H.C.Andersen Selskabet i Helsingør, kaldes populært H.C.Andersen Selskabet.
Hjemsted: Espergærde (Mødested Espergærde bibliotek)
Selskabets formål er at skabe og vedligeholde interessen for H.C.Andersens digtning, tegninger, papirklip, liv og værker ved afholdelse af sammenkomster for medlemmerne.
Stiftet den: 24. november ÅÅÅÅ
Selskabet ledes af en bestyrelse bestående af formand og 4 medlemmer (alle ulønnede), der vælges på den ordinære generalforsamling, som afholdes hvert år inden udgangen af april i forbindelse med et arrangement for medlemmerne.

Foreningen er ophørt i april 2017, på grund af manglende tilgang til selskabets bestyrelse.

H. C. Andersen Selskabet i Helsingør

2018-01-25T10:23:02Z

Flemming Pedersen:

H. C. Andersen Selskabet i Helsingør

2018-01-25T10:22:17Z

Flemming Pedersen:

H.C.Andersen Selskabet i Helsingør, kaldes populært H.C.Andersen Selskabet.
Hjemsted: Espergærde (Mødested Espergærde bibliotek)
Selskabets formål er at skabe og vedligeholde interessen for H.C.Andersens digtning, tegninger, papirklip, liv og værker ved afholdelse af sammenkomster for medlemmerne.
Stiftet den: 24. november ÅÅÅÅ
Selskabet ledes af en bestyrelse bestående af formand og 4 medlemmer (alle ulønnede), der vælges på den ordinære generalforsamling, som afholdes hvert år inden udgangen i forbindelse med et arrangement for medlemmerne.

[[Kategori:Foreninger]]

H. C. Andersen Selskabet i Helsingør

2018-01-25T09:50:05Z

Flemming Pedersen:

2017-03-30T10:15:14Z

Flemming Pedersen:

==Emanuel Balling, og tiden derefter. - den anden periode af bogtrykkerier i Helsingør==

Efter at det første bogtrykkeri havde været virksomt i Helsingør i årene ca. 1603 - 1619, skulle der gå næsten halvandet hundrede år før en bogtrykker igen etablerede sig i byen. Det var en tidligere eddike- og hvidtølsbrygger Emanuel Balling, som i 1767 fik kongeligt privilegium på at oprette et bogtrykkeri i byen.
[[Billede:Balling1.jpg|right|250px|thumb|Helsingørs første avis. Emanuel Ballings Adresse-Contors Efterretninger Privateje]]
Balling var født 1733 i Præstø som søn af købmand Jørgen Balling. Efter konfirmationen fik han nogen tid ansættelse som skriverdreng på Gaunø Gods. Det vides, at han omkring 1760 kom til Helsingør, hvor han som nu skrivekyndig blev fuldmægtig i Notarius Publicus embedet. I 1763 forsøgte han sig som selvstændig, med at starte et eddike- og hvidtølsbryggeri, en virksomhed som han dog efter nogen tid måtte opgive. Starten på hans bogtrykkervirksomhed, blev som nævnt det kongelige privilegium fra 1767, som yderligere blev udvidet med et adressekontor.

En følgevirkning af adressekontor virksomheden var en ugentlig udsendelse af et "Adresse-Contors Efterretninger", hvoraf det første nummer antagelig udkom den 10. juni 1768, som byens første avis og angiveligt trykt af Balling.

Foruden som udgiver og trykker af avisen nåede Balling sin tid som virksom bogtrykker,ialt at få trykt 23 titler, hvoraf han selv stod som forfatter til: "Tanker ved vor allernaadigste Konges Kong Christian den Syvende Hiemkomst d. 14. Januari 1769."

Også med hele denne virksomhed, blev han allerede i september 1769 så utilfreds, at han ansøgte om at måtte sælge hele virksomheden. Det var dog først i begyndelsen af 1771 at salget blev en realitet, hvorefter Balling flyttede til København.

Efter Ballings bortrejse fra byen, var der et kortvarigt forsøg med at fortsætte bogtrykkervirksomheden. En bogtrykkersvend fra København, som havde stået i lære hos mester Ove Lynov, Johan Frederik Morthorst, var kommet til byen og var gået i kompagniskab med den lokale Christopher Sander, om hvem der praktisk talt intet vides. Resultatet af det hele var også kun to småtryk af partnerne: "Laugs-Artiklerne for Kræmmerne i Helsingöe", 10 sider, 1772 og et fransk småskrift: Maximes adressées a Mademoiselle de B....., 16 sider, Elseneur 1772. Begge trykt med skrifter fra Ballings tid.

Efter denne store indsats rejste de begge til København, hvor de hver især etablerede sig inden for faget i en del år.

Helsingør måtte undvære en aktiv bogtrykker i 28 år. t

===Litteratur:===

Grethe Larsen. Danske Provinstryk 1482-1830. København 1994.Bind I side 3 - 8.

[[Kategori:Bogtrykkere|Balling, Emanuel]]
[[Kategori:Personer|Balling, Emauel]]

2016-09-29T10:05:23Z

Flemming Pedersen:

Bogtrykker Peder Hveen (eller Huæn) er anset som Helsingørs første bogtrykker. Det er dog ikke almindeligt kendt, at der i sundbyen allerede i Christian den Fjerdes tid fandtes en endda meget virksom bogtrykker, fra hvis virksomhed der idag er kendt 16 bøger eller småskrifter. Allerede i 1603. Dermed er Helsingør den tolvte i rækken af danske byer hvori der er kendt tidlig bogtrykkervirksomhed. Udover disse fandtes der dog også to personer, som tidligere havde drevet privat trykkervirksomhed, nemlig Anders Sørensen Vedel i Ribe og Tycho Brahe i Uranienborg på Hven. Uden at man i dag ved, hvorfra Peder Hveen stammer, forekommer det dog sandsynligt, at han, som hans efternavn antyder er født og opvokset på Tycho Brahes ø.
Selve bogtrykkerfaget var også dengang et ganske betydeligt fag at uddanne sig i, og man kan nemt forestille sig at det unge menneske med sin mulige tilknytning til øen Hven, har søgt og fået den nødvendige uddannelse som bogtrykkerlærling ved det trykkeri som Tycho Brahe i 1585 havde etableret på Uranienborg.
Efter at Tycho Brahe i 1597 måtte forlade Hven, er det overordentligt sandsynligt, at Peder Hveen også har forladt øen. Det er også sandsynligt at han tog tjeneste, sikkert i udlandet, som lejesoldat. Dette må forklares ved at bogtrykkerens navn første gang er nævnt i 1604 i København og i Helsingør i 1605, samtidig med at der i Helsingørs bys regnskaber fra 1605 anføres, at kæmneren havde udbetalt til Peder Huen, soldat på Kronborg, 5 mark for halvtredie uges kost som den ny skolemester hr. Jens "hos hannen fortæret haver". Hr. Jens var den tidligere af Tycho Brahe egenmægtigt udnævnte præst på Hven Jens Jensen , som også i 1605 tiltrådte stillingen som rektor ved byens latinskole. Vi kan således med rimelighed af dette formode, at bogtrykkeren og soldaten på Kronborg var samme person, selvom navnet Peder Hveen ikke senere optræder i arkiverne.

De tre første bøger, som er angivet som trykt i Helsingør, er alle idag forsvundet, men kun den tredie, en Sibyllæ spaadom fra 1605, er omtalt med Peder Hveens navn. Ejendommeligt er det, at af de 16 bøger, som er angivet trykt af Hveen, er de 5 idag ikke kendt.
[[Billede:Hveen1607.jpg|right|175px|thumb|Fra Kort undervisning om troen af Andreas Matzon. 1607. Privateje]]
Det er således kun det fjerde Helsingør tryk, som man har bevaret til idag, endda i flere eksemplarer. Det drejer sig om en bønnebog med bidrag af ældre kirkefædre skrevet på tysk og oversat til dansk af præsten Rasmus Hanssøn Reravius første gang i 1572 men nu genoptrykt af Peder Hveen og med en bogbinder, Christen Nielsen, i København som forlægger. Denne bog må dog have solgt godt, da Hveen trykker den igen i 1611, også med bogbinderen delvis som forlægger, men nu også med en del af oplaget for Peder Hveens regning.
I 1606 kom et flyveskrift, "Sandrue Beskriffuelsen" om den engelske krudtsammensværgelse efterfulgt året efter af en nu forsvunden folkebog, "Beskrivelse om Jerusalems Skomager".

[[Billede:Hveen1611.jpg|left|175px|thumb|Fra Bønnebog af Rasmus Hanssøn Reravius. Privateje]]
Fra 1607 var, "Een kaart Underuisning om Troen" kendt fra et sjældent bogauktionskatalog fra 1713, men ikke set siden. Den angivne forfatter Andreas Matzons navn var heller ikke kendt før bogen i 1980erne blev genfundet i Norge. Forfatteren viste sig nu at være en kapellan ved én af Helsingborgs kirker.I tiden herefter fra 1608 hvor der kun udkom én bog, og til og med 1612 kendes i alt 10 bogtryk fra Helsingør trykkeriet, mest teologisk litteratur og folkebøger, hvoraf de tre ikke er kendt i dag. Den anseeligste af disse var Anders Søffrinsøn Vedels, "It Hundrede vduaalde Danske Viser" fra 1609, på hvis sidste blad var angivet at bogen var trykt "Paa sin egen Bekaastning/ Oc findis hos hannem til kiøbs".

[[Billede:Hveen1615.jpg|right|175px|thumb|Fra Om S. Peders skib af Peder Palladius. Privateje]]
Efter en pause på 2 år i 1615, også udgivet af Hveen selv udkom Peder Palladius, " En nyttelig Bog Om S. Peders Skib". Det menes at være det sidste værk trykt af Peder Hveen, idet et lille i dag forsvundet skrift af Hans Christensen Stehn, Lykkens Hjul",fra det følgende år bærer navnet Hans Stokelmann som bogtrykker. Det drejer sig antagelig om en søn af den københavnske bogtrykker, Hans Stockelmann. Ifølge Helsingørs rådstuebog har Hans Stockelmann, prentere, den 5. maj 1616 aflagt den obligatoriske ed som borger i byen. Men hans liv i Helsingør varede ikke længe. Man kender en bog, som angives trykt af ham i 1619, men samme år findes i Olai kirkes regskabsbog at den 4. august ringedes alle klokken for Hans Stockelmann. En anden borger med betegnelsen bogtrykker var imellemtiden flyttet til byen Men Peder Hveen, hvad blev der af ham.

[[Kategori:Bogtrykkere|Hveen, Peder]]
[[Kategori:Personer|Hveen, Peder]]

Peder Hveen

2016-04-24T11:46:29Z

Flemming Pedersen: