder til at stille op, men 4. marts offentliggøres liste B, der omfatter 19 kandidater, heraf 3 kvinder: frøken Henriette Galschiøt (plads 8), fru Sigrid Worsaa (plads 11) og fru Stabssergent N. Hansen (plads 14). Marie Wibroe er ikke opstillet.

(Radikale) Venstre havde opstillet 9 kandidater, heraf 2 kvinder, fru Emma Lundquist (plads 3) og fru S. Schack-Schiøtt (plads 8) på liste C. Blandt stillerne er formanden for Dansk Kvindesamfund i Helsingør, lærerinde frk. K. M. Nielsen.

Socialdemokratiet opstillede 19 kandidater på liste A, hvoraf 5 er kvinder: Anna Akkermann (plads 4), Caroline Laursen (plads 8), Eleonora Holm (plads 12), enkefru Uggerløse (plads 15), Maria Hetland (plads 18).
Af de i alt 47 opstillede kandidater var således 10 (21,3%) kvinder og 37 mænd.

Det radikale Venstre kommenterer Højres forhold til kvindelige kandidater:

Til Kvinderne var Højres Liste for trang,
men, tro mig, Partiet vil nok bekende,
at blev end Mandslisten gjort for lang,
er Kvindelisten uden Ende.

'''Valgdagen'''
Afstemningen foregik på Borgerskolen i Lundegade fra kl. 10-13 og kl. 14-16.
Helsingør Dagblad skriver: „Afstemningen begyndte i Formiddags Kl. 10, og indtil Kl. 1 blev der afgivet ca. 1000 stemmer. Ca. 1/3 af disse Vælgere var Kvinder, der gennemgaaende var ret fortrolige med Fremgangsmaaden.
Helsingør Avis skønner, at „Kvinderne [var] i Majoritet i Formiddagstimerne” og beretter, at „et Korps af Damer har stillet sig til Raadighed i Agitationens Tjeneste.”
Også Nordsjælland bemærker, at „Kvinderne synes at deltage livligt i Valget.”
Helsingør Avis ironiserer over socialisterne musikoptog, men forsøger selv:

Dengang jeg drog afsted, dengang jeg drog afsted,
Min Pige vilde med, ja, min Pige vilde med.
Det kan Du godt min ven, vi gaar til Valget hen,
I Fællesskab vi tøjle kan de røde Kvinder – Mænd.
Thi 9 pCt. I Skat og tie er for drøjt,
Og saa den røde Fane over Staden hejset højt.
Nej, Stop! si’er Du og jeg, den Dansk vi træder ej.
Hurra! Hurra! Hurra!
Stem paa Liste B.!

På valgaftenen samledes det (Radikale) Venstre på hotel „Fønix”, hvor cand. mag. og lærerinde [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1823/origin/170/ Helga Lund] fra København holdt foredrag om militærspørgsmålet.
Socialdemokratisk Forening holdt møde i [Forsamlingsbygningen].

'''Valgresultatet'''
I Helsingør var 2066 mænd og 2005 kvinder (i alt 4071) stemmeberettigede ved byrådsvalget i 1909.
Der blev afgivet 3040 stemmer, hvoraf 14 var ugyldige og 3 blanke, dvs. 3023 gyldige stemmer.
1755 mænd og 1285 kvinder havde stemt. Kvindernes stemmeandel lå dermed på kun 64 % mod en samlet stemmeprocent på 74,6.
Liste A = Socialdemokratiet fik 1379 stemmer og dermed 9 pladser, her 2 kvinder, [[Anna Akkermann]] og [[Caroline Laursen]].
Liste B = Højre fik 1208 stemmer og dermed 8 pladser, heraf 1 kvinde, [[Henriette Galschiøt]].
Liste C = (Radikale) Venstre fik 9 436 stemmer og dermed 2 pladser, hvorfor ingen af kvinderne på plads 3 og 8 blev valgt.
Af de 19 nye byrådsmedlemmer var altså 3 kvinder – 2 for Socialdemokratiet og 1 for Højre. Det svarer til 15,8% kvinder. På landsplan valgtes 127 kvinder og 9682 mænd, dvs. 1,3 % kvinder.

Se [[Byrådsvalget 1909 i ]]

'''Det historiske øjeblik'''
Om det første byrådsmøde med kvindelige byrådsmedlemmer 1. april 1909 skriver Helsingør Dagblad:
”Det nyvalgte Byraad holdt i Aftes sit første Møde. Saa mange Tilskuere, som Galleriet under loftet kunne rumme, havde indfundet sig for at overvære det historiske Øjeblik, i hvilket de kvindelige Borgerrepræsentanter indtog deres Pladser ved det grønne Bord. Hvis man havde forestillet sig noget festligt ved denne Begivenhed, f. Eks. at Borgmesteren vilde modtage Damerne med en Buket af Aarstidens skønneste Blomster eller at de vilde blive ført til Bords af galante mandlige Kolleger, blev man skuffet. Damernes Indtræden i salen foregik ganske stilfærdigt og ved hjælp af Kort med Navn, som var henlagt paa Bordet, fandt hver især sin Plads.”
Og Nordsjælland skriver:
„Det var frygteligt spændende. I den blaa Sal foran Byraadets Mødesal samledes de ny Medlemmer, der var mødt fuldtallige. Konversationen var aimabel; den højere Selskabstone herskede. Saa traadte Borgmester Lyngbye ind fra sit Embedskontor. Almindelig Præsentation og shake hands. Inde i Byraadssalen laa der ved hver Plads et Kort med den paagældendes Navn, for hvem Pladsen var bestemt. Oppe paa Tilhørergalleriet var der fuldt af Tilhørere, eller skal vi hellere sige Tilskuere. Formanden ringede med Klokken [...], de 19 Medlemmer strømmede ind i Salen og fandt hurtig deres Pladser; det saa næsten ud, som om det hele var indøvet forud.”
Efter borgmesterens velkomst og ordførernes tak går man over til den normale dagsorden.

'''Kvinderne får de „bløde” poster'''
Henriette Galschiøt blev valgt til Udvalget for Skolevæsenet; Udvalget for Alderdoms-understøttelse. Senere bliver hun medlem af Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Anna Akkermann vælges til Udvalget for Øresunds- og Helsingørs Sygehospital, Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og Skolekommissionen.
Caroline Laursen vælges til Udvalget for Fattigvæsenet; Udvalget for den Offentlige Badeanstalt på Grønnehave; Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Kvinderne får dermed poster, der har med familie og sociale forhold at gøre, mens mændene vælges til udvalg vedrørende økonomi, bygge- og anlæg, teknik og vandværk.

De første kvinder i Helsingør byråd

2016-04-13T09:57:12Z

Bodil Schau:

'''De første kvinder i Helsingør byråd'''
'''UNDER REDIGERING!!!'''

Det første byrådsvalg, hvor kvinder kunne stemme og selv blive valgt til byrådet i Helsingør, blev afholdt 9. marts 1909, hvor der skulle vælges 19 medlemmer for 4 år pr. 1. april 1909.
For at have valgret skulle man være fyldt 25 år, have boet i Helsingør i 2 år og have betalt alle kommunale skatter. Gifte kvinder uden eget erhverv var dermed afhængige af, at deres mand havde betalt skat. 984 personer (heraf 489 kvinder) mistede valgretten på grund af skatterestance.

'''Mobilisering af de kvindelige vælgere'''
På den ene side agiterer kvindeorganisationerne for, at kvinderne skal bruge deres nyerhvervede rettigheder, og på den anden side kæmper partierne – uanset deres holdning til kvindelig valgret og kvindelige politikere i øvrigt - om dette nye vælgerpotentiale.
Aviserne er på dette tidspunkt ikke uafhængige. Helsingør Dagblad er radikal, Helsingør Avis og avisen Nordsjælland (dengang en rigtig avis) var borgerlig.

'''[[Dansk Kvindesamfunds lokalafdeling i Helsingør]]''' holdt 18.01.1909 i Industriforeningen et møde med lærerinde fra København, Anne Bruun [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/324/origin/170/query/bruun], der talte om „Kvindernes Pligter mod samfundet”. Den 4. marts kl. 8 arrangerede Dansk Kvindesamfund en oplæsning af Bjørnsons „En Handske” med prof. Emil Poulsen og frue i Hotel Øresunds Festsal. [http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=10586/ Kvinden og Samfundet nr. 7 1909]

'''Prominente kvindesagskvinder i Helsingørs aviser'''
Helsingør Dagblad bragte en række artikler forfattet af prominente kvindesagskvinder. )
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1062/origin/170/query/Julie%20Arenholt/ Julie Arenholt]: „Kvinden som kommunal vælger”
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/508/origin/170/query/clinny/ Elling Clinny Dreyer]: „Kvindevalgret. Kvindelige Byraads Medlemmer”, 1-2
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1459/origin/170/query/Elna%20Munch]: „Kvindernes Retsstilling” 1-2 Dansk kvindebiografisk leksikon]
[http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/1588/ Johanne Rambusch]: „Hvad skal kvinderne på landet med den kommunale Valgret”

'''Landsforbundet for Kvinders Valgret''' skriver i et opråb i Helsingør Dagblad 5.3.1909, at kvinder ikke blot har fået valgret, men også en moralsk pligt til at stemme.

'''Partier og kandidatopstilling'''
Højre afholdt allerede onsdag 13. januar et møde på Hotel Øresund med landstingsmand Tvede og medlem af Hjælpekassens bestyrelse, fru Maria H. Wibroe, der talte som den første kvinde nogensinde i Højreforeningen. Hun fremhævede fattigvæsenet, alderdomsunderstøttelsen, skolevæsenet og hospitalsvæsenet som områder, hvor kvinden kunne udføre et gavnligt og samfundsnyttigt arbejde. Med valgret fulgte valgpligt. Blandt de ca. 250-300 tilhørere var også mange kvinder.
Socialdemokratiet holdt møde 3. marts i [[Folkets Hus | Forsamlingsbygningen ]]. Talere var folketingsmand Rasmussen, forretningsfører Christensen [[Kong Peder]] og Elisabeth Jørgensen fra København, „en ung Dame, der viste sig som en rutineret Taler, [og] holdt et agitatorisk Foredrag.
Den socialdemokratiske byrådskandidat [[Anna Akkermann]] „motiverede et Leve for, at den røde Fane maatte komme til at vaje over Helsingør Raadhus efter den 9de Marts”.

Højreforeningen opstillede sammen med Grundejerforeningen, Arbejdsgiverforeningen, Industriforeningen og Venstrereform-Foreningen en fælles borgerlig liste. Det har dog krævet flere møder at nå til enighed om opstillingen og placeringen af kvindelige kandidater, og endelig viste det sig svært at få kvinder til at stille op. Men 4. marts offentliggøres liste B, der omfatter 19 kandidater, heraf 3 kvinder: frøken Henriette Galschiøt (plads 8), fru Sigrid Worsaa (plads 11) og fru Stabssergent N. Hansen (plads 14). Marie Wibroe er ikke opstillet.

(Radikale) Venstre havde opstillet 9 kandidater, heraf 2 kvinder, fru Emma Lundquist (plads 3) og fru S. Schack-Schiøtt (plads 8) på liste C. Blandt stillerne er formanden for Dansk Kvindesamfund i Helsingør, lærerinde frk. K. M. Nielsen.

Socialdemokratiet opstillede 19 kandidater på liste A, hvoraf 5 er kvinder: Anna Akkermann (plads 4), Caroline Laursen (plads 8), Eleonora Holm (plads 12), enkefru Uggerløse (plads 15), Maria Hetland (plads 18).
Af de i alt 47 opstillede kandidater var således 10 (21,3%) kvinder og 37 mænd.

Det radikale Venstre kommenterer Højres forhold til kvindelige kandidater:

Til Kvinderne var Højres Liste for trang,
men, tro mig, Partiet vil nok bekende,
at blev end Mandslisten gjort for lang,
er Kvindelisten uden Ende.

'''Valgdagen'''
Afstemningen foregik på Borgerskolen i Lundegade fra kl. 10-13 og kl. 14-16.
Helsingør Dagblad skriver: „Afstemningen begyndte i Formiddags Kl. 10, og indtil Kl. 1 blev der afgivet ca. 1000 stemmer. Ca. 1/3 af disse Vælgere var Kvinder, der gennemgaaende var ret fortrolige med Fremgangsmaaden.
Helsingør Avis skønner, at „Kvinderne [var] i Majoritet i Formiddagstimerne” og beretter, at „et Korps af Damer har stillet sig til Raadighed i Agitationens Tjeneste.”
Også Nordsjælland bemærker, at „Kvinderne synes at deltage livligt i Valget.”
Helsingør Avis ironiserer over socialisterne musikoptog, men forsøger selv:

Dengang jeg drog afsted, dengang jeg drog afsted,
Min Pige vilde med, ja, min Pige vilde med.
Det kan Du godt min ven, vi gaar til Valget hen,
I Fællesskab vi tøjle kan de røde Kvinder – Mænd.
Thi 9 pCt. I Skat og tie er for drøjt,
Og saa den røde Fane over Staden hejset højt.
Nej, Stop! si’er Du og jeg, den Dansk vi træder ej.
Hurra! Hurra! Hurra!
Stem paa Liste B.!

På valgaftenen samledes det (Radikale) Venstre på hotel „Fønix”, hvor cand. mag. og lærerinde [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1823/origin/170/ Helga Lund] fra København holdt foredrag om militærspørgsmålet.
Socialdemokratisk Forening holdt møde i [Forsamlingsbygningen].

'''Valgresultatet'''
I Helsingør var 2066 mænd og 2005 kvinder (i alt 4071) stemmeberettigede ved byrådsvalget i 1909.
Der blev afgivet 3040 stemmer, hvoraf 14 var ugyldige og 3 blanke, dvs. 3023 gyldige stemmer.
1755 mænd og 1285 kvinder havde stemt. Kvindernes stemmeandel lå dermed på kun 64 % mod en samlet stemmeprocent på 74,6.
Liste A = Socialdemokratiet fik 1379 stemmer og dermed 9 pladser, her 2 kvinder, [[Anna Akkermann]] og [[Caroline Laursen]].
Liste B = Højre fik 1208 stemmer og dermed 8 pladser, heraf 1 kvinde, [[Henriette Galschiøt]].
Liste C = (Radikale) Venstre fik 9 436 stemmer og dermed 2 pladser, hvorfor ingen af kvinderne på plads 3 og 8 blev valgt.
Af de 19 nye byrådsmedlemmer var altså 3 kvinder – 2 for Socialdemokratiet og 1 for Højre. Det svarer til 15,8% kvinder. På landsplan valgtes 127 kvinder og 9682 mænd, dvs. 1,3 % kvinder.

Se [[Byrådsvalget 1909 i ]]

'''Det historiske øjeblik'''
Om det første byrådsmøde med kvindelige byrådsmedlemmer 1. april 1909 skriver Helsingør Dagblad:
”Det nyvalgte Byraad holdt i Aftes sit første Møde. Saa mange Tilskuere, som Galleriet under loftet kunne rumme, havde indfundet sig for at overvære det historiske Øjeblik, i hvilket de kvindelige Borgerrepræsentanter indtog deres Pladser ved det grønne Bord. Hvis man havde forestillet sig noget festligt ved denne Begivenhed, f. Eks. at Borgmesteren vilde modtage Damerne med en Buket af Aarstidens skønneste Blomster eller at de vilde blive ført til Bords af galante mandlige Kolleger, blev man skuffet. Damernes Indtræden i salen foregik ganske stilfærdigt og ved hjælp af Kort med Navn, som var henlagt paa Bordet, fandt hver især sin Plads.”
Og Nordsjælland skriver:
„Det var frygteligt spændende. I den blaa Sal foran Byraadets Mødesal samledes de ny Medlemmer, der var mødt fuldtallige. Konversationen var aimabel; den højere Selskabstone herskede. Saa traadte Borgmester Lyngbye ind fra sit Embedskontor. Almindelig Præsentation og shake hands. Inde i Byraadssalen laa der ved hver Plads et Kort med den paagældendes Navn, for hvem Pladsen var bestemt. Oppe paa Tilhørergalleriet var der fuldt af Tilhørere, eller skal vi hellere sige Tilskuere. Formanden ringede med Klokken [...], de 19 Medlemmer strømmede ind i Salen og fandt hurtig deres Pladser; det saa næsten ud, som om det hele var indøvet forud.”
Efter borgmesterens velkomst og ordførernes tak går man over til den normale dagsorden.

'''Kvinderne får de „bløde” poster'''
Henriette Galschiøt blev valgt til Udvalget for Skolevæsenet; Udvalget for Alderdoms-understøttelse. Senere bliver hun medlem af Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Anna Akkermann vælges til Udvalget for Øresunds- og Helsingørs Sygehospital, Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og Skolekommissionen.
Caroline Laursen vælges til Udvalget for Fattigvæsenet; Udvalget for den Offentlige Badeanstalt på Grønnehave; Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Kvinderne får dermed poster, der har med familie og sociale forhold at gøre, mens mændene vælges til udvalg vedrørende økonomi, bygge- og anlæg, teknik og vandværk.

De første kvinder i Helsingør byråd

2016-04-13T09:54:40Z

Bodil Schau:

'''De første kvinder i Helsingør byråd'''
'''UNDER REDIGERING!!!'''

Det første byrådsvalg, hvor kvinder kunne stemme og selv blive valgt til byrådet i Helsingør, blev afholdt 9. marts 1909, hvor der skulle vælges 19 medlemmer for 4 år pr. 1. april 1909.
For at have valgret skulle man være fyldt 25 år, have boet i Helsingør i 2 år og have betalt alle kommunale skatter. Gifte kvinder uden eget erhverv var dermed afhængige af, at deres mand havde betalt skat. 984 personer (heraf 489 kvinder) mistede valgretten på grund af skatterestance.

'''Mobilisering af de kvindelige vælgere'''
På den ene side agiterer kvindeorganisationerne for, at kvinderne skal bruge deres nyerhvervede rettigheder, og på den anden side kæmper partierne – uanset deres holdning til kvindelig valgret og kvindelige politikere i øvrigt - om dette nye vælgerpotentiale.
Aviserne er på dette tidspunkt ikke uafhængige. Helsingør Dagblad er radikal, Helsingør Avis og avisen Nordsjælland (dengang en rigtig avis) var borgerlig.

'''[[Dansk Kvindesamfunds lokalafdeling i Helsingør]]''' holdt 18.01.1909 i Industriforeningen et møde med lærerinde fra København, Anne Bruun [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/324/origin/170/query/bruun], der talte om „Kvindernes Pligter mod samfundet”. Den 4. marts kl. 8 arrangerede Dansk Kvindesamfund en oplæsning af Bjørnsons „En Handske” med prof. Emil Poulsen og frue i Hotel Øresunds Festsal. [http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=10586/ Kvinden og Samfundet nr. 7 1909]

'''Prominente kvindesagskvinder i Helsingørs aviser'''
Helsingør Dagblad bragte en række artikler forfattet af prominente kvindesagskvinder. )
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1062/origin/170/query/Julie%20Arenholt/ Julie Arenholt]: „Kvinden som kommunal vælger”
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/508/origin/170/query/clinny/ Elling Clinny Dreyer]: „Kvindevalgret. Kvindelige Byraads Medlemmer”, 1-2
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1459/origin/170/query/Elna%20Munch]: „Kvindernes Retsstilling” 1-2 Dansk kvindebiografisk leksikon]

[http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/1588/ Johanne Rambusch]: „Hvad skal kvinderne på landet med den kommunale Valgret”

'''Landsforbundet for Kvinders Valgret''' skriver i et opråb i Helsingør Dagblad 5.3.1909, at kvinder ikke blot har fået valgret, men også en moralsk pligt til at stemme.

'''Partier og kandidatopstilling'''
Højre afholdt allerede onsdag 13. januar et møde på Hotel Øresund med landstingsmand Tvede og medlem af Hjælpekassens bestyrelse, fru Maria H. Wibroe, der talte som den første kvinde nogensinde i Højreforeningen. Hun fremhævede fattigvæsenet, alderdomsunderstøttelsen, skolevæsenet og hospitalsvæsenet som områder, hvor kvinden kunne udføre et gavnligt og samfundsnyttigt arbejde. Med valgret fulgte valgpligt. Blandt de ca. 250-300 tilhørere var også mange kvinder.
Socialdemokratiet holdt møde 3. marts i [[Forsamlingsbygningen | Folkets Hus]]. Talere var folketingsmand Rasmussen, forretningsfører Christensen [[Kong Peder]] og Elisabeth Jørgensen fra København, „en ung Dame, der viste sig som en rutineret Taler, [og] holdt et agitatorisk Foredrag.
Den socialdemokratiske byrådskandidat Anna Akkermann „motiverede et Leve for, at den røde Fane maatte komme til at vaje over Helsingør Raadhus efter den 9de Marts”.

Højreforeningen opstillede sammen med Grundejerforeningen, Arbejdsgiverforeningen, Industriforeningen og Venstrereform-Foreningen en fælles borgerlig liste. Det har dog krævet flere møder at nå til enighed om opstillingen og placeringen af kvindelige kandidater, og endelig viste det sig svært at få kvinder til at stille op. Men 4. marts offentliggøres liste B, der omfatter 19 kandidater, heraf 3 kvinder: frøken Henriette Galschiøt (plads 8), fru Sigrid Worsaa (plads 11) og fru Stabsergent N. Hansen (plads 14). Marie Wibroe er ikke opstillet.

(Radikale) Venstre havde opstillet 9 kandidater, heraf 2 kvinder, fru Emma Lundquist (plads 3) og fru S. Schack-Schiøtt (plads 8) på liste C. Blandt stillerne er formanden for Dansk Kvindesamfund i Helsingør, lærerinde frk. K. M. Nielsen.

Socialdemokratiet opstillede 19 kandidater på liste A, hvoraf 5 er kvinder: Anna Akkermann (plads 4), Caroline Laursen (plads 8), Eleonora Holm (plads 12), enkefru Uggerløse (plads 15), Maria Hetland (plads 18).
Af de i alt 47 opstillede kandidater var således 10 (21,3%) kvinder og 37 mænd.

Det radikale Venstre kommenterer Højres forhold til kvindelige kandidater:

Til Kvinderne var Højres Liste for trang,
men, tro mig, Partiet vil nok bekende,
at blev end Mandslisten gjort for lang,
er Kvindelisten uden Ende.

'''Valgdagen'''
Afstemningen foregik på Borgerskolen i Lundegade fra kl. 10-13 og kl. 14-16.
Helsingør Dagblad skriver: „Afstemningen begyndte i Formiddags Kl. 10, og indtil Kl. 1 blev der afgivet ca. 1000 stemmer. Ca. 1/3 af disse Vælgere var Kvinder, der gennemgaaende var ret fortrolige med Fremgangsmaaden.
Helsingør Avis skønner, at „Kvinderne [var] i Majoritet i Formiddagstimerne” og beretter, at „et Korps af Damer har stillet sig til Raadighed i Agitationens Tjeneste.”
Også Nordsjælland bemærker, at „Kvinderne synes at deltage livligt i Valget.”
Helsingør Avis ironiserer over socialisterne musikoptog, men forsøger selv:

Dengang jeg drog afsted, dengang jeg drog afsted,
Min Pige vilde med, ja, min Pige vilde med.
Det kan Du godt min ven, vi gaar til Valget hen,
I Fællesskab vi tøjle kan de røde Kvinder – Mænd.
Thi 9 pCt. I Skat og tie er for drøjt,
Og saa den røde Fane over Staden hejset højt.
Nej, Stop! si’er Du og jeg, den Dansk vi træder ej.
Hurra! Hurra! Hurra!
Stem paa Liste B.!

På valgaftenen samledes det (Radikale) Venstre på hotel „Fønix”, hvor cand. mag. og lærerinde Helga Lund [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1823/origin/170/ Dansk kvindebiografisk leksikon] fra København holdt foredrag om militærspørgsmålet.
Socialdemokratisk Forening holdt møde i [Forsamlingsbygningen].

'''Valgresultatet'''
I Helsingør var 2066 mænd og 2005 kvinder (i alt 4071) stemmeberettigede ved byrådsvalget i 1909.
Der blev afgivet 3040 stemmer, hvoraf 14 var ugyldige og 3 blanke, dvs. 3023 gyldige stemmer.
1755 mænd og 1285 kvinder havde stemt. Kvindernes stemmeandel lå dermed på kun 64 % mod en samlet stemmeprocent på 74,6.
Liste A = Socialdemokratiet fik 1379 stemmer og dermed 9 pladser, her 2 kvinder, [[Anna Akkermann]] og [[Caroline Laursen]].
Liste B = Højre fik 1208 stemmer og dermed 8 pladser, heraf 1 kvinde, [[Henriette Galschiøt]].
Liste C = (Radikale) Venstre fik 9 436 stemmer og dermed 2 pladser, hvorfor ingen af kvinderne på plads 3 og 8 blev valgt.
Af de 19 nye byrådsmedlemmer var altså 3 kvinder – 2 for Socialdemokratiet og 1 for Højre. Det svarer til 15,8% kvinder. På landsplan valgtes 127 kvinder og 9682 mænd, dvs. 1,3 % kvinder.

Se [[Byrådsvalget 1909 i ]]

'''Det historiske øjeblik'''
Om det første byrådsmøde med kvindelige byrådsmedlemmer 1. april 1909 skriver Helsingør Dagblad:
”Det nyvalgte Byraad holdt i Aftes sit første Møde. Saa mange Tilskuere, som Galleriet under loftet kunne rumme, havde indfundet sig for at overvære det historiske Øjeblik, i hvilket de kvindelige Borgerrepræsentanter indtog deres Pladser ved det grønne Bord. Hvis man havde forestillet sig noget festligt ved denne Begivenhed, f. Eks. at Borgmesteren vilde modtage Damerne med en Buket af Aarstidens skønneste Blomster eller at de vilde blive ført til Bords af galante mandlige Kolleger, blev man skuffet. Damernes Indtræden i salen foregik ganske stilfærdigt og ved hjælp af Kort med Navn, som var henlagt paa Bordet, fandt hver især sin Plads.”
Og Nordsjælland skriver:
„Det var frygteligt spændende. I den blaa Sal foran Byraadets Mødesal samledes de ny Medlemmer, der var mødt fuldtallige. Konversationen var aimabel; den højere Selskabstone herskede. Saa traadte Borgmester Lyngbye ind fra sit Embedskontor. Almindelig Præsentation og shake hands. Inde i Byraadssalen laa der ved hver Plads et Kort med den paagældendes Navn, for hvem Pladsen var bestemt. Oppe paa Tilhørergalleriet var der fuldt af Tilhørere, eller skal vi hellere sige Tilskuere. Formanden ringede med Klokken [...], de 19 Medlemmer strømmede ind i Salen og fandt hurtig deres Pladser; det saa næsten ud, som om det hele var indøvet forud.”
Efter borgmesterens velkomst og ordførernes tak går man over til den normale dagsorden.

'''Kvinderne får de „bløde” poster'''
Henriette Galschiøt blev valgt til Udvalget for Skolevæsenet; Udvalget for Alderdoms-understøttelse. Senere bliver hun medlem af Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Anna Akkermann vælges til Udvalget for Øresunds- og Helsingørs Sygehospital, Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og Skolekommissionen.
Caroline Laursen vælges til Udvalget for Fattigvæsenet; Udvalget for den Offentlige Badeanstalt på Grønnehave; Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Kvinderne får dermed poster, der har med familie og sociale forhold at gøre, mens mændene vælges til udvalg vedrørende økonomi, bygge- og anlæg, teknik og vandværk.

De første kvinder i Helsingør byråd

2016-04-13T09:47:51Z

Bodil Schau:

'''De første kvinder i Helsingør byråd'''
'''UNDER REDIGERING!!!'''

Det første byrådsvalg, hvor kvinder kunne stemme og selv blive valgt til byrådet i Helsingør, blev afholdt 9. marts 1909, hvor der skulle vælges 19 medlemmer for 4 år pr. 1. april 1909.
For at have valgret skulle man være fyldt 25 år, have boet i Helsingør i 2 år og have betalt alle kommunale skatter. Gifte kvinder uden eget erhverv var dermed afhængige af, at deres mand havde betalt skat. 984 personer (heraf 489 kvinder) mistede valgretten på grund af skatterestance.

'''Mobilisering af de kvindelige vælgere'''
På den ene side agiterer kvindeorganisationerne for, at kvinderne skal bruge deres nyerhvervede rettigheder, og på den anden side kæmper partierne – uanset deres holdning til kvindelig valgret og kvindelige politikere i øvrigt - om dette nye vælgerpotentiale.
Aviserne er på dette tidspunkt ikke uafhængige. Helsingør Dagblad er radikal, Helsingør Avis og avisen Nordsjælland (dengang en rigtig avis) var borgerlig.

'''[[Dansk Kvindesamfunds lokalafdeling i Helsingør]]''' holdt 18.01.1909 i Industriforeningen et møde med lærerinde fra København, Anne Bruun [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/324/origin/170/query/bruun], der talte om „Kvindernes Pligter mod samfundet”. Den 4. marts kl. 8 arrangerede Dansk Kvindesamfund en oplæsning af Bjørnsons „En Handske” med prof. Emil Poulsen og frue i Hotel Øresunds Festsal. [http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=10586/ Kvinden og Samfundet nr. 7 1909]

'''Prominente kvindesagskvinder i Helsingørs aviser'''
Helsingør Dagblad bragte en række artikler forfattet af prominente kvindesagskvinder. )
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1062/origin/170/query/Julie%20Arenholt/ Julie Arenholt]: „Kvinden som kommunal vælger”
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/508/origin/170/query/clinny/ Elling Clinny Dreyer]: „Kvindevalgret. Kvindelige Byraads Medlemmer”, 1-2
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1459/origin/170/query/Elna%20Munch]: „Kvindernes Retsstilling” 1-2 Dansk kvindebiografisk leksikon]

[http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/1588/ Johanne Rambusch]: „Hvad skal kvinderne på landet med den kommunale Valgret”

'''Landsforbundet for Kvinders Valgret''' skriver i et opråb i Helsingør Dagblad 5.3.1909, at kvinder ikke blot har fået valgret, men også en moralsk pligt til at stemme.

'''Partier og kandidatopstilling'''
Højre afholdt allerede onsdag 13. januar et møde på Hotel Øresund med landstingsmand Tvede og medlem af Hjælpekassens bestyrelse, fru Maria H. Wibroe, der talte som den første kvinde nogensinde i Højreforeningen. Hun fremhævede fattigvæsenet, alderdomsunderstøttelsen, skolevæsenet og hospitalsvæsenet som områder, hvor kvinden kunne udføre et gavnligt og samfundsnyttigt arbejde. Med valgret fulgte valgpligt. Blandt de ca. 250-300 tilhørere var også mange kvinder.
Socialdemokratiet holdt møde 3. marts i [[Forsamlingsbygningen]]. Talere var folketingsmand Rasmussen, forretningsfører Christensen [[Kong Peder]] og Elisabeth Jørgensen fra København, „en ung Dame, der viste sig som en rutineret Taler, [og] holdt et agitatorisk Foredrag.
Den socialdemokratiske byrådskandidat Anna Akkermann „motiverede et Leve for, at den røde Fane maatte komme til at vaje over Helsingør Raadhus efter den 9de Marts”.

Højreforeningen opstillede sammen med Grundejerforeningen, Arbejdsgiverforeningen, Industriforeningen og Venstrereform-Foreningen en fælles borgerlig liste. Det har dog krævet flere møder at nå til enighed om opstillingen og placeringen af kvindelige kandidater, og endelig viste det sig svært at få kvinder til at stille op. Men 4. marts offentliggøres liste B, der omfatter 19 kandidater, heraf 3 kvinder: frøken Henriette Galschiøt (plads 8), fru Sigrid Worsaa (plads 11) og fru Stabsergent N. Hansen (plads 14). Marie Wibroe er ikke opstillet.

(Radikale) Venstre havde opstillet 9 kandidater, heraf 2 kvinder, fru Emma Lundquist (plads 3) og fru S. Schack-Schiøtt (plads 8) på liste C. Blandt stillerne er formanden for Dansk Kvindesamfund i Helsingør, lærerinde frk. K. M. Nielsen.

Socialdemokratiet opstillede 19 kandidater på liste A, hvoraf 5 er kvinder: Anna Akkermann (plads 4), Caroline Laursen (plads 8), Eleonora Holm (plads 12), enkefru Uggerløse (plads 15), Maria Hetland (plads 18).
Af de i alt 47 opstillede kandidater var således 10 (21,3%) kvinder og 37 mænd.

Det radikale Venstre kommenterer Højres forhold til kvindelige kandidater:

Til Kvinderne var Højres Liste for trang,
men, tro mig, Partiet vil nok bekende,
at blev end Mandslisten gjort for lang,
er Kvindelisten uden Ende.

'''Valgdagen'''
Afstemningen foregik på Borgerskolen i Lundegade fra kl. 10-13 og kl. 14-16.
Helsingør Dagblad skriver: „Afstemningen begyndte i Formiddags Kl. 10, og indtil Kl. 1 blev der afgivet ca. 1000 stemmer. Ca. 1/3 af disse Vælgere var Kvinder, der gennemgaaende var ret fortrolige med Fremgangsmaaden.
Helsingør Avis skønner, at „Kvinderne [var] i Majoritet i Formiddagstimerne” og beretter, at „et Korps af Damer har stillet sig til Raadighed i Agitationens Tjeneste.”
Også Nordsjælland bemærker, at „Kvinderne synes at deltage livligt i Valget.”
Helsingør Avis ironiserer over socialisterne musikoptog, men forsøger selv:

Dengang jeg drog afsted, dengang jeg drog afsted,
Min Pige vilde med, ja, min Pige vilde med.
Det kan Du godt min ven, vi gaar til Valget hen,
I Fællesskab vi tøjle kan de røde Kvinder – Mænd.
Thi 9 pCt. I Skat og tie er for drøjt,
Og saa den røde Fane over Staden hejset højt.
Nej, Stop! si’er Du og jeg, den Dansk vi træder ej.
Hurra! Hurra! Hurra!
Stem paa Liste B.!

På valgaftenen samledes det (Radikale) Venstre på hotel „Fønix”, hvor cand. mag. og lærerinde Helga Lund [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1823/origin/170/ Dansk kvindebiografisk leksikon] fra København holdt foredrag om militærspørgsmålet.
Socialdemokratisk Forening holdt møde i [Forsamlingsbygningen].

'''Valgresultatet'''
I Helsingør var 2066 mænd og 2005 kvinder (i alt 4071) stemmeberettigede ved byrådsvalget i 1909.
Der blev afgivet 3040 stemmer, hvoraf 14 var ugyldige og 3 blanke, dvs. 3023 gyldige stemmer.
1755 mænd og 1285 kvinder havde stemt. Kvindernes stemmeandel lå dermed på kun 64 % mod en samlet stemmeprocent på 74,6.
Liste A = Socialdemokratiet fik 1379 stemmer og dermed 9 pladser, her 2 kvinder, [[Anna Akkermann]] og [[Caroline Laursen]].
Liste B = Højre fik 1208 stemmer og dermed 8 pladser, heraf 1 kvinde, [[Henriette Galschiøt]].
Liste C = (Radikale) Venstre fik 9 436 stemmer og dermed 2 pladser, hvorfor ingen af kvinderne på plads 3 og 8 blev valgt.
Af de 19 nye byrådsmedlemmer var altså 3 kvinder – 2 for Socialdemokratiet og 1 for Højre. Det svarer til 15,8% kvinder. På landsplan valgtes 127 kvinder og 9682 mænd, dvs. 1,3 % kvinder.

Se [[Byrådsvalget 1909 i ]]

'''Det historiske øjeblik'''
Om det første byrådsmøde med kvindelige byrådsmedlemmer 1. april 1909 skriver Helsingør Dagblad:
”Det nyvalgte Byraad holdt i Aftes sit første Møde. Saa mange Tilskuere, som Galleriet under loftet kunne rumme, havde indfundet sig for at overvære det historiske Øjeblik, i hvilket de kvindelige Borgerrepræsentanter indtog deres Pladser ved det grønne Bord. Hvis man havde forestillet sig noget festligt ved denne Begivenhed, f. Eks. at Borgmesteren vilde modtage Damerne med en Buket af Aarstidens skønneste Blomster eller at de vilde blive ført til Bords af galante mandlige Kolleger, blev man skuffet. Damernes Indtræden i salen foregik ganske stilfærdigt og ved hjælp af Kort med Navn, som var henlagt paa Bordet, fandt hver især sin Plads.”
Og Nordsjælland skriver:
„Det var frygteligt spændende. I den blaa Sal foran Byraadets Mødesal samledes de ny Medlemmer, der var mødt fuldtallige. Konversationen var aimabel; den højere Selskabstone herskede. Saa traadte Borgmester Lyngbye ind fra sit Embedskontor. Almindelig Præsentation og shake hands. Inde i Byraadssalen laa der ved hver Plads et Kort med den paagældendes Navn, for hvem Pladsen var bestemt. Oppe paa Tilhørergalleriet var der fuldt af Tilhørere, eller skal vi hellere sige Tilskuere. Formanden ringede med Klokken [...], de 19 Medlemmer strømmede ind i Salen og fandt hurtig deres Pladser; det saa næsten ud, som om det hele var indøvet forud.”
Efter borgmesterens velkomst og ordførernes tak går man over til den normale dagsorden.

'''Kvinderne får de „bløde” poster'''
Henriette Galschiøt blev valgt til Udvalget for Skolevæsenet; Udvalget for Alderdoms-understøttelse. Senere bliver hun medlem af Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Anna Akkermann vælges til Udvalget for Øresunds- og Helsingørs Sygehospital, Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og Skolekommissionen.
Caroline Laursen vælges til Udvalget for Fattigvæsenet; Udvalget for den Offentlige Badeanstalt på Grønnehave; Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Kvinderne får dermed poster, der har med familie og sociale forhold at gøre, mens mændene vælges til udvalg vedrørende økonomi, bygge- og anlæg, teknik og vandværk.

De første kvinder i Helsingør byråd

2016-04-13T09:35:19Z

Bodil Schau:

'''De første kvinder i Helsingør byråd'''
'''UNDER REDIGERING!!!'''

Det første byrådsvalg, hvor kvinder kunne stemme og selv blive valgt til byrådet i Helsingør, blev afholdt 9. marts 1909, hvor der skulle vælges 19 medlemmer for 4 år pr. 1. april 1909.
For at have valgret skulle man være fyldt 25 år, have boet i Helsingør i 2 år og have betalt alle kommunale skatter. Gifte kvinder uden eget erhverv var dermed afhængige af, at deres mand havde betalt skat. 984 personer (heraf 489 kvinder) mistede valgretten på grund af skatterestance.

'''Mobilisering af de kvindelige vælgere'''
På den ene side agiterer kvindeorganisationerne for, at kvinderne skal bruge deres nyerhvervede rettigheder, og på den anden side kæmper partierne – uanset deres holdning til kvindelig valgret og kvindelige politikere i øvrigt - om dette nye vælgerpotentiale.
Aviserne er på dette tidspunkt ikke uafhængige. Helsingør Dagblad er radikal, Helsingør Avis og avisen Nordsjælland (dengang en rigtig avis) var borgerlig.

[['''Dansk Kvindesamfunds lokalafdeling i Helsingør''']] holdt 18.01.1909 i Industriforeningen et møde med lærerinde fra København, Anne Bruun [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/324/origin/170/query/bruun/ Dansk kvindebiografisk leksikon], der talte om „Kvindernes Pligter mod samfundet”. Den 4. marts kl. 8 arrangerede Dansk Kvindesamfund en oplæsning af Bjørnsons „En Handske” med prof. Emil Poulsen og frue i Hotel Øresunds Festsal. [http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=10586/ Kvinden og Samfundet nr. 7 1909]

'''Prominente kvindesagskvinder i Helsingørs aviser'''
Helsingør Dagblad bragte en række artikler forfattet af prominente kvindesagskvinder. )
[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1062/origin/170/query/Julie%20Arenholt/ Julie Arenholt]: „Kvinden som kommunal vælger” Elling Clinny Dreyer: „Kvindevalgret. Kvindelige Byraads Medlemmer”, 1-2 [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/508/origin/170/query/clinny/ Dansk kvindebiografisk leksikon]
Elna Munch om „Kvindernes Retsstilling” 1-2 [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1459/origin/170/query/Elna%20Munch/ Dansk kvindebiografisk leksikon]

Johanne Rambusch: „Hvad skal kvinderne på landet med den kommunale Valgret” [http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/1588/ Dansk kvindebiografisk leksikon]

'''Landsforbundet for Kvinders Valgret''' skriver i et opråb i Helsingør Dagblad 5.3.1909, at kvinder ikke blot har fået valgret, men også en moralsk pligt til at stemme.

'''Partier og kandidatopstilling'''
Højre afholdt allerede onsdag 13. januar et møde på Hotel Øresund med landstingsmand Tvede og medlem af Hjælpekassens bestyrelse, fru Maria H. Wibroe, der talte som den første kvinde nogensinde i Højreforeningen. Hun fremhævede fattigvæsenet, alderdoms¬under¬støttel¬sen, skolevæsenet og hospitalsvæsenet som områder, hvor kvinden kunne udføre et gavnligt og samfundsnyttigt arbejde. Med valgret fulgte valgpligt. Blandt de ca. 250-300 tilhørere var også mange kvinder.
Socialdemokratiet holdt møde 3. marts i [[Forsamlingsbygningen]]. Talere var folketingsmand Rasmussen, forretningsfører Christensen [[Kong Peder]] og Elisabeth Jørgensen fra København, „en ung Dame, der viste sig som en rutineret Taler, [og] holdt et agitatorisk Foredrag.
Den socialdemokratiske byrådskandidat Anna Akkermann „motiverede et Leve for, at den røde Fane maatte komme til at vaje over Helsingør Raadhus efter den 9de Marts”.

Højreforeningen opstillede sammen med Grundejerforeningen, Arbejdsgiverforeningen, Industriforeningen og Venstrereform-Foreningen en fælles borgerlig liste. Det har dog krævet flere møder at nå til enighed om opstillingen og placeringen af kvindelige kandidater, og endelig viste det sig svært at få kvinder til at stille op. Men 4. marts offentliggøres liste B, der omfatter 19 kandidater, heraf 3 kvinder: frøken Henriette Galschiøt (plads 8), fru Sigrid Worsaa (plads 11) og fru Stabsergent N. Hansen (plads 14). Marie Wibroe er ikke opstillet.

(Radikale) Venstre havde opstillet 9 kandidater, heraf 2 kvinder, fru Emma Lundquist (plads 3) og fru S. Schack-Schiøtt (plads 8) på liste C. Blandt stillerne er formanden for Dansk Kvindesamfund i Helsingør, lærerinde frk. K. M. Nielsen.

Socialdemokratiet opstillede 19 kandidater på liste A, hvoraf 5 er kvinder: Anna Akkermann (plads 4), Caroline Laursen (plads 8), Eleonora Holm (plads 12), enkefru Uggerløse (plads 15), Maria Hetland (plads 18).
Af de i alt 47 opstillede kandidater var således 10 (21,3%) kvinder og 37 mænd.

Det radikale Venstre kommenterer Højres forhold til kvindelige kandidater:

Til Kvinderne var Højres Liste for trang,
men, tro mig, Partiet vil nok bekende,
at blev end Mandslisten gjort for lang,
er Kvindelisten uden Ende.

'''Valgdagen'''
Afstemningen foregik på Borgerskolen i Lundegade fra kl. 10-13 og kl. 14-16.
Helsingør Dagblad skriver: „Afstemningen begyndte i Formiddags Kl. 10, og indtil Kl. 1 blev der afgivet ca. 1000 stemmer. Ca. 1/3 af disse Vælgere var Kvinder, der gennemgaaende var ret fortrolige med Fremgangsmaaden.
Helsingør Avis skønner, at „Kvinderne [var] i Majoritet i Formiddagstimerne” og beretter, at „et Korps af Damer har stillet sig til Raadighed i Agitationens Tjeneste.”
Også Nordsjælland bemærker, at „Kvinderne synes at deltage livligt i Valget.”
Helsingør Avis ironiserer over socialisterne musikoptog, men forsøger selv:

Dengang jeg drog afsted, dengang jeg drog afsted,
Min Pige vilde med, ja, min Pige vilde med.
Det kan Du godt min ven, vi gaar til Valget hen,
I Fællesskab vi tøjle kan de røde Kvinder – Mænd.
Thi 9 pCt. I Skat og tie er for drøjt,
Og saa den røde Fane over Staden hejset højt.
Nej, Stop! si’er Du og jeg, den Dansk vi træder ej.
Hurra! Hurra! Hurra!
Stem paa Liste B.!

På valgaftenen samledes det (Radikale) Venstre på hotel „Fønix”, hvor cand. mag. og lærerinde Helga Lund [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1823/origin/170/ Dansk kvindebiografisk leksikon] fra København holdt foredrag om militærspørgsmålet.
Socialdemokratisk Forening holdt møde i [Forsamlingsbygningen].

'''Valgresultatet'''
I Helsingør var 2066 mænd og 2005 kvinder (i alt 4071) stemmeberettigede ved byrådsvalget i 1909.
Der blev afgivet 3040 stemmer, hvoraf 14 var ugyldige og 3 blanke, dvs. 3023 gyldige stemmer.
1755 mænd og 1285 kvinder havde stemt. Kvindernes stemmeandel lå dermed på kun 64 % mod en samlet stemmeprocent på 74,6.
Liste A = Socialdemokratiet fik 1379 stemmer og dermed 9 pladser, her 2 kvinder, Anna Akkermann og Caroline Laursen.
Liste B = Højre fik 1208 stemmer og dermed 8 pladser, heraf 1 kvinde, Henriette Galschiøt.
Liste C = (Radikale) Venstre fik 9 436 stemmer og dermed 2 pladser, hvorfor ingen af kvinderne på plads 3 og 8 blev valgt.
Af de 19 nye byrådsmedlemmer var altså 3 kvinder – 2 for Socialdemokratiet og 1 for Højre. Det svarer til 15,8% kvinder. På landsplan valgtes 127 kvinder og 9682 mænd, dvs. 1,3 % kvinder.

'''Det historiske øjeblik'''
Om det første byrådsmøde med kvindelige byrådsmedlemmer 1. april 1909 skriver Helsingør Dagblad:
”Det nyvalgte Byraad holdt i Aftes sit første Møde. Saa mange Tilskuere, som Galleriet under loftet kunne rumme, havde indfundet sig for at overvære det historiske Øjeblik, i hvilket de kvindelige Borgerrepræsentanter indtog deres Pladser ved det grønne Bord. Hvis man havde forestillet sig noget festligt ved denne Begivenhed, f. Eks. at Borgmesteren vilde modtage Damerne med en Buket af Aarstidens skønneste Blomster eller at de vilde blive ført til Bords af galante mandlige Kolleger, blev man skuffet. Damernes Indtræden i salen foregik ganske stilfærdigt og ved hjælp af Kort med Navn, som var henlagt paa Bordet, fandt hver især sin Plads.”
Og Nordsjælland skriver:
„Det var frygteligt spændende. I den blaa Sal foran Byraadets Mødesal samledes de ny Medlemmer, der var mødt fuldtallige. Konversationen var aimabel; den højere Selskabstone herskede. Saa traadte Borgmester Lyngbye ind fra sit Embedskontor. Almindelig Præsentation og shake hands. Inde i Byraadssalen laa der ved hver Plads et Kort med den paagældendes Navn, for hvem Pladsen var bestemt. Oppe paa Tilhørergalleriet var der fuldt af Tilhørere, eller skal vi hellere sige Tilskuere. Formanden ringede med Klokken [...], de 19 Medlemmer strømmede ind i Salen og fandt hurtig deres Pladser; det saa næsten ud, som om det hele var indøvet forud.”
Efter borgmesterens velkomst og ordførernes tak går man over til den normale dagsorden.

'''Kvinderne får de „bløde” poster'''
Henriette Galschiøt blev valgt til Udvalget for Skolevæsenet; Udvalget for Alderdoms-understøttelse. Senere bliver hun medlem af Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Anna Akkermann vælges til Udvalget for Øresunds- og Helsingørs Sygehospital, Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og Skolekommissionen.
Caroline Laursen vælges til Udvalget for Fattigvæsenet; Udvalget for den Offentlige Badeanstalt på Grønnehave; Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Kvinderne får dermed poster, der har med familie og sociale forhold at gøre, mens mændene vælges til udvalg vedrørende økonomi, bygge- og anlæg, teknik og vandværk.

De første kvinder i Helsingør byråd

2016-04-13T09:26:58Z

Bodil Schau:

'''De første kvinder i Helsingør byråd'''
'''UNDER REDIGERING!!!'''

Det første byrådsvalg, hvor kvinder kunne stemme og selv blive valgt til byrådet i Helsingør, blev afholdt 9. marts 1909, hvor der skulle vælges 19 medlemmer for 4 år pr. 1. april 1909.
For at have valgret skulle man være fyldt 25 år, have boet i Helsingør i 2 år og have betalt alle kommunale skatter. Gifte kvinder uden eget erhverv var dermed afhængige af, at deres mand havde betalt skat. 984 personer (heraf 489 kvinder) mistede valgretten på grund af skatterestance.

'''Mobilisering af de kvindelige vælgere'''
På den ene side agiterer kvindeorganisationerne for, at kvinderne skal bruge deres nyerhvervede rettigheder, og på den anden side kæmper partierne – uanset deres holdning til kvindelig valgret og kvindelige politikere i øvrigt - om dette nye vælgerpotentiale.
Aviserne er på dette tidspunkt ikke uafhængige. Helsingør Dagblad er radikal, Helsingør Avis og avisen Nordsjælland (dengang en rigtig avis) var borgerlig.

'''Dansk kvindesamfund'''
[[Dansk Kvindesamfunds lokalafdeling i Helsingør]] holdt 18.01.1909 i Industriforeningen et møde med lærerinde fra København, Anne Bruun [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/324/origin/170/query/bruun/ Dansk kvindebiografisk leksikon], der talte om „Kvindernes Pligter mod samfundet”. Den 4. marts kl. 8 arrangerede Dansk Kvindesamfund en oplæsning af Bjørnsons „En Handske” med prof. Emil Poulsen og frue i Hotel Øresunds Festsal. [http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=10586/ Kvinden og Samfundet nr. 7 1909]

'''Prominente kvindesagskvinder i Helsingørs aviser'''
Helsingør Dagblad bragte en række artikler forfattet af prominente kvindesagskvinder. )
Julie Arenholt: „Kvinden som kommunal vælger” [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1062/origin/170/query/Julie%20Arenholt/ Dansk kvindebiografisk leksikon: Julie Ahrenholt]
Elling Clinny Dreyer: „Kvindevalgret. Kvindelige Byraads Medlemmer”, 1-2 [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/508/origin/170/query/clinny/ Dansk kvindebiografisk leksikon]
Elna Munch om „Kvindernes Retsstilling” 1-2 [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1459/origin/170/query/Elna%20Munch/ Dansk kvindebiografisk leksikon]

Johanne Rambusch: „Hvad skal kvinderne på landet med den kommunale Valgret” [http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/1588/ Dansk kvindebiografisk leksikon]

'''Landsforbundet for Kvinders Valgret''' skriver i et opråb i Helsingør Dagblad 5.3.1909, at kvinder ikke blot har fået valgret, men også en moralsk pligt til at stemme.

'''Partier og kandidatopstilling'''
Højre afholdt allerede onsdag 13. januar et møde på Hotel Øresund med landstingsmand Tvede og medlem af Hjælpekassens bestyrelse, fru Maria H. Wibroe, der talte som den første kvinde nogensinde i Højreforeningen. Hun fremhævede fattigvæsenet, alderdoms¬under¬støttel¬sen, skolevæsenet og hospitalsvæsenet som områder, hvor kvinden kunne udføre et gavnligt og samfundsnyttigt arbejde. Med valgret fulgte valgpligt. Blandt de ca. 250-300 tilhørere var også mange kvinder.
Socialdemokratiet holdt møde 3. marts i [[Forsamlingsbygningen]]. Talere var folketingsmand Rasmussen, forretningsfører Christensen [[Kong Peder]] og Elisabeth Jørgensen fra København, „en ung Dame, der viste sig som en rutineret Taler, [og] holdt et agitatorisk Foredrag.
Den socialdemokratiske byrådskandidat Anna Akkermann „motiverede et Leve for, at den røde Fane maatte komme til at vaje over Helsingør Raadhus efter den 9de Marts”.

Højreforeningen opstillede sammen med Grundejerforeningen, Arbejdsgiverforeningen, Industriforeningen og Venstrereform-Foreningen en fælles borgerlig liste. Det har dog krævet flere møder at nå til enighed om opstillingen og placeringen af kvindelige kandidater, og endelig viste det sig svært at få kvinder til at stille op. Men 4. marts offentliggøres liste B, der omfatter 19 kandidater, heraf 3 kvinder: frøken Henriette Galschiøt (plads 8), fru Sigrid Worsaa (plads 11) og fru Stabsergent N. Hansen (plads 14). Marie Wibroe er ikke opstillet.

(Radikale) Venstre havde opstillet 9 kandidater, heraf 2 kvinder, fru Emma Lundquist (plads 3) og fru S. Schack-Schiøtt (plads 8) på liste C. Blandt stillerne er formanden for Dansk Kvindesamfund i Helsingør, lærerinde frk. K. M. Nielsen.

Socialdemokratiet opstillede 19 kandidater på liste A, hvoraf 5 er kvinder: Anna Akkermann (plads 4), Caroline Laursen (plads 8), Eleonora Holm (plads 12), enkefru Uggerløse (plads 15), Maria Hetland (plads 18).
Af de i alt 47 opstillede kandidater var således 10 (21,3%) kvinder og 37 mænd.

Det radikale Venstre kommenterer Højres forhold til kvindelige kandidater:

Til Kvinderne var Højres Liste for trang,
men, tro mig, Partiet vil nok bekende,
at blev end Mandslisten gjort for lang,
er Kvindelisten uden Ende.

'''Valgdagen'''
Afstemningen foregik på Borgerskolen i Lundegade fra kl. 10-13 og kl. 14-16.
Helsingør Dagblad skriver: „Afstemningen begyndte i Formiddags Kl. 10, og indtil Kl. 1 blev der afgivet ca. 1000 stemmer. Ca. 1/3 af disse Vælgere var Kvinder, der gennemgaaende var ret fortrolige med Fremgangsmaaden.
Helsingør Avis skønner, at „Kvinderne [var] i Majoritet i Formiddagstimerne” og beretter, at „et Korps af Damer har stillet sig til Raadighed i Agitationens Tjeneste.”
Også Nordsjælland bemærker, at „Kvinderne synes at deltage livligt i Valget.”
Helsingør Avis ironiserer over socialisterne musikoptog, men forsøger selv:

Dengang jeg drog afsted, dengang jeg drog afsted,
Min Pige vilde med, ja, min Pige vilde med.
Det kan Du godt min ven, vi gaar til Valget hen,
I Fællesskab vi tøjle kan de røde Kvinder – Mænd.
Thi 9 pCt. I Skat og tie er for drøjt,
Og saa den røde Fane over Staden hejset højt.
Nej, Stop! si’er Du og jeg, den Dansk vi træder ej.
Hurra! Hurra! Hurra!
Stem paa Liste B.!

På valgaftenen samledes det (Radikale) Venstre på hotel „Fønix”, hvor cand. mag. og lærerinde Helga Lund [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1823/origin/170/ Dansk kvindebiografisk leksikon] fra København holdt foredrag om militærspørgsmålet.
Socialdemokratisk Forening holdt møde i [Forsamlingsbygningen].

'''Valgresultatet'''
I Helsingør var 2066 mænd og 2005 kvinder (i alt 4071) stemmeberettigede ved byrådsvalget i 1909.
Der blev afgivet 3040 stemmer, hvoraf 14 var ugyldige og 3 blanke, dvs. 3023 gyldige stemmer.
1755 mænd og 1285 kvinder havde stemt. Kvindernes stemmeandel lå dermed på kun 64 % mod en samlet stemmeprocent på 74,6.
Liste A = Socialdemokratiet fik 1379 stemmer og dermed 9 pladser, her 2 kvinder, Anna Akkermann og Caroline Laursen.
Liste B = Højre fik 1208 stemmer og dermed 8 pladser, heraf 1 kvinde, Henriette Galschiøt.
Liste C = (Radikale) Venstre fik 9 436 stemmer og dermed 2 pladser, hvorfor ingen af kvinderne på plads 3 og 8 blev valgt.
Af de 19 nye byrådsmedlemmer var altså 3 kvinder – 2 for Socialdemokratiet og 1 for Højre. Det svarer til 15,8% kvinder. På landsplan valgtes 127 kvinder og 9682 mænd, dvs. 1,3 % kvinder.

'''Det historiske øjeblik'''
Om det første byrådsmøde med kvindelige byrådsmedlemmer 1. april 1909 skriver Helsingør Dagblad:
”Det nyvalgte Byraad holdt i Aftes sit første Møde. Saa mange Tilskuere, som Galleriet under loftet kunne rumme, havde indfundet sig for at overvære det historiske Øjeblik, i hvilket de kvindelige Borgerrepræsentanter indtog deres Pladser ved det grønne Bord. Hvis man havde forestillet sig noget festligt ved denne Begivenhed, f. Eks. at Borgmesteren vilde modtage Damerne med en Buket af Aarstidens skønneste Blomster eller at de vilde blive ført til Bords af galante mandlige Kolleger, blev man skuffet. Damernes Indtræden i salen foregik ganske stilfærdigt og ved hjælp af Kort med Navn, som var henlagt paa Bordet, fandt hver især sin Plads.”
Og Nordsjælland skriver:
„Det var frygteligt spændende. I den blaa Sal foran Byraadets Mødesal samledes de ny Medlemmer, der var mødt fuldtallige. Konversationen var aimabel; den højere Selskabstone herskede. Saa traadte Borgmester Lyngbye ind fra sit Embedskontor. Almindelig Præsentation og shake hands. Inde i Byraadssalen laa der ved hver Plads et Kort med den paagældendes Navn, for hvem Pladsen var bestemt. Oppe paa Tilhørergalleriet var der fuldt af Tilhørere, eller skal vi hellere sige Tilskuere. Formanden ringede med Klokken [...], de 19 Medlemmer strømmede ind i Salen og fandt hurtig deres Pladser; det saa næsten ud, som om det hele var indøvet forud.”
Efter borgmesterens velkomst og ordførernes tak går man over til den normale dagsorden.

'''Kvinderne får de „bløde” poster'''
Henriette Galschiøt blev valgt til Udvalget for Skolevæsenet; Udvalget for Alderdoms-understøttelse. Senere bliver hun medlem af Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Anna Akkermann vælges til Udvalget for Øresunds- og Helsingørs Sygehospital, Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og Skolekommissionen.
Caroline Laursen vælges til Udvalget for Fattigvæsenet; Udvalget for den Offentlige Badeanstalt på Grønnehave; Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Kvinderne får dermed poster, der har med familie og sociale forhold at gøre, mens mændene vælges til udvalg vedrørende økonomi, bygge- og anlæg, teknik og vandværk.

Dansk Kvindesamfunds lokalafdeling i Helsingør

2016-04-12T16:51:33Z

Bodil Schau: Oprettede siden med 'Under oprettelse snarest.'

Under oprettelse snarest.

De første kvinder i Helsingør byråd

2016-04-12T16:45:12Z

Bodil Schau:

'''De første kvinder i Helsingør byråd'''
'''UNDER REDIGERING!!!'''

Det første byrådsvalg, hvor kvinder kunne stemme og selv blive valgt til byrådet i Helsingør, blev afholdt 9. marts 1909, hvor der skulle vælges 19 medlemmer for 4 år pr. 1. april 1909.
For at have valgret skulle man være fyldt 25 år, have boet 2 år i Helsingør og have betalt alle kommu¬na¬le skatter. Gifte kvinder uden eget erhverv var dermed afhængige af, at deres mand havde betalt skat. 984 personer (heraf 489 kvinder) mistede valgretten på grund af skatterestance.

'''Mobilisering af de kvindelige vælgere'''
På den ene side agiterer kvindeorganisationerne for, at kvinderne skal bruge deres nyerhvervede rettigheder, og på den anden side kæmper partierne – uanset deres holdning til kvindelig valgret og kvindelige politikere i øvrigt - om dette nye vælgerpotentiale.
Aviserne er på dette tidspunkt ikke uafhængige. Helsingør Dagblad er radikal, Helsingør Avis og avisen Nordsjælland (dengang en rigtig avis) var borgerlig.

'''Dansk kvindesamfund'''
[[Dansk Kvindesamfunds lokalafdeling i Helsingør]] holdt 18.01.1909 i Industriforeningen et møde med lærerinde fra København, Anne Bruun [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/324/origin/170/query/bruun/ Dansk kvindebiografisk leksikon], der talte om „Kvindernes Pligter mod samfundet”. Den 4. marts kl. 8 arrangerede Dansk Kvindesamfund en oplæsning af Bjørnsons „En Handske” med prof. Emil Poulsen og frue i Hotel Øresunds Festsal. [http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=10586/ Kvinden og Samfundet nr. 7 1909]

'''Prominente kvindesagskvinder i Helsingørs aviser'''
Helsingør Dagblad bragte en række artikler forfattet af prominente kvindesagskvinder. )
Julie Arenholt: „Kvinden som kommunal vælger” [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1062/origin/170/query/Julie%20Arenholt/ Dansk kvindebiografisk leksikon: Julie Ahrenholt]
Elling Clinny Dreyer: „Kvindevalgret. Kvindelige Byraads Medlemmer”, 1-2 [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/508/origin/170/query/clinny/ Dansk kvindebiografisk leksikon]
Elna Munch om „Kvindernes Retsstilling” 1-2 [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1459/origin/170/query/Elna%20Munch/ Dansk kvindebiografisk leksikon]

Johanne Rambusch: „Hvad skal kvinderne på landet med den kommunale Valgret” [http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/1588/ Dansk kvindebiografisk leksikon]

'''Landsforbundet for Kvinders Valgret''' skriver i et opråb i Helsingør Dagblad 5.3.1909, at kvinder ikke blot har fået valgret, men også en moralsk pligt til at stemme.

'''Partier og kandidatopstilling'''
Højre afholdt allerede onsdag 13. januar et møde på Hotel Øresund med landstingsmand Tvede og medlem af Hjælpekassens bestyrelse, fru Maria H. Wibroe, der talte som den første kvinde nogensinde i Højreforeningen. Hun fremhævede fattigvæsenet, alderdoms¬under¬støttel¬sen, skolevæsenet og hospitalsvæsenet som områder, hvor kvinden kunne udføre et gavnligt og samfundsnyttigt arbejde. Med valgret fulgte valgpligt. Blandt de ca. 250-300 tilhørere var også mange kvinder.
Socialdemokratiet holdt møde 3. marts i [[Forsamlingsbygningen]]. Talere var folketingsmand Rasmussen, forretningsfører Christensen [[Kong Peder]] og Elisabeth Jørgensen fra København, „en ung Dame, der viste sig som en rutineret Taler, [og] holdt et agitatorisk Foredrag.
Den socialdemokratiske byrådskandidat Anna Akkermann „motiverede et Leve for, at den røde Fane maatte komme til at vaje over Helsingør Raadhus efter den 9de Marts”.

Højreforeningen opstillede sammen med Grundejerforeningen, Arbejdsgiverforeningen, Industriforeningen og Venstrereform-Foreningen en fælles borgerlig liste. Det har dog krævet flere møder at nå til enighed om opstillingen og placeringen af kvindelige kandidater, og endelig viste det sig svært at få kvinder til at stille op. Men 4. marts offentliggøres liste B, der omfatter 19 kandidater, heraf 3 kvinder: frøken Henriette Galschiøt (plads 8), fru Sigrid Worsaa (plads 11) og fru Stabsergent N. Hansen (plads 14). Marie Wibroe er ikke opstillet.

(Radikale) Venstre havde opstillet 9 kandidater, heraf 2 kvinder, fru Emma Lundquist (plads 3) og fru S. Schack-Schiøtt (plads 8) på liste C. Blandt stillerne er formanden for Dansk Kvindesamfund i Helsingør, lærerinde frk. K. M. Nielsen.

Socialdemokratiet opstillede 19 kandidater på liste A, hvoraf 5 er kvinder: Anna Akkermann (plads 4), Caroline Laursen (plads 8), Eleonora Holm (plads 12), enkefru Uggerløse (plads 15), Maria Hetland (plads 18).
Af de i alt 47 opstillede kandidater var således 10 (21,3%) kvinder og 37 mænd.

Det radikale Venstre kommenterer Højres forhold til kvindelige kandidater:

Til Kvinderne var Højres Liste for trang,
men, tro mig, Partiet vil nok bekende,
at blev end Mandslisten gjort for lang,
er Kvindelisten uden Ende.

'''Valgdagen'''
Afstemningen foregik på Borgerskolen i Lundegade fra kl. 10-13 og kl. 14-16.
Helsingør Dagblad skriver: „Afstemningen begyndte i Formiddags Kl. 10, og indtil Kl. 1 blev der afgivet ca. 1000 stemmer. Ca. 1/3 af disse Vælgere var Kvinder, der gennemgaaende var ret fortrolige med Fremgangsmaaden.
Helsingør Avis skønner, at „Kvinderne [var] i Majoritet i Formiddagstimerne” og beretter, at „et Korps af Damer har stillet sig til Raadighed i Agitationens Tjeneste.”
Også Nordsjælland bemærker, at „Kvinderne synes at deltage livligt i Valget.”
Helsingør Avis ironiserer over socialisterne musikoptog, men forsøger selv:

Dengang jeg drog afsted, dengang jeg drog afsted,
Min Pige vilde med, ja, min Pige vilde med.
Det kan Du godt min ven, vi gaar til Valget hen,
I Fællesskab vi tøjle kan de røde Kvinder – Mænd.
Thi 9 pCt. I Skat og tie er for drøjt,
Og saa den røde Fane over Staden hejset højt.
Nej, Stop! si’er Du og jeg, den Dansk vi træder ej.
Hurra! Hurra! Hurra!
Stem paa Liste B.!

På valgaftenen samledes det (Radikale) Venstre på hotel „Fønix”, hvor cand. mag. og lærerinde Helga Lund [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1823/origin/170/ Dansk kvindebiografisk leksikon] fra København holdt foredrag om militærspørgsmålet.
Socialdemokratisk Forening holdt møde i [Forsamlingsbygningen].

'''Valgresultatet'''
I Helsingør var 2066 mænd og 2005 kvinder (i alt 4071) stemmeberettigede ved byrådsvalget i 1909.
Der blev afgivet 3040 stemmer, hvoraf 14 var ugyldige og 3 blanke, dvs. 3023 gyldige stemmer.
1755 mænd og 1285 kvinder havde stemt. Kvindernes stemmeandel lå dermed på kun 64 % mod en samlet stemmeprocent på 74,6.
Liste A = Socialdemokratiet fik 1379 stemmer og dermed 9 pladser, her 2 kvinder, Anna Akkermann og Caroline Laursen.
Liste B = Højre fik 1208 stemmer og dermed 8 pladser, heraf 1 kvinde, Henriette Galschiøt.
Liste C = (Radikale) Venstre fik 9 436 stemmer og dermed 2 pladser, hvorfor ingen af kvinderne på plads 3 og 8 blev valgt.
Af de 19 nye byrådsmedlemmer var altså 3 kvinder – 2 for Socialdemokratiet og 1 for Højre. Det svarer til 15,8% kvinder. På landsplan valgtes 127 kvinder og 9682 mænd, dvs. 1,3 % kvinder.

'''Det historiske øjeblik'''
Om det første byrådsmøde med kvindelige byrådsmedlemmer 1. april 1909 skriver Helsingør Dagblad:
”Det nyvalgte Byraad holdt i Aftes sit første Møde. Saa mange Tilskuere, som Galleriet under loftet kunne rumme, havde indfundet sig for at overvære det historiske Øjeblik, i hvilket de kvindelige Borgerrepræsentanter indtog deres Pladser ved det grønne Bord. Hvis man havde forestillet sig noget festligt ved denne Begivenhed, f. Eks. at Borgmesteren vilde modtage Damerne med en Buket af Aarstidens skønneste Blomster eller at de vilde blive ført til Bords af galante mandlige Kolleger, blev man skuffet. Damernes Indtræden i salen foregik ganske stilfærdigt og ved hjælp af Kort med Navn, som var henlagt paa Bordet, fandt hver især sin Plads.”
Og Nordsjælland skriver:
„Det var frygteligt spændende. I den blaa Sal foran Byraadets Mødesal samledes de ny Medlemmer, der var mødt fuldtallige. Konversationen var aimabel; den højere Selskabstone herskede. Saa traadte Borgmester Lyngbye ind fra sit Embedskontor. Almindelig Præsentation og shake hands. Inde i Byraadssalen laa der ved hver Plads et Kort med den paagældendes Navn, for hvem Pladsen var bestemt. Oppe paa Tilhørergalleriet var der fuldt af Tilhørere, eller skal vi hellere sige Tilskuere. Formanden ringede med Klokken [...], de 19 Medlemmer strømmede ind i Salen og fandt hurtig deres Pladser; det saa næsten ud, som om det hele var indøvet forud.”
Efter borgmesterens velkomst og ordførernes tak går man over til den normale dagsorden.

'''Kvinderne får de „bløde” poster'''
Henriette Galschiøt blev valgt til Udvalget for Skolevæsenet; Udvalget for Alderdoms-understøttelse. Senere bliver hun medlem af Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Anna Akkermann vælges til Udvalget for Øresunds- og Helsingørs Sygehospital, Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og Skolekommissionen.
Caroline Laursen vælges til Udvalget for Fattigvæsenet; Udvalget for den Offentlige Badeanstalt på Grønnehave; Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Kvinderne får dermed poster, der har med familie og sociale forhold at gøre, mens mændene vælges til udvalg vedrørende økonomi, bygge- og anlæg, teknik og vandværk.

De første kvinder i Helsingør byråd

2016-04-12T16:44:43Z

Bodil Schau: Oprettede siden med ''''De første kvinder i Helsingør byråd''' '''UNDER REDIGERING!!!''' Det første byrådsvalg, hvor kvinder kunne stemme og selv blive valgt til byrådet i Helsingør,...'

'''De første kvinder i Helsingør [[byråd]]'''
'''UNDER REDIGERING!!!'''

Det første byrådsvalg, hvor kvinder kunne stemme og selv blive valgt til byrådet i Helsingør, blev afholdt 9. marts 1909, hvor der skulle vælges 19 medlemmer for 4 år pr. 1. april 1909.
For at have valgret skulle man være fyldt 25 år, have boet 2 år i Helsingør og have betalt alle kommu¬na¬le skatter. Gifte kvinder uden eget erhverv var dermed afhængige af, at deres mand havde betalt skat. 984 personer (heraf 489 kvinder) mistede valgretten på grund af skatterestance.

'''Mobilisering af de kvindelige vælgere'''
På den ene side agiterer kvindeorganisationerne for, at kvinderne skal bruge deres nyerhvervede rettigheder, og på den anden side kæmper partierne – uanset deres holdning til kvindelig valgret og kvindelige politikere i øvrigt - om dette nye vælgerpotentiale.
Aviserne er på dette tidspunkt ikke uafhængige. Helsingør Dagblad er radikal, Helsingør Avis og avisen Nordsjælland (dengang en rigtig avis) var borgerlig.

'''Dansk kvindesamfund'''
[[Dansk Kvindesamfunds lokalafdeling i Helsingør]] holdt 18.01.1909 i Industriforeningen et møde med lærerinde fra København, Anne Bruun [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/324/origin/170/query/bruun/ Dansk kvindebiografisk leksikon], der talte om „Kvindernes Pligter mod samfundet”. Den 4. marts kl. 8 arrangerede Dansk Kvindesamfund en oplæsning af Bjørnsons „En Handske” med prof. Emil Poulsen og frue i Hotel Øresunds Festsal. [http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=10586/ Kvinden og Samfundet nr. 7 1909]

'''Prominente kvindesagskvinder i Helsingørs aviser'''
Helsingør Dagblad bragte en række artikler forfattet af prominente kvindesagskvinder. )
Julie Arenholt: „Kvinden som kommunal vælger” [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1062/origin/170/query/Julie%20Arenholt/ Dansk kvindebiografisk leksikon: Julie Ahrenholt]
Elling Clinny Dreyer: „Kvindevalgret. Kvindelige Byraads Medlemmer”, 1-2 [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/508/origin/170/query/clinny/ Dansk kvindebiografisk leksikon]
Elna Munch om „Kvindernes Retsstilling” 1-2 [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1459/origin/170/query/Elna%20Munch/ Dansk kvindebiografisk leksikon]

Johanne Rambusch: „Hvad skal kvinderne på landet med den kommunale Valgret” [http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/1588/ Dansk kvindebiografisk leksikon]

'''Landsforbundet for Kvinders Valgret''' skriver i et opråb i Helsingør Dagblad 5.3.1909, at kvinder ikke blot har fået valgret, men også en moralsk pligt til at stemme.

'''Partier og kandidatopstilling'''
Højre afholdt allerede onsdag 13. januar et møde på Hotel Øresund med landstingsmand Tvede og medlem af Hjælpekassens bestyrelse, fru Maria H. Wibroe, der talte som den første kvinde nogensinde i Højreforeningen. Hun fremhævede fattigvæsenet, alderdoms¬under¬støttel¬sen, skolevæsenet og hospitalsvæsenet som områder, hvor kvinden kunne udføre et gavnligt og samfundsnyttigt arbejde. Med valgret fulgte valgpligt. Blandt de ca. 250-300 tilhørere var også mange kvinder.
Socialdemokratiet holdt møde 3. marts i [[Forsamlingsbygningen]]. Talere var folketingsmand Rasmussen, forretningsfører Christensen [[Kong Peder]] og Elisabeth Jørgensen fra København, „en ung Dame, der viste sig som en rutineret Taler, [og] holdt et agitatorisk Foredrag.
Den socialdemokratiske byrådskandidat Anna Akkermann „motiverede et Leve for, at den røde Fane maatte komme til at vaje over Helsingør Raadhus efter den 9de Marts”.

Højreforeningen opstillede sammen med Grundejerforeningen, Arbejdsgiverforeningen, Industriforeningen og Venstrereform-Foreningen en fælles borgerlig liste. Det har dog krævet flere møder at nå til enighed om opstillingen og placeringen af kvindelige kandidater, og endelig viste det sig svært at få kvinder til at stille op. Men 4. marts offentliggøres liste B, der omfatter 19 kandidater, heraf 3 kvinder: frøken Henriette Galschiøt (plads 8), fru Sigrid Worsaa (plads 11) og fru Stabsergent N. Hansen (plads 14). Marie Wibroe er ikke opstillet.

(Radikale) Venstre havde opstillet 9 kandidater, heraf 2 kvinder, fru Emma Lundquist (plads 3) og fru S. Schack-Schiøtt (plads 8) på liste C. Blandt stillerne er formanden for Dansk Kvindesamfund i Helsingør, lærerinde frk. K. M. Nielsen.

Socialdemokratiet opstillede 19 kandidater på liste A, hvoraf 5 er kvinder: Anna Akkermann (plads 4), Caroline Laursen (plads 8), Eleonora Holm (plads 12), enkefru Uggerløse (plads 15), Maria Hetland (plads 18).
Af de i alt 47 opstillede kandidater var således 10 (21,3%) kvinder og 37 mænd.

Det radikale Venstre kommenterer Højres forhold til kvindelige kandidater:

Til Kvinderne var Højres Liste for trang,
men, tro mig, Partiet vil nok bekende,
at blev end Mandslisten gjort for lang,
er Kvindelisten uden Ende.

'''Valgdagen'''
Afstemningen foregik på Borgerskolen i Lundegade fra kl. 10-13 og kl. 14-16.
Helsingør Dagblad skriver: „Afstemningen begyndte i Formiddags Kl. 10, og indtil Kl. 1 blev der afgivet ca. 1000 stemmer. Ca. 1/3 af disse Vælgere var Kvinder, der gennemgaaende var ret fortrolige med Fremgangsmaaden.
Helsingør Avis skønner, at „Kvinderne [var] i Majoritet i Formiddagstimerne” og beretter, at „et Korps af Damer har stillet sig til Raadighed i Agitationens Tjeneste.”
Også Nordsjælland bemærker, at „Kvinderne synes at deltage livligt i Valget.”
Helsingør Avis ironiserer over socialisterne musikoptog, men forsøger selv:

Dengang jeg drog afsted, dengang jeg drog afsted,
Min Pige vilde med, ja, min Pige vilde med.
Det kan Du godt min ven, vi gaar til Valget hen,
I Fællesskab vi tøjle kan de røde Kvinder – Mænd.
Thi 9 pCt. I Skat og tie er for drøjt,
Og saa den røde Fane over Staden hejset højt.
Nej, Stop! si’er Du og jeg, den Dansk vi træder ej.
Hurra! Hurra! Hurra!
Stem paa Liste B.!

På valgaftenen samledes det (Radikale) Venstre på hotel „Fønix”, hvor cand. mag. og lærerinde Helga Lund [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1823/origin/170/ Dansk kvindebiografisk leksikon] fra København holdt foredrag om militærspørgsmålet.
Socialdemokratisk Forening holdt møde i [Forsamlingsbygningen].

'''Valgresultatet'''
I Helsingør var 2066 mænd og 2005 kvinder (i alt 4071) stemmeberettigede ved byrådsvalget i 1909.
Der blev afgivet 3040 stemmer, hvoraf 14 var ugyldige og 3 blanke, dvs. 3023 gyldige stemmer.
1755 mænd og 1285 kvinder havde stemt. Kvindernes stemmeandel lå dermed på kun 64 % mod en samlet stemmeprocent på 74,6.
Liste A = Socialdemokratiet fik 1379 stemmer og dermed 9 pladser, her 2 kvinder, Anna Akkermann og Caroline Laursen.
Liste B = Højre fik 1208 stemmer og dermed 8 pladser, heraf 1 kvinde, Henriette Galschiøt.
Liste C = (Radikale) Venstre fik 9 436 stemmer og dermed 2 pladser, hvorfor ingen af kvinderne på plads 3 og 8 blev valgt.
Af de 19 nye byrådsmedlemmer var altså 3 kvinder – 2 for Socialdemokratiet og 1 for Højre. Det svarer til 15,8% kvinder. På landsplan valgtes 127 kvinder og 9682 mænd, dvs. 1,3 % kvinder.

'''Det historiske øjeblik'''
Om det første byrådsmøde med kvindelige byrådsmedlemmer 1. april 1909 skriver Helsingør Dagblad:
”Det nyvalgte Byraad holdt i Aftes sit første Møde. Saa mange Tilskuere, som Galleriet under loftet kunne rumme, havde indfundet sig for at overvære det historiske Øjeblik, i hvilket de kvindelige Borgerrepræsentanter indtog deres Pladser ved det grønne Bord. Hvis man havde forestillet sig noget festligt ved denne Begivenhed, f. Eks. at Borgmesteren vilde modtage Damerne med en Buket af Aarstidens skønneste Blomster eller at de vilde blive ført til Bords af galante mandlige Kolleger, blev man skuffet. Damernes Indtræden i salen foregik ganske stilfærdigt og ved hjælp af Kort med Navn, som var henlagt paa Bordet, fandt hver især sin Plads.”
Og Nordsjælland skriver:
„Det var frygteligt spændende. I den blaa Sal foran Byraadets Mødesal samledes de ny Medlemmer, der var mødt fuldtallige. Konversationen var aimabel; den højere Selskabstone herskede. Saa traadte Borgmester Lyngbye ind fra sit Embedskontor. Almindelig Præsentation og shake hands. Inde i Byraadssalen laa der ved hver Plads et Kort med den paagældendes Navn, for hvem Pladsen var bestemt. Oppe paa Tilhørergalleriet var der fuldt af Tilhørere, eller skal vi hellere sige Tilskuere. Formanden ringede med Klokken [...], de 19 Medlemmer strømmede ind i Salen og fandt hurtig deres Pladser; det saa næsten ud, som om det hele var indøvet forud.”
Efter borgmesterens velkomst og ordførernes tak går man over til den normale dagsorden.

'''Kvinderne får de „bløde” poster'''
Henriette Galschiøt blev valgt til Udvalget for Skolevæsenet; Udvalget for Alderdoms-understøttelse. Senere bliver hun medlem af Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Anna Akkermann vælges til Udvalget for Øresunds- og Helsingørs Sygehospital, Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og Skolekommissionen.
Caroline Laursen vælges til Udvalget for Fattigvæsenet; Udvalget for den Offentlige Badeanstalt på Grønnehave; Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Kvinderne får dermed poster, der har med familie og sociale forhold at gøre, mens mændene vælges til udvalg vedrørende økonomi, bygge- og anlæg, teknik og vandværk.

Caroline Laursen

2016-03-31T10:21:24Z

Bodil Schau:

[[Billede:Caroline Laursen.jpg|right|thumb|250px|Portrætfoto af Caroline Laursen fra Helsingør Rådhus]]

'''Caroline Laursen''' (født 23.1.1872) var et af de tre første kvindelige byrådsmedlemmer, der blev valgt ind i Helsingør Byråd ved kommunalvalget 1909 – det første [[byrådsvalg]] efter loven af 1908, der gav kvinder valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelserne. Hun vælges for Socialdemokratiet.

Caroline Laursen blev født i Vexebo i Asminderød-Grønholt Sogn den 23. januar 1872 som datter af arbejdsmand Hans Peter Nielsen og hustru Nille, født Andersen. Den 17. september 1904 blev hun gift med enkemand og værftsarbejder A. P. Laursen, der var født på Vejle-egnen 24. april 1868. På vielsestidspunktet boede han i Murergade 7, hun på Hotel København, St. Annagade 17. Senere boede de i St. Annagade 53.

Caroline Lauersen var ligesom [[Anna Akkermann]] medlem af den første bestyrelse i [[Fællesorganisationen]], stiftet 1888.

Ved byrådsvalget i marts 1909 er Caroline Laursen opstillet som nr. 8 på Socialdemokratiets liste A. I alt omfatter liste A 19 kandidater, hvoraf 5 er kvinder. Foruden Caroline Laursen 3 vælges Anna Akkermann, der er opstillet på plads 3 på liste A. Den tredje kvinde er [[Henriette Galschiøt]], der vælges for Højre (liste B). Caroline Laursen indvælges i Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Da hun sigtes for mishandling af et plejebarn, vælger hun at udtræde af byrådet igen allerede i december samme år, selv om hun bliver frifundet ved dom af 11.11.1909. Efterfølgende sigter hun sin nabo for udspredelse af rygter og grove æreskrænkelser, men taber sagen.

===Kilder:===
Kirkebog for Sankt Maria Sogn

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40260838 Vejviser for Frederiksborg og Holbæk Amter med Byer og Landsogne 1910-1914]

Helsingør Købstadskommune, Byråd: Forhandlingsprotokol 1906 - 1912 (Rigsarkivet)

Helsingør Byfoged: Strafferegister for Helsingør Købstad, nr. 645 (Rigsarkivet)
Helsingør Købstadskommune, Udvalget for Tilsyn med Plejebørn: Kopibog 1907-1916 (Rigsarkivet)

Helsingør Byfoged: Domprotokol for justitssager og politiretssager, 1909 januar - 1914 april, s. 64 ff. (Rigsarkivet)

[[Kategori: Personer|Laursen,Caroline]]

Anna Akkermann

2016-03-31T10:16:20Z

Bodil Schau:

[[Billede:AAkkermann.jpg|right|thumb|250px|Portrætfoto af Anna Akkermann fra Helsingør Rådhus]]

'''Anna Rasmine Akkermann''' (22.12.1871 – 6.6.1956) var et af de tre første kvindelige byrådsmedlemmer, der blev valgt ind i Helsingør Byråd ved kommunalvalget 1909 – det første [[byrådsvalg]] efter loven af 1908, der gav kvinder valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelserne. Hun sad i byrådet for Socialdemokratiet 1909-1917.

Anna Akkermann blev født i Esbønderup 22. december 1871 som datter af skovløber, senere handelsmand Jens Rasmussen og hustru Ane Marie Thomsen. Anna bliver den 5. januar 1867 i en alder af 27 år gift i Helsingør Domkirke med smed Axel Emil Akkermann (f. 1867), søn af smedesvend Theodor Axel Akkermann og hustru Vilhelmine Emilie, født Lund. Som adresse angives [[Strandgade]] 89, på dette tidspunkt et hotel. De bor senere flytter i Brøndstræde 9. Ved valget i 1909 angives adressen at være [[Hovedvagtsstræde]] 5. Deres søn, Karl Johann Akkermann, bliver født 23.11.1904

Anna Akkermann var allerede tidligere medlem af den første bestyrelse i [[Fællesorganisationen]], stiftet 1888. Ved byrådsvalget i marts 1909 er Anna Akkermann opstillet som nr. 3 på Socialdemokratiets liste A. I alt omfatter liste A 19 kandidater, hvoraf 5 er kvinder. Foruden Anna Akkermann på plads 3 vælges [[Caroline Laursen]] på plads 8 på liste A. Den tredje kvinde er [[Henriette Galschiøt]], der vælges for Højre (liste B).

I en artikel i Helsingør Dagblad nr. 53 af 4. marts 1909 omtales et socialdemokratisk vælgermøde i Forsamlingsbygningen, [[Folkets Hus]] den 3. marts 1909, hvor
„Fru Anna Akkermann, der er opstillet paa Socialdemokratiets Liste, og som vil blive valgt, motiverede et Leve for, at den røde Fane maatte komme til at vaje over Helsingør Raadhus efter den 9de Marts.”

Anna Akkermann bliver valgt ind i Udvalget for Øresunds- og Helsingørs Sygehospital, Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og Skolekommissionen.
Hun genvælges for perioden 1913-1917, men er derefter ikke længere i byrådet.

I mellemtiden er hun og hendes mand blevet bestyrerpar på [[Helsingør Kommunes Alderdomsstiftelse | Alderdomshjemmet]], som kommunen i 1915 lod indrette i det tidligere forlystelsesetablissement [[Hammershøj]] [[I. L. Tvedesvej]] 14 og siden udvidede. Familien Akkermann havde først adresse på [[I.L. Tvedes Vej]] 16, senere [[Trækbanen]] 2, da et stykke af I. L. Tvedes Vej igen fik sit gamle navn fra før 1898. Anna og Axel Emil Akkermann virker som bestyrerpar frem til 1937. Derefter flytter de fra 1938 til Kongevejen 69a, men i 1955 flytter de selv tilbage til Alderdomshjemmet Trækbanen 2, hvor Anna Akkermann dør den 6. juni 1956 i en alder af 84 år, og hendes mand 9. maj 1956. De er begge bisat i urne på [[Helsingør Kirkegård]].

===Kilder:===
Kirkebog Esbønderup Sogn, Kirkebog 1815-1891, s. 90, fødte kvindekøn 1871, Nr. 21;
Kirkebog Helsingør Domkirkes Sogn (Kontraministerialbog 1812-2002). Viede 1894, s. 15, nr. 29;
Kirkebog Helsingør Domkirkes Sogn (Kontraministerialbog 1812-2002). Døde Kvindekøn 1956, s. 226, nr. 46;
Kirkebog Helsingør Domkirkes Sogn (Kontraministerialbog 1812-2002). Døde Mandskøn 1959, s. 39, nr. 28;
Folketælling Frederiksborg Amt, Helsingør By 1901, 1906, 1916, 1921, 1925, 1930;
Helsingør Byråd: „Indberetning til Statens Statistiske Bureau” over valgte byrådsmedlemmer 1909;
Helsingør Dagblad nr. 53 af 04.marts 1909;
Helsingør Leksikon;
Kommunestyret i Helsingør 1890-1930, udgivet af Helsingør Byråd 1928;
Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902, udgivet af Redaktør A. H. Hansen, Kjøbenhavn;
Helsingør-Hillerød Købstæders Vejviser 1903-1905, udgivet af Redaktør A. H. Hansen, København;
Helsingør-Hillerød Købstæders Vejviser 1905-1907, udgivet af Redaktør A. H. Hansen, København;
Vejviser for Frederiksborg og Holbæk Amter med Byer og Landsogne 1910-1914, udgivet af Boghandler Jens Møller Helsingør & Boghandler Carlo Clausen Holbæk og Redaktør Erik Jensen København, Helsingør Jens Møllers Forlag 1910;
Vejviser for Frederiksborg og Holbæk Amter med Byer og Landsogne 1916-1919, udgivet af Boghandler Jens Møller Helsingør & Boghandler Carlo Clausen Holbæk og Redaktør Erik Jensen København, Helsingør Jens Møllers Forlag, 1916;
Vejvisere for Helsingør Kommune 1931 til 1959.

===Eksterne links===
[http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=5750&searchtext= Indberetning til tidsskriftet "Kvindevalgret", nr. 5 1909, på Kvinfo's hjemmeside.]

[[Kategori: Personer|Akkermann, Anna]]

Anna Akkermann

2016-03-31T10:15:33Z

Bodil Schau:

[[Billede:AAkkermann.jpg|right|thumb|250px|Portrætfoto af Anna Akkermann fra Helsingør Rådhus]]

'''Anna Rasmine Akkermann''' (22.12.1871 – 6.6.1956) var et af de tre første kvindelige byrådsmedlemmer, der blev valgt ind i Helsingør Byråd ved kommunalvalget 1909 – det første [[byrådsvalg]] efter loven af 1908, der gav kvinder valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelserne. Hun sad i byrådet for Socialdemokratiet 1909-1917.

Anna Akkermann blev født i Esbønderup 22. december 1871 som datter af skovløber, senere handelsmand Jens Rasmussen og hustru Ane Marie Thomsen. Anna bliver den 5. januar 1867 i en alder af 27 år gift i Helsingør Domkirke med smed Axel Emil Akkermann (f. 1867), søn af smedesvend Theodor Axel Akkermann og hustru Vilhelmine Emilie, født Lund. Som adresse angives [[Strandgade]] 89, på dette tidspunkt et hotel. De bor senere flytter i Brøndstræde 9. Ved valget i 1909 angives adressen at være [[Hovedvagtsstræde]] 5. Deres søn, Karl Johann Akkermann, bliver født 23.11.1904

Anna Akkermann var allerede tidligere medlem af den første bestyrelse i [[Fællesorganisationen]], stiftet 1888. Ved byrådsvalget i marts 1909 er Anna Akkermann opstillet som nr. 3 på Socialdemokratiets liste A. I alt omfatter liste A 19 kandidater, hvoraf 5 er kvinder. Foruden Anna Akkermann på plads 3 vælges [[Caroline Laursen]] på plads 8 på liste A. Den tredje kvinde er [[Henriette Galschiøt]], der vælges for Højre (liste B).

I en artikel i Helsingør Dagblad nr. 53 af 4. marts 1909 omtales et socialdemokratisk vælgermøde i Forsamlingsbygningen, [[Folkets Hus]] den 3. marts 1909, hvor
„Fru Anna Akkermann, der er opstillet paa Socialdemokratiets Liste, og som vil blive valgt, motiverede et Leve for, at den røde Fane maatte komme til at vaje over Helsingør Raadhus efter den 9de Marts.”

Anna Akkermann bliver valgt ind i Udvalget for Øresunds- og Helsingørs Sygehospital, Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og Skolekommissionen.
Hun genvælges for perioden 1913-1917, men er derefter ikke længere i byrådet.

I mellemtiden er hun og hendes mand blevet bestyrerpar på [[Helsingør Kommunes Alderdomsstiftelse | Alderdomshjemmet ]], som kommunen i 1915 lod indrette i det tidligere forlystelsesetablissement [[Hammershøj]] [[I. L. Tvedesvej]] 14 og siden udvidede. Familien Akkermann havde først adresse på [[I.L. Tvedes Vej]] 16, senere [[Trækbanen]] 2, da et stykke af I. L. Tvedes Vej igen fik sit gamle navn fra før 1898. Anna og Axel Emil Akkermann virker som bestyrerpar frem til 1937. Derefter flytter de fra 1938 til Kongevejen 69a, men i 1955 flytter de selv tilbage til Alderdomshjemmet Trækbanen 2, hvor Anna Akkermann dør den 6. juni 1956 i en alder af 84 år, og hendes mand 9. maj 1956. De er begge bisat i urne på [[Helsingør Kirkegård]].

===Kilder:===
Kirkebog Esbønderup Sogn, Kirkebog 1815-1891, s. 90, fødte kvindekøn 1871, Nr. 21;
Kirkebog Helsingør Domkirkes Sogn (Kontraministerialbog 1812-2002). Viede 1894, s. 15, nr. 29;
Kirkebog Helsingør Domkirkes Sogn (Kontraministerialbog 1812-2002). Døde Kvindekøn 1956, s. 226, nr. 46;
Kirkebog Helsingør Domkirkes Sogn (Kontraministerialbog 1812-2002). Døde Mandskøn 1959, s. 39, nr. 28;
Folketælling Frederiksborg Amt, Helsingør By 1901, 1906, 1916, 1921, 1925, 1930;
Helsingør Byråd: „Indberetning til Statens Statistiske Bureau” over valgte byrådsmedlemmer 1909;
Helsingør Dagblad nr. 53 af 04.marts 1909;
Helsingør Leksikon;
Kommunestyret i Helsingør 1890-1930, udgivet af Helsingør Byråd 1928;
Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902, udgivet af Redaktør A. H. Hansen, Kjøbenhavn;
Helsingør-Hillerød Købstæders Vejviser 1903-1905, udgivet af Redaktør A. H. Hansen, København;
Helsingør-Hillerød Købstæders Vejviser 1905-1907, udgivet af Redaktør A. H. Hansen, København;
Vejviser for Frederiksborg og Holbæk Amter med Byer og Landsogne 1910-1914, udgivet af Boghandler Jens Møller Helsingør & Boghandler Carlo Clausen Holbæk og Redaktør Erik Jensen København, Helsingør Jens Møllers Forlag 1910;
Vejviser for Frederiksborg og Holbæk Amter med Byer og Landsogne 1916-1919, udgivet af Boghandler Jens Møller Helsingør & Boghandler Carlo Clausen Holbæk og Redaktør Erik Jensen København, Helsingør Jens Møllers Forlag, 1916;
Vejvisere for Helsingør Kommune 1931 til 1959.

===Eksterne links===
[http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=5750&searchtext= Indberetning til tidsskriftet "Kvindevalgret", nr. 5 1909, på Kvinfo's hjemmeside.]

[[Kategori: Personer|Akkermann, Anna]]

Anna Akkermann

2016-03-31T10:14:36Z

Bodil Schau:

[[Billede:AAkkermann.jpg|right|thumb|250px|Portrætfoto af Anna Akkermann fra Helsingør Rådhus]]

'''Anna Rasmine Akkermann''' (22.12.1871 – 6.6.1956) var et af de tre første kvindelige byrådsmedlemmer, der blev valgt ind i Helsingør Byråd ved kommunalvalget 1909 – det første [[byrådsvalg]] efter loven af 1908, der gav kvinder valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelserne. Hun sad i byrådet for Socialdemokratiet 1909-1917.

Anna Akkermann blev født i Esbønderup 22. december 1871 som datter af skovløber, senere handelsmand Jens Rasmussen og hustru Ane Marie Thomsen. Anna bliver den 5. januar 1867 i en alder af 27 år gift i Helsingør Domkirke med smed Axel Emil Akkermann (f. 1867), søn af smedesvend Theodor Axel Akkermann og hustru Vilhelmine Emilie, født Lund. Som adresse angives [[Strandgade]] 89, på dette tidspunkt et hotel. De bor senere flytter i Brøndstræde 9. Ved valget i 1909 angives adressen at være [[Hovedvagtsstræde]] 5. Deres søn, Karl Johann Akkermann, bliver født 23.11.1904

Anna Akkermann var allerede tidligere medlem af den første bestyrelse i [[Fællesorganisationen]], stiftet 1888. Ved byrådsvalget i marts 1909 er Anna Akkermann opstillet som nr. 3 på Socialdemokratiets liste A. I alt omfatter liste A 19 kandidater, hvoraf 5 er kvinder. Foruden Anna Akkermann på plads 3 vælges [[Caroline Laursen]] på plads 8 på liste A. Den tredje kvinde er [[Henriette Galschiøt]], der vælges for Højre (liste B).

I en artikel i Helsingør Dagblad nr. 53 af 4. marts 1909 omtales et socialdemokratisk vælgermøde i Forsamlingsbygningen, [[Folkets Hus]] den 3. marts 1909, hvor
„Fru Anna Akkermann, der er opstillet paa Socialdemokratiets Liste, og som vil blive valgt, motiverede et Leve for, at den røde Fane maatte komme til at vaje over Helsingør Raadhus efter den 9de Marts.”

Anna Akkermann bliver valgt ind i Udvalget for Øresunds- og Helsingørs Sygehospital, Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og Skolekommissionen.
Hun genvælges for perioden 1913-1917, men er derefter ikke længere i byrådet.

I mellemtiden er hun og hendes mand blevet bestyrerpar på [[Alderdomshjemmet | Helsingør Kommunes Alderdomsstiftelse]], som kommunen i 1915 lod indrette i det tidligere forlystelsesetablissement [[Hammershøj]] [[I. L. Tvedesvej]] 14 og siden udvidede. Familien Akkermann havde først adresse på [[I.L. Tvedes Vej]] 16, senere [[Trækbanen]] 2, da et stykke af I. L. Tvedes Vej igen fik sit gamle navn fra før 1898. Anna og Axel Emil Akkermann virker som bestyrerpar frem til 1937. Derefter flytter de fra 1938 til Kongevejen 69a, men i 1955 flytter de selv tilbage til Alderdomshjemmet Trækbanen 2, hvor Anna Akkermann dør den 6. juni 1956 i en alder af 84 år, og hendes mand 9. maj 1956. De er begge bisat i urne på [[Helsingør Kirkegård]].

===Kilder:===
Kirkebog Esbønderup Sogn, Kirkebog 1815-1891, s. 90, fødte kvindekøn 1871, Nr. 21;
Kirkebog Helsingør Domkirkes Sogn (Kontraministerialbog 1812-2002). Viede 1894, s. 15, nr. 29;
Kirkebog Helsingør Domkirkes Sogn (Kontraministerialbog 1812-2002). Døde Kvindekøn 1956, s. 226, nr. 46;
Kirkebog Helsingør Domkirkes Sogn (Kontraministerialbog 1812-2002). Døde Mandskøn 1959, s. 39, nr. 28;
Folketælling Frederiksborg Amt, Helsingør By 1901, 1906, 1916, 1921, 1925, 1930;
Helsingør Byråd: „Indberetning til Statens Statistiske Bureau” over valgte byrådsmedlemmer 1909;
Helsingør Dagblad nr. 53 af 04.marts 1909;
Helsingør Leksikon;
Kommunestyret i Helsingør 1890-1930, udgivet af Helsingør Byråd 1928;
Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902, udgivet af Redaktør A. H. Hansen, Kjøbenhavn;
Helsingør-Hillerød Købstæders Vejviser 1903-1905, udgivet af Redaktør A. H. Hansen, København;
Helsingør-Hillerød Købstæders Vejviser 1905-1907, udgivet af Redaktør A. H. Hansen, København;
Vejviser for Frederiksborg og Holbæk Amter med Byer og Landsogne 1910-1914, udgivet af Boghandler Jens Møller Helsingør & Boghandler Carlo Clausen Holbæk og Redaktør Erik Jensen København, Helsingør Jens Møllers Forlag 1910;
Vejviser for Frederiksborg og Holbæk Amter med Byer og Landsogne 1916-1919, udgivet af Boghandler Jens Møller Helsingør & Boghandler Carlo Clausen Holbæk og Redaktør Erik Jensen København, Helsingør Jens Møllers Forlag, 1916;
Vejvisere for Helsingør Kommune 1931 til 1959.

===Eksterne links===
[http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=5750&searchtext= Indberetning til tidsskriftet "Kvindevalgret", nr. 5 1909, på Kvinfo's hjemmeside.]

[[Kategori: Personer|Akkermann, Anna]]

Anna Akkermann

2016-03-31T10:09:04Z

Bodil Schau:

[[Billede:AAkkermann.jpg|right|thumb|250px|Portrætfoto af Anna Akkermann fra Helsingør Rådhus]]

'''Anna Rasmine Akkermann''' (22.12.1871 – 6.6.1956) var et af de tre første kvindelige byrådsmedlemmer, der blev valgt ind i Helsingør Byråd ved kommunalvalget 1909 – det første [[byrådsvalg]] efter loven af 1908, der gav kvinder valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelserne. Hun sad i byrådet for Socialdemokratiet 1909-1917.

Anna Akkermann blev født i Esbønderup 22. december 1871 som datter af skovløber, senere handelsmand Jens Rasmussen og hustru Ane Marie Thomsen. Anna bliver den 5. januar 1867 i en alder af 27 år gift i Helsingør Domkirke med smed Axel Emil Akkermann (f. 1867), søn af smedesvend Theodor Axel Akkermann og hustru Vilhelmine Emilie, født Lund. Som adresse angives [[Strandgade]] 89, på dette tidspunkt et hotel. De bor senere flytter i Brøndstræde 9. Ved valget i 1909 angives adressen at være [[Hovedvagtsstræde]] 5. Deres søn, Karl Johann Akkermann, bliver født 23.11.1904

Anna Akkermann var allerede tidligere medlem af den første bestyrelse i [[Fællesorganisationen]], stiftet 1888. Ved byrådsvalget i marts 1909 er Anna Akkermann opstillet som nr. 3 på Socialdemokratiets liste A. I alt omfatter liste A 19 kandidater, hvoraf 5 er kvinder. Foruden Anna Akkermann på plads 3 vælges [[Caroline Laursen]] på plads 8 på liste A. Den tredje kvinde er [[Henriette Galschiøt]], der vælges for Højre (liste B).

I en artikel i Helsingør Dagblad nr. 53 af 4. marts 1909 omtales et socialdemokratisk vælgermøde i Forsamlingsbygningen, [[Folkets Hus]] den 3. marts 1909, hvor
„Fru Anna Akkermann, der er opstillet paa Socialdemokratiets Liste, og som vil blive valgt, motiverede et Leve for, at den røde Fane maatte komme til at vaje over Helsingør Raadhus efter den 9de Marts.”

Anna Akkermann bliver valgt ind i Udvalget for Øresunds- og Helsingørs Sygehospital, Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og Skolekommissionen.
Hun genvælges for perioden 1913-1917, men er derefter ikke længere i byrådet.

I mellemtiden er hun og hendes mand blevet bestyrerpar på [[Alderdomshjemmet]], som kommunen i 1915 lod indrette i det tidligere forlystelsesetablissement [[Hammershøj]] [[I. L. Tvedesvej]] 14 og siden udvidede, jf. [[Helsingør Kommunes Alderdomsstiftelse]]. Familien Akkermann havde først adresse på [[I.L. Tvedes Vej]] 16, senere [[Trækbanen]] 2, da et stykke af I. L. Tvedes Vej igen fik sit gamle navn fra før 1898. Anna og Axel Emil Akkermann virker som bestyrerpar frem til 1937. Derefter flytter de fra 1938 til Kongevejen 69a, men i 1955 flytter de selv tilbage til Alderdomshjemmet Trækbanen 2, hvor Anna Akkermann dør den 6. juni 1956 i en alder af 84 år, og hendes mand 9. maj 1956. De er begge bisat i urne på [[Helsingør Kirkegård]].

===Kilder:===
Kirkebog Esbønderup Sogn, Kirkebog 1815-1891, s. 90, fødte kvindekøn 1871, Nr. 21;
Kirkebog Helsingør Domkirkes Sogn (Kontraministerialbog 1812-2002). Viede 1894, s. 15, nr. 29;
Kirkebog Helsingør Domkirkes Sogn (Kontraministerialbog 1812-2002). Døde Kvindekøn 1956, s. 226, nr. 46;
Kirkebog Helsingør Domkirkes Sogn (Kontraministerialbog 1812-2002). Døde Mandskøn 1959, s. 39, nr. 28;
Folketælling Frederiksborg Amt, Helsingør By 1901, 1906, 1916, 1921, 1925, 1930;
Helsingør Byråd: „Indberetning til Statens Statistiske Bureau” over valgte byrådsmedlemmer 1909;
Helsingør Dagblad nr. 53 af 04.marts 1909;
Helsingør Leksikon;
Kommunestyret i Helsingør 1890-1930, udgivet af Helsingør Byråd 1928;
Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902, udgivet af Redaktør A. H. Hansen, Kjøbenhavn;
Helsingør-Hillerød Købstæders Vejviser 1903-1905, udgivet af Redaktør A. H. Hansen, København;
Helsingør-Hillerød Købstæders Vejviser 1905-1907, udgivet af Redaktør A. H. Hansen, København;
Vejviser for Frederiksborg og Holbæk Amter med Byer og Landsogne 1910-1914, udgivet af Boghandler Jens Møller Helsingør & Boghandler Carlo Clausen Holbæk og Redaktør Erik Jensen København, Helsingør Jens Møllers Forlag 1910;
Vejviser for Frederiksborg og Holbæk Amter med Byer og Landsogne 1916-1919, udgivet af Boghandler Jens Møller Helsingør & Boghandler Carlo Clausen Holbæk og Redaktør Erik Jensen København, Helsingør Jens Møllers Forlag, 1916;
Vejvisere for Helsingør Kommune 1931 til 1959.

===Eksterne links===
[http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=5750&searchtext= Indberetning til tidsskriftet "Kvindevalgret", nr. 5 1909, på Kvinfo's hjemmeside.]

[[Kategori: Personer|Akkermann, Anna]]

Anna Akkermann

2016-03-31T09:27:02Z

Bodil Schau:

[[Billede:AAkkermann.jpg|right|thumb|250px|Portrætfoto af Anna Akkermann fra Helsingør Rådhus]]

'''Anna Rasmine Akkermann''' (22.12.1871 – 6.6.1956) var et af de tre første kvindelige byrådsmedlemmer, der blev valgt ind i Helsingør Byråd ved kommunalvalget 1909 – det første [[byrådsvalg]] efter loven af 1908, der gav kvinder valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelserne. Hun sad i byrådet for Socialdemokratiet 1909-1917.

Anna Akkermann blev født i Esbønderup 22. december 1871 som datter af skovløber, senere handelsmand Jens Rasmussen og hustru Ane Marie Thomsen. Anna bliver den 5. januar 1867 i en alder af 27 år gift i Helsingør Domkirke med smed Axel Emil Akkermann (f. 1867), søn af smedesvend Theodor Axel Akkermann og hustru Vilhelmine Emilie, født Lund. Som adresse angives [[Strandgade]] 89, på dette tidspunkt et hotel. De bor senere flytter i Brøndstræde 9. Ved valget i 1909 angives adressen at være [[Hovedvagtsstræde]] 5. Deres søn, Karl Johann Akkermann, bliver født 23.11.1904

Anna Akkermann var allerede tidligere medlem af den første bestyrelse i [[Fællesorganisationen]], stiftet 1888. Ved byrådsvalget i marts 1909 er Anna Akkermann opstillet som nr. 3 på Socialdemokratiets liste A. I alt omfatter liste A 19 kandidater, hvoraf 5 er kvinder. Foruden Anna Akkermann på plads 3 vælges [[Caroline Laursen]] på plads 8 på liste A. Den tredje kvinde er [[Henriette Galschiøt]], der vælges for Højre (liste B).

I en artikel i Helsingør Dagblad nr. 53 af 4. marts 1909 omtales et socialdemokratisk vælgermøde i Forsamlingsbygningen, [[Folkets Hus]] den 3. marts 1909, hvor
„Fru Anna Akkermann, der er opstillet paa Socialdemokratiets Liste, og som vil blive valgt, motiverede et Leve for, at den røde Fane maatte komme til at vaje over Helsingør Raadhus efter den 9de Marts.”

Anna Akkermann bliver valgt ind i Udvalget for Øresunds- og Helsingørs Sygehospital, Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og Skolekommissionen.
Hun genvælges for perioden 1913-1917, men er derefter ikke længere i byrådet.

I mellemtiden er hun og hendes mand blevet bestyrerpar på Alderdomshjemmet, som kommunen i 1915 lod indrette i det tidligere forlystelsesetablissement [[Hammershøj]] [[I. L. Tvedesvej]] 14 og siden udvidede, jf. [[Helsingør Kommunes Alderdomsstiftelse]]. Familien Akkermann havde først adresse på [[I.L. Tvedes Vej]] 16, senere [[Trækbanen]] 2, da et stykke af I. L. Tvedes Vej igen fik sit gamle navn fra før 1898. Anna og Axel Emil Akkermann virker som bestyrerpar frem til 1937. Derefter flytter de fra 1938 til Kongevejen 69a, men i 1955 flytter de selv tilbage til Alderdomshjemmet Trækbanen 2, hvor Anna Akkermann dør den 6. juni 1956 i en alder af 84 år, og hendes mand 9. maj 1956. De er begge bisat i urne på [[Helsingør Kirkegård]].

===Kilder:===
Kirkebog Esbønderup Sogn, Kirkebog 1815-1891, s. 90, fødte kvindekøn 1871, Nr. 21;
Kirkebog Helsingør Domkirkes Sogn (Kontraministerialbog 1812-2002). Viede 1894, s. 15, nr. 29;
Kirkebog Helsingør Domkirkes Sogn (Kontraministerialbog 1812-2002). Døde Kvindekøn 1956, s. 226, nr. 46;
Kirkebog Helsingør Domkirkes Sogn (Kontraministerialbog 1812-2002). Døde Mandskøn 1959, s. 39, nr. 28;
Folketælling Frederiksborg Amt, Helsingør By 1901, 1906, 1916, 1921, 1925, 1930;
Helsingør Byråd: „Indberetning til Statens Statistiske Bureau” over valgte byrådsmedlemmer 1909;
Helsingør Dagblad nr. 53 af 04.marts 1909;
Helsingør Leksikon;
Kommunestyret i Helsingør 1890-1930, udgivet af Helsingør Byråd 1928;
Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902, udgivet af Redaktør A. H. Hansen, Kjøbenhavn;
Helsingør-Hillerød Købstæders Vejviser 1903-1905, udgivet af Redaktør A. H. Hansen, København;
Helsingør-Hillerød Købstæders Vejviser 1905-1907, udgivet af Redaktør A. H. Hansen, København;
Vejviser for Frederiksborg og Holbæk Amter med Byer og Landsogne 1910-1914, udgivet af Boghandler Jens Møller Helsingør & Boghandler Carlo Clausen Holbæk og Redaktør Erik Jensen København, Helsingør Jens Møllers Forlag 1910;
Vejviser for Frederiksborg og Holbæk Amter med Byer og Landsogne 1916-1919, udgivet af Boghandler Jens Møller Helsingør & Boghandler Carlo Clausen Holbæk og Redaktør Erik Jensen København, Helsingør Jens Møllers Forlag, 1916;
Vejvisere for Helsingør Kommune 1931 til 1959.

===Eksterne links===
[http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=5750&searchtext= Indberetning til tidsskriftet "Kvindevalgret", nr. 5 1909, på Kvinfo's hjemmeside.]

[[Kategori: Personer|Akkermann, Anna]]

Anna Akkermann

2016-03-31T09:26:06Z

Bodil Schau:

[[Billede:AAkkermann.jpg|right|thumb|250px|Portrætfoto af Anna Akkermann fra Helsingør Rådhus]]

'''Anna Rasmine Akkermann''' (22.12.1871 – 6.6.1956) var et af de tre første kvindelige byrådsmedlemmer, der blev valgt ind i Helsingør Byråd ved kommunalvalget 1909 – det første [[byrådsvalg]] efter loven af 1908, der gav kvinder valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelserne. Hun sad i byrådet for Socialdemokratiet 1909-1917.

Anna Akkermann blev født i Esbønderup 22. december 1871 som datter af skovløber, senere handelsmand Jens Rasmussen og hustru Ane Marie Thomsen. Anna bliver den 5. januar 1867 i en alder af 27 år gift i Helsingør Domkirke med smed Axel Emil Akkermann (f. 1867), søn af smedesvend Theodor Axel Akkermann og hustru Vilhelmine Emilie, født Lund. Som adresse angives [[Strandgade]] 89, på dette tidspunkt et hotel. De bor senere flytter i Brøndstræde 9. Ved valget i 1909 angives adressen at være [[Hovedvagtsstræde 5]]. Deres søn, Karl Johann Akkermann, bliver født 23.11.1904

Anna Akkermann var allerede tidligere medlem af den første bestyrelse i [[Fællesorganisationen]], stiftet 1888. Ved byrådsvalget i marts 1909 er Anna Akkermann opstillet som nr. 3 på Socialdemokratiets liste A. I alt omfatter liste A 19 kandidater, hvoraf 5 er kvinder. Foruden Anna Akkermann på plads 3 vælges [[Caroline Laursen]] på plads 8 på liste A. Den tredje kvinde er [[Henriette Galschiøt]], der vælges for Højre (liste B).

I en artikel i Helsingør Dagblad nr. 53 af 4. marts 1909 omtales et socialdemokratisk vælgermøde i Forsamlingsbygningen, [[Folkets Hus]] den 3. marts 1909, hvor
„Fru Anna Akkermann, der er opstillet paa Socialdemokratiets Liste, og som vil blive valgt, motiverede et Leve for, at den røde Fane maatte komme til at vaje over Helsingør Raadhus efter den 9de Marts.”

Anna Akkermann bliver valgt ind i Udvalget for Øresunds- og Helsingørs Sygehospital, Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og Skolekommissionen.
Hun genvælges for perioden 1913-1917, men er derefter ikke længere i byrådet.

I mellemtiden er hun og hendes mand blevet bestyrerpar på Alderdomshjemmet, som kommunen i 1915 lod indrette i det tidligere forlystelsesetablissement [[Hammershøj]] [[I. L. Tvedesvej]] 14 og siden udvidede, jf. [[Helsingør Kommunes Alderdomsstiftelse]]. Familien Akkermann havde først adresse på [[I.L. Tvedes Vej]] 16, senere [[Trækbanen]] 2, da et stykke af I. L. Tvedes Vej igen fik sit gamle navn fra før 1898. Anna og Axel Emil Akkermann virker som bestyrerpar frem til 1937. Derefter flytter de fra 1938 til Kongevejen 69a, men i 1955 flytter de selv tilbage til Alderdomshjemmet Trækbanen 2, hvor Anna Akkermann dør den 6. juni 1956 i en alder af 84 år, og hendes mand 9. maj 1956. De er begge bisat i urne på [[Helsingør Kirkegård]].

===Kilder:===
Kirkebog Esbønderup Sogn, Kirkebog 1815-1891, s. 90, fødte kvindekøn 1871, Nr. 21;
Kirkebog Helsingør Domkirkes Sogn (Kontraministerialbog 1812-2002). Viede 1894, s. 15, nr. 29;
Kirkebog Helsingør Domkirkes Sogn (Kontraministerialbog 1812-2002). Døde Kvindekøn 1956, s. 226, nr. 46;
Kirkebog Helsingør Domkirkes Sogn (Kontraministerialbog 1812-2002). Døde Mandskøn 1959, s. 39, nr. 28;
Folketælling Frederiksborg Amt, Helsingør By 1901, 1906, 1916, 1921, 1925, 1930;
Helsingør Byråd: „Indberetning til Statens Statistiske Bureau” over valgte byrådsmedlemmer 1909;
Helsingør Dagblad nr. 53 af 04.marts 1909;
Helsingør Leksikon;
Kommunestyret i Helsingør 1890-1930, udgivet af Helsingør Byråd 1928;
Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902, udgivet af Redaktør A. H. Hansen, Kjøbenhavn;
Helsingør-Hillerød Købstæders Vejviser 1903-1905, udgivet af Redaktør A. H. Hansen, København;
Helsingør-Hillerød Købstæders Vejviser 1905-1907, udgivet af Redaktør A. H. Hansen, København;
Vejviser for Frederiksborg og Holbæk Amter med Byer og Landsogne 1910-1914, udgivet af Boghandler Jens Møller Helsingør & Boghandler Carlo Clausen Holbæk og Redaktør Erik Jensen København, Helsingør Jens Møllers Forlag 1910;
Vejviser for Frederiksborg og Holbæk Amter med Byer og Landsogne 1916-1919, udgivet af Boghandler Jens Møller Helsingør & Boghandler Carlo Clausen Holbæk og Redaktør Erik Jensen København, Helsingør Jens Møllers Forlag, 1916;
Vejvisere for Helsingør Kommune 1931 til 1959.

===Eksterne links===
[http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=5750&searchtext= Indberetning til tidsskriftet "Kvindevalgret", nr. 5 1909, på Kvinfo's hjemmeside.]

[[Kategori: Personer|Akkermann, Anna]]

Fællesorganisationen

2016-03-03T11:59:33Z

Bodil Schau:

'''Arbejdernes Fællesorganisation.'''
[[Billede:S082 1Faellesorg.jpg|225px|right|thumb|Den første bestyrelse for Fællesorganisationen: Borgmester Peder Christensen, havnearbejder Svend Johansen, brugsuddeler Christian Mortensen, fru [[Caroline Laursen]], folketingsmand Christian Rasmussen, kommunekasserer F.J. Weber, snedker Nygaard/Ole Larsen-Jensen, fru bestyrer [[Anna Akkermann]] og rådmand Kresten Kristensen]]

Organiseringen af arbejderne i Helsingør skete på den tid, hvor fagbevægelsen og partiet var én bevægelse, nemlig arbejderbevægelsen. De to vigtige grene af samme bevægelse var hinandens forudsætninger for at kunne overtage den politiske magt i byen. De udviklede sig parallelt. Arbejderbevægelsen i Helsingør blev etableret med starten af '''Socialdemokratisk Forening for Helsingør og Omegn''' i 1885 og fagbevægelsen med organiseringen af '''Fælles Fag- og Arbejderforening''' i 1888.

De to organisationer havde deres baggrund i de samme mennesker – arbejderne og deres familier. De havde også fælles udfordringer, nemlig forbedring af arbejdernes levevilkår og indflydelse på samfundets udvikling.

Derfor er historien om Helsingørs fagbevægelse og historien om Helsingørs socialdemokratiske parti i de første mange år næsten to alen ud af et stykke, når det drejer sig om at opnå politiske resultater til gavn for arbejdernes og deres familier, men også med hensyn til byens og kommunens udvikling.

Efterhånden udvikler de to dele af arbejderbevægelsen sig - senere kommer kooperationen som bevægelse til som den tredje gren - med varetagelse arbejdernes interesser. Netop dette samarbejde har haft stor betydning for Helsingør.

En af årsagerne til de store fælles resultater, som Arbejderbevægelsen i Helsingør – [[Socialdemokratiet i Helsingør |Socialdemokratiet]], Fagbevægelsen og [[Kooperative virksomheder og forretninger - tidstavle|Kooperation]] siden har kunnet noteret sig, har været det meget markante personlige sammenfald af tillidsrepræsentanter.

I Helsingør blev det første skridt taget, da der den 12. februar 1872 belv afholdt et møde, hvor socialisten Povl Geleff talte. Mødet fandt sted i [[Stengade 6 |Slagterstiftelsen ]] som lå i Stengade tæt ved Svingelport. Nogle måneder efter blev den første Socialdemokratisk Forening i Helsingør stiftet. Foreningen havde svært ved at holde på interesserede medlemmer, som døjede med at betale selv et mindre kontingent. Partiforeningen ophørte derfor efter nogle år.

I 1885 blev det prøvet igen. Den 8. juli dette år blev Socialdemokratisk forening for Helsingør og Omegn stiftet. Den 1. februar kun tre år efter blev den faglige side af arbejderbevægelsen stiftet i form af Fælles Fag- og Arbejderforening (Fællesorganisationen). De stiftende organisationer var Socialdemokratisk Forening, Snedkernes Fagforening, Arbejdsmændenes Fagforening, Skomagernes Fagforening samt Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening. Fra starten havde foreningen 325 medlemmer.

[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori:Kooperationen i Helsingør]]

Caroline Laursen

2016-03-03T11:57:04Z

Bodil Schau:

[[Billede:Caroline Laursen.jpg|right|thumb|250px|Portrætfoto af Caroline Laursen fra Helsingør Rådhus]]

'''Caroline Laursen''' (født 23.1.1872) var et af de tre første kvindelige byrådsmedlemmer, der blev valgt ind i Helsingør Byråd ved kommunalvalget 1909 – det første [[byrådsvalg]] efter loven af 1908, der gav kvinder valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelserne. Hun vælges for Socialdemokratiet.

Caroline Laursen blev født i Vexebo i Asminderød-Grønholt Sogn den 23. januar 1872 som datter af arbejdsmand Hans Peter Nielsen og hustru Nille, født Andersen. Den 17. september 1904 blev hun gift med enkemand og værftsarbejder A. P. Laursen, der var født på Vejle-egnen 24. april 1868. På vielsestidspunktet boede han i Murergade 7, hun på Hotel København, St. Annagade 17. Senere boede de i St. Annagade 53.

Caroline Lauersen var ligesom [[Anna Akkermann]] medlem af den første bestyrelse i [[Fællesorganisationen]], stiftet 1888.

Ved byrådsvalget i marts 1909 er Caroline Laursen opstillet som nr. 8 på Socialdemokratiets liste A. I alt omfatter liste A 19 kandidater, hvoraf 5 er kvinder. Foruden Caroline Laursen 3 vælges Anna Akkermann, der er opstillet på plads 3 på liste A. Den tredje kvinde er [[Henriette Galschiøt]], der vælges for Højre (liste B). Caroline Laursen indvælges i Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Da hun sigtes for mishandling af et plejebarn, vælger hun at udtræde af byrådet igen allerede i december samme år, selv om hun bliver frifundet ved dom af 11.11.1909. Efterfølgende sigter hun sin nabo for udspredelse af rygter og grove ærekrænkelser, men taber sagen.

===Kilder:===
Kirkebog for Sankt Maria Sogn

[http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40260838 Vejviser for Frederiksborg og Holbæk Amter med Byer og Landsogne 1910-1914]

Helsingør Købstadskommune, Byråd: Forhandlingsprotokol 1906 - 1912 (Rigsarkivet)

Helsingør Byfoged: Strafferegister for Helsingør Købstad, nr. 645 (Rigsarkivet)
Helsingør Købstadskommune, Udvalget for Tilsyn med Plejebørn: Kopibog 1907-1916 (Rigsarkivet)

Helsingør Byfoged: Domprotokol for justitssager og politiretssager, 1909 januar - 1914 april, s. 64 ff. (Rigsarkivet)

[[Kategori: Personer|Laursen,Caroline]]

Fil:Caroline Laursen.jpg

2016-03-03T11:55:04Z

Bodil Schau: Portræt af Caroline Laursen affotograferet fra Helsingør Rådhus 23.01.1915 af Bodil Strandgaard Schau

Portræt af Caroline Laursen affotograferet fra Helsingør Rådhus 23.01.1915 af Bodil Strandgaard Schau

Henriette Galschiøt

2016-03-03T11:17:56Z

Bodil Schau:

[[Billede:Galshioet.jpg|right|thumb|250px|Portrætfoto af Henriette D. Galschiøt fra Helsingør Rådhus]]

'''Henriette Diderikke Galschiøt''' (16.07.1845 – 01.09.1921) var et af de tre første kvindelige byrådsmedlemmer, der blev valgt ind i Helsingør Byråd ved kommunalvalget 1909 – det første [[byrådsvalg]] efter loven af 1908, der gav kvinder valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelserne. Hun sad i byrådet for Højre 1909-1917.

Hun var ud af en af byens kendte familier og datter af læge Frederik Wilhelm Galschiøt og hustru Johanne Diderikke, f. Seidelin. Henriette Galschiøt forblev ugift og boede hele livet i sit barndomshjem, Nygade 10 i Helsingør, som hun og hendes to år ældre ugifte søster Johanne Frederikke overtog efter faderen. Henriette Galschiøt var privatlærerinde (ved valget i 1909 forhenværende).

Ved valget i 1909 var ifølge aviserne først fru Marie Hoffmann Wibroe aktiv for at mobilisere de borgerlige kvinder, men på den endelige liste B af borgerlige grupperinger er ud af i alt 19 kandidater opført tre kvinder, nemlig frk. Henriette Galschiøt på plads 8, fru Sigrid Worsaa på plads 11 og fru Stabsergent N. Hansen på plads 14. Heraf blev kun Henriette Galschiøt valgt som første kvindelige byrådsmedlem for de borgerlige i Helsingør. De to andre kvinder, der indvalgtes i byrådet, var [[Anna Akkermann]] og [[Caroline Laursen]], begge for Socialdemokratiet (liste A).

Henriette Galschiøt blev valgt til Udvalget for Skolevæsenet, der var under nyorganisering, og hendes underskrift ses på flere sager vedrørende ansættelse af lærer(inder). Derudover valgtes hun til Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og bliver senere medlem af Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Henriette Galschiøt genvalgtes ved valget 1913.
Hun ligger begravet i familiegravstedet på [[Helsingør Kirkegård]].

===Kilder:===
Forhandlingsprotokol Helsingør Byråd 1909-1912, bd. I (Rigsarkivet; Arkivskaber: Helsingør Købstadskommune, Byråd; Arkivserie: Forhandlingsprotokol; Løbenummer: I.1.a-6;Magasinenhed: 1906 - 1912)

Kirkebog Sankt Mariæ Sogn 1845. Helsingør Skt. Olai, Lynge-Kronborg, Frederiksborg Amt.Fødte Kvindekøn, s. 152, nr. 20.

Kirkebog for Sct. Olai Sogn 1910 – 1922, Helsingør Skt. Olai, Lynge-Kronborg, Frederiksborg Amt. Døde Kvindekøn 1921, s.277, nr. 43

Folketællinger Helsingør Købstad 1880, 1890, 1906, 1911

Helsingør Dagblad nr. 53, 04.03.1909

Helsingør Avis nr. 55, 06.03 1909

[[Kategori:Personer|Galschiøt,Henriette]]

Henriette Galschiøt

2016-03-03T11:00:26Z

Bodil Schau:

[[Billede:Galshioet.jpg|right|thumb|250px|Portrætfoto af Henriette D. Galschiøt fra Helsingør Rådhus]]

'''Henriette Diderikke Galschiøt''' (16.07.1845 – 01.09.1921) var et af de tre første kvindelige byrådsmedlemmer, der blev valgt ind i Helsingør Byråd ved kommunalvalget 1909 – det første [[byrådsvalg]] efter loven af 1908, der gav kvinder valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelserne. Hun sad i byrådet for Højre 1909-1917.

Hun var ud af en af byens kendte familier og datter af læge Frederik Wilhelm Galschiøt og hustru Johanne Diderikke, f. Seidelin. Henriette Galschiøt forblev ugift og boede hele livet i sit barndomshjem, Nygade 10 i Helsingør, som hun og hendes to år ældre ugifte søster Johanne Frederikke overtog efter faderen. Henriette Galschiøt var privatlærerinde (ved valget i 1909 forhenværende).

Ved valget i 1909 var ifølge aviserne først fru Marie Hoffmann Wibroe aktiv for at mobilisere de borgerlige kvinder, men på den endelige liste B af borgerlige grupperinger er ud af i alt 19 kandidater er opført tre kvinder, nemlig frk. Henriette Galschiøt på plads 8, fru Sigrid Worsaa på plads 11 og fru Stabsergent N. Hansen på plads 14. Heraf blev kun Henriette Galschiøt valgt som første kvindelige byrådsmedlem for de borgerlige i Helsingør. De to andre kvinder, der indvalgtes i byrådet, var [[Anna Akkermann]] og [[Caroline Laursen]], begge for Socialdemokratiet (liste A).

Henriette Galschiøt blev valgt til Udvalget for Skolevæsenet, der var under nyorganisering, og hendes underskrift ses på flere sager vedrørende ansættelse af lærer(inder). Derudover valgtes hun til Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og bliver senere medlem af Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Henriette Galschiøt genvalgtes ved valget 1913.
Hun ligger begravet i familiegravstedet på [[Helsingør Kirkegård]].

===Kilder:===
Forhandlingsprotokol Helsingør Byråd 1909-1912, bd. I (Rigsarkivet; Arkivskaber: Helsingør Købstadskommune, Byråd; Arkivserie: Forhandlingsprotokol; Løbenummer: I.1.a-6;Magasinenhed: 1906 - 1912)

Kirkebog Sankt Mariæ Sogn 1845. Helsingør Skt. Olai, Lynge-Kronborg, Frederiksborg Amt.Fødte Kvindekøn, s. 152, nr. 20.

Kirkebog for Sct. Olai Sogn 1910 – 1922, Helsingør Skt. Olai, Lynge-Kronborg, Frederiksborg Amt. Døde Kvindekøn 1921, s.277, nr. 43

Folketællinger Helsingør Købstad 1880, 1890, 1906, 1911

Helsingør Dagblad nr. 53, 04.03.1909

Helsingør Avis nr. 55, 06.03 1909

[[Kategori:Personer|Galschiøt,Henriette]]

Fil:Galshioet.jpg

2016-03-03T10:56:54Z

Bodil Schau: Portræt af Henriette D. Galschiøt affotograferet fra Helsingør Rådhus 23.1.2015 af Bodil Strandgaard Schau.

Portræt af Henriette D. Galschiøt affotograferet fra Helsingør Rådhus 23.1.2015 af Bodil Strandgaard Schau.

Henriette Galschiøt

2016-03-03T10:49:05Z

Bodil Schau:

[[Billede:AAkkermann.jpg|right|thumb|250px|Portrætfoto af Anna Akkermann fra Helsingør Rådhus]]

'''Henriette Diderikke Galschiøt''' (16.07.1845 – 01.09.1921) var et af de tre første kvindelige byrådsmedlemmer, der blev valgt ind i Helsingør Byråd ved kommunalvalget 1909 – det første [[byrådsvalg]] efter loven af 1908, der gav kvinder valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelserne. Hun sad i byrådet for Højre 1909-1917.

Hun var ud af en af byens kendte familier og datter af læge Frederik Wilhelm Galschiøt og hustru Johanne Diderikke, f. Seidelin. Henriette Galschiøt forblev ugift og boede hele livet i sit barndomshjem, Nygade 10 i Helsingør, som hun og hendes to år ældre ugifte søster Johanne Frederikke overtog efter faderen. Henriette Galschiøt var privatlærerinde (ved valget i 1909 forhenværende).

Ved valget i 1909 var ifølge aviserne først fru Marie Hoffmann Wibroe aktiv for at mobilisere de borgerlige kvinder, men på den endelige liste B af borgerlige grupperinger er ud af i alt 19 kandidater er opført tre kvinder, nemlig frk. Henriette Galschiøt på plads 8, fru Sigrid Worsaa på plads 11 og fru Stabsergent N. Hansen på plads 14. Heraf blev kun Henriette Galschiøt valgt som første kvindelige byrådsmedlem for de borgerlige i Helsingør. De to andre kvinder, der indvalgtes i byrådet, var [[Anna Akkermann]] og [[Caroline Laursen]], begge for Socialdemokratiet (liste A).

Henriette Galschiøt blev valgt til Udvalget for Skolevæsenet, der var under nyorganisering, og hendes underskrift ses på flere sager vedrørende ansættelse af lærer(inder). Derudover valgtes hun til Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og bliver senere medlem af Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Henriette Galschiøt genvalgtes ved valget 1913.
Hun ligger begravet i familiegravstedet på [[Helsingør Kirkegård]].

===Kilder:===
Forhandlingsprotokol Helsingør Byråd 1909-1912, bd. I (Rigsarkivet; Arkivskaber: Helsingør Købstadskommune, Byråd; Arkivserie: Forhandlingsprotokol; Løbenummer: I.1.a-6;Magasinenhed: 1906 - 1912)

Kirkebog Sankt Mariæ Sogn 1845. Helsingør Skt. Olai, Lynge-Kronborg, Frederiksborg Amt.Fødte Kvindekøn, s. 152, nr. 20.

Kirkebog for Sct. Olai Sogn 1910 – 1922, Helsingør Skt. Olai, Lynge-Kronborg, Frederiksborg Amt. Døde Kvindekøn 1921, s.277, nr. 43

Folketællinger Helsingør Købstad 1880, 1890, 1906, 1911

Helsingør Dagblad nr. 53, 04.03.1909

Helsingør Avis nr. 55, 06.03 1909

[[Kategori:Personer|Galschiøt,Henriette]]

Caroline Laursen

2016-02-06T22:24:13Z

Bodil Schau:

'''Caroline Laursen''' (født 23.1.1872) var et af de tre første kvindelige byrådsmedlemmer, der blev valgt ind i Helsingør Byråd ved kommunalvalget 1909 – det første [[byrådsvalg]] efter loven af 1908, der gav kvinder valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelserne. Hun vælges for Socialdemokratiet.

Caroline Laursen blev født i Vexebo i Asminderød-Grønholt Sogn den 23. januar 1872 som datter af arbejdsmand Hans Peter Nielsen og hustru Nille, født Andersen. Den 17. september 1904 blev hun gift med enkemand og værftsarbejder A. P. Laursen, der var født på Vejle-egnen 24. april 1868. På vielsestidspunktet boede han i Murergade 7, hun på Hotel København, St. Annagade 17. Senere boede de i St. Annagade 53.

Caroline Lauersen var ligesom [[Anna Akkermann]] medlem af den første bestyrelse i [[Fællesorganisationen]], stiftet 1888.

Ved byrådsvalget i marts 1909 er Caroline Laursen opstillet som nr. 8 på Socialdemokratiets liste A. I alt omfatter liste A 19 kandidater, hvoraf 5 er kvinder. Foruden Caroline Laursen 3 vælges Anna Akkermann, der er opstillet på plads 3 på liste A. Den tredje kvinde er [[Henriette Galschiøt]], der vælges for Højre (liste B). Caroline Laursen indvælges i Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Da hun sigtes for mishandling af et plejebarn, vælger hun at udtræde af byrådet igen allerede i december samme år, selv om hun bliver frifundet ved dom af 11.11.1909. Efterfølgende sigter hun sin nabo for udspredelse af rygter og grove ærekrænkelser, men taber sagen.

===Kilder:===
Kirkebog for Sankt Maria Sogn
Vejviser for Frederiksborg og Holbæk Amter med Byer og Landsogne 1910-1914

Helsingør Købstadskommune, Byråd: Forhandlingsprotokol 1906 - 1912 (Rigsarkivet)

Helsingør Byfoged: Strafferegister for Helsingør Købstad, nr. 645 (Rigsarkivet)
Helsingør Købstadskommune, Udvalget for Tilsyn med Plejebørn: Kopibog 1907-1916 (Rigsarkivet)

Helsingør Byfoged: Domprotokol for justitssager og politiretssager, 1909 januar - 1914 april, s. 64 ff. (Rigsarkivet)

[[Kategori: Personer|Laursen,Caroline]]

Caroline Laursen

2016-02-06T22:22:54Z

Bodil Schau:

Caroline Laursen

2016-02-06T22:22:00Z

Bodil Schau:

Henriette Galschiøt

2016-02-06T22:19:54Z

Bodil Schau:

'''Henriette Diderikke Galschiøt''' (16.07.1845 – 01.09.1921) var et af de tre første kvindelige byrådsmedlemmer, der blev valgt ind i Helsingør Byråd ved kommunalvalget 1909 – det første [[byrådsvalg]] efter loven af 1908, der gav kvinder valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelserne. Hun sad i byrådet for Højre 1909-1917.

Hun var ud af en af byens kendte familier og datter af læge Frederik Wilhelm Galschiøt og hustru Johanne Diderikke, f. Seidelin. Henriette Galschiøt forblev ugift og boede hele livet i sit barndomshjem, Nygade 10 i Helsingør, som hun og hendes to år ældre ugifte søster Johanne Frederikke overtog efter faderen. Henriette Galschiøt var privatlærerinde (ved valget i 1909 forhenværende).

Ved valget i 1909 var ifølge aviserne først fru Marie Hoffmann Wibroe aktiv for at mobilisere de borgerlige kvinder, men på den endelige liste B af borgerlige grupperinger er ud af i alt 19 kandidater er opført tre kvinder, nemlig frk. Henriette Galschiøt på plads 8, fru Sigrid Worsaa på plads 11 og fru Stabsergent N. Hansen på plads 14. Heraf blev kun Henriette Galschiøt valgt som første kvindelige byrådsmedlem for de borgerlige i Helsingør. De to andre kvinder, der indvalgtes i byrådet, var [[Anna Akkermann]] og [[Caroline Laursen]], begge for Socialdemokratiet (liste A).

Henriette Galschiøt blev valgt til Udvalget for Skolevæsenet, der var under nyorganisering, og hendes underskrift ses på flere sager vedrørende ansættelse af lærer(inder). Derudover valgtes hun til Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og bliver senere medlem af Udvalget for Tilsyn med Plejebørn.
Henriette Galschiøt genvalgtes ved valget 1913.
Hun ligger begravet i familiegravstedet på [[Helsingør Kirkegård]].

===Kilder:===
Forhandlingsprotokol Helsingør Byråd 1909-1912, bd. I (Rigsarkivet; Arkivskaber: Helsingør Købstadskommune, Byråd; Arkivserie: Forhandlingsprotokol; Løbenummer: I.1.a-6;Magasinenhed: 1906 - 1912)

Kirkebog Sankt Mariæ Sogn 1845. Helsingør Skt. Olai, Lynge-Kronborg, Frederiksborg Amt.Fødte Kvindekøn, s. 152, nr. 20.

Kirkebog for Sct. Olai Sogn 1910 – 1922, Helsingør Skt. Olai, Lynge-Kronborg, Frederiksborg Amt. Døde Kvindekøn 1921, s.277, nr. 43

Folketællinger Helsingør Købstad 1880, 1890, 1906, 1911

Helsingør Dagblad nr. 53, 04.03.1909

Helsingør Avis nr. 55, 06.03 1909

[[Kategori:Personer|Galschiøt,Henriette]]

Henriette Galschiøt

2016-02-06T22:18:06Z

Bodil Schau:

Henriette Galschiøt

2016-02-06T22:13:50Z

Bodil Schau:

Fil:Galschiøt2.gif

2016-02-06T12:25:42Z

Bodil Schau:

Fil:Galschiøt2 (3).jpg

2016-02-06T12:09:30Z

Bodil Schau: Portræt af Henriette Galschiøt fra Helsingør Rådhus

Portræt af Henriette Galschiøt fra Helsingør Rådhus

Anna Akkermann

2016-02-04T12:29:46Z

Bodil Schau:

[[Billede:AAkkermann.jpg|right|thumb|250px|Portrætfoto af Anna Akkermann fra Helsingør Rådhus]]

'''Anna Rasmine Akkermann''' (22.12.1871 – 6.6.1956) var et af de tre første kvindelige byrådsmedlemmer, der blev valgt ind i Helsingør Byråd ved kommunalvalget 1909 – det første [[byrådsvalg]] efter loven af 1908, der gav kvinder valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelserne. Hun sad i byrådet for Socialdemokratiet 1909-1917.

Anna Akkermann blev født i Esbønderup 22. december 1871 som datter af skovløber, senere handelsmand Jens Rasmussen og hustru Ane Marie Thomsen. Anna bliver den 5. januar 1867 i en alder af 27 år gift i Helsingør Domkirke med smed Axel Emil Akkermann (f. 1867), søn af smedesvend Theodor Axel Akkermann og hustru Vilhelmine Emilie, født Lund. Som adresse angives Strandgade 89, på dette tidspunkt et hotel. De bor senere flytter i Brøndstræde 9. Ved valget i 1909 angives adressen at være Hovedvagtstræde 5. Deres søn, Karl Johann Akkermann, bliver født 23.11.1904

Anna Akkermann var allerede tidligere medlem af den første bestyrelse i [[Fællesorganisationen]], stiftet 1888. Ved byrådsvalget i marts 1909 er Anna Akkermann opstillet som nr. 3 på Socialdemokratiets liste A. I alt omfatter liste A 19 kandidater, hvoraf 5 er kvinder. Foruden Anna Akkermann på plads 3 vælges [[Caroline Laursen]] på plads 8 på liste A. Den tredje kvinde er [[Henriette Galschiøt]], der vælges for Højre (liste B).

I en artikel i Helsingør Dagblad nr. 53 af 4.marts 1909 omtales et socialdemokratisk vælgermøde i Forsamlingsbygningen den 3. marts 1909, hvor
„Fru Anna Akkermann, der er opstillet paa Socialdemokratiets Liste, og som vil blive valgt, motiverede et Leve for, at den røde Fane maatte komme til at vaje over Helsingør Raadhus efter den 9de Marts.”

Anna Akkermann bliver valgt ind i Udvalget for Øresunds- og Helsingørs Sygehospital, Udvalget for Alderdomsunderstøttelse og Skolekommissionen.
Hun genvælges for perioden 1913-1917, men er derefter ikke længere i byrådet.

I mellemtiden er hun og hendes mand blevet bestyrerpar på Alderdomshjemmet, som kommunen i 1915 lod indrette i det tidligere forlystelsesetablissement [[Hammershøj]] J. L. Tvedesvej 14 og siden udvidede, jf. [[Helsingør Kommunes Alderdomsstiftelse]]. Familien Akkermann havde først adresse på [[I.L. Tvedes Vej]] 16, senere [[Trækbanen]] 2, da et stykke af J. L. Tvedes Vej igen fik sit gamle navn fra før 1898. Anna og Axel Emil Akkermann virker som bestyrerpar frem til 1937. Derefter flytter de fra 1938 til Kongevejen 69a, men i 1955 flytter de selv tilbage til Alderdomshjemmet Trækbanen 2, hvor Anna Akkermann dør den 6. juni 1956 i en alder af 84 år, og hendes mand 9. maj 1956. De er begge bisat i urne på [[Helsingør Kirkegård]].

===Kilder:===
Kirkebog Esbønderup Sogn, Kirkebog 1815-1891, s. 90, fødte kvindekøn 1871, Nr. 21;
Kirkebog Helsingør Domkirkes Sogn (Kontraministerialbog 1812-2002). Viede 1894, s. 15, nr. 29;
Kirkebog Helsingør Domkirkes Sogn (Kontraministerialbog 1812-2002). Døde Kvindekøn 1956, s. 226, nr. 46;
Kirkebog Helsingør Domkirkes Sogn (Kontraministerialbog 1812-2002). Døde Mandskøn 1959, s. 39, nr. 28;
Folketælling Frederiksborg Amt, Helsingør By 1901, 1906, 1916, 1921, 1925, 1930;
Helsingør Byråd: „Indberetning til Statens Statistiske Bureau” over valgte byrådsmedlemmer 1909;
Helsingør Dagblad nr. 53 af 04.marts 1909;
Helsingør Leksikon;
Kommunestyret i Helsingør 1890-1930, udgivet af Helsingør Byråd 1928;
Helsingør Kjøbstads Vejviser 1901-1902, udgivet af Redaktør A. H. Hansen, Kjøbenhavn;
Helsingør-Hillerød Købstæders Vejviser 1903-1905, udgivet af Redaktør A. H. Hansen, København;
Helsingør-Hillerød Købstæders Vejviser 1905-1907, udgivet af Redaktør A. H. Hansen, København;
Vejviser for Frederiksborg og Holbæk Amter med Byer og Landsogne 1910-1914, udgivet af Boghandler Jens Møller Helsingør & Boghandler Carlo Clausen Holbæk og Redaktør Erik Jensen København, Helsingør Jens Møllers Forlag 1910;
Vejviser for Frederiksborg og Holbæk Amter med Byer og Landsogne 1916-1919, udgivet af Boghandler Jens Møller Helsingør & Boghandler Carlo Clausen Holbæk og Redaktør Erik Jensen København, Helsingør Jens Møllers Forlag, 1916;
Vejvisere for Helsingør Kommune 1931 til 1959.

===Eksterne links===
[http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=5750&searchtext= Indberetning til tidsskriftet "Kvindevalgret", nr. 5 1909, på Kvinfo's hjemmeside.]

[[Kategori: Personer|Akkermann, Anna]]