http://141.95.19.86/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=HelsingorAdmin 2026-05-12T02:00:46Z Brugerbidrag MediaWiki 1.39.11 http://141.95.19.86/index.php?title=Lappen_1&diff=22945 2026-04-30T10:08:36Z

<p>HelsingorAdmin: Lille tilføjelse om Charles Kjerrulff</p> <hr /> <div>===”De Mezas Hus”===<br /> [[Billede:Lappen1.JPG|right|thumb|280px|Lappen 1]]<br /> Ejendommen med adressen Lappen nr. 1 er af en eller anden grund blevet kaldt ”De Mezas hus”. <br /> '''Christian Jacob de Meza''' (1756-1844) var stadsphysicus i Helsingør og handlede forskellige ejendomme gennem tiderne. Men han har hverken ejet eller boet i ejendommen på Lappen. Ligeså lidt har hans søn, [http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christianjuliusdemeza Christian Julius de Meza] (1792-1865). Han blev født i 1792 i [[Stengade 77]], beliggende på hjørnet af nr. 5 i [[Sophie Brahes Gade]] og [[Stengade]] - dog i den ejendom, som lå der før en ombygning i 1835. Sønnen er især er kendt for tilbagetrækningen af tropperne fra [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dannevirke/ Dannevirke] under krigen i 1864 og den efterfølgende afsked. <br /> <br /> Måske skyldes fejltagelsen en forveksling af ejendommen i Stengade 77 og Lappen 1. Fællesnævneren for de to ejendom me er, at de begge har været ejet af familien [http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Diverse_historie/Nordiske_sl%C3%A6gter/Thalbitzer Thalbitzer]. Den preussiske vicekonsul Charles Thalbitzer købte Stengade 77 omkring 1801 af stadsphysicus de Meza. Thalbitzers enke købte i 1847 Lappen 1 og lod sine arvinger overtage Stengade 77. Det er et sandsynligt bud, som Kenno Pedersen lancerer i bogen nævnt under litteratur. Slægten Thalbitzer er i øvrigt mest knyttet til ejendommen på [[Stengade 81]], som de ejede fra 1811 til slutningen af 1800-tallet.<br /> <br /> ===Ejendommens historie===<br /> [[Billede:Lap1-2.jpg|left|thumb|320px|Lappen 1 - set fra nord - 2015]]<br /> Den generelle økonomiske afmatning i Danmark i slutningen af 1700-tallet ramte også hoffet. Derfor begyndte man at sælge jord fra haven og parken omkring [[Marienlyst Slot]]. Grunden med ejendommen på Lappen 1 ligger ved indgangen til [[Lappen]] og syd for Marienlyst Slotspark og er således et resultat af denne proces. Den nyklassicistiske bygning er opført i 1808 af tømrermester Tegner, er meget velproportioneret og stort set uændret gennem tiderne. Det grundmurede hus med en højt liggende kælder og en første sal, har et halvvalmet tegltag. <br /> <br /> Oprindelig fandtes en relativ stor trætrappe midt på facaden ud til vejen. Den ragede et godt stykke ud fra huset og førte op til stueetagen. På et eller andet tidspunkt er den af praktiske grunde blevet fjernet, som så mange andre trapper foran huse er blevet det gennem tiderne. Spor efter trappen kan aflæses ved udsmykningen med det vandrette relief over det midterste vindue, hvor hoveddøren har været og det manglende kældervindue i midten. Kenno Pedersen skriver: ”Ejendommen ligger i dag uheldigt indeklemt mellem den gamle garnisonsvej ved Claessensvej og ”Slotsgården”, som er et overproportioneret betonbyggeri fra 1963”. Det fremgår af det øverst placerede foto, at byggeriet er ret massivt. Man kan næppe være helt uenig i Kenno Pedersens udsagn.<br /> <br /> ===Lützow og hans uofficielle familie=== <br /> Ejendommen har formodentlig været lejet ud de første år, indtil major [http://da.wikipedia.org/wiki/Adam_Tobias_L%C3%BCtzow Adam Tobias Lützow] købte huset i 1813. Følgende oplysninger er hentet fra hans datter, [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Eleonore_Christine_Tscherning Eleonora Christine Tscherning], hvis efterladte papirer er blevet udgivet i bogform. Hendes mor, Bolette Rasmussen, blev ansat som husbestyrerinde i 1816, kom i omstændigheder og fødte Eleonora Christine, som kom til at bære efternavnet Hansen i mange år. Hun boede i huset og havde en speciel opvækst under spartanske vilkår fra sin fødsel i 1817 til 1832, hvor de flyttede til København. A. T. Lützow ikke ville vedkende sig forholdet officielt, så forholdet blev forsøgt hemmeligholdt. Moderen havde derfor fortsat status som husbestyrerinde, og Eleonora Christine måtte leve mere eller mindre i skjul i kælderen. Det var dog ikke sådan, at faderen ikke tog sig af barnet. Han gik i høj grad op i opdragelsen og uddannelsen, som han åbenbart udøvede med en vis strenghed. En søster og en bror kom til, men først så sent som i 1837, da Eleonore Christina var 20 år, blev hendes forældre gift og forholdet dermed legaliseret. Den første del af '''Eleonora Christine Tschernings''' [https://archive.org/stream/afeleonoreachri00ristgoog/afeleonore,achri00ristgoog_djvu.txt efterladte papirer] giver et interessant indblik i huset, dets beboere og haven såvel som tiden generelt. Eleonora Christine blev senere gift med [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/Anton_Frederik_Tscherning Anton Frederik Tscherning], officer, politiker og krigsminister i 1848.<br /> <br /> Eleonora Christine beretter om et par ændringer i forbindelse med ejendommen: ”Et rummeligt, men yderst tarveligt gæsteværelse blev indrettet oven på i husets sydlige gavl; det tilsvarende rum i nordre gavl var delt i to kamre, det ene brugt til munderingskammer, det andet til den ugifte ”tante Rikke”… en søster til Lützow.” (s.11). Haven har gennemgået blevet foretaget forskellige ændringer gennem, tilpasset tiderne; som Eleonora Christine Tscherning skriver: ”Familien Øckenholt ændrede huset på forskellig vis: fra stuen mod syd blev en dør lavet samt en trappe lagt ned i haven; køkken og andre rum skulle ændres, et komfur installeres i stedet for ildovnen.” (s.22).<br /> <br /> ===Senere beboere===<br /> En række navne optræder som senere ejere, både før vejviser og efter vejviser. Et par af disse kan nævnes. Som tidligere nævnt har familien Thalbitzer ejet ejendommen, og det samme gælder familien Wright. Major Wright, skibsklarerer, ejede denne ejendom fra 1857-1867. Albert Wright var i 1891 medstifter af brændselsfirmaet [[Wright og Svendsen]]. Komponist og musikkritiker Charles Martin Theodor Kjerulff har også boet i ejendommen. M.J.D. Rink ejede ejendommen kort tid. Hun var enke efter Johannes Rink fra ”Det gamle apotek”, som lå i [[Strandgade 77-79]]. Helsingør Kommune havde ejendommen fra 1932-1976.<br /> <br /> ===Eksternt link===<br /> [https://archive.org/stream/afeleonoreachri00ristgoog/afeleonoreachri00ristgoog_djvu.txt Af Eleonora Christine Tschernings efterladte papirer]<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01409565 Historiske huse i Helsingør 1973. Nationalmuseet, 1973.] <br /> <br /> [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A44276062 Kenno Pedersen: Helsingørs gader og stræder i mands minde – Skt. Annagade/Grønnehave/Lappen. Nordisk Forlag for videnskab og teknik, 2007 (side 134-135).]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21807559 Eleonora Christine Tscherning: Af Eleonora Christine Tschernings efterladte papirer. Fotografisk optryk. August Bang, 1967.]<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Huse]]</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22918 2026-04-13T08:42:34Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Øresundstolden og Helsingør]] ===<br /> Det ældste Helsingør var et fiskerleje, som lå et sted mellem Flynderborg og lidt syd for den nuværende bykerne... [[Øresundstolden og Helsingør|Læs mere om Øresundstolden og Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingorred.jpg|500px|thumb|Helsingør Rhed i 1793 med dansk vagtskib.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 30. april 2026 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Vinhandlens historie i Helsingør]] ===<br /> I 1472 havde Christian d. 1. pålagt tolderen i Helsingør, som en del af Øresundstolden, at udtage en told af særlige varer, bl.a. vin... [[Vinhandlens historie i Helsingør|Læs mere om Vinhandlens historie i Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Slagsmaalweb.jpg|left|thumb|400px|Når vinen kommer ind...Slagsmål i Helsingør 1734]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden]] ===<br /> Skotske og engelske beboere var gennem hele Sundtoldstiden med til at sætte deres præg på byen, men ikke samtidig... [[Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden|Læs mere om Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Fenwick kanonkugle.jpg|350px|right|thumb|Kanonkuglen over porten i Fenwicks gård. Foto: Helsingør Bymuseum.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Peder Christensen]] ===<br /> Peder Christensen (1874-1954) blev medlem af Helsingør Byråd fra 1906 og blev i 1919 den første folkevalgte borgmester i Helsingør... [[Peder Christensen|Læs mere om Peder Christensen&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Arbejdssjaka.jpg|400px|right|thumb|I midten af arbejdssjakket ses tillidsmand Peder Christensen i vest og hvid jakke. Foto fra omkring 1900]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Sommerteater&diff=22909 2026-03-26T10:21:47Z

<p>HelsingorAdmin: Gendannet til seneste version af Charlotte Fenger, fjerner ændringer fra Erik Stubtoft (diskussion)</p> <hr /> <div>* [[Søstræde]] 2-4, Helsingør.<br /> * Helsingør Sommerteater blev skabt af [[Folkets Hus]] A/S i februar 1997 efter en omfattende renovering af teatersalen til 12 mio. kr. <br /> * Premieren på det nye Helsingør Sommerteater blev sommerrevyen i 1997 med Lisbeth Dahl som kunstnerisk leder. Teatret havde store visioner. Bl.a. skulle Helsingørs stolte revytraditioner genoplives efter 30 års pause. I den almindelige teatersæson skulle Helsingør Sommerteater drives som en slags åben scene med teater, shows, koncerter m.m.<br /> * I juli 2009 blev der lukket og slukket.<br /> <br /> *Se også [[Helsingør-Revyen]]<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Teater og revy]]</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Vapnagaard_-_boligomr%C3%A5det&diff=22904 2026-03-09T12:09:41Z

<p>HelsingorAdmin: Fjerner version 22901 af Erik Stubtoft (diskussion)</p> <hr /> <div>Under overskriften '''Da tanken om Vapnagaard blev født''' skrev redaktør Erik Stubtoft følgende i Vapnagaard kalenderen 2010:<br /> [[Billede:Vapnagaard-1.jpg|225p|right|thumb|]]<br /> Midt i 1950'erne var den store udvikling af Helsingør by godt i gang. De bymæssige arealer var opbrugt og politikerne begyndte at spejde lidt længere ud. Arealerne ved Kongevejen sydpå faldt i øjnene. Der var mange større områder, hvor græsset groede og folk i hyggede sig i mindre enklaver af datidens småhaver med tilhørende selvbyggede skure til haveredskaberne. Der blev i den lokale presse og blandt byrådsmedlemmerne talt om at bygge indtil flere høje huse – op til otte etager – på de gamle Vapnagaard-jorder, som kommunen selv ejede. Det var man allerede i gang med andre steder i byens omegn.<br /> <br /> Formanden for Det sociale Boligselskab i Helsingør, det socialdemokratiske folketingsmedlem [[Niels Mørk]], var sammen med den socialdemokratiske borgmester [[Sigurd Schytz]], meget opmærksom på, at der i København og omegn var mange mennesker, som søgte bolig. Selv om der blev bygget meget i Københavns omegn og nye byer som Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Gladsaxe mv. skød op som paddehatte med masser af nye sociale boliger, kunne det ikke dække behovet.<br /> <br /> [[Billede:Vapnagaardweb.jpg|right|250px|thumb|Vapnagaard 1970]]<br /> De mange byggerier, som Det sociale Boligselskab i Helsingør satte i gang i de år dækkede knap nok behovet for bolig for de mange fra Helsingør og Tikøb, som ønskede at bo tættere på deres arbejde. I starten af 1960´erne var der således mere end 200 nye sociale boliger under opførelse.<br /> <br /> I disse år havde den politiske debat i hele landet klart fokus på boligpolitikken. Det var den gang Socialdemokratiets slogan i en valgkamp var ”Gør gode tider bedre”. Dette ønske omfattede også boligområdet. De dårlige lejligheder fra 1920´erne og 1930´erne var håbløs forældede. Der skulle tænkes nyt, fordi befolkningens behov var blevet ændret. Mere moderne køkkener, bade- og toiletfaciliteter, lysere og større rum – og gerne et værelse mere. Det førte til et meget berømt boligforlig i 1966, hvor den daværende boligminister Kaj Andreasen (S) fik de store politiske partier med til at indføre boligsikringsloven fra 1. april 1967. Forliget omfattede også store lejeforhøjelser og mange andre ting, hvoraf især et forhold har præget boligmarkedet siden på godt og ondt, nemlig muligheden for, at almindelige lejligheder kunne købes og sælges under betegnelsen ejerlejligheder. <br /> <br /> Jeg arbejdede midt i 1960´erne i Det kooperative Fællesforbund, som blandt sine 7-800 medlemsorganisationer havde omkring ca. 550 lokale sociale boligselskaber, bl.a. Det sociale Boligselskab i Helsingør. Uden at vide, at jeg mange år efter skulle flytte fra København til Helsingør, oplevede jeg at være med til de politiske drøftelser om, hvordan Kooperationen og Socialdemokratiet skulle tackle den store boligmangel, som Danmark havde på det tidspunkt – også i Helsingør.<br /> <br /> ==Kooperationen og Socialdemokratiet ønskede mere socialt boligbyggeri==<br /> [[Billede:B30978Vapdekora19741121.jpg|250px|right|thumb|Vapnagaard 21/11 1974. Foto: Anne-Sofie Rubæk]]<br /> De kooperative byggevirksomheder oprettede i 1961 en betonelementfabrik i Hedensted kommune mellem Vejle og Horsens. Fabrikken, der hed Boligbeton, skulle forsyne den hastigt voksende byggesektor med færdigproducerede byggeelementer, altså dæk- og vægelementer af beton.<br /> <br /> I København havde man i 1963 vedtaget at opføre et kæmpeboligområde på Amager med 2.500 nye boliger og plads til mere end 5.000 beboere. Planen, der blev kaldt Urbanplanen efter den københavnske overborgmester Urban Hansen, blev opført som montagebyggeri med byggefærdige betonelementer og taget i brug i sidste halvdel af 1960´erne.<br /> <br /> I Det kooperative Fællesforbund drøftede man intensivt, om denne nye byggemetode skulle bidrage til at afhjælpe boligmanglen andre steder i landet. Her kom så Helsingør og planen om et byggeri på Vapnagaards jorder ind i billedet. Man havde som sagt fået lovgivet om boligsikringen. Overvejelserne gik på om huslejerne i de nye sociale boligbyggerier, bl.a. altså i Helsingør, kunne få folk, der ikke havde de allerbedste økonomiske forhold, til at flytte ind. <br /> <br /> En godkendelse fra Boligministeriet om bebyggelsen af Vapnagård kom i starten af 1967 – og så gik det hurtigt. Endda så hurtigt, at Boligbeton-fabrikken ikke kunne følge med. Der blev derfor oprettet et lignende firma i Helsingør, som derefter tog sig af at levere byggeelementerne til byggeriet.<br /> <br /> Vapnagaard-projektet blev grundigt diskuteret i Det kooperative Fællesforbund – men også i den lokale presse i Helsingør. For det første var det jo en hel bydel af Helsingør med plads til 5-6.000 beboere, der var ved at blive skabt. I mit job sammenlignede vi Vapnagaard med købstæder som Bogense og Stubbekøbing, der hver for sig havde 6-7.000 indbyggere. Men det var gamle byer med rådhus, mange små forretninger, håndværkervirksomheder, folkeskoler, opland med bønder og deres helt egen kultur og tradition. Vapnagaard ville jo ikke blive en rigtig by selv om man lod 5-6.000 beboere flytte ind der.<br /> <br /> ==Mange gode forslag for at få et godt projekt ud af det==<br /> <br /> <br /> [[Billede:Vapnagaard-2.jpg|right|300px|thumb]]<br /> Der kom mange gode forslag og ideer til, hvordan dette by-problem skulle løses. I planen for Vapnagaard var det fra starten planlagt, at der skulle bygges et butikscenter med fødevarebutikker. Men det lod vente på sig, så i stedet blev der etableret et par midlertidige nærbutikker. Først en halv snes år efter, at de første beboere var flyttet ind, begyndte butikscenterplanen at tegne sig med opførelsen af [[Prøvestenscentret]]. Men også behovet for aktiviteter opstod hurtigt blandt de indflyttende beboere. En lejerforening var blandt de første foreninger, der blev startet – men hurtigt kom der gang i forskellige klubber, som kunne aktivere beboerne. Børnene i området blev der glædeligvis gjort meget for. Legepladser og børnevenlige miljøer kom hurtig på plads. <br /> <br /> Det andet emne, der blev drøftet meget – både i årene under byggeriet, men også og ikke mindst i årene efter, at Vapnagaard stod færdig – var byggeriets udseende. Disse grå og kedelige og stive og uinspirerende bygninger af beton var det ikke alle i Helsingør, som var glade for. Avisdebatten var voldsom i en periode. Nogle politikere nærmest fortrød, at de havde sagt ja til det. De glemte måske, at når byrådet i Helsingør og Folketinget havde sagt ja til den form for byggeri, var det fordi bolignøden var stor i Danmark. Unge mennesker kunne ikke få lejlighed, hvis ikke de kendte nogen som kendte nogen. Mange lejligheder i det private udlejningsmarked var ikke til at betale for almindelige mennesker. Så ønsket om at bygge meget og helst til lave huslejer var presserende.<br /> <br /> [[Billede:B25700GlVap19761127.jpg|right|250px|thumb|Gl. Vapnagaard indvies den 27/11 1976. Foto Jørgen Rubæk Hansen]]<br /> <br /> Måske af netop disse to årsager havde Vapnagaard de første år vanskeligheder med at få udlejet alle sine lejligheder. På et tidspunkt i 1972 var der således ca. 200 ledige lejligheder ud af de godt 1200 lejligheder man havde bygget eller havde under opførelse. Måske skyldtes udlejningsvanskelighederne også, at de oprindelige planer for Vapnagaard ændrede sig efterhånden som byggeriet skred frem. Det kneb som sagt med at få etableret rimelige indkøbsmuligheder i området. De planlagte højhuse blev barberet væk efter store politiske skænderier og i det hele taget havde Vapnagaard ikke den helt store politiske opbakning i årene efter færdiggørelsen først i 1970´erne.<br /> <br /> I Helsingør Kommunes Museers Årbog for 2006 har Jens Middelboe skrevet en interessant historisk, personlig beretning om Vapnagaard – altså om tiden på landbrugsejendommen Vapnagaard, som han boede på fra 1940 og nogle år fremefter. ”Det var en rigtig gammel, firlænget gård med hovedbygning, bestyrerbolig, stalde og lader. Gården lå helt isoleret med store marker på alle sider. Markerne strakte sig fra Kongevejen helt ned til Rønnebær Alle. Man kom ind til gården enten ad en markvej ude fra Kongevejen forbi højdepunktet ”Hestens Bakke” eller ad en smal grusvej, der førte op til Rønnebær Alle.”<br /> Ja det var dengang for bare 70 år siden. I dag ligger Vapnagaard som en bebyggelse langt inde i Helsingør by med sin egen kultur og tradition, som ingen af os, der var med fra den allerførste start, havde drømt om.<br /> <br /> ===Litteratur=== <br /> [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=851800-katalog%3AMFS00015589 Helsingør Kommunes Museer. Årbog 2006].<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40112529 Bygge og bo : gennem 50 år : Det sociale Boligselskab i Helsingør 1938-1988. Af Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen. Helsingør : Det sociale Boligselskab i Helsingør, 1988.]<br /> <br /> Erik Stubtofts egen arkivsamling.<br /> <br /> [[Kategori:Boligområder]]</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22821 2026-02-26T12:19:07Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Øresundstolden og Helsingør]] ===<br /> Det ældste Helsingør var et fiskerleje, som lå et sted mellem Flynderborg og lidt syd for den nuværende bykerne... [[Øresundstolden og Helsingør|Læs mere om Øresundstolden og Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingorred.jpg|500px|thumb|Helsingør Rhed i 1793 med dansk vagtskib.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 26. marts 2026 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Vinhandlens historie i Helsingør]] ===<br /> I 1472 havde Christian d. 1. pålagt tolderen i Helsingør, som en del af Øresundstolden, at udtage en told af særlige varer, bl.a. vin... [[Vinhandlens historie i Helsingør|Læs mere om Vinhandlens historie i Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Slagsmaalweb.jpg|left|thumb|400px|Når vinen kommer ind...Slagsmål i Helsingør 1734]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden]] ===<br /> Skotske og engelske beboere var gennem hele Sundtoldstiden med til at sætte deres præg på byen, men ikke samtidig... [[Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden|Læs mere om Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Fenwick kanonkugle.jpg|350px|right|thumb|Kanonkuglen over porten i Fenwicks gård. Foto: Helsingør Bymuseum.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Peder Christensen]] ===<br /> Peder Christensen (1874-1954) blev medlem af Helsingør Byråd fra 1906 og blev i 1919 den første folkevalgte borgmester i Helsingør... [[Peder Christensen|Læs mere om Peder Christensen&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Arbejdssjaka.jpg|400px|right|thumb|I midten af arbejdssjakket ses tillidsmand Peder Christensen i vest og hvid jakke. Foto fra omkring 1900]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Det_%C3%A6ldste_Helsing%C3%B8r&diff=22814 2026-02-26T11:09:57Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div><br /> ==Tidlig bydannelse i Danmark==<br /> <br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal. I områder med dårlig jord, f.eks. de vest- og midtjyske hedestrækninger, forblev byernes antal og størrelse beskedent indtil industrialiseringen. Ved kysterne udvikledes mange små købstæder i middelalderen, knyttet til fiskeri og skibstransport, hvilket Helsingør er et eksempel på. Forekomsten af særlige råstoffer som f.eks. ler eller mulighederne for vandkraft har også historisk spillet en rolle, også før industrialiseringen.<br /> <br /> ==Bydannelse ved det nordlige Øresund==<br /> <br /> [[Billede:Helsingborg.jpeg|220px|thumb|Tegning af Anders Wildborg Helsingborg i 11-1200-tallet]]<br /> [[Billede:Helsingør.jpeg|220px|thumb|Tegning af Anders Wildborg Helsingør i 11-1200-tallet]]<br /> <br /> Helsingborg opstod ved det naturlige overfartssted mellem Sjælland og Skåne, og dens eksistens går helt tilbage til vikingetiden, hvor den formodentlig allerede fra den ældste middelalder har været befæstet med en borg, der omfattede et tårn med en ringmur omkring. Senere fulgte Helsingør som en mindre bebyggelse på stranden, der har været kendt siden slutningen af 1100-tallet. Helsingør nævnes skriftligt flere gange i 1200-tallet, hvor byen sandsynligvis allerede fik status som købstad. Byen havde dog et ringe opland set i forhold til muligheden for landbrug, da det mest bestod af skov, overdrev og mosehuller, men i kraft af beliggenheden ved Øresund blev den hurtig en vigtig by for skibstrafik og færgefart. Hvordan Valdemarernes by, dvs. byen i 1100- og 1200-tallet har set ud, vides der endnu ikke meget om. Ingen bygninger er bevaret, men ud fra oplysninger og teorier kan man danne sig et billede af byens allerældste historie. I byens sydvestlige område, omkring [[Fiolgade]], [[Søstræde]], [[Stengade | Stengades]] sydlige ende samt [[Gyldenstræde]], må der have været gode muligheder for anlæggelse af en såkaldt strandkøbing tæt på vandløbet [[Strømmen]] (nu rørlagt). Selv i dag virker dette område, færgemændenes kvarter, ældre, gadeforløbet mere kringlet og mere tilfældigt bebygget end byens østlige kvarterer.<br /> <br /> ==Det store sildeeventyr==<br /> <br /> Det store sildeeventyr på Øresund fandt sted i årene 1200-1400 på grund af store sildeforekomster. En forudsætning for udnyttelsen af sildefiskeriet var adgangen til salt til nedsaltningen, hvilket hansestaden Lübeck på grund af saltudvindingen ved Lüneburg i Nordtyskland havde mulighed for levere i de nødvendige mængder. Sildene var en vigtig fødekilde i hele Europa på grund af den katolske kirke forbud mod at spise kød i fasteperioden samtidig med, at der var tale om en stor befolkningstilvækst i perioden 800-1300.<br /> Forbundet af hansestæder udviklede sig til den dominerende aktør i handlen med sild fra Skånemarkedet ved Skanør. De opkøbte og videresolgte sildene til Rusland, Baltikum, Vesteuropa og Middelhavsområdet. Hansestædernes dominans betød, at de kunne tillade sig at opkræve told af alle andre anløbne skibe.<br /> Skånemarkedet blev et at de vigtigste markeder i Europa. Med handlen med silden og saltet fulgte en lang række andre varer vigtige for produktionen og eksporten af saltsild, men oven i det fandt alverdens andre varer vej hertil: Klæde, korn, lærred, garn, handsker, sadler, lys, sæbe, ris, olivenolie, nødder vin, heste, kvæg, stål, kobber, våben, luksusvarer og så videre.<br /> Og langs hele sundet opstod der flere store markeder, de fleste i den sydlige ende, men også andre steder som Helsingør foregik sildefiskeriet og dermed en medfølgende handel.<br /> <br /> ==Øresundstold==<br /> <br /> I løbet af 1300-tallet begyndte handelsmønstret og skibsfarten at ændre sig. De middelalderlige handelspladser på Skånemarkedet mistede en del af deres rolle som centrum for den internationale vareudveksling mellem Østersøområdet og Vesteuropa, da købmændene fra Nederlandene og England foretrak at sejle direkte til havnene i det indre Østersø. På den måde omgik de både hanseaternes handelsmonopol ved Skanør samt den skibstold, de opkrævede her. <br /> Dette var medvirkende årsag til, at den danske kongemagt allerede i tiden efter 1370 begyndte at interessere sig for muligheden for at opkræve skibstold ved Helsingborg for at skaffe sig indtægter. Dette førte frem til, at Kong Erik af Pommern i løbet af 1420érne indførte Øresundstolden, og da han så store muligheder i Helsingørs beliggenhed ved indsejlingen til Øresund, blev byen gjort til opkrævningssted. Opførelsen af borgen [[Krogen - borganlæg | Krogen]] påbegyndtes, for at denne i samarbejde med Helsingborgs befæstning, kunne sætte magt bag den nye toldopkrævning.<br /> <br /> ==Byplan i middelalderbyen==<br /> Nordøstsjællands 4 middelalderbyer, Søborg, Slangerup, Skibby og Helsingør, havde alle flersidig trafikadgang og blev sammensat af to eller tre hovedgader, der mødtes i en bymidte, hvorom de øvrige gader føjer sig. Byerne er anlagt på relativt jævnt terræn og præges derfor af ret symmetriske parallelformer, da de ikke behøver som på kuperet grund at tage hensyn til terrænet.<br /> Den ældste egentlige byplan for Helsingør antages at stamme fra Erik af Pommern, der foretog en ny anlæggelse af byen i 1400-tallet. Byens gadeforløb sammensattes af to hovedgader, som i en stump vinkel fra nordvest og sydvest mødtes i bymidten ved [[Skt. Olai Kirke]], nemlig Stengade, der rummede trafikken fra det sydvestre opland, og [[Sct. Anna Gade]], som trafik fra nordvest førtes igennem. Til disse hovedgader knyttedes mod vest et sæt af parallelle side-og baggader. Til Stengade således Sct. Olai Gade (oprindelig kaldt Mellemgade og senere Brøndstræde) og Sudergade, og mens Sct. Anna Gade udspaltedes i Bjergegade og Stjernegade. [[Sudergade]], skomagernes gade, har på grund det ildelugtende garveri, der knyttede sig til dette håndværk, været henvist til byens udkant.<br /> Dette gadeforløb dannede et net firkantede strukturer, som er tydelige på kort over den middelalderlige by. Den middelalderlige by vokser især på akslen øst – vest; altså hen mod Krogen og ud mod Svingelen, mens byen kun vokser begrænset mod nord. Indtil 1589, hvor Helsingør fik et egentligt torv i Sct. Annagade, fungerede Stengade umiddelbart syd for sognekirken Skt. Olai som byens torveplads for detailhandlen, mens engroshandlen har været henlagt til ”byens fortov” på stranden. <br /> <br /> Helsingør har gennem hele sin historie henvendt sig til havet i sit erhvervsmæssige engagement. Byen har været et åbent vindue til den store verden, hvilket har sat sit eget umiskendelige præg på Helsingør som helhed og vel især Stengade, der igennem 600 år har været byens hovedgade. På Stengades sydside lå de store købmandsgårde, der kun havde en smal facade uden port til Stengade, men strakte sig i den fulde bredde direkte ud til stranden, således at deres baghuse med indkørsel til gården lå på den nordlige side af den nuværende Strandgade (denne kom først til i løbet af 1500-tallet). Stenhusene på Stengade lå tæt op af hinanden, sådan som det stadig kan ses i gadens østlige ende. Erik af Pommerns by kan i store træk genfindes i nutidens gamle bymidte.<br /> Forbindelsen ned til stranden fra Stengade foregik gennem mindre stræder. Som et eksempel på disse kan nævnes Brostræde, hvis navn henviser til den offentlige skibsbro, der lå ved strædets udløb. Det nuværende bytorv [[Axeltorv]] opstod først i slutningen af 1600-tallet i forbindelse med en nedbrænding af i en gård i indre by. I 1692 blev det bestemt at brandtomten skulle indrettes til et nyt bytorv. <br /> <br /> [[Billede:Helsingor-i-1400-tallet-390.jpg|220px|thumb|Helsingør i 1400-tallet]]<br /> <br /> ==Status af købstad==<br /> <br /> Erik af Pommern udstedte i 1422 en forordning, der gav udpegede byer en status af købstad, hvilket betød, at der var tale om en by, som kongemagten havde givet særlige privilegier. De vigtigste var retten til at drive handel, søfart og finere håndværk. Bøndernes landsbyer havde netop ikke sådanne rettigheder; dog var grovsmede tilladte. Dette indebar ligeledes, at tilrejsende købmænd fra f.eks. hansestæderne skulle handle med danske købmænd og ikke direkte med producenterne. Dette bevirkede, at de udenlandske købmænd slog sig ned i de danske købstæder, som herved tilførtes initiativ og kapital.<br /> Købstæderne havde medbestemmelse på byens forvaltning og kunne opkræve skatter af byens indbyggere og tilrejsende. I retslig-administrativ forstand var købstæderne adskilte fra landområdernes forskellige myndighedsområder (herreder, birker, godser, grevskaber) og dannede deres egne enheder. Byerne havde – med enkelte undtagelser – ikke haft andre herrer over sig end kongemagten og senere statsmagten. I Danmark var så godt som alle betydelige byer købstæder. Der var relativt mange af dem, mellem 60 og 70, og de var typisk alle blevet grundlagt i middelalderen. Købstadsprivilegierne var i funktion frem til indførelsen af Næringsfrihedsloven i 1857.<br /> <br /> I forlængelse af Helsingørs nye rolle gav Erik af Pommern i 1426 byen omfattende købstadsprivilegier, ligesom han gjorde den til et vigtigt kirkeligt centrum med grundlæggelsen af 3 klostre, nemlig franciskanerklostret Skt. Anna på det nuværende Marienlysts slots område, dominikanerklosteret Skt. Nikolaj ved Klostergade og Munkegade og Karmeliterklostret Skt. Mariæ i byens nordlige udkant. Hvad angår den allerede eksisterende sognekirke Skt. Olai (nævnt første gang i 1295), så kan den oprindelig være opført som et lille markedskapel for norske købmænd. På grund af Helsingørs status af opkrævningssted for sundtolden, udviklede byen sig til efterhånden at have et ret så kosmopolitisk præg med mange udenlandske borgere, der slog sig ned. Med sig bragte de et stort antal anderledes trosretninger, og dermed også behovet for særlige kirker, kapeller, bedehuse og synagoger.<br /> Al handel i mindre målestok var forbeholdt købmænd og gæstgivere hjemmehørende i Helsingør; de udenlandske måtte kun handle med klæde i hele og halve stykker, ikke i alenmål, ligesom de kun måtte sælge øl i tønder, ikke i kander til udskænkning. <br /> Bymændene fik også ret til at hente brændsel i kongens skove omkring byen (dog ikke eg og bøg), og de kunne frit fiske efter torsk, mens sildefiskeriet var kongens eget.<br /> <br /> ==Generelt om gadenavne i middelalderens byer og specielt om Helsingør==<br /> <br /> I middelalderens mange byer blev gadenavne efterhånden et udbredt fænomen. Udgangspunktet var det oldnordiske ord ”gata” ’, der kan genfindes i det moderne ord gade. Om gaderne i vikingetidens ældste byer i de nordiske lande havde navne, er usikkert, da kildematerialet ikke kan afgøre dette. I begyndelsen af middelalderen, mens byerne stadig var ret så unge, synes gadenavne dog ikke at have været et udbredt fænomen. Her var det tilsyneladende nok at henvise til nærheden til en nabo eller en bygning, som for eksempel en kirke, når man skulle orientere sig rundt omkring i byen.<br /> Udviklingen af gadenavne skete blandt andet parallelt med det stigende behov for at have juridisk acceptable dokumenter, hvor det f.eks. var nødvendigt med en eksakt angivelse af den bygning, der er tale om ejerskab til. Dette kunne for eksempel være tilfældet med skøder på huse eller gavebreve til klostre og kirker. I mange danske byer findes der gader, som stadig har deres middelalderlige navn, selvom også mange gader har skiftet navn i løbet af historien.<br /> <br /> Modsat nyere tid var middelalderens gadenavne ikke defineret af byens myndigheder. De opstod blandt byens indbyggere, der generelt navngav en gade efter de aktiviteter, som foregik i gaden, dens geografiske placering, eller hvad der i det hele taget kendetegnede den pågældende gade. Man satte det karakteriserende ord foran efterleddet ”gade”. Ved mindre veje anvendtes også ”stræde”, ”sti” og ”gyde”. Navngivningen afspejlede borgerens stigende behov for at kunne finde rundt i en stadigt voksende by. Navnene havde derfor ikke samme officielle eller fastlagte karakter, som de har haft de senere århundreder. Men de udgør en vigtig kilde til indsigt til en bys sociale liv og topografiske udformning.<br /> Hovedgaden i middelalderens købstæder kaldtes ofte for Algade eller Adelgade. Dette var tilfældet i omkring en tredjedel af middelalderens byer. En anden mulighed kunne være Storegade eller Bredegade. Byens torv lå i de fleste byer enten på eller i direkte forbindelse med hovedgaden. Andre vigtige gader kunne navngives efter verdenshjørnerne, f.eks. Vestergade og Søndergade, afhængigt af deres forløb ud af byen.<br /> Vigtige institutioner som kirker og klostre fyldte meget i bybilledet, og dette afspejledes i gadenavnene, ligesom den middelalderlige helgendyrkelse inspirerede til navngivning. <br /> <br /> I Helsingør findes f.eks. Sct. Anna Gade, mens gadenavnet Skt. Olai gade er af nyere oprindelse. Den hed oprindelig Mellemgade på grund af dens placering i forhold til det daværende gadeforløb. I en periode blev den kaldt Brøndstræde efter en brønd i gaden østre ende, for så i 1830-erne at blive omdøbt til [[Sct. Olai Gade]].<br /> Også verdslige institutioner, som rådhus, skole og mølle gav anledning til et forled på gadenavnene, ligesom de folk, der var aktive her, kunne gøre det. Ligeledes kunne ejerskab til en bygning eller ejendom føre til navngivning. Endda et usædvanligt skilt i en gade kunne give anledning til navngivning; [[Stjernegade]] menes at være at et eksempel herpå.<br /> Gadenavnene kunne også referere til de håndværkere eller handelsfolk, der boede i byens forskellige kvarterer. Et eksempel fra Helsingør kunne være Sudergade, der er skomagernes gade. Som omtalt lå den oprindeligt i udkanten af byer på grund af stanken fra de garverier, der førte med erhvervet. [[Kongensgade]], byens indfaldsvej til den gamle bykerne og Kronborg, havde en anden linjeføring oprindeligt, og dele af den havde også adskillige andre navne såsom Simon Smeds Stræde og Caspar Finckes Stræde (Kunstsmed, der ejede en ejendom i gaden. Han arbejdede på Kronborg for Christian IV). I byens nordvestlige hjørne lå en birkelund, der inspirerede til navnet Lundegade, men da gaden blev bebygget, og dette blev tilholdssted for de mest ildesete eksistenser som bøddelen, rakkerne, natmænd og deslige, skiftede gaden efterhånden navn til Bøddelgade (for så senere i 1847 at skifte tilbage til Lundegade). I det hele taget så er mange gadenavne blevet ændret frem (og tilbage). Endnu et eksempel på dette kunne være [[Kagholmsstræde|Groskenstræde]] (opkaldt efter den afstraffelsespæl, kagét, som befandt sig her). Senere skiftede gaden navn til [[Groskenstræde]].<br /> <br /> I udkanten af byen fik gaderne ofte navn efter den lokalitet, f.eks. købstad eller landsby, som man nåede frem, hvis man rejste den vej ud af byen. Vejen langs kysten mod København har været kendt under flere navne: Den store landevej, der går til København eller Adelvejen, der fører til Helsingør. Eller mest beskrivende: [[Sandvejen]]. <br /> Esrumvejen, den færdselsåre ad hvilken bønderne helt fra Helsinge egnen kom til Helsingør, blev i senmiddelalderen kaldt for Holbo Herreds Landevej (Holbo herred bestod af den nuværende Gribskov kommune og Nødebo sogn).<br /> Den gamle kongevej blev anlagt af Frederik d. 2 i 1584 som en privilegeret forbindelsesvej mellem Kronborg og Frederiksborg. Den var forbeholdt kongen og hans følge samt adelige personer. Kongevejen var afspærret med rødmalede bomme, som man skulle have nøgle til, hvis man havde ret til at færdes ad denne. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt. Man kan se rester af den flere steder i Nyrup hegn.<br /> Landskabsmæssige forhold som et bakket terræn, en kløft, eller et vandløb gav også anledning til navngivning. I Helsingør f.eks. i form af bakkerne Bjerget, Teglbakken og Krogen og gadenavne som Bjergegade, ligesom vandløbet Strømmen.<br /> <br /> ==Helsingørs senere historie==<br /> <br /> Helsingørs betydning for riget fik flere konger i tidens løb til at give ordre til at befæste selve byen med mure som forsvar mod fjender til land og til vands. Således Kong Hans i 1508. Dette arbejde kan ikke beskues, da byen blev ødelagt under Grevens Fejde i 1534. Senere gav Frederik 2. ordre til befæstning samtidig med opførelsen af Kronborg i slutningen af 1500-tallet som erstatning af den utidssvarende borg, Krogen.<br /> Byen nød godt af handelen med de mange skibe, der ankrede op på reden for at betale told. Det skabte et specielt liv i Helsingør, og byen fik en udvikling, der langt opvejede den sparsomme oplandshandel, så 1500- og begyndelsen af 1600-tallet blev en god tid for byen, selv om den flere gange blev ramt af alvorlige epidemier, som blev indført af besætningen på de mange skibe. Helsingør rummer flere enestående bygningsmonumenter fra 1500-1700-årene end mange andre provinsbyer, og byen var i 1700-årene Danmarks næststørste by.<br /> <br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|center|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> <br /> ===Eksterne links=== <br /> [https://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/Netvaerk_for_bindingsvaerk/Lokalplan_Helsingoer_bykerne_forslag_2016.pdf Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016]<br /> <br /> [https://www.byplanlab.dk/sites/default/files/BHU_SKRIFT60.pdf?0.43474222416989505 Byerne og den byhistoriske kartografi. RUC 2007]<br /> <br /> [https://soeg.kb.dk/discovery/search?query=any,contains,1111,251,335,311&amp;tab=Everything&amp;search_scope=MyInst_and_CI&amp;vid=45KBDK_KGL:KGL&amp;lang= Helsingør: Digitale samlinger: Kort og atlas]<br /> <br /> [https://danmarkshistorien.dk/ Århus Universitet Danmarkshistorien.dk/Århus Universitet]<br /> <br /> Heri:<br /> <br /> 1. <br /> [https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gadenavne-i-middelalderens-byer Gadenavne i Middelalderen]<br /> <br /> 2. <br /> [https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/helsingoer Helsingør]<br /> <br /> [https://byhistorie.dk/ Dansk center for byhistorie]<br /> <br /> Herunder: Danske købstæder: Helsingør<br /> <br /> [https://trap.lex.dk/Helsing%C3%B8rs_historie Helsingørs historie - Trap Danmark]<br /> <br /> [https://helsingorhandel.dk/ Helsingørs historie - Helsingørs Handel]<br /> <br /> [https://danmarkshistorien.lex.dk/Helsing%C3%B8r Helsingør - historie | lex.dk – Den Store Danske]<br /> <br /> [https://lex.dk/Helsing%C3%B8rs_historie Helsingørs historie - Lex Danmarks Nationalleksikon] <br /> <br /> [https://helsingorleksikon.dk/index.php/%C3%98resundstolden_og_Helsing%C3%B8r Helsingør Leksikon: Øresundstolden og Helsingør]<br /> <br /> Gader og veje:<br /> <br /> [https://soeg.kb.dk/discovery/search?query=any,contains,1111,251,335,31&amp;tab=Everything&amp;search_scope=MyInst_and_CI&amp;vid=45KBDK_KGL:KGL&amp;lang= Helsingør: Kort. Det Kgl. Bibliotek]<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> <br /> Bent Jørgensen: Dansk gadenavneskik. Institut for navneforskning, 1970<br /> <br /> Hans Krongaard Kristensen og Bjørn Poulsen: Danmarks byer i Middelalderen. 2016<br /> <br /> Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck, 1926<br /> <br /> Jørgen Elsøe Jensen: Danmarks Middelalderlige Byplaner. Odense Universitetsforlag, 1992<br /> <br /> Rundt i det gamle Helsingør, Nordisk Forlag:<br /> Lone Hvass: Erik af Pommerns Helsingør. 1. 1996<br /> Kenno Pedersen: William Shakespeares Helsingør. 2. 1996<br /> Lone Hvass: Klostrets og kirkernes Helsingør. 1997<br /> <br /> Billeder: <br /> <br /> Lone Hvass: Erik af Pommerns Helsingør s. 4: Tegning af Anders Wildborg. Helsingborg og Helsingør i 1100-1200-tallet på basis af arkæologernes arbejde. <br /> <br /> Helsingør i 1400-tallet. Tegning tilvejebragt af Lars Bjørn Madsen. Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016. <br /> <br /> Prospect over Helsingør. 1585. Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016. Stammer fra Freti Danici or Sundt accuratis Delineatio. Braun, Georg Hogenberg.<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Helsingør]]<br /> [[Kategori: Danmarkshistorie]]</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Hj%C3%A6lp:Hj%C3%A6lp&diff=22813 2026-02-26T11:06:44Z

<p>HelsingorAdmin: Passus fjernet: &quot;Helsingør Kommunes Biblioteker sørger for at henvisninger til bogtitler og tidsskriftsartikler bliver aktive og linker direkte til bibliotek.dk, hvor man kan bestille bogen til afhentning på nærmeste bibliotek.&quot;</p> <hr /> <div>==Kom godt i gang med at skrive==<br /> Klik først på &quot;Opret en konto eller log på&quot; og følg vejledningen. Det er ganske enkelt at være ny bruger. Efter tilmelding får man inden for en uge en bekræftelse på sin e-mail på at man er meldt ind.<br /> <br /> Inden man starter på at skrive en artikel, bør man sikre sig, at der ikke allerede findes en artikel om emnet. Det gør man ved at søge på ordet i søgeboksen på forsiden. Er der '''ikke''' en artikel kommer teksten: &quot;I Helsingør Leksikon er der ingen artikler med dette navn, men du kan selv '''oprette en med det navn'''.... &quot; Klikker man nu på '''oprette en med det navn''' dannes den blå overskrift/titel på artiklen, og redigeringsfeltet åbner sig. <br /> <br /> Man kan også begynde på en ny artikel ved at klikke på et rødt link i en eksisterende artikel (et rødt link betyder at der endnu ikke er en artikel i Helsingør Leksikon om emnet). <br /> <br /> ===Fed skrift===<br /> Sæt 3 anførselstegn ' ' ' før og efter ordet, hvilket medfører at ordet står med fed skrift, når man ser det færdige resultat. Selvom emnet man skriver om, står med den blå overskrift, kan det være praktisk at gentage ordet i løbet af de første linier, og da med '''fed skrift'''.<br /> <br /> ===Interne links===<br /> Sæt to skarpe paranteser om det ord der skal linkes [[]] (person- eller stednavn).<br /> I det færdige resultat bliver linket rødt, hvis der endnu ikke er en artikel om emnet, og blåt hvis der findes en artikel. Det er fint at at lave links til ikke eksisterende artikler. Det opfattes som en opfordring til andre om at skrive artiklen.<br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> Vil man linke til en hjemmeside udenfor Helsingør Leksikon kan det ske på 2 måder.<br /> Indsættes 1 skarp parantes før og efter sætningen http://www.eksempel.dk Titel på henvisning. Meningen er at man skal skrive den pågældende hjemmesides url i stedet for www.eksempel.dk og efter et mellemrum skrive titlen på url'en. Et eksempel er henvisning til et leksikon med en stor artikel om Erik af Pommern - så indsætter man leksikonets url og efter mellemrummet Erik af Pommern. <br /> <br /> Også i slutningen af en artikel kan det være relevant at linke til hjemmesider udenfor leksikonet. Man skriver da 3 lighedstegn = = = Eksterne links = = = <br /> Og gentager metoden som er beskrevet ovenfor. Eksempel: (OBS omgivet af 1 skarp parantes både før og efter) http://www.helsingordomkirke.dk Helsingør Domkirke] giver linket &quot;Helsingør Domkirke&quot;.<br /> <br /> I forbindelse med indsættelse af et eksternt link kommer følgende tekst &quot;Din redigering tilføjer nye eksterne henvisninger til artiklen. Som beskyttelse mod spamrobotter, har Helsingør Leksikon i oktober 2012 fået lagt det spamfilter på som hedder Captcha - det er det med de krøllede bogstaver, som man skal gengive. <br /> <br /> Ligesom i det danske [http://www.da.wikipedia.com/ Wikipedia leksikon]<br /> findes der mange muligheder for bogstavtyper, overskrifter, indrykninger, tabeller osv.<br /> <br /> ===Overskrifter===<br /> Overskriften skal stå på en linje for sig selv. Det højeste niveau - det blå opslagsord - indsættes automatisk af systemet, og har usynligt for os et lighedstegn på hver side.<br /> <br /> Man har mulighed for at opdele sin tekst i afsnit. Ved at sætte 2 lighedstegn før ordet og 2 lighedstegn efter ordet, som skal være overskrift for afsnittet og markere det hele og opdatere dannes en niveau 2 overskrift.<br /> <br /> En niveau 3 underorverskrift danner man med 3 lighedstegn før og efter ordet, som markeres og opdateres. Systemet indsætter automatisk en indholdsfortegnelse på siden, hvis der er mere end 3 afsnit (overskrifter) i en artikel.<br /> <br /> ===Litteraturhenvisninger=== <br /> I slutningen af en artikel kan man henvise til bøger eller artikler, som kan give yderligere oplysninger om emnet. Man skriver tre lighedstegn = = =Litteratur= = = og indsætter oplysningerne om bogen eller artiklen i næste linje.<br /> <br /> Det anbefales at man skriver bøger således: Gunnar Bergsten: Skovene omkring Helsingør. Helsingør, 1999 og tidsskriftsartikler således: Bent Jørgensen: Krigens monumenter (Forening &amp; Museum. 2001. Nr. 2)<br /> <br /> ==Kategorier== <br /> Alle artikler er knyttet til en kategori - et system af emneord, som anvendes til systematiske søgninger. Man melder sin artikel ind i kategori, hvis man mener der er en kategori der passer - ellers lader man være. Oversigten over eksisterende kategorier får man ved at klikke på Kategorier fra forsiden.<br /> <br /> Rent praktisk sætter man til sidst i sin artikel 2 firkantede parenteser, Skriver ordet Kategori, sætter et kolon, skriver navnet på kategorien f.eks. Skoler og afslutter med 2 skarpe parenteser. Eksemplet vises uden de 2 første nødvendige skarpe parenteser: Kategori:Skoler]]. Når en artikel er tilmeldt en kategori, ser man nederst på siden i den færdige artikel et link til den pågældende.<br /> <br /> ==Artiklen er klar==<br /> Når artiklen er færdig, klikker man på [Forhåndsvisning] neden for tekstfeltet for at se, hvordan artiklen kommer til at se ud. Det giver mulighed for at rette eventuelle fejl inden siden gemmes. Når man klikker på [Gem side] bliver artiklen, rettelser og suppleringer med det samme en del af Helsingør Leksikon. Det er o.k. at klikke på [Forhåndsvisning] eller [Gem side] undervejs i forløbet. Hver gang man klikker på [Gem side] bliver det registreret i leksikonets historik - prøv evt. at klikke på knappen [Historik] til højre under Værktøjer.<br /> <br /> ==Ophavsret==<br /> Helsingør Leksikon tilslutter sig reglen fra [http://www.da.wikipedia.com det danske wikipedia leksikon] som siger: &quot;En ting er strengt forbudt på Wikipedia: Kopier aldrig tekst fra andre websider og ophavsretsbeskyttede værker uden at have fået tilladelse fra den der har ophavsretten.&quot; <br /> <br /> Reglerne om ophavsret findes i ophavsretsloven. I § 1 stk. 1 og 2 står: &quot;Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker&quot;. <br /> <br /> Ophavsretten varer indtil 70 år efter ophavsmandens død. Fotografier er dog kun beskyttede 50 år efter at de er taget, med mindre de betragtes som et &quot;fotografisk værk&quot; - så er ophavsretten 70 år. Læs mere om fotografier og ophavsret [http://www.helsingorleksikon.dk/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Leksikon:Politik Politik for brug af billeder] <br /> <br /> I ophavsretslovens §22 tales om muligheden for at anvende rettighedshaveres værker uden at skulle spørge først. Der står: &quot;Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.&quot; I praksis betyder det i Helsingør Leksikon at: Rettighedshaverens navn og hvor citatet er taget fra (kilden) skal angives i forbindelse med citatet, og at omfanget af citatet skal være betinget af formålet.<br /> <br /> [http://www.infokiosk.dk/ Infokiosk - Ophavsret]<br /> <br /> [http://www.ophavsret.dk/ Ophavsret.dk]<br /> <br /> == Billeder ==<br /> Læs gerne Helsingør Leksikons [http://www.helsingorleksikon.dk/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Leksikon:Politik Politik for brug af billeder]<br /> <br /> ===Først selve billedet===<br /> For at illustrere en artikel, kræver det at man har billedet på den PC man arbejder fra - enten på harddisken, på en cd-rom eller en USB nøgle. <br /> Det anbefales at billeder skannes i 300 dpi. <br /> <br /> I Helsingør Leksikon er der en øvre grænse på 2 mb på billedfiler i forbindelse med upload.<br /> Det anbefales at man navngiver billeder på en enkel genkendelig måde.<br /> <br /> ===Dernæst upload===<br /> Man uploader et billede i Helsingør Leksikon ved at klikke på ikonet [Upload fil], hvorefter der kommer en vejledning og en formularside frem.<br /> <br /> Angående formularsiden: Rubrikken Kildefil udfyldes automatisk når man har valgt et foto. Rubrikken Målnavn udfyldes automatisk med navnet på det foto man vælger med knappen [Gennemse], f.eks. Bogormen2.jpg. I rubrikken Beskrivelse/kilde kan man skrive om billedet, f.eks.: Fotograferet december 2007 eller Tilhører Helsingør Byhistoriske Arkiv. Tryk på [Læg en fil op]. Billedet lægger sig på sin egen plads i leksikonet sammen med alle de andre billeder. Det er en god ide at kopiere filnavnet så man husker det inden siden med alle billedfilerne lukkes.<br /> <br /> ===Billede og artikel bindes sammen===<br /> Man går tilbage til artiklen, som billedet skal illustrere.<br /> Og indsættes før og efter 2 skarpe paranteser Billede:Eksempel.jpg(Det navn man har givet sit billede). I stedet for &quot;eksempel&quot; indsætter man navnet på billedet, som i vores tilfælde var Bogormen2.jpg <br /> <br /> Det er nødvendigt med flere oplysninger for at få billedet placeret så optimalt som muligt i forhold til teksten. Først angiver man billedets placering på siden enten ’right’, ’left’ eller ’center’. Det anbefales at sætte det første billede i artiklen til højre 'right'. For at danne en ramme omkring billedet og give plads til billedtekst skriver man 'thumb'. Billedteksten skrives derefter f.eks. Bogormen - skultur ved Espergærde Bibliotek.<br /> Mellem hver oplysning skal der være en pipeline | Laves med [Alt Gr] og tasten i øverste linje med accenterne.<br /> Eksempel (OBS de 2 skarpe paranteser før og efter mangler) Billede:Bogormen2.jpg|right|thumb|Bogormen-skulptur ved Espergærde Bibliotek<br /> <br /> Hvis det driller, kan man finde en helt anden artikel, trykke på rediger og kopiere den linje i den pågældende artikel, som gør at det tilhørende billede vises - så har man en model. <br /> <br /> Husk også at trykke på Gem.<br /> <br /> ==Søgning==<br /> Man kan søge i Helsingør Leksikon på tre måder: Alfabetisk, ved at vælge en Kategori og endelig ved at skrive ordet i søgefeltet.<br /> <br /> Den alfabetiske søgning foretages fra forsiden ved at klikke på det enkelte bogstav.<br /> <br /> En søgning på Kategori er en emnesøgning, hvor man har nogle valgmuligheder - klik på Kategorier i den blå bjælke øverst på siden.<br /> <br /> Anvender man søgefeltet, søger systemet på ordet i alle artikler, både i overskrifter og nede i teksten i artiklerne. Systemet ved '''IKKE''' at å og aa er det samme bogstav. I Helsingør Leksikon er der mange artikler med sted- og gårdnavne fra &quot;gamle dage&quot;, derfor er det altid klogt at forsøge med aa hvis å ikke giver hit.<br /> Eks. Stubbegaard IKKE Stubbegård.<br /> <br /> Systemet kan ikke trunkere. Det søger præcis på de bogstaver og ord man skriver - det nytter ikke at sætte en * eller et ? efter ordet. Eks. finder en søgning på Mørdrup kun artiklen om Mørdrup ikke den om Mørdrup Trinbræt.<br /> I tilfælde af at man vil finde alle artikler som starter med Mørdrup er den alfabetiske søgning bedre.</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Axeltorv&diff=22811 2026-02-26T10:49:49Z

<p>HelsingorAdmin: tom henvisning fjernet</p> <hr /> <div>[[Billede:Axeltorv1.jpg|right|225px|thumb|Axeltorv set gennem et vindue i Bjergegade 18 omkring 1860. På torvet står byens første jernpost og yderst til højre i billedet ses en del af den olsenske brænderigård. Tegning af August Schwartz]]<br /> * 3000 Helsingør.<br /> * Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”<br /> <br /> * Historien om '''Axeltorv''' går tilbage til slutningen af 1600-tallet. I 1684 brændte Jørgen Holms gård i den indre by og i den forbindelse fik man mulighed for at skabe et egentligt bytorv i Helsingør. I 1692 blev det bestemt at brandtomten, som kun var en fjerdedel af det nuværende areal, skulle indrettes som torv.<br /> <br /> Axeltorv var som årene gik overhovedet ikke stort nok til at rumme alle de handlende som kom for at sælge deres varer. Dette medførte utallige klager, fordi bønderne i stedet blev holdende i gaderne for at sælge deres varer. <br /> <br /> I 1846 blev Axeltorv udvidet mod vest. Købmand Larsen, som ejede hovedparten af ejendommene på vestsiden, var afgået ved døden, og byen købte de pågældende huse med henblik på nedrivning. I den forbindelse blev der anlagt en forbindelsesvej fra [[Kampergade]] til [[Sudergade]] (fra 1853 Torvegade). <br /> <br /> Efterfølgende var der tanker om at købe brænderigården på den nordlige side af torvet for at rive den ned og bygge et nyt rådhus på stedet. Af økonomiske grunde blev planen dog aldrig gennemført.<br /> <br /> 1864 brændte den omtalte brænderi- og købmandsgård på den nordlige side af Axeltorv imidlertid. M. Galschiøt skriver &quot;Den havde i sin tid tilhørt den rige brændevinsbrænder Olsen og efter ham brændevinsbrænder Kragholm. I 1864 ejedes den af brændevinsbrænder Pedersen, der havde giftet sig med Kragholms enke. Det var en rigtig gammel provinskøbmandsgård med brænderi og købmandshandel, med stor gårdsplads til bøndervogne, med hestestald og kostald og lader og lofter mellem hverandre, en gård lige til at brænde ned, når der først kom ild i den.&quot;<br /> <br /> [[Billede:B31323axeltorv750424.jpg|right|250px|thumb|Axeltorv 24/4 1975. Foto: Anne Sofie Rubæk]]<br /> <br /> Selvom de økonomiske forhold også var usikre i 1864, besluttede bystyret at optage et beskedent lån og købe brandtomten med henblik på en udvidelse af torvet. Indtill da havde brænderiet optaget næsten halvdelen af det nuværende Axeltorvs areal. <br /> <br /> Også i midten af 1800-tallet diskuterede man udsmykningen af torvet. At pladsen skal omkranses af lindetræer, var en beslutning man tog i 1864. Omtrent midt på torvet stod indtil midten af 1920'erne en vandpost omgivet af fire vejvisersten og oplyst af en større støbejernslygte. Hele arrangementet blev fjernet i forbindelse med opsætningen af [[Erik af Pommerns Mindebrønd|Erik af Pommern]] statuen i 1926.<br /> <br /> På Axeltorv var der oktobermarked lige fra 1920. Det var altid en stor begivenhed for os børn, når forberedelserne startede. <br /> 2-3 dage før markedet kom Christian Toft med sine store lastvogne, med grejet til den store karrusel samt en beboelsesvogn. Karrusellen var så stor, at det tog 2-3 dage at bygge den op. Karrusellen blev også kaldt &quot;Bjerg og dalbanen&quot;, på den ene side af karrusellen stod en stor petroliumsmotor, der trak en dynamo, som igen trak en elektromotor, hvorfra kraften blev overført til driften af karrusellen. Man kørte ind i en mørk tunnel under turen. Der havde været andre karruseller på Axeltorv. Der var den lille dampkarrusel hos fiskerkonerne.(Otto Boye Nielsen fortæller til Fahs. Facebook 18. juli 2022).<br /> <br /> [[Billede:B31549-Axelt110775.jpg|left|250px|thumb|Axeltorv 11/7 1975. Foto Anne Sofie Rubæk]]<br /> <br /> I perioden 10/5 1979 til 16/2 2009 stod der et platantræ i midten af torvet. Da træet blev planet var det 32-35 år gammelt og tolv meter højt. Det var både elsket og hadet. Træet gav anledning til kraftig debat både da det blev plantet og igen da det blev fældet forud for renoveringen af Axeltorv i 2009/10.<br /> <br /> Axeltorv åbnede igen efter endt renovering den 20/5 2010. Renoveringen trak ud dels fordi vinteren var kold med meget frost dels fordi man under Erik af Pommern statuen fandt spor efter 1500-tals bebyggelse, hvilket resulterede i en arkæologisk undersøgelse.<br /> <br /> [[Billede:Axeltorvnat.jpg|right|275px|thumb|Foto: Steen Aage Nielsen, Fotoklubben Kronborg]]<br /> <br /> Navnet Axeltorv hentyder til at det er et torv forbeholdt køretøjer (med aksler). Ved en retskrivningsreform i 1870'erne ændredes ord med x til ks, men i lighed med Axeltorve i andre byer beholdt Helsingørs Axeltorv sit x.<br /> <br /> Der er kommet ny lyssætning på torvet. Nye lamper, og mange små lysdioder nedfældet i brostenene. Også Erik af Pommeren er belyst om aftenen. <br /> <br /> {| class=&quot;wikitable&quot; border=0<br /> |+ '''Billedgalleri''' <br /> <br /> |- valign=&quot;top&quot;<br /> | [[Billede:Fiskerkoner-på-Axeltorv.jpg|150px|left|thumb|Fiskerkonerne på Axeltorv poserer for fotografen en morgen i 1904]]<br /> | [[Billede:Kampergade-mod-ost.jpg|thumb|150px|Axeltorv ved Kampergade. Foto efter 1926]]<br /> |[[Billede:B32018AxelT19760114.jpg|150px|thumb|Foto: Anne-Sofie Rubæk 14/1 1976]]<br /> | [[Billede:Axeltorv.jpg|150px|thumb|Axeltorv en sommerlørdag i 197?]]<br /> | <br /> <br /> |- valign=&quot;top&quot;<br /> <br /> |}<br /> <br /> ===Litteraturhenvisninger===<br /> [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10072840 M. Galschiøt: Helsingør omkring midten af forrige Aarhundrede. 2. udg., 1960]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05872898 Kenno Pedersen: Det gamle Helsingør. 1982]<br /> <br /> Kenn Andersen: Platantræet på Axeltorv var elsket og hadet (Helsingør Dagblad 5/12 2009)<br /> <br /> [[Kategori:Torve og pladser]]</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Det_%C3%A6ldste_Helsing%C3%B8r&diff=22810 2026-02-26T10:47:50Z

<p>HelsingorAdmin: /* Byplan i middelalderbyen */</p> <hr /> <div><br /> ==Tidlig bydannelse i Danmark==<br /> <br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal. I områder med dårlig jord, f.eks. de vest- og midtjyske hedestrækninger, forblev byernes antal og størrelse beskedent indtil industrialiseringen. Ved kysterne udvikledes mange små købstæder i middelalderen, knyttet til fiskeri og skibstransport, hvilket Helsingør er et eksempel på. Forekomsten af særlige råstoffer som f.eks. ler eller mulighederne for vandkraft har også historisk spillet en rolle, også før industrialiseringen.<br /> <br /> ==Bydannelse ved det nordlige Øresund==<br /> <br /> [[Billede:Helsingborg.jpeg|220px|thumb|Tegning af Anders Wildborg Helsingborg i 11-1200-tallet]]<br /> [[Billede:Helsingør.jpeg|220px|thumb|Tegning af Anders Wildborg Helsingør i 11-1200-tallet]]<br /> <br /> Helsingborg opstod ved det naturlige overfartssted mellem Sjælland og Skåne, og dens eksistens går helt tilbage til vikingetiden, hvor den formodentlig allerede fra den ældste middelalder har været befæstet med en borg, der omfattede et tårn med en ringmur omkring. Senere fulgte Helsingør som en mindre bebyggelse på stranden, der har været kendt siden slutningen af 1100-tallet. Helsingør nævnes skriftligt flere gange i 1200-tallet, hvor byen sandsynligvis allerede fik status som købstad. Byen havde dog et ringe opland set i forhold til muligheden for landbrug, da det mest bestod af skov, overdrev og mosehuller, men i kraft af beliggenheden ved Øresund blev den hurtig en vigtig by for skibstrafik og færgefart. Hvordan Valdemarernes by, dvs. byen i 1100- og 1200-tallet har set ud, vides der endnu ikke meget om. Ingen bygninger er bevaret, men ud fra oplysninger og teorier kan man danne sig et billede af byens allerældste historie. I byens sydvestlige område, omkring [[Fiolgade]], [[Søstræde]], [[Stengade | Stengades]] sydlige ende samt [[Gyldenstræde]], må der have været gode muligheder for anlæggelse af en såkaldt strandkøbing tæt på vandløbet [[Strømmen]] (nu rørlagt). Selv i dag virker dette område, færgemændenes kvarter, ældre, gadeforløbet mere kringlet og mere tilfældigt bebygget end byens østlige kvarterer.<br /> <br /> ==Det store sildeeventyr==<br /> <br /> Det store sildeeventyr på Øresund fandt sted i årene 1200-1400 på grund af store sildeforekomster. En forudsætning for udnyttelsen af sildefiskeriet var adgangen til salt til nedsaltningen, hvilket hansestaden Lübeck på grund af saltudvindingen ved Lüneburg i Nordtyskland havde mulighed for levere i de nødvendige mængder. Sildene var en vigtig fødekilde i hele Europa på grund af den katolske kirke forbud mod at spise kød i fasteperioden samtidig med, at der var tale om en stor befolkningstilvækst i perioden 800-1300.<br /> Forbundet af hansestæder udviklede sig til den dominerende aktør i handlen med sild fra Skånemarkedet ved Skanør. De opkøbte og videresolgte sildene til Rusland, Baltikum, Vesteuropa og Middelhavsområdet. Hansestædernes dominans betød, at de kunne tillade sig at opkræve told af alle andre anløbne skibe.<br /> Skånemarkedet blev et at de vigtigste markeder i Europa. Med handlen med silden og saltet fulgte en lang række andre varer vigtige for produktionen og eksporten af saltsild, men oven i det fandt alverdens andre varer vej hertil: Klæde, korn, lærred, garn, handsker, sadler, lys, sæbe, ris, olivenolie, nødder vin, heste, kvæg, stål, kobber, våben, luksusvarer og så videre.<br /> Og langs hele sundet opstod der flere store markeder, de fleste i den sydlige ende, men også andre steder som Helsingør foregik sildefiskeriet og dermed en medfølgende handel.<br /> <br /> ==Øresundstold==<br /> <br /> I løbet af 1300-tallet begyndte handelsmønstret og skibsfarten at ændre sig. De middelalderlige handelspladser på Skånemarkedet mistede en del af deres rolle som centrum for den internationale vareudveksling mellem Østersøområdet og Vesteuropa, da købmændene fra Nederlandene og England foretrak at sejle direkte til havnene i det indre Østersø. På den måde omgik de både hanseaternes handelsmonopol ved Skanør samt den skibstold, de opkrævede her. <br /> Dette var medvirkende årsag til, at den danske kongemagt allerede i tiden efter 1370 begyndte at interessere sig for muligheden for at opkræve skibstold ved Helsingborg for at skaffe sig indtægter. Dette førte frem til, at Kong Erik af Pommern i løbet af 1420érne indførte Øresundstolden, og da han så store muligheder i Helsingørs beliggenhed ved indsejlingen til Øresund, blev byen gjort til opkrævningssted. Opførelsen af borgen [[Krogen - borganlæg | Krogen]] påbegyndtes, for at denne i samarbejde med Helsingborgs befæstning, kunne sætte magt bag den nye toldopkrævning.<br /> <br /> ==Byplan i middelalderbyen==<br /> Nordøstsjællands 4 middelalderbyer, Søborg, Slangerup, Skibby og Helsingør, havde alle flersidig trafikadgang og blev sammensat af to eller tre hovedgader, der mødtes i en bymidte, hvorom de øvrige gader føjer sig. Byerne er anlagt på relativt jævnt terræn og præges derfor af ret symmetriske parallelformer, da de ikke behøver som på kuperet grund at tage hensyn til terrænet.<br /> Den ældste egentlige byplan for Helsingør antages at stamme fra Erik af Pommern, der foretog en ny anlæggelse af byen i 1400-tallet. Byens gadeforløb sammensattes af to hovedgader, som i en stump vinkel fra nordvest og sydvest mødtes i bymidten ved [[Skt. Olai kirke]], nemlig Stengade, der rummede trafikken fra det sydvestre opland, og [[Sct. Anna Gade]], som trafik fra nordvest førtes igennem. Til disse hovedgader knyttedes mod vest et sæt af parallelle side-og baggader. Til Stengade således Sct. Olai Gade (oprindelig kaldt Mellemgade og senere Brøndstræde) og Sudergade, og mens Sct. Anna Gade udspaltedes i Bjergegade og Stjernegade. [[Sudergade]], skomagernes gade, har på grund det ildelugtende garveri, der knyttede sig til dette håndværk, været henvist til byens udkant.<br /> Dette gadeforløb dannede et net firkantede strukturer, som er tydelige på kort over den middelalderlige by. Den middelalderlige by vokser især på akslen øst – vest; altså hen mod Krogen og ud mod Svingelen, mens byen kun vokser begrænset mod nord. Indtil 1589, hvor Helsingør fik et egentligt torv i Sct. Annagade, fungerede Stengade umiddelbart syd for sognekirken Skt. Olai som byens torveplads for detailhandlen, mens engroshandlen har været henlagt til ”byens fortov” på stranden. <br /> <br /> Helsingør har gennem hele sin historie henvendt sig til havet i sit erhvervsmæssige engagement. Byen har været et åbent vindue til den store verden, hvilket har sat sit eget umiskendelige præg på Helsingør som helhed og vel især Stengade, der igennem 600 år har været byens hovedgade. På Stengades sydside lå de store købmandsgårde, der kun havde en smal facade uden port til Stengade, men strakte sig i den fulde bredde direkte ud til stranden, således at deres baghuse med indkørsel til gården lå på den nordlige side af den nuværende Strandgade (denne kom først til i løbet af 1500-tallet). Stenhusene på Stengade lå tæt op af hinanden, sådan som det stadig kan ses i gadens østlige ende. Erik af Pommerns by kan i store træk genfindes i nutidens gamle bymidte.<br /> Forbindelsen ned til stranden fra Stengade foregik gennem mindre stræder. Som et eksempel på disse kan nævnes Brostræde, hvis navn henviser til den offentlige skibsbro, der lå ved strædets udløb. Det nuværende bytorv [[Axeltorv]] opstod først i slutningen af 1600-tallet i forbindelse med en nedbrænding af i en gård i indre by. I 1692 blev det bestemt at brandtomten skulle indrettes til et nyt bytorv. <br /> <br /> [[Billede:Helsingor-i-1400-tallet-390.jpg|220px|thumb|Helsingør i 1400-tallet]]<br /> <br /> ==Status af købstad==<br /> <br /> Erik af Pommern udstedte i 1422 en forordning, der gav udpegede byer en status af købstad, hvilket betød, at der var tale om en by, som kongemagten havde givet særlige privilegier. De vigtigste var retten til at drive handel, søfart og finere håndværk. Bøndernes landsbyer havde netop ikke sådanne rettigheder; dog var grovsmede tilladte. Dette indebar ligeledes, at tilrejsende købmænd fra f.eks. hansestæderne skulle handle med danske købmænd og ikke direkte med producenterne. Dette bevirkede, at de udenlandske købmænd slog sig ned i de danske købstæder, som herved tilførtes initiativ og kapital.<br /> Købstæderne havde medbestemmelse på byens forvaltning og kunne opkræve skatter af byens indbyggere og tilrejsende. I retslig-administrativ forstand var købstæderne adskilte fra landområdernes forskellige myndighedsområder (herreder, birker, godser, grevskaber) og dannede deres egne enheder. Byerne havde – med enkelte undtagelser – ikke haft andre herrer over sig end kongemagten og senere statsmagten. I Danmark var så godt som alle betydelige byer købstæder. Der var relativt mange af dem, mellem 60 og 70, og de var typisk alle blevet grundlagt i middelalderen. Købstadsprivilegierne var i funktion frem til indførelsen af Næringsfrihedsloven i 1857.<br /> <br /> I forlængelse af Helsingørs nye rolle gav Erik af Pommern i 1426 byen omfattende købstadsprivilegier, ligesom han gjorde den til et vigtigt kirkeligt centrum med grundlæggelsen af 3 klostre, nemlig franciskanerklostret Skt. Anna på det nuværende Marienlysts slots område, dominikanerklosteret Skt. Nikolaj ved Klostergade og Munkegade og Karmeliterklostret Skt. Mariæ i byens nordlige udkant. Hvad angår den allerede eksisterende sognekirke Skt. Olai (nævnt første gang i 1295), så kan den oprindelig være opført som et lille markedskapel for norske købmænd. På grund af Helsingørs status af opkrævningssted for sundtolden, udviklede byen sig til efterhånden at have et ret så kosmopolitisk præg med mange udenlandske borgere, der slog sig ned. Med sig bragte de et stort antal anderledes trosretninger, og dermed også behovet for særlige kirker, kapeller, bedehuse og synagoger.<br /> Al handel i mindre målestok var forbeholdt købmænd og gæstgivere hjemmehørende i Helsingør; de udenlandske måtte kun handle med klæde i hele og halve stykker, ikke i alenmål, ligesom de kun måtte sælge øl i tønder, ikke i kander til udskænkning. <br /> Bymændene fik også ret til at hente brændsel i kongens skove omkring byen (dog ikke eg og bøg), og de kunne frit fiske efter torsk, mens sildefiskeriet var kongens eget.<br /> <br /> ==Generelt om gadenavne i middelalderens byer og specielt om Helsingør==<br /> <br /> I middelalderens mange byer blev gadenavne efterhånden et udbredt fænomen. Udgangspunktet var det oldnordiske ord ”gata” ’, der kan genfindes i det moderne ord gade. Om gaderne i vikingetidens ældste byer i de nordiske lande havde navne, er usikkert, da kildematerialet ikke kan afgøre dette. I begyndelsen af middelalderen, mens byerne stadig var ret så unge, synes gadenavne dog ikke at have været et udbredt fænomen. Her var det tilsyneladende nok at henvise til nærheden til en nabo eller en bygning, som for eksempel en kirke, når man skulle orientere sig rundt omkring i byen.<br /> Udviklingen af gadenavne skete blandt andet parallelt med det stigende behov for at have juridisk acceptable dokumenter, hvor det f.eks. var nødvendigt med en eksakt angivelse af den bygning, der er tale om ejerskab til. Dette kunne for eksempel være tilfældet med skøder på huse eller gavebreve til klostre og kirker. I mange danske byer findes der gader, som stadig har deres middelalderlige navn, selvom også mange gader har skiftet navn i løbet af historien.<br /> <br /> Modsat nyere tid var middelalderens gadenavne ikke defineret af byens myndigheder. De opstod blandt byens indbyggere, der generelt navngav en gade efter de aktiviteter, som foregik i gaden, dens geografiske placering, eller hvad der i det hele taget kendetegnede den pågældende gade. Man satte det karakteriserende ord foran efterleddet ”gade”. Ved mindre veje anvendtes også ”stræde”, ”sti” og ”gyde”. Navngivningen afspejlede borgerens stigende behov for at kunne finde rundt i en stadigt voksende by. Navnene havde derfor ikke samme officielle eller fastlagte karakter, som de har haft de senere århundreder. Men de udgør en vigtig kilde til indsigt til en bys sociale liv og topografiske udformning.<br /> Hovedgaden i middelalderens købstæder kaldtes ofte for Algade eller Adelgade. Dette var tilfældet i omkring en tredjedel af middelalderens byer. En anden mulighed kunne være Storegade eller Bredegade. Byens torv lå i de fleste byer enten på eller i direkte forbindelse med hovedgaden. Andre vigtige gader kunne navngives efter verdenshjørnerne, f.eks. Vestergade og Søndergade, afhængigt af deres forløb ud af byen.<br /> Vigtige institutioner som kirker og klostre fyldte meget i bybilledet, og dette afspejledes i gadenavnene, ligesom den middelalderlige helgendyrkelse inspirerede til navngivning. <br /> <br /> I Helsingør findes f.eks. Sct. Anna Gade, mens gadenavnet Skt. Olai gade er af nyere oprindelse. Den hed oprindelig Mellemgade på grund af dens placering i forhold til det daværende gadeforløb. I en periode blev den kaldt Brøndstræde efter en brønd i gaden østre ende, for så i 1830-erne at blive omdøbt til [[Sct. Olai Gade]].<br /> Også verdslige institutioner, som rådhus, skole og mølle gav anledning til et forled på gadenavnene, ligesom de folk, der var aktive her, kunne gøre det. Ligeledes kunne ejerskab til en bygning eller ejendom føre til navngivning. Endda et usædvanligt skilt i en gade kunne give anledning til navngivning; [[Stjernegade]] menes at være at et eksempel herpå.<br /> Gadenavnene kunne også referere til de håndværkere eller handelsfolk, der boede i byens forskellige kvarterer. Et eksempel fra Helsingør kunne være Sudergade, der er skomagernes gade. Som omtalt lå den oprindeligt i udkanten af byer på grund af stanken fra de garverier, der førte med erhvervet. [[Kongensgade]], byens indfaldsvej til den gamle bykerne og Kronborg, havde en anden linjeføring oprindeligt, og dele af den havde også adskillige andre navne såsom Simon Smeds Stræde og Caspar Finckes Stræde (Kunstsmed, der ejede en ejendom i gaden. Han arbejdede på Kronborg for Christian IV). I byens nordvestlige hjørne lå en birkelund, der inspirerede til navnet Lundegade, men da gaden blev bebygget, og dette blev tilholdssted for de mest ildesete eksistenser som bøddelen, rakkerne, natmænd og deslige, skiftede gaden efterhånden navn til Bøddelgade (for så senere i 1847 at skifte tilbage til Lundegade). I det hele taget så er mange gadenavne blevet ændret frem (og tilbage). Endnu et eksempel på dette kunne være [[Kagholmsstræde|Groskenstræde]] (opkaldt efter den afstraffelsespæl, kagét, som befandt sig her). Senere skiftede gaden navn til [[Groskenstræde]].<br /> <br /> I udkanten af byen fik gaderne ofte navn efter den lokalitet, f.eks. købstad eller landsby, som man nåede frem, hvis man rejste den vej ud af byen. Vejen langs kysten mod København har været kendt under flere navne: Den store landevej, der går til København eller Adelvejen, der fører til Helsingør. Eller mest beskrivende: [[Sandvejen]]. <br /> Esrumvejen, den færdselsåre ad hvilken bønderne helt fra Helsinge egnen kom til Helsingør, blev i senmiddelalderen kaldt for Holbo Herreds Landevej (Holbo herred bestod af den nuværende Gribskov kommune og Nødebo sogn).<br /> Den gamle kongevej blev anlagt af Frederik d. 2 i 1584 som en privilegeret forbindelsesvej mellem Kronborg og Frederiksborg. Den var forbeholdt kongen og hans følge samt adelige personer. Kongevejen var afspærret med rødmalede bomme, som man skulle have nøgle til, hvis man havde ret til at færdes ad denne. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt. Man kan se rester af den flere steder i Nyrup hegn.<br /> Landskabsmæssige forhold som et bakket terræn, en kløft, eller et vandløb gav også anledning til navngivning. I Helsingør f.eks. i form af bakkerne Bjerget, Teglbakken og Krogen og gadenavne som Bjergegade, ligesom vandløbet Strømmen.<br /> <br /> ==Helsingørs senere historie==<br /> <br /> Helsingørs betydning for riget fik flere konger i tidens løb til at give ordre til at befæste selve byen med mure som forsvar mod fjender til land og til vands. Således Kong Hans i 1508. Dette arbejde kan ikke beskues, da byen blev ødelagt under Grevens Fejde i 1534. Senere gav Frederik 2. ordre til befæstning samtidig med opførelsen af Kronborg i slutningen af 1500-tallet som erstatning af den utidssvarende borg, Krogen.<br /> Byen nød godt af handelen med de mange skibe, der ankrede op på reden for at betale told. Det skabte et specielt liv i Helsingør, og byen fik en udvikling, der langt opvejede den sparsomme oplandshandel, så 1500- og begyndelsen af 1600-tallet blev en god tid for byen, selv om den flere gange blev ramt af alvorlige epidemier, som blev indført af besætningen på de mange skibe. Helsingør rummer flere enestående bygningsmonumenter fra 1500-1700-årene end mange andre provinsbyer, og byen var i 1700-årene Danmarks næststørste by.<br /> <br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|center|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> <br /> ===Eksterne links=== <br /> [https://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/Netvaerk_for_bindingsvaerk/Lokalplan_Helsingoer_bykerne_forslag_2016.pdf Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016]<br /> <br /> [https://www.byplanlab.dk/sites/default/files/BHU_SKRIFT60.pdf?0.43474222416989505 Byerne og den byhistoriske kartografi. RUC 2007]<br /> <br /> [https://soeg.kb.dk/discovery/search?query=any,contains,1111,251,335,311&amp;tab=Everything&amp;search_scope=MyInst_and_CI&amp;vid=45KBDK_KGL:KGL&amp;lang= Helsingør: Digitale samlinger: Kort og atlas]<br /> <br /> [https://danmarkshistorien.dk/ Århus Universitet Danmarkshistorien.dk/Århus Universitet]<br /> <br /> Heri:<br /> <br /> 1. <br /> [https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gadenavne-i-middelalderens-byer Gadenavne i Middelalderen]<br /> <br /> 2. <br /> [https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/helsingoer Helsingør]<br /> <br /> [https://byhistorie.dk/ Dansk center for byhistorie]<br /> <br /> Herunder: Danske købstæder: Helsingør<br /> <br /> [https://trap.lex.dk/Helsing%C3%B8rs_historie Helsingørs historie - Trap Danmark]<br /> <br /> [https://helsingorhandel.dk/ Helsingørs historie - Helsingørs Handel]<br /> <br /> [https://danmarkshistorien.lex.dk/Helsing%C3%B8r Helsingør - historie | lex.dk – Den Store Danske]<br /> <br /> [https://lex.dk/Helsing%C3%B8rs_historie Helsingørs historie - Lex Danmarks Nationalleksikon] <br /> <br /> [https://helsingorleksikon.dk/index.php/%C3%98resundstolden_og_Helsing%C3%B8r Helsingør Leksikon: Øresundstolden og Helsingør]<br /> <br /> Gader og veje:<br /> <br /> [https://soeg.kb.dk/discovery/search?query=any,contains,1111,251,335,31&amp;tab=Everything&amp;search_scope=MyInst_and_CI&amp;vid=45KBDK_KGL:KGL&amp;lang= Helsingør: Kort. Det Kgl. Bibliotek]<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> <br /> Bent Jørgensen: Dansk gadenavneskik. Institut for navneforskning, 1970<br /> <br /> Hans Krongaard Kristensen og Bjørn Poulsen: Danmarks byer i Middelalderen. 2016<br /> <br /> Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck, 1926<br /> <br /> Jørgen Elsøe Jensen: Danmarks Middelalderlige Byplaner. Odense Universitetsforlag, 1992<br /> <br /> Rundt i det gamle Helsingør, Nordisk Forlag:<br /> Lone Hvass: Erik af Pommerns Helsingør. 1. 1996<br /> Kenno Pedersen: William Shakespeares Helsingør. 2. 1996<br /> Lone Hvass: Klostrets og kirkernes Helsingør. 1997<br /> <br /> Billeder: <br /> <br /> Lone Hvass: Erik af Pommerns Helsingør s. 4: Tegning af Anders Wildborg. Helsingborg og Helsingør i 1100-1200-tallet på basis af arkæologernes arbejde. <br /> <br /> Helsingør i 1400-tallet. Tegning tilvejebragt af Lars Bjørn Madsen. Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016. <br /> <br /> Prospect over Helsingør. 1585. Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016. Stammer fra Freti Danici or Sundt accuratis Delineatio. Braun, Georg Hogenberg.<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Helsingør]]<br /> [[Kategori: Danmarkshistorie]]</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Det_%C3%A6ldste_Helsing%C3%B8r&diff=22809 2026-02-26T10:43:52Z

<p>HelsingorAdmin: stavemåde i gadenavne rettet</p> <hr /> <div><br /> ==Tidlig bydannelse i Danmark==<br /> <br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal. I områder med dårlig jord, f.eks. de vest- og midtjyske hedestrækninger, forblev byernes antal og størrelse beskedent indtil industrialiseringen. Ved kysterne udvikledes mange små købstæder i middelalderen, knyttet til fiskeri og skibstransport, hvilket Helsingør er et eksempel på. Forekomsten af særlige råstoffer som f.eks. ler eller mulighederne for vandkraft har også historisk spillet en rolle, også før industrialiseringen.<br /> <br /> ==Bydannelse ved det nordlige Øresund==<br /> <br /> [[Billede:Helsingborg.jpeg|220px|thumb|Tegning af Anders Wildborg Helsingborg i 11-1200-tallet]]<br /> [[Billede:Helsingør.jpeg|220px|thumb|Tegning af Anders Wildborg Helsingør i 11-1200-tallet]]<br /> <br /> Helsingborg opstod ved det naturlige overfartssted mellem Sjælland og Skåne, og dens eksistens går helt tilbage til vikingetiden, hvor den formodentlig allerede fra den ældste middelalder har været befæstet med en borg, der omfattede et tårn med en ringmur omkring. Senere fulgte Helsingør som en mindre bebyggelse på stranden, der har været kendt siden slutningen af 1100-tallet. Helsingør nævnes skriftligt flere gange i 1200-tallet, hvor byen sandsynligvis allerede fik status som købstad. Byen havde dog et ringe opland set i forhold til muligheden for landbrug, da det mest bestod af skov, overdrev og mosehuller, men i kraft af beliggenheden ved Øresund blev den hurtig en vigtig by for skibstrafik og færgefart. Hvordan Valdemarernes by, dvs. byen i 1100- og 1200-tallet har set ud, vides der endnu ikke meget om. Ingen bygninger er bevaret, men ud fra oplysninger og teorier kan man danne sig et billede af byens allerældste historie. I byens sydvestlige område, omkring [[Fiolgade]], [[Søstræde]], [[Stengade | Stengades]] sydlige ende samt [[Gyldenstræde]], må der have været gode muligheder for anlæggelse af en såkaldt strandkøbing tæt på vandløbet [[Strømmen]] (nu rørlagt). Selv i dag virker dette område, færgemændenes kvarter, ældre, gadeforløbet mere kringlet og mere tilfældigt bebygget end byens østlige kvarterer.<br /> <br /> ==Det store sildeeventyr==<br /> <br /> Det store sildeeventyr på Øresund fandt sted i årene 1200-1400 på grund af store sildeforekomster. En forudsætning for udnyttelsen af sildefiskeriet var adgangen til salt til nedsaltningen, hvilket hansestaden Lübeck på grund af saltudvindingen ved Lüneburg i Nordtyskland havde mulighed for levere i de nødvendige mængder. Sildene var en vigtig fødekilde i hele Europa på grund af den katolske kirke forbud mod at spise kød i fasteperioden samtidig med, at der var tale om en stor befolkningstilvækst i perioden 800-1300.<br /> Forbundet af hansestæder udviklede sig til den dominerende aktør i handlen med sild fra Skånemarkedet ved Skanør. De opkøbte og videresolgte sildene til Rusland, Baltikum, Vesteuropa og Middelhavsområdet. Hansestædernes dominans betød, at de kunne tillade sig at opkræve told af alle andre anløbne skibe.<br /> Skånemarkedet blev et at de vigtigste markeder i Europa. Med handlen med silden og saltet fulgte en lang række andre varer vigtige for produktionen og eksporten af saltsild, men oven i det fandt alverdens andre varer vej hertil: Klæde, korn, lærred, garn, handsker, sadler, lys, sæbe, ris, olivenolie, nødder vin, heste, kvæg, stål, kobber, våben, luksusvarer og så videre.<br /> Og langs hele sundet opstod der flere store markeder, de fleste i den sydlige ende, men også andre steder som Helsingør foregik sildefiskeriet og dermed en medfølgende handel.<br /> <br /> ==Øresundstold==<br /> <br /> I løbet af 1300-tallet begyndte handelsmønstret og skibsfarten at ændre sig. De middelalderlige handelspladser på Skånemarkedet mistede en del af deres rolle som centrum for den internationale vareudveksling mellem Østersøområdet og Vesteuropa, da købmændene fra Nederlandene og England foretrak at sejle direkte til havnene i det indre Østersø. På den måde omgik de både hanseaternes handelsmonopol ved Skanør samt den skibstold, de opkrævede her. <br /> Dette var medvirkende årsag til, at den danske kongemagt allerede i tiden efter 1370 begyndte at interessere sig for muligheden for at opkræve skibstold ved Helsingborg for at skaffe sig indtægter. Dette førte frem til, at Kong Erik af Pommern i løbet af 1420érne indførte Øresundstolden, og da han så store muligheder i Helsingørs beliggenhed ved indsejlingen til Øresund, blev byen gjort til opkrævningssted. Opførelsen af borgen [[Krogen - borganlæg | Krogen]] påbegyndtes, for at denne i samarbejde med Helsingborgs befæstning, kunne sætte magt bag den nye toldopkrævning.<br /> <br /> ==Byplan i middelalderbyen==<br /> Nordøstsjællands 4 middelalderbyer, Søborg, Slangerup, Skibby og Helsingør, havde alle flersidig trafikadgang og blev sammensat af to eller tre hovedgader, der mødtes i en bymidte, hvorom de øvrige gader føjer sig. Byerne er anlagt på relativt jævnt terræn og præges derfor af ret symmetriske parallelformer, da de ikke behøver som på kuperet grund at tage hensyn til terrænet.<br /> Den ældste egentlige byplan for Helsingør antages at stamme fra Erik af Pommern, der foretog en ny anlæggelse af byen i 1400-tallet. Byens gadeforløb sammensattes af to hovedgader, som i en stump vinkel fra nordvest og sydvest mødtes i bymidten ved [[Skt. Olai kirke]], nemlig Stengade, der rummede trafikken fra det sydvestre opland, og [[Sct. Anna Gade]], som trafik fra nordvest førtes igennem. Til disse hovedgader knyttedes mod vest et sæt af parallelle side-og baggader. Til Stengade således Skt. Olai Gade (oprindelig kaldt Mellemgade og senere Brøndstræde) og Sudergade, og mens Sct. Anna Gade udspaltedes i Bjergegade og Stjernegade. [[Sudergade]], skomagernes gade, har på grund det ildelugtende garveri, der knyttede sig til dette håndværk, været henvist til byens udkant.<br /> Dette gadeforløb dannede et net firkantede strukturer, som er tydelige på kort over den middelalderlige by. Den middelalderlige by vokser især på akslen øst – vest; altså hen mod Krogen og ud mod Svingelen, mens byen kun vokser begrænset mod nord. Indtil 1589, hvor Helsingør fik et egentligt torv i Sct. Annagade, fungerede Stengade umiddelbart syd for sognekirken Skt. Olai som byens torveplads for detailhandlen, mens engroshandlen har været henlagt til ”byens fortov” på stranden. <br /> <br /> Helsingør har gennem hele sin historie henvendt sig til havet i sit erhvervsmæssige engagement. Byen har været et åbent vindue til den store verden, hvilket har sat sit eget umiskendelige præg på Helsingør som helhed og vel især Stengade, der igennem 600 år har været byens hovedgade. På Stengades sydside lå de store købmandsgårde, der kun havde en smal facade uden port til Stengade, men strakte sig i den fulde bredde direkte ud til stranden, således at deres baghuse med indkørsel til gården lå på den nordlige side af den nuværende Strandgade (denne kom først til i løbet af 1500-tallet). Stenhusene på Stengade lå tæt op af hinanden, sådan som det stadig kan ses i gadens østlige ende. Erik af Pommerns by kan i store træk genfindes i nutidens gamle bymidte.<br /> Forbindelsen ned til stranden fra Stengade foregik gennem mindre stræder. Som et eksempel på disse kan nævnes Brostræde, hvis navn henviser til den offentlige skibsbro, der lå ved strædets udløb. Det nuværende bytorv Axeltorv opstod først i slutningen af 1600-tallet i forbindelse med en nedbrænding af i en gård i indre by. I 1692 blev det bestemt at brandtomten skulle indrettes til et nyt bytorv. <br /> <br /> [[Billede:Helsingor-i-1400-tallet-390.jpg|220px|thumb|Helsingør i 1400-tallet]]<br /> <br /> ==Status af købstad==<br /> <br /> Erik af Pommern udstedte i 1422 en forordning, der gav udpegede byer en status af købstad, hvilket betød, at der var tale om en by, som kongemagten havde givet særlige privilegier. De vigtigste var retten til at drive handel, søfart og finere håndværk. Bøndernes landsbyer havde netop ikke sådanne rettigheder; dog var grovsmede tilladte. Dette indebar ligeledes, at tilrejsende købmænd fra f.eks. hansestæderne skulle handle med danske købmænd og ikke direkte med producenterne. Dette bevirkede, at de udenlandske købmænd slog sig ned i de danske købstæder, som herved tilførtes initiativ og kapital.<br /> Købstæderne havde medbestemmelse på byens forvaltning og kunne opkræve skatter af byens indbyggere og tilrejsende. I retslig-administrativ forstand var købstæderne adskilte fra landområdernes forskellige myndighedsområder (herreder, birker, godser, grevskaber) og dannede deres egne enheder. Byerne havde – med enkelte undtagelser – ikke haft andre herrer over sig end kongemagten og senere statsmagten. I Danmark var så godt som alle betydelige byer købstæder. Der var relativt mange af dem, mellem 60 og 70, og de var typisk alle blevet grundlagt i middelalderen. Købstadsprivilegierne var i funktion frem til indførelsen af Næringsfrihedsloven i 1857.<br /> <br /> I forlængelse af Helsingørs nye rolle gav Erik af Pommern i 1426 byen omfattende købstadsprivilegier, ligesom han gjorde den til et vigtigt kirkeligt centrum med grundlæggelsen af 3 klostre, nemlig franciskanerklostret Skt. Anna på det nuværende Marienlysts slots område, dominikanerklosteret Skt. Nikolaj ved Klostergade og Munkegade og Karmeliterklostret Skt. Mariæ i byens nordlige udkant. Hvad angår den allerede eksisterende sognekirke Skt. Olai (nævnt første gang i 1295), så kan den oprindelig være opført som et lille markedskapel for norske købmænd. På grund af Helsingørs status af opkrævningssted for sundtolden, udviklede byen sig til efterhånden at have et ret så kosmopolitisk præg med mange udenlandske borgere, der slog sig ned. Med sig bragte de et stort antal anderledes trosretninger, og dermed også behovet for særlige kirker, kapeller, bedehuse og synagoger.<br /> Al handel i mindre målestok var forbeholdt købmænd og gæstgivere hjemmehørende i Helsingør; de udenlandske måtte kun handle med klæde i hele og halve stykker, ikke i alenmål, ligesom de kun måtte sælge øl i tønder, ikke i kander til udskænkning. <br /> Bymændene fik også ret til at hente brændsel i kongens skove omkring byen (dog ikke eg og bøg), og de kunne frit fiske efter torsk, mens sildefiskeriet var kongens eget.<br /> <br /> ==Generelt om gadenavne i middelalderens byer og specielt om Helsingør==<br /> <br /> I middelalderens mange byer blev gadenavne efterhånden et udbredt fænomen. Udgangspunktet var det oldnordiske ord ”gata” ’, der kan genfindes i det moderne ord gade. Om gaderne i vikingetidens ældste byer i de nordiske lande havde navne, er usikkert, da kildematerialet ikke kan afgøre dette. I begyndelsen af middelalderen, mens byerne stadig var ret så unge, synes gadenavne dog ikke at have været et udbredt fænomen. Her var det tilsyneladende nok at henvise til nærheden til en nabo eller en bygning, som for eksempel en kirke, når man skulle orientere sig rundt omkring i byen.<br /> Udviklingen af gadenavne skete blandt andet parallelt med det stigende behov for at have juridisk acceptable dokumenter, hvor det f.eks. var nødvendigt med en eksakt angivelse af den bygning, der er tale om ejerskab til. Dette kunne for eksempel være tilfældet med skøder på huse eller gavebreve til klostre og kirker. I mange danske byer findes der gader, som stadig har deres middelalderlige navn, selvom også mange gader har skiftet navn i løbet af historien.<br /> <br /> Modsat nyere tid var middelalderens gadenavne ikke defineret af byens myndigheder. De opstod blandt byens indbyggere, der generelt navngav en gade efter de aktiviteter, som foregik i gaden, dens geografiske placering, eller hvad der i det hele taget kendetegnede den pågældende gade. Man satte det karakteriserende ord foran efterleddet ”gade”. Ved mindre veje anvendtes også ”stræde”, ”sti” og ”gyde”. Navngivningen afspejlede borgerens stigende behov for at kunne finde rundt i en stadigt voksende by. Navnene havde derfor ikke samme officielle eller fastlagte karakter, som de har haft de senere århundreder. Men de udgør en vigtig kilde til indsigt til en bys sociale liv og topografiske udformning.<br /> Hovedgaden i middelalderens købstæder kaldtes ofte for Algade eller Adelgade. Dette var tilfældet i omkring en tredjedel af middelalderens byer. En anden mulighed kunne være Storegade eller Bredegade. Byens torv lå i de fleste byer enten på eller i direkte forbindelse med hovedgaden. Andre vigtige gader kunne navngives efter verdenshjørnerne, f.eks. Vestergade og Søndergade, afhængigt af deres forløb ud af byen.<br /> Vigtige institutioner som kirker og klostre fyldte meget i bybilledet, og dette afspejledes i gadenavnene, ligesom den middelalderlige helgendyrkelse inspirerede til navngivning. <br /> <br /> I Helsingør findes f.eks. Sct. Anna Gade, mens gadenavnet Skt. Olai gade er af nyere oprindelse. Den hed oprindelig Mellemgade på grund af dens placering i forhold til det daværende gadeforløb. I en periode blev den kaldt Brøndstræde efter en brønd i gaden østre ende, for så i 1830-erne at blive omdøbt til [[Sct. Olai Gade]].<br /> Også verdslige institutioner, som rådhus, skole og mølle gav anledning til et forled på gadenavnene, ligesom de folk, der var aktive her, kunne gøre det. Ligeledes kunne ejerskab til en bygning eller ejendom føre til navngivning. Endda et usædvanligt skilt i en gade kunne give anledning til navngivning; [[Stjernegade]] menes at være at et eksempel herpå.<br /> Gadenavnene kunne også referere til de håndværkere eller handelsfolk, der boede i byens forskellige kvarterer. Et eksempel fra Helsingør kunne være Sudergade, der er skomagernes gade. Som omtalt lå den oprindeligt i udkanten af byer på grund af stanken fra de garverier, der førte med erhvervet. [[Kongensgade]], byens indfaldsvej til den gamle bykerne og Kronborg, havde en anden linjeføring oprindeligt, og dele af den havde også adskillige andre navne såsom Simon Smeds Stræde og Caspar Finckes Stræde (Kunstsmed, der ejede en ejendom i gaden. Han arbejdede på Kronborg for Christian IV). I byens nordvestlige hjørne lå en birkelund, der inspirerede til navnet Lundegade, men da gaden blev bebygget, og dette blev tilholdssted for de mest ildesete eksistenser som bøddelen, rakkerne, natmænd og deslige, skiftede gaden efterhånden navn til Bøddelgade (for så senere i 1847 at skifte tilbage til Lundegade). I det hele taget så er mange gadenavne blevet ændret frem (og tilbage). Endnu et eksempel på dette kunne være [[Kagholmsstræde|Groskenstræde]] (opkaldt efter den afstraffelsespæl, kagét, som befandt sig her). Senere skiftede gaden navn til [[Groskenstræde]].<br /> <br /> I udkanten af byen fik gaderne ofte navn efter den lokalitet, f.eks. købstad eller landsby, som man nåede frem, hvis man rejste den vej ud af byen. Vejen langs kysten mod København har været kendt under flere navne: Den store landevej, der går til København eller Adelvejen, der fører til Helsingør. Eller mest beskrivende: [[Sandvejen]]. <br /> Esrumvejen, den færdselsåre ad hvilken bønderne helt fra Helsinge egnen kom til Helsingør, blev i senmiddelalderen kaldt for Holbo Herreds Landevej (Holbo herred bestod af den nuværende Gribskov kommune og Nødebo sogn).<br /> Den gamle kongevej blev anlagt af Frederik d. 2 i 1584 som en privilegeret forbindelsesvej mellem Kronborg og Frederiksborg. Den var forbeholdt kongen og hans følge samt adelige personer. Kongevejen var afspærret med rødmalede bomme, som man skulle have nøgle til, hvis man havde ret til at færdes ad denne. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt. Man kan se rester af den flere steder i Nyrup hegn.<br /> Landskabsmæssige forhold som et bakket terræn, en kløft, eller et vandløb gav også anledning til navngivning. I Helsingør f.eks. i form af bakkerne Bjerget, Teglbakken og Krogen og gadenavne som Bjergegade, ligesom vandløbet Strømmen.<br /> <br /> ==Helsingørs senere historie==<br /> <br /> Helsingørs betydning for riget fik flere konger i tidens løb til at give ordre til at befæste selve byen med mure som forsvar mod fjender til land og til vands. Således Kong Hans i 1508. Dette arbejde kan ikke beskues, da byen blev ødelagt under Grevens Fejde i 1534. Senere gav Frederik 2. ordre til befæstning samtidig med opførelsen af Kronborg i slutningen af 1500-tallet som erstatning af den utidssvarende borg, Krogen.<br /> Byen nød godt af handelen med de mange skibe, der ankrede op på reden for at betale told. Det skabte et specielt liv i Helsingør, og byen fik en udvikling, der langt opvejede den sparsomme oplandshandel, så 1500- og begyndelsen af 1600-tallet blev en god tid for byen, selv om den flere gange blev ramt af alvorlige epidemier, som blev indført af besætningen på de mange skibe. Helsingør rummer flere enestående bygningsmonumenter fra 1500-1700-årene end mange andre provinsbyer, og byen var i 1700-årene Danmarks næststørste by.<br /> <br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|center|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> <br /> ===Eksterne links=== <br /> [https://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/Netvaerk_for_bindingsvaerk/Lokalplan_Helsingoer_bykerne_forslag_2016.pdf Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016]<br /> <br /> [https://www.byplanlab.dk/sites/default/files/BHU_SKRIFT60.pdf?0.43474222416989505 Byerne og den byhistoriske kartografi. RUC 2007]<br /> <br /> [https://soeg.kb.dk/discovery/search?query=any,contains,1111,251,335,311&amp;tab=Everything&amp;search_scope=MyInst_and_CI&amp;vid=45KBDK_KGL:KGL&amp;lang= Helsingør: Digitale samlinger: Kort og atlas]<br /> <br /> [https://danmarkshistorien.dk/ Århus Universitet Danmarkshistorien.dk/Århus Universitet]<br /> <br /> Heri:<br /> <br /> 1. <br /> [https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gadenavne-i-middelalderens-byer Gadenavne i Middelalderen]<br /> <br /> 2. <br /> [https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/helsingoer Helsingør]<br /> <br /> [https://byhistorie.dk/ Dansk center for byhistorie]<br /> <br /> Herunder: Danske købstæder: Helsingør<br /> <br /> [https://trap.lex.dk/Helsing%C3%B8rs_historie Helsingørs historie - Trap Danmark]<br /> <br /> [https://helsingorhandel.dk/ Helsingørs historie - Helsingørs Handel]<br /> <br /> [https://danmarkshistorien.lex.dk/Helsing%C3%B8r Helsingør - historie | lex.dk – Den Store Danske]<br /> <br /> [https://lex.dk/Helsing%C3%B8rs_historie Helsingørs historie - Lex Danmarks Nationalleksikon] <br /> <br /> [https://helsingorleksikon.dk/index.php/%C3%98resundstolden_og_Helsing%C3%B8r Helsingør Leksikon: Øresundstolden og Helsingør]<br /> <br /> Gader og veje:<br /> <br /> [https://soeg.kb.dk/discovery/search?query=any,contains,1111,251,335,31&amp;tab=Everything&amp;search_scope=MyInst_and_CI&amp;vid=45KBDK_KGL:KGL&amp;lang= Helsingør: Kort. Det Kgl. Bibliotek]<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> <br /> Bent Jørgensen: Dansk gadenavneskik. Institut for navneforskning, 1970<br /> <br /> Hans Krongaard Kristensen og Bjørn Poulsen: Danmarks byer i Middelalderen. 2016<br /> <br /> Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck, 1926<br /> <br /> Jørgen Elsøe Jensen: Danmarks Middelalderlige Byplaner. Odense Universitetsforlag, 1992<br /> <br /> Rundt i det gamle Helsingør, Nordisk Forlag:<br /> Lone Hvass: Erik af Pommerns Helsingør. 1. 1996<br /> Kenno Pedersen: William Shakespeares Helsingør. 2. 1996<br /> Lone Hvass: Klostrets og kirkernes Helsingør. 1997<br /> <br /> Billeder: <br /> <br /> Lone Hvass: Erik af Pommerns Helsingør s. 4: Tegning af Anders Wildborg. Helsingborg og Helsingør i 1100-1200-tallet på basis af arkæologernes arbejde. <br /> <br /> Helsingør i 1400-tallet. Tegning tilvejebragt af Lars Bjørn Madsen. Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016. <br /> <br /> Prospect over Helsingør. 1585. Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016. Stammer fra Freti Danici or Sundt accuratis Delineatio. Braun, Georg Hogenberg.<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Helsingør]]<br /> [[Kategori: Danmarkshistorie]]</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Det_%C3%A6ldste_Helsing%C3%B8r&diff=22800 2026-02-26T09:54:57Z

<p>HelsingorAdmin: interne links indsat</p> <hr /> <div><br /> ==Tidlig bydannelse i Danmark==<br /> <br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal. I områder med dårlig jord, f.eks. de vest- og midtjyske hedestrækninger, forblev byernes antal og størrelse beskedent indtil industrialiseringen. Ved kysterne udvikledes mange små købstæder i middelalderen, knyttet til fiskeri og skibstransport, hvilket Helsingør er et eksempel på. Forekomsten af særlige råstoffer som f.eks. ler eller mulighederne for vandkraft har også historisk spillet en rolle, også før industrialiseringen.<br /> <br /> ==Bydannelse ved det nordlige Øresund==<br /> <br /> [[Billede:Helsingborg.jpeg|220px|thumb|Tegning af Anders Wildborg Helsingborg i 11-1200-tallet]]<br /> [[Billede:Helsingør.jpeg|220px|thumb|Tegning af Anders Wildborg Helsingør i 11-1200-tallet]]<br /> <br /> Helsingborg opstod ved det naturlige overfartssted mellem Sjælland og Skåne, og dens eksistens går helt tilbage til vikingetiden, hvor den formodentlig allerede fra den ældste middelalder har været befæstet med en borg, der omfattede et tårn med en ringmur omkring. Senere fulgte Helsingør som en mindre bebyggelse på stranden, der har været kendt siden slutningen af 1100-tallet. Helsingør nævnes skriftligt flere gange i 1200-tallet, hvor byen sandsynligvis allerede fik status som købstad. Byen havde dog et ringe opland set i forhold til muligheden for landbrug, da det mest bestod af skov, overdrev og mosehuller, men i kraft af beliggenheden ved Øresund blev den hurtig en vigtig by for skibstrafik og færgefart. Hvordan Valdemarernes by, dvs. byen i 1100- og 1200-tallet har set ud, vides der endnu ikke meget om. Ingen bygninger er bevaret, men ud fra oplysninger og teorier kan man danne sig et billede af byens allerældste historie. I byens sydvestlige område, omkring [[Fiolgade]], [[Søstræde]], Stengades sydlige ende samt Gyldenstræde, må der have været gode muligheder for anlæggelse af en såkaldt strandkøbing tæt på vandløbet Strømmen (nu rørlagt). Selv i dag virker dette område, færgemændenes kvarter, ældre, gadeforløbet mere kringlet og mere tilfældigt bebygget end byens østlige kvarterer.<br /> <br /> ==Det store sildeeventyr==<br /> <br /> Det store sildeeventyr på Øresund fandt sted i årene 1200-1400 på grund af store sildeforekomster. En forudsætning for udnyttelsen af sildefiskeriet var adgangen til salt til nedsaltningen, hvilket hansestaden Lübeck på grund af saltudvindingen ved Lüneburg i Nordtyskland havde mulighed for levere i de nødvendige mængder. Sildene var en vigtig fødekilde i hele Europa på grund af den katolske kirke forbud mod at spise kød i fasteperioden samtidig med, at der var tale om en stor befolkningstilvækst i perioden 800-1300.<br /> Forbundet af hansestæder udviklede sig til den dominerende aktør i handlen med sild fra Skånemarkedet ved Skanør. De opkøbte og videresolgte sildene til Rusland, Baltikum, Vesteuropa og Middelhavsområdet. Hansestædernes dominans betød, at de kunne tillade sig at opkræve told af alle andre anløbne skibe.<br /> Skånemarkedet blev et at de vigtigste markeder i Europa. Med handlen med silden og saltet fulgte en lang række andre varer vigtige for produktionen og eksporten af saltsild, men oven i det fandt alverdens andre varer vej hertil: Klæde, korn, lærred, garn, handsker, sadler, lys, sæbe, ris, olivenolie, nødder vin, heste, kvæg, stål, kobber, våben, luksusvarer og så videre.<br /> Og langs hele sundet opstod der flere store markeder, de fleste i den sydlige ende, men også andre steder som Helsingør foregik sildefiskeriet og dermed en medfølgende handel.<br /> <br /> ==Øresundstold==<br /> <br /> I løbet af 1300-tallet begyndte handelsmønstret og skibsfarten at ændre sig. De middelalderlige handelspladser på Skånemarkedet mistede en del af deres rolle som centrum for den internationale vareudveksling mellem Østersøområdet og Vesteuropa, da købmændene fra Nederlandene og England foretrak at sejle direkte til havnene i det indre Østersø. På den måde omgik de både hanseaternes handelsmonopol ved Skanør samt den skibstold, de opkrævede her. <br /> Dette var medvirkende årsag til, at den danske kongemagt allerede i tiden efter 1370 begyndte at interessere sig for muligheden for at opkræve skibstold ved Helsingborg for at skaffe sig indtægter. Dette førte frem til, at Kong Erik af Pommern i løbet af 1420érne indførte Øresundstolden, og da han så store muligheder i Helsingørs beliggenhed ved indsejlingen til Øresund, blev byen gjort til opkrævningssted. Opførelsen af borgen Krogen påbegyndtes, for at denne i samarbejde med Helsingborgs befæstning, kunne sætte magt bag den nye toldopkrævning.<br /> <br /> ==Byplan i middelalderbyen==<br /> Nordøstsjællands 4 middelalderbyer, Søborg, Slangerup, Skibby og Helsingør, havde alle flersidig trafikadgang og blev sammensat af to eller tre hovedgader, der mødtes i en bymidte, hvorom de øvrige gader føjer sig. Byerne er anlagt på relativt jævnt terræn og præges derfor af ret symmetriske parallelformer, da de ikke behøver som på kuperet grund at tage hensyn til terrænet.<br /> Den ældste egentlige byplan for Helsingør antages at stamme fra Erik af Pommern, der foretog en ny anlæggelse af byen i 1400-tallet. Byens gadeforløb sammensattes af to hovedgader, som i en stump vinkel fra nordvest og sydvest mødtes i bymidten ved Skt. Olai kirke, nemlig Stengade, der rummede trafikken fra det sydvestre opland, og Skt. Anna Gade, som trafik fra nordvest førtes igennem. Til disse hovedgader knyttedes mod vest et sæt af parallelle side-og baggader. Til Stengade således Skt. Olai Gade (oprindelig kaldt Mellemgade og senere Brøndstræde) og Sudergade, og mens Skt. Anna Gade udspaltedes i Bjergegade og Stjernegade. Sudergade, skomagernes gade, har på grund det ildelugtende garveri, der knyttede sig til dette håndværk, været henvist til byens udkant.<br /> Dette gadeforløb dannede et net firkantede strukturer, som er tydelige på kort over den middelalderlige by. Den middelalderlige by vokser især på akslen øst – vest; altså hen mod Krogen og ud mod Svingelen, mens byen kun vokser begrænset mod nord. Indtil 1589, hvor Helsingør fik et egentligt torv i Skt. Annagade, fungerede Stengade umiddelbart syd for sognekirken Skt. Olai som byens torveplads for detailhandlen, mens engroshandlen har været henlagt til ”byens fortov” på stranden. <br /> <br /> Helsingør har gennem hele sin historie henvendt sig til havet i sit erhvervsmæssige engagement. Byen har været et åbent vindue til den store verden, hvilket har sat sit eget umiskendelige præg på Helsingør som helhed og vel især Stengade, der igennem 600 år har været byens hovedgade. På Stengades sydside lå de store købmandsgårde, der kun havde en smal facade uden port til Stengade, men strakte sig i den fulde bredde direkte ud til stranden, således at deres baghuse med indkørsel til gården lå på den nordlige side af den nuværende Strandgade (denne kom først til i løbet af 1500-tallet). Stenhusene på Stengade lå tæt op af hinanden, sådan som det stadig kan ses i gadens østlige ende. Erik af Pommerns by kan i store træk genfindes i nutidens gamle bymidte.<br /> Forbindelsen ned til stranden fra Stengade foregik gennem mindre stræder. Som et eksempel på disse kan nævnes Brostræde, hvis navn henviser til den offentlige skibsbro, der lå ved strædets udløb. Det nuværende bytorv Axeltorv opstod først i slutningen af 1600-tallet i forbindelse med en nedbrænding af i en gård i indre by. I 1692 blev det bestemt at brandtomten skulle indrettes til et nyt bytorv. <br /> <br /> [[Billede:Helsingor-i-1400-tallet-390.jpg|220px|thumb|Helsingør i 1400-tallet]]<br /> <br /> ==Status af købstad==<br /> <br /> Erik af Pommern udstedte i 1422 en forordning, der gav udpegede byer en status af købstad, hvilket betød, at der var tale om en by, som kongemagten havde givet særlige privilegier. De vigtigste var retten til at drive handel, søfart og finere håndværk. Bøndernes landsbyer havde netop ikke sådanne rettigheder; dog var grovsmede tilladte. Dette indebar ligeledes, at tilrejsende købmænd fra f.eks. hansestæderne skulle handle med danske købmænd og ikke direkte med producenterne. Dette bevirkede, at de udenlandske købmænd slog sig ned i de danske købstæder, som herved tilførtes initiativ og kapital.<br /> Købstæderne havde medbestemmelse på byens forvaltning og kunne opkræve skatter af byens indbyggere og tilrejsende. I retslig-administrativ forstand var købstæderne adskilte fra landområdernes forskellige myndighedsområder (herreder, birker, godser, grevskaber) og dannede deres egne enheder. Byerne havde – med enkelte undtagelser – ikke haft andre herrer over sig end kongemagten og senere statsmagten. I Danmark var så godt som alle betydelige byer købstæder. Der var relativt mange af dem, mellem 60 og 70, og de var typisk alle blevet grundlagt i middelalderen. Købstadsprivilegierne var i funktion frem til indførelsen af Næringsfrihedsloven i 1857.<br /> <br /> I forlængelse af Helsingørs nye rolle gav Erik af Pommern i 1426 byen omfattende købstadsprivilegier, ligesom han gjorde den til et vigtigt kirkeligt centrum med grundlæggelsen af 3 klostre, nemlig franciskanerklostret Skt. Anna på det nuværende Marienlysts slots område, dominikanerklosteret Skt. Nikolaj ved Klostergade og Munkegade og Karmeliterklostret Skt. Mariæ i byens nordlige udkant. Hvad angår den allerede eksisterende sognekirke Skt. Olai (nævnt første gang i 1295), så kan den oprindelig være opført som et lille markedskapel for norske købmænd. På grund af Helsingørs status af opkrævningssted for sundtolden, udviklede byen sig til efterhånden at have et ret så kosmopolitisk præg med mange udenlandske borgere, der slog sig ned. Med sig bragte de et stort antal anderledes trosretninger, og dermed også behovet for særlige kirker, kapeller, bedehuse og synagoger.<br /> Al handel i mindre målestok var forbeholdt købmænd og gæstgivere hjemmehørende i Helsingør; de udenlandske måtte kun handle med klæde i hele og halve stykker, ikke i alenmål, ligesom de kun måtte sælge øl i tønder, ikke i kander til udskænkning. <br /> Bymændene fik også ret til at hente brændsel i kongens skove omkring byen (dog ikke eg og bøg), og de kunne frit fiske efter torsk, mens sildefiskeriet var kongens eget.<br /> <br /> ==Generelt om gadenavne i middelalderens byer og specielt om Helsingør==<br /> <br /> I middelalderens mange byer blev gadenavne efterhånden et udbredt fænomen. Udgangspunktet var det oldnordiske ord ”gata” ’, der kan genfindes i det moderne ord gade. Om gaderne i vikingetidens ældste byer i de nordiske lande havde navne, er usikkert, da kildematerialet ikke kan afgøre dette. I begyndelsen af middelalderen, mens byerne stadig var ret så unge, synes gadenavne dog ikke at have været et udbredt fænomen. Her var det tilsyneladende nok at henvise til nærheden til en nabo eller en bygning, som for eksempel en kirke, når man skulle orientere sig rundt omkring i byen.<br /> Udviklingen af gadenavne skete blandt andet parallelt med det stigende behov for at have juridisk acceptable dokumenter, hvor det f.eks. var nødvendigt med en eksakt angivelse af den bygning, der er tale om ejerskab til. Dette kunne for eksempel være tilfældet med skøder på huse eller gavebreve til klostre og kirker. I mange danske byer findes der gader, som stadig har deres middelalderlige navn, selvom også mange gader har skiftet navn i løbet af historien.<br /> <br /> Modsat nyere tid var middelalderens gadenavne ikke defineret af byens myndigheder. De opstod blandt byens indbyggere, der generelt navngav en gade efter de aktiviteter, som foregik i gaden, dens geografiske placering, eller hvad der i det hele taget kendetegnede den pågældende gade. Man satte det karakteriserende ord foran efterleddet ”gade”. Ved mindre veje anvendtes også ”stræde”, ”sti” og ”gyde”. Navngivningen afspejlede borgerens stigende behov for at kunne finde rundt i en stadigt voksende by. Navnene havde derfor ikke samme officielle eller fastlagte karakter, som de har haft de senere århundreder. Men de udgør en vigtig kilde til indsigt til en bys sociale liv og topografiske udformning.<br /> Hovedgaden i middelalderens købstæder kaldtes ofte for Algade eller Adelgade. Dette var tilfældet i omkring en tredjedel af middelalderens byer. En anden mulighed kunne være Storegade eller Bredegade. Byens torv lå i de fleste byer enten på eller i direkte forbindelse med hovedgaden. Andre vigtige gader kunne navngives efter verdenshjørnerne, f.eks. Vestergade og Søndergade, afhængigt af deres forløb ud af byen.<br /> Vigtige institutioner som kirker og klostre fyldte meget i bybilledet, og dette afspejledes i gadenavnene, ligesom den middelalderlige helgendyrkelse inspirerede til navngivning. <br /> <br /> I Helsingør findes f.eks. Skt. Anna Gade, mens gadenavnet Skt. Olai gade er af nyere oprindelse. Den hed oprindelig Mellemgade på grund af dens placering i forhold til det daværende gadeforløb. I en periode blev den kaldt Brøndstræde efter en brønd i gaden østre ende, for så i 1830-erne at blive omdøbt til Skt. Olai Gade.<br /> Også verdslige institutioner, som rådhus, skole og mølle gav anledning til et forled på gadenavnene, ligesom de folk, der var aktive her, kunne gøre det. Ligeledes kunne ejerskab til en bygning eller ejendom føre til navngivning. Endda et usædvanligt skilt i en gade kunne give anledning til navngivning; Stjernegade menes at være at et eksempel herpå.<br /> Gadenavnene kunne også referere til de håndværkere eller handelsfolk, der boede i byens forskellige kvarterer. Et eksempel fra Helsingør kunne være Sudergade, der er skomagernes gade. Som omtalt lå den oprindeligt i udkanten af byer på grund af stanken fra de garverier, der førte med erhvervet. Kongens Gade, byens indfaldsvej til den gamle bykerne og Kronborg, havde en anden linjeføring oprindeligt, og dele af den havde også adskillige andre navne såsom Simon Smeds Stræde og Caspar Finckes Stræde (Kunstsmed, der ejede en ejendom i gaden. Han arbejdede på Kronborg for Christian IV). I byens nordvestlige hjørne lå en birkelund, der inspirerede til navnet Lundegade, men da gaden blev bebygget, og dette blev tilholdssted for de mest ildesete eksistenser som bøddelen, rakkerne, natmænd og deslige, skiftede gaden efterhånden navn til Bøddelgade (for så senere i 1847 at skifte tilbage til Lundegade). I det hele taget så er mange gadenavne blevet ændret frem (og tilbage). Endnu et eksempel på dette kunne være Kagholmsstræde (opkaldt efter den afstraffelsespæl, kagét, som befandt sig her). Senere skiftede gaden navn til Groskenstræde.<br /> <br /> I udkanten af byen fik gaderne ofte navn efter den lokalitet, f.eks. købstad eller landsby, som man nåede frem, hvis man rejste den vej ud af byen. Vejen langs kysten mod København har været kendt under flere navne: Den store landevej, der går til København eller Adelvejen, der fører til Helsingør. Eller mest beskrivende: Sandvejen. <br /> Esrumvejen, den færdselsåre ad hvilken bønderne helt fra Helsinge egnen kom til Helsingør, blev i senmiddelalderen kaldt for Holbo Herreds Landevej (Holbo herred bestod af den nuværende Gribskov kommune og Nødebo sogn).<br /> Den gamle kongevej blev anlagt af Frederik d. 2 i 1584 som en privilegeret forbindelsesvej mellem Kronborg og Frederiksborg. Den var forbeholdt kongen og hans følge samt adelige personer. Kongevejen var afspærret med rødmalede bomme, som man skulle have nøgle til, hvis man havde ret til at færdes ad denne. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt. Man kan se rester af den flere steder i Nyrup hegn.<br /> Landskabsmæssige forhold som et bakket terræn, en kløft, eller et vandløb gav også anledning til navngivning. I Helsingør f.eks. i form af bakkerne Bjerget, Teglbakken og Krogen og gadenavne som Bjergegade, ligesom vandløbet Strømmen.<br /> <br /> ==Helsingørs senere historie==<br /> <br /> Helsingørs betydning for riget fik flere konger i tidens løb til at give ordre til at befæste selve byen med mure som forsvar mod fjender til land og til vands. Således Kong Hans i 1508. Dette arbejde kan ikke beskues, da byen blev ødelagt under Grevens Fejde i 1534. Senere gav Frederik 2. ordre til befæstning samtidig med opførelsen af Kronborg i slutningen af 1500-tallet som erstatning af den utidssvarende borg, Krogen.<br /> Byen nød godt af handelen med de mange skibe, der ankrede op på reden for at betale told. Det skabte et specielt liv i Helsingør, og byen fik en udvikling, der langt opvejede den sparsomme oplandshandel, så 1500- og begyndelsen af 1600-tallet blev en god tid for byen, selv om den flere gange blev ramt af alvorlige epidemier, som blev indført af besætningen på de mange skibe. Helsingør rummer flere enestående bygningsmonumenter fra 1500-1700-årene end mange andre provinsbyer, og byen var i 1700-årene Danmarks næststørste by.<br /> <br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|center|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> <br /> ===Eksterne links=== <br /> [https://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/Netvaerk_for_bindingsvaerk/Lokalplan_Helsingoer_bykerne_forslag_2016.pdf Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016]<br /> <br /> [https://www.byplanlab.dk/sites/default/files/BHU_SKRIFT60.pdf?0.43474222416989505 Byerne og den byhistoriske kartografi. RUC 2007]<br /> <br /> [https://soeg.kb.dk/discovery/search?query=any,contains,1111,251,335,311&amp;tab=Everything&amp;search_scope=MyInst_and_CI&amp;vid=45KBDK_KGL:KGL&amp;lang= Helsingør: Digitale samlinger: Kort og atlas]<br /> <br /> [https://danmarkshistorien.dk/ Århus Universitet Danmarkshistorien.dk/Århus Universitet]<br /> <br /> Heri:<br /> <br /> 1. <br /> [https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gadenavne-i-middelalderens-byer Gadenavne i Middelalderen]<br /> <br /> 2. <br /> [https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/helsingoer Helsingør]<br /> <br /> [https://byhistorie.dk/ Dansk center for byhistorie]<br /> <br /> Herunder: Danske købstæder: Helsingør<br /> <br /> [https://trap.lex.dk/Helsing%C3%B8rs_historie Helsingørs historie - Trap Danmark]<br /> <br /> [https://helsingorhandel.dk/ Helsingørs historie - Helsingørs Handel]<br /> <br /> [https://danmarkshistorien.lex.dk/Helsing%C3%B8r Helsingør - historie | lex.dk – Den Store Danske]<br /> <br /> [https://lex.dk/Helsing%C3%B8rs_historie Helsingørs historie - Lex Danmarks Nationalleksikon] <br /> <br /> [https://helsingorleksikon.dk/index.php/%C3%98resundstolden_og_Helsing%C3%B8r Helsingør Leksikon: Øresundstolden og Helsingør]<br /> <br /> Gader og veje:<br /> <br /> [https://soeg.kb.dk/discovery/search?query=any,contains,1111,251,335,31&amp;tab=Everything&amp;search_scope=MyInst_and_CI&amp;vid=45KBDK_KGL:KGL&amp;lang= Helsingør: Kort. Det Kgl. Bibliotek]<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> <br /> Bent Jørgensen: Dansk gadenavneskik. Institut for navneforskning, 1970<br /> <br /> Hans Krongaard Kristensen og Bjørn Poulsen: Danmarks byer i Middelalderen. 2016<br /> <br /> Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck, 1926<br /> <br /> Jørgen Elsøe Jensen: Danmarks Middelalderlige Byplaner. Odense Universitetsforlag, 1992<br /> <br /> Rundt i det gamle Helsingør, Nordisk Forlag:<br /> Lone Hvass: Erik af Pommerns Helsingør. 1. 1996<br /> Kenno Pedersen: William Shakespeares Helsingør. 2. 1996<br /> Lone Hvass: Klostrets og kirkernes Helsingør. 1997<br /> <br /> Billeder: <br /> <br /> Lone Hvass: Erik af Pommerns Helsingør s. 4: Tegning af Anders Wildborg. Helsingborg og Helsingør i 1100-1200-tallet på basis af arkæologernes arbejde. <br /> <br /> Helsingør i 1400-tallet. Tegning tilvejebragt af Lars Bjørn Madsen. Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016. <br /> <br /> Prospect over Helsingør. 1585. Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016. Stammer fra Freti Danici or Sundt accuratis Delineatio. Braun, Georg Hogenberg.<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Helsingør]]<br /> [[Kategori: Danmarkshistorie]]</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Det_%C3%A6ldste_Helsing%C3%B8r&diff=22798 2026-02-26T09:52:46Z

<p>HelsingorAdmin: interne links indsat</p> <hr /> <div><br /> ==Tidlig bydannelse i Danmark==<br /> <br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal. I områder med dårlig jord, f.eks. de vest- og midtjyske hedestrækninger, forblev byernes antal og størrelse beskedent indtil industrialiseringen. Ved kysterne udvikledes mange små købstæder i middelalderen, knyttet til fiskeri og skibstransport, hvilket Helsingør er et eksempel på. Forekomsten af særlige råstoffer som f.eks. ler eller mulighederne for vandkraft har også historisk spillet en rolle, også før industrialiseringen.<br /> <br /> ==Bydannelse ved det nordlige Øresund==<br /> <br /> [[Billede:Helsingborg.jpeg|220px|thumb|Tegning af Anders Wildborg Helsingborg i 11-1200-tallet]]<br /> [[Billede:Helsingør.jpeg|220px|thumb|Tegning af Anders Wildborg Helsingør i 11-1200-tallet]]<br /> <br /> Helsingborg opstod ved det naturlige overfartssted mellem Sjælland og Skåne, og dens eksistens går helt tilbage til vikingetiden, hvor den formodentlig allerede fra den ældste middelalder har været befæstet med en borg, der omfattede et tårn med en ringmur omkring. Senere fulgte Helsingør som en mindre bebyggelse på stranden, der har været kendt siden slutningen af 1100-tallet. Helsingør nævnes skriftligt flere gange i 1200-tallet, hvor byen sandsynligvis allerede fik status som købstad. Byen havde dog et ringe opland set i forhold til muligheden for landbrug, da det mest bestod af skov, overdrev og mosehuller, men i kraft af beliggenheden ved Øresund blev den hurtig en vigtig by for skibstrafik og færgefart. Hvordan Valdemarernes by, dvs. byen i 1100- og 1200-tallet har set ud, vides der endnu ikke meget om. Ingen bygninger er bevaret, men ud fra oplysninger og teorier kan man danne sig et billede af byens allerældste historie. I byens sydvestlige område, omkring [[Fiolgade]], Søstræde, Stengades sydlige ende samt Gyldenstræde, må der have været gode muligheder for anlæggelse af en såkaldt strandkøbing tæt på vandløbet Strømmen (nu rørlagt). Selv i dag virker dette område, færgemændenes kvarter, ældre, gadeforløbet mere kringlet og mere tilfældigt bebygget end byens østlige kvarterer.<br /> <br /> ==Det store sildeeventyr==<br /> <br /> Det store sildeeventyr på Øresund fandt sted i årene 1200-1400 på grund af store sildeforekomster. En forudsætning for udnyttelsen af sildefiskeriet var adgangen til salt til nedsaltningen, hvilket hansestaden Lübeck på grund af saltudvindingen ved Lüneburg i Nordtyskland havde mulighed for levere i de nødvendige mængder. Sildene var en vigtig fødekilde i hele Europa på grund af den katolske kirke forbud mod at spise kød i fasteperioden samtidig med, at der var tale om en stor befolkningstilvækst i perioden 800-1300.<br /> Forbundet af hansestæder udviklede sig til den dominerende aktør i handlen med sild fra Skånemarkedet ved Skanør. De opkøbte og videresolgte sildene til Rusland, Baltikum, Vesteuropa og Middelhavsområdet. Hansestædernes dominans betød, at de kunne tillade sig at opkræve told af alle andre anløbne skibe.<br /> Skånemarkedet blev et at de vigtigste markeder i Europa. Med handlen med silden og saltet fulgte en lang række andre varer vigtige for produktionen og eksporten af saltsild, men oven i det fandt alverdens andre varer vej hertil: Klæde, korn, lærred, garn, handsker, sadler, lys, sæbe, ris, olivenolie, nødder vin, heste, kvæg, stål, kobber, våben, luksusvarer og så videre.<br /> Og langs hele sundet opstod der flere store markeder, de fleste i den sydlige ende, men også andre steder som Helsingør foregik sildefiskeriet og dermed en medfølgende handel.<br /> <br /> ==Øresundstold==<br /> <br /> I løbet af 1300-tallet begyndte handelsmønstret og skibsfarten at ændre sig. De middelalderlige handelspladser på Skånemarkedet mistede en del af deres rolle som centrum for den internationale vareudveksling mellem Østersøområdet og Vesteuropa, da købmændene fra Nederlandene og England foretrak at sejle direkte til havnene i det indre Østersø. På den måde omgik de både hanseaternes handelsmonopol ved Skanør samt den skibstold, de opkrævede her. <br /> Dette var medvirkende årsag til, at den danske kongemagt allerede i tiden efter 1370 begyndte at interessere sig for muligheden for at opkræve skibstold ved Helsingborg for at skaffe sig indtægter. Dette førte frem til, at Kong Erik af Pommern i løbet af 1420érne indførte Øresundstolden, og da han så store muligheder i Helsingørs beliggenhed ved indsejlingen til Øresund, blev byen gjort til opkrævningssted. Opførelsen af borgen Krogen påbegyndtes, for at denne i samarbejde med Helsingborgs befæstning, kunne sætte magt bag den nye toldopkrævning.<br /> <br /> ==Byplan i middelalderbyen==<br /> Nordøstsjællands 4 middelalderbyer, Søborg, Slangerup, Skibby og Helsingør, havde alle flersidig trafikadgang og blev sammensat af to eller tre hovedgader, der mødtes i en bymidte, hvorom de øvrige gader føjer sig. Byerne er anlagt på relativt jævnt terræn og præges derfor af ret symmetriske parallelformer, da de ikke behøver som på kuperet grund at tage hensyn til terrænet.<br /> Den ældste egentlige byplan for Helsingør antages at stamme fra Erik af Pommern, der foretog en ny anlæggelse af byen i 1400-tallet. Byens gadeforløb sammensattes af to hovedgader, som i en stump vinkel fra nordvest og sydvest mødtes i bymidten ved Skt. Olai kirke, nemlig Stengade, der rummede trafikken fra det sydvestre opland, og Skt. Anna Gade, som trafik fra nordvest førtes igennem. Til disse hovedgader knyttedes mod vest et sæt af parallelle side-og baggader. Til Stengade således Skt. Olai Gade (oprindelig kaldt Mellemgade og senere Brøndstræde) og Sudergade, og mens Skt. Anna Gade udspaltedes i Bjergegade og Stjernegade. Sudergade, skomagernes gade, har på grund det ildelugtende garveri, der knyttede sig til dette håndværk, været henvist til byens udkant.<br /> Dette gadeforløb dannede et net firkantede strukturer, som er tydelige på kort over den middelalderlige by. Den middelalderlige by vokser især på akslen øst – vest; altså hen mod Krogen og ud mod Svingelen, mens byen kun vokser begrænset mod nord. Indtil 1589, hvor Helsingør fik et egentligt torv i Skt. Annagade, fungerede Stengade umiddelbart syd for sognekirken Skt. Olai som byens torveplads for detailhandlen, mens engroshandlen har været henlagt til ”byens fortov” på stranden. <br /> <br /> Helsingør har gennem hele sin historie henvendt sig til havet i sit erhvervsmæssige engagement. Byen har været et åbent vindue til den store verden, hvilket har sat sit eget umiskendelige præg på Helsingør som helhed og vel især Stengade, der igennem 600 år har været byens hovedgade. På Stengades sydside lå de store købmandsgårde, der kun havde en smal facade uden port til Stengade, men strakte sig i den fulde bredde direkte ud til stranden, således at deres baghuse med indkørsel til gården lå på den nordlige side af den nuværende Strandgade (denne kom først til i løbet af 1500-tallet). Stenhusene på Stengade lå tæt op af hinanden, sådan som det stadig kan ses i gadens østlige ende. Erik af Pommerns by kan i store træk genfindes i nutidens gamle bymidte.<br /> Forbindelsen ned til stranden fra Stengade foregik gennem mindre stræder. Som et eksempel på disse kan nævnes Brostræde, hvis navn henviser til den offentlige skibsbro, der lå ved strædets udløb. Det nuværende bytorv Axeltorv opstod først i slutningen af 1600-tallet i forbindelse med en nedbrænding af i en gård i indre by. I 1692 blev det bestemt at brandtomten skulle indrettes til et nyt bytorv. <br /> <br /> [[Billede:Helsingor-i-1400-tallet-390.jpg|220px|thumb|Helsingør i 1400-tallet]]<br /> <br /> ==Status af købstad==<br /> <br /> Erik af Pommern udstedte i 1422 en forordning, der gav udpegede byer en status af købstad, hvilket betød, at der var tale om en by, som kongemagten havde givet særlige privilegier. De vigtigste var retten til at drive handel, søfart og finere håndværk. Bøndernes landsbyer havde netop ikke sådanne rettigheder; dog var grovsmede tilladte. Dette indebar ligeledes, at tilrejsende købmænd fra f.eks. hansestæderne skulle handle med danske købmænd og ikke direkte med producenterne. Dette bevirkede, at de udenlandske købmænd slog sig ned i de danske købstæder, som herved tilførtes initiativ og kapital.<br /> Købstæderne havde medbestemmelse på byens forvaltning og kunne opkræve skatter af byens indbyggere og tilrejsende. I retslig-administrativ forstand var købstæderne adskilte fra landområdernes forskellige myndighedsområder (herreder, birker, godser, grevskaber) og dannede deres egne enheder. Byerne havde – med enkelte undtagelser – ikke haft andre herrer over sig end kongemagten og senere statsmagten. I Danmark var så godt som alle betydelige byer købstæder. Der var relativt mange af dem, mellem 60 og 70, og de var typisk alle blevet grundlagt i middelalderen. Købstadsprivilegierne var i funktion frem til indførelsen af Næringsfrihedsloven i 1857.<br /> <br /> I forlængelse af Helsingørs nye rolle gav Erik af Pommern i 1426 byen omfattende købstadsprivilegier, ligesom han gjorde den til et vigtigt kirkeligt centrum med grundlæggelsen af 3 klostre, nemlig franciskanerklostret Skt. Anna på det nuværende Marienlysts slots område, dominikanerklosteret Skt. Nikolaj ved Klostergade og Munkegade og Karmeliterklostret Skt. Mariæ i byens nordlige udkant. Hvad angår den allerede eksisterende sognekirke Skt. Olai (nævnt første gang i 1295), så kan den oprindelig være opført som et lille markedskapel for norske købmænd. På grund af Helsingørs status af opkrævningssted for sundtolden, udviklede byen sig til efterhånden at have et ret så kosmopolitisk præg med mange udenlandske borgere, der slog sig ned. Med sig bragte de et stort antal anderledes trosretninger, og dermed også behovet for særlige kirker, kapeller, bedehuse og synagoger.<br /> Al handel i mindre målestok var forbeholdt købmænd og gæstgivere hjemmehørende i Helsingør; de udenlandske måtte kun handle med klæde i hele og halve stykker, ikke i alenmål, ligesom de kun måtte sælge øl i tønder, ikke i kander til udskænkning. <br /> Bymændene fik også ret til at hente brændsel i kongens skove omkring byen (dog ikke eg og bøg), og de kunne frit fiske efter torsk, mens sildefiskeriet var kongens eget.<br /> <br /> ==Generelt om gadenavne i middelalderens byer og specielt om Helsingør==<br /> <br /> I middelalderens mange byer blev gadenavne efterhånden et udbredt fænomen. Udgangspunktet var det oldnordiske ord ”gata” ’, der kan genfindes i det moderne ord gade. Om gaderne i vikingetidens ældste byer i de nordiske lande havde navne, er usikkert, da kildematerialet ikke kan afgøre dette. I begyndelsen af middelalderen, mens byerne stadig var ret så unge, synes gadenavne dog ikke at have været et udbredt fænomen. Her var det tilsyneladende nok at henvise til nærheden til en nabo eller en bygning, som for eksempel en kirke, når man skulle orientere sig rundt omkring i byen.<br /> Udviklingen af gadenavne skete blandt andet parallelt med det stigende behov for at have juridisk acceptable dokumenter, hvor det f.eks. var nødvendigt med en eksakt angivelse af den bygning, der er tale om ejerskab til. Dette kunne for eksempel være tilfældet med skøder på huse eller gavebreve til klostre og kirker. I mange danske byer findes der gader, som stadig har deres middelalderlige navn, selvom også mange gader har skiftet navn i løbet af historien.<br /> <br /> Modsat nyere tid var middelalderens gadenavne ikke defineret af byens myndigheder. De opstod blandt byens indbyggere, der generelt navngav en gade efter de aktiviteter, som foregik i gaden, dens geografiske placering, eller hvad der i det hele taget kendetegnede den pågældende gade. Man satte det karakteriserende ord foran efterleddet ”gade”. Ved mindre veje anvendtes også ”stræde”, ”sti” og ”gyde”. Navngivningen afspejlede borgerens stigende behov for at kunne finde rundt i en stadigt voksende by. Navnene havde derfor ikke samme officielle eller fastlagte karakter, som de har haft de senere århundreder. Men de udgør en vigtig kilde til indsigt til en bys sociale liv og topografiske udformning.<br /> Hovedgaden i middelalderens købstæder kaldtes ofte for Algade eller Adelgade. Dette var tilfældet i omkring en tredjedel af middelalderens byer. En anden mulighed kunne være Storegade eller Bredegade. Byens torv lå i de fleste byer enten på eller i direkte forbindelse med hovedgaden. Andre vigtige gader kunne navngives efter verdenshjørnerne, f.eks. Vestergade og Søndergade, afhængigt af deres forløb ud af byen.<br /> Vigtige institutioner som kirker og klostre fyldte meget i bybilledet, og dette afspejledes i gadenavnene, ligesom den middelalderlige helgendyrkelse inspirerede til navngivning. <br /> <br /> I Helsingør findes f.eks. Skt. Anna Gade, mens gadenavnet Skt. Olai gade er af nyere oprindelse. Den hed oprindelig Mellemgade på grund af dens placering i forhold til det daværende gadeforløb. I en periode blev den kaldt Brøndstræde efter en brønd i gaden østre ende, for så i 1830-erne at blive omdøbt til Skt. Olai Gade.<br /> Også verdslige institutioner, som rådhus, skole og mølle gav anledning til et forled på gadenavnene, ligesom de folk, der var aktive her, kunne gøre det. Ligeledes kunne ejerskab til en bygning eller ejendom føre til navngivning. Endda et usædvanligt skilt i en gade kunne give anledning til navngivning; Stjernegade menes at være at et eksempel herpå.<br /> Gadenavnene kunne også referere til de håndværkere eller handelsfolk, der boede i byens forskellige kvarterer. Et eksempel fra Helsingør kunne være Sudergade, der er skomagernes gade. Som omtalt lå den oprindeligt i udkanten af byer på grund af stanken fra de garverier, der førte med erhvervet. Kongens Gade, byens indfaldsvej til den gamle bykerne og Kronborg, havde en anden linjeføring oprindeligt, og dele af den havde også adskillige andre navne såsom Simon Smeds Stræde og Caspar Finckes Stræde (Kunstsmed, der ejede en ejendom i gaden. Han arbejdede på Kronborg for Christian IV). I byens nordvestlige hjørne lå en birkelund, der inspirerede til navnet Lundegade, men da gaden blev bebygget, og dette blev tilholdssted for de mest ildesete eksistenser som bøddelen, rakkerne, natmænd og deslige, skiftede gaden efterhånden navn til Bøddelgade (for så senere i 1847 at skifte tilbage til Lundegade). I det hele taget så er mange gadenavne blevet ændret frem (og tilbage). Endnu et eksempel på dette kunne være Kagholmsstræde (opkaldt efter den afstraffelsespæl, kagét, som befandt sig her). Senere skiftede gaden navn til Groskenstræde.<br /> <br /> I udkanten af byen fik gaderne ofte navn efter den lokalitet, f.eks. købstad eller landsby, som man nåede frem, hvis man rejste den vej ud af byen. Vejen langs kysten mod København har været kendt under flere navne: Den store landevej, der går til København eller Adelvejen, der fører til Helsingør. Eller mest beskrivende: Sandvejen. <br /> Esrumvejen, den færdselsåre ad hvilken bønderne helt fra Helsinge egnen kom til Helsingør, blev i senmiddelalderen kaldt for Holbo Herreds Landevej (Holbo herred bestod af den nuværende Gribskov kommune og Nødebo sogn).<br /> Den gamle kongevej blev anlagt af Frederik d. 2 i 1584 som en privilegeret forbindelsesvej mellem Kronborg og Frederiksborg. Den var forbeholdt kongen og hans følge samt adelige personer. Kongevejen var afspærret med rødmalede bomme, som man skulle have nøgle til, hvis man havde ret til at færdes ad denne. Greb man uvedkommende i at benytte den, blev de straffet hårdt. Man kan se rester af den flere steder i Nyrup hegn.<br /> Landskabsmæssige forhold som et bakket terræn, en kløft, eller et vandløb gav også anledning til navngivning. I Helsingør f.eks. i form af bakkerne Bjerget, Teglbakken og Krogen og gadenavne som Bjergegade, ligesom vandløbet Strømmen.<br /> <br /> ==Helsingørs senere historie==<br /> <br /> Helsingørs betydning for riget fik flere konger i tidens løb til at give ordre til at befæste selve byen med mure som forsvar mod fjender til land og til vands. Således Kong Hans i 1508. Dette arbejde kan ikke beskues, da byen blev ødelagt under Grevens Fejde i 1534. Senere gav Frederik 2. ordre til befæstning samtidig med opførelsen af Kronborg i slutningen af 1500-tallet som erstatning af den utidssvarende borg, Krogen.<br /> Byen nød godt af handelen med de mange skibe, der ankrede op på reden for at betale told. Det skabte et specielt liv i Helsingør, og byen fik en udvikling, der langt opvejede den sparsomme oplandshandel, så 1500- og begyndelsen af 1600-tallet blev en god tid for byen, selv om den flere gange blev ramt af alvorlige epidemier, som blev indført af besætningen på de mange skibe. Helsingør rummer flere enestående bygningsmonumenter fra 1500-1700-årene end mange andre provinsbyer, og byen var i 1700-årene Danmarks næststørste by.<br /> <br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|center|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> <br /> ===Eksterne links=== <br /> [https://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/Netvaerk_for_bindingsvaerk/Lokalplan_Helsingoer_bykerne_forslag_2016.pdf Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016]<br /> <br /> [https://www.byplanlab.dk/sites/default/files/BHU_SKRIFT60.pdf?0.43474222416989505 Byerne og den byhistoriske kartografi. RUC 2007]<br /> <br /> [https://soeg.kb.dk/discovery/search?query=any,contains,1111,251,335,311&amp;tab=Everything&amp;search_scope=MyInst_and_CI&amp;vid=45KBDK_KGL:KGL&amp;lang= Helsingør: Digitale samlinger: Kort og atlas]<br /> <br /> [https://danmarkshistorien.dk/ Århus Universitet Danmarkshistorien.dk/Århus Universitet]<br /> <br /> Heri:<br /> <br /> 1. <br /> [https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gadenavne-i-middelalderens-byer Gadenavne i Middelalderen]<br /> <br /> 2. <br /> [https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/helsingoer Helsingør]<br /> <br /> [https://byhistorie.dk/ Dansk center for byhistorie]<br /> <br /> Herunder: Danske købstæder: Helsingør<br /> <br /> [https://trap.lex.dk/Helsing%C3%B8rs_historie Helsingørs historie - Trap Danmark]<br /> <br /> [https://helsingorhandel.dk/ Helsingørs historie - Helsingørs Handel]<br /> <br /> [https://danmarkshistorien.lex.dk/Helsing%C3%B8r Helsingør - historie | lex.dk – Den Store Danske]<br /> <br /> [https://lex.dk/Helsing%C3%B8rs_historie Helsingørs historie - Lex Danmarks Nationalleksikon] <br /> <br /> [https://helsingorleksikon.dk/index.php/%C3%98resundstolden_og_Helsing%C3%B8r Helsingør Leksikon: Øresundstolden og Helsingør]<br /> <br /> Gader og veje:<br /> <br /> [https://soeg.kb.dk/discovery/search?query=any,contains,1111,251,335,31&amp;tab=Everything&amp;search_scope=MyInst_and_CI&amp;vid=45KBDK_KGL:KGL&amp;lang= Helsingør: Kort. Det Kgl. Bibliotek]<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> <br /> Bent Jørgensen: Dansk gadenavneskik. Institut for navneforskning, 1970<br /> <br /> Hans Krongaard Kristensen og Bjørn Poulsen: Danmarks byer i Middelalderen. 2016<br /> <br /> Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck, 1926<br /> <br /> Jørgen Elsøe Jensen: Danmarks Middelalderlige Byplaner. Odense Universitetsforlag, 1992<br /> <br /> Rundt i det gamle Helsingør, Nordisk Forlag:<br /> Lone Hvass: Erik af Pommerns Helsingør. 1. 1996<br /> Kenno Pedersen: William Shakespeares Helsingør. 2. 1996<br /> Lone Hvass: Klostrets og kirkernes Helsingør. 1997<br /> <br /> Billeder: <br /> <br /> Lone Hvass: Erik af Pommerns Helsingør s. 4: Tegning af Anders Wildborg. Helsingborg og Helsingør i 1100-1200-tallet på basis af arkæologernes arbejde. <br /> <br /> Helsingør i 1400-tallet. Tegning tilvejebragt af Lars Bjørn Madsen. Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016. <br /> <br /> Prospect over Helsingør. 1585. Helsingør kommune: Center for by, land og vand. Lokalplan 1.150. Helsingør bykerne 2016. Stammer fra Freti Danici or Sundt accuratis Delineatio. Braun, Georg Hogenberg.<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Helsingør]]<br /> [[Kategori: Danmarkshistorie]]</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22790 2026-02-23T13:19:35Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Øresundstolden og Helsingør]] ===<br /> Det ældste Helsingør var et fiskerleje, som lå et sted mellem Flynderborg og lidt syd for den nuværende bykerne... [[Øresundstolden og Helsingør|Læs mere om Øresundstolden og Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingorred.jpg|500px|thumb|Helsingør Rhed i 1793 med dansk vagtskib.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 26. februar 2026 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Vinhandlens historie i Helsingør]] ===<br /> I 1472 havde Christian d. 1. pålagt tolderen i Helsingør, som en del af Øresundstolden, at udtage en told af særlige varer, bl.a. vin... [[Vinhandlens historie i Helsingør|Læs mere om Vinhandlens historie i Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Slagsmaalweb.jpg|left|thumb|400px|Når vinen kommer ind...Slagsmål i Helsingør 1734]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden]] ===<br /> Skotske og engelske beboere var gennem hele Sundtoldstiden med til at sætte deres præg på byen, men ikke samtidig... [[Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden|Læs mere om Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Fenwick kanonkugle.jpg|350px|right|thumb|Kanonkuglen over porten i Fenwicks gård. Foto: Helsingør Bymuseum.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Peder Christensen]] ===<br /> Peder Christensen (1874-1954) blev medlem af Helsingør Byråd fra 1906 og blev i 1919 den første folkevalgte borgmester i Helsingør... [[Peder Christensen|Læs mere om Peder Christensen&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Arbejdssjaka.jpg|400px|right|thumb|I midten af arbejdssjakket ses tillidsmand Peder Christensen i vest og hvid jakke. Foto fra omkring 1900]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22789 2026-02-23T13:19:11Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Øresundstolden og Helsingør]] ===<br /> Det ældste Helsingør var et fiskerleje, som lå et sted mellem Flynderborg og lidt syd for den nuværende bykerne... [[Øresundstolden og Helsingør|Læs mere om Øresundstolden og Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingorred.jpg|500px|thumb|Helsingør Rhed i 1793 med dansk vagtskib.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 26. februar 2026 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Vinhandlens historie i Helsingør]] ===<br /> I 1472 havde Christian d. 1. pålagt tolderen i Helsingør, som en del af Øresundstolden, at udtage en told af særlige varer, bl.a. vin... [[Vinhandlens historie i Helsingør|Læs mere om Vinhandlens historie i Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Slagsmaalweb.jpg|left|thumb|400px|Når vinen kommer ind...Slagsmål i Helsingør 1734]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden]] ===<br /> Skotske og engelske beboere var gennem hele Sundtoldstiden med til at sætte deres præg på byen, men ikke samtidig... [[Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden|Læs mere om Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Fenwick kanonkugle.jpg|450px|right|thumb|Kanonkuglen over porten i Fenwicks gård. Foto: Helsingør Bymuseum.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Peder Christensen]] ===<br /> Peder Christensen (1874-1954) blev medlem af Helsingør Byråd fra 1906 og blev i 1919 den første folkevalgte borgmester i Helsingør... [[Peder Christensen|Læs mere om Peder Christensen&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Arbejdssjaka.jpg|400px|right|thumb|I midten af arbejdssjakket ses tillidsmand Peder Christensen i vest og hvid jakke. Foto fra omkring 1900]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22788 2026-02-23T13:18:43Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Øresundstolden og Helsingør]] ===<br /> Det ældste Helsingør var et fiskerleje, som lå et sted mellem Flynderborg og lidt syd for den nuværende bykerne... [[Øresundstolden og Helsingør|Læs mere om Øresundstolden og Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingorred.jpg|500px|thumb|Helsingør Rhed i 1793 med dansk vagtskib.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 26. februar 2026 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Vinhandlens historie i Helsingør]] ===<br /> I 1472 havde Christian d. 1. pålagt tolderen i Helsingør, som en del af Øresundstolden, at udtage en told af særlige varer, bl.a. vin... [[Vinhandlens historie i Helsingør|Læs mere om Vinhandlens historie i Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Slagsmaalweb.jpg|left|thumb|400px|Når vinen kommer ind...Slagsmål i Helsingør 1734]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden]] ===<br /> Skotske og engelske beboere var gennem hele Sundtoldstiden med til at sætte deres præg på byen, men ikke samtidig... [[Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden|Læs mere om Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Fenwick kanonkugle.jpg|400px|right|thumb|Kanonkuglen over porten i Fenwicks gård. Foto: Helsingør Bymuseum.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Peder Christensen]] ===<br /> Peder Christensen (1874-1954) blev medlem af Helsingør Byråd fra 1906 og blev i 1919 den første folkevalgte borgmester i Helsingør... [[Peder Christensen|Læs mere om Peder Christensen&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Arbejdssjaka.jpg|400px|right|thumb|I midten af arbejdssjakket ses tillidsmand Peder Christensen i vest og hvid jakke. Foto fra omkring 1900]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22787 2026-02-23T13:18:02Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Øresundstolden og Helsingør]] ===<br /> Det ældste Helsingør var et fiskerleje, som lå et sted mellem Flynderborg og lidt syd for den nuværende bykerne... [[Øresundstolden og Helsingør|Læs mere om Øresundstolden og Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingorred.jpg|500px|thumb|Helsingør Rhed i 1793 med dansk vagtskib.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 26. februar 2026 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Vinhandlens historie i Helsingør]] ===<br /> I 1472 havde Christian d. 1. pålagt tolderen i Helsingør, som en del af Øresundstolden, at udtage en told af særlige varer, bl.a. vin... [[Vinhandlens historie i Helsingør|Læs mere om Vinhandlens historie i Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Slagsmaalweb.jpg|left|thumb|400px|Når vinen kommer ind...Slagsmål i Helsingør 1734]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden]] ===<br /> Skotske og engelske beboere var gennem hele Sundtoldstiden med til at sætte deres præg på byen, men ikke samtidig... [[Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden|Læs mere om Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Fenwick kanonkugle.jpg|400px|right|thumb|Kanonkuglen over porten i Fenwicks gård. Foto: Helsingør Bymuseum.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Peder Christensen]] ===<br /> Peder Christensen (1874-1954) blev medlem af Helsingør Byråd fra 1906 og blev i 1919 den første folkevalgte borgmester i Helsingør... [[Peder Christensen|Læs mere om Peder Christensen&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Arbejdssjaka.jpg|400px|right|thumb|I midten af arbejdssjakket ses tillidsmand Peder Christensen i vest og hvid jakke. Foto fra omkring 1900]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22786 2026-02-23T13:05:54Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Øresundstolden og Helsingør]] ===<br /> Det ældste Helsingør var et fiskerleje, som lå et sted mellem Flynderborg og lidt syd for den nuværende bykerne... [[Øresundstolden og Helsingør|Læs mere om Øresundstolden og Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingorred.jpg|500px|thumb|Helsingør Rhed i 1793 med dansk vagtskib.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 26. februar 2026 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Vinhandlens historie i Helsingør]] ===<br /> I 1472 havde Christian d. 1. pålagt tolderen i Helsingør, som en del af Øresundstolden, at udtage en told af særlige varer, bl.a. vin... [[Vinhandlens historie i Helsingør|Læs mere om Vinhandlens historie i Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Slagsmaalweb.jpg|left|thumb|400px|Når vinen kommer ind...Slagsmål i Helsingør 1734]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden]] ===<br /> Skotske og engelske beboere var gennem hele Sundtoldstiden med til at sætte deres præg på byen, men ikke samtidig... [[Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden|Læs mere om Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Fenwick kanonkugle.jpg|400px|right|thumb|Kanonkuglen over porten i Fenwicks gård. Foto: Helsingør Bymuseum.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Karmeliterhuset]] ===<br /> Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”.... [[Karmeliterhuset|Læs mere om Karmeliterhuset&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Bymuseet.jpg|600px|right|thumb|Karmeliterhuset]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22785 2026-02-23T13:05:08Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Øresundstolden og Helsingør]] ===<br /> Det ældste Helsingør var et fiskerleje, som lå et sted mellem Flynderborg og lidt syd for den nuværende bykerne... [[Øresundstolden og Helsingør|Læs mere om Øresundstolden og Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingorred.jpg|500px|thumb|Helsingør Rhed i 1793 med dansk vagtskib.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 26. februar 2026 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Vinhandlens historie i Helsingør]] ===<br /> I 1472 havde Christian d. 1. pålagt tolderen i Helsingør, som en del af Øresundstolden, at udtage en told af særlige varer, bl.a. vin... [[Vinhandlens historie i Helsingør|Læs mere om Vinhandlens historie i Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Slagsmaalweb.jpg|left|thumb|350px|Når vinen kommer ind...Slagsmål i Helsingør 1734]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden]] ===<br /> Skotske og engelske beboere var gennem hele Sundtoldstiden med til at sætte deres præg på byen, men ikke samtidig... [[Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden|Læs mere om Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Fenwick kanonkugle.jpg|350px|right|thumb|Kanonkuglen over porten i Fenwicks gård. Foto: Helsingør Bymuseum.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Karmeliterhuset]] ===<br /> Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”.... [[Karmeliterhuset|Læs mere om Karmeliterhuset&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Bymuseet.jpg|600px|right|thumb|Karmeliterhuset]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22784 2026-02-23T13:03:56Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Øresundstolden og Helsingør]] ===<br /> Det ældste Helsingør var et fiskerleje, som lå et sted mellem Flynderborg og lidt syd for den nuværende bykerne... [[Øresundstolden og Helsingør|Læs mere om Øresundstolden og Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingorred.jpg|500px|thumb|Helsingør Rhed i 1793 med dansk vagtskib.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 26. februar 2026 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Vinhandlens historie i Helsingør]] ===<br /> I 1472 havde Christian d. 1. pålagt tolderen i Helsingør, som en del af Øresundstolden, at udtage en told af særlige varer, bl.a. vin... [[Vinhandlens historie i Helsingør|Læs mere om Vinhandlens historie i Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Slagsmaalweb.jpg|left|thumb|450px|Når vinen kommer ind...Slagsmål i Helsingør 1734]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden]] ===<br /> Skotske og engelske beboere var gennem hele Sundtoldstiden med til at sætte deres præg på byen, men ikke samtidig... [[Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden|Læs mere om Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Fenwick kanonkugle.jpg|400px|right|thumb|Kanonkuglen over porten i Fenwicks gård. Foto: Helsingør Bymuseum.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Karmeliterhuset]] ===<br /> Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”.... [[Karmeliterhuset|Læs mere om Karmeliterhuset&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Bymuseet.jpg|600px|right|thumb|Karmeliterhuset]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22783 2026-02-23T13:02:14Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Øresundstolden og Helsingør]] ===<br /> Det ældste Helsingør var et fiskerleje, som lå et sted mellem Flynderborg og lidt syd for den nuværende bykerne... [[Øresundstolden og Helsingør|Læs mere om Øresundstolden og Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingorred.jpg|500px|thumb|Helsingør Rhed i 1793 med dansk vagtskib.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 26. februar 2026 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Vinhandlens historie i Helsingør]] ===<br /> I 1472 havde Christian d. 1. pålagt tolderen i Helsingør, som en del af Øresundstolden, at udtage en told af særlige varer, bl.a. vin... [[Vinhandlens historie i Helsingør|Læs mere om Vinhandlens historie i Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Slagsmaalweb.jpg|left|thumb|450px|Når vinen kommer ind...Slagsmål i Helsingør 1734]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Den engelske befolkning i Helsingør i Sundtoldstiden]] ===<br /> Skotske og engelske beboere var gennem hele Sundtoldstiden med til at sætte deres præg på byen, men ikke samtidig... [[Kridtpiber|Læs mere om Kridtpiber&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Fenwick kanonkugle.jpg|400px|right|thumb|Kanonkuglen over porten i Fenwicks gård. Foto: Helsingør Bymuseum.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Karmeliterhuset]] ===<br /> Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”.... [[Karmeliterhuset|Læs mere om Karmeliterhuset&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Bymuseet.jpg|600px|right|thumb|Karmeliterhuset]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22782 2026-02-23T12:50:01Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Øresundstolden og Helsingør]] ===<br /> Det ældste Helsingør var et fiskerleje, som lå et sted mellem Flynderborg og lidt syd for den nuværende bykerne... [[Øresundstolden og Helsingør|Læs mere om Øresundstolden og Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingorred.jpg|500px|thumb|Helsingør Rhed i 1793 med dansk vagtskib.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 26. februar 2026 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Vinhandlens historie i Helsingør]] ===<br /> I 1472 havde Christian d. 1. pålagt tolderen i Helsingør, som en del af Øresundstolden, at udtage en told af særlige varer, bl.a. vin... [[Vinhandlens historie i Helsingør|Læs mere om Vinhandlens historie i Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Slagsmaalweb.jpg|left|thumb|450px|Når vinen kommer ind...Slagsmål i Helsingør 1734]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Kridtpiber]] ===<br /> Fund af kridtpiberester er meget almindelige ved arkæologiske udgravninger i hele Europa, og de mange fund rundt omkring bekræfter, at kridtpiber havde en stor udbredelse og popularitet igennem flere århundreder... [[Kridtpiber|Læs mere om Kridtpiber&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:G L Lahde Spekhöker (1).jpg|400px|right|thumb|Piberygende spækhøker. Koloreret kobberstik (fra serien Klædedragter i København), udgivet af Lahde i 1817.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Karmeliterhuset]] ===<br /> Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”.... [[Karmeliterhuset|Læs mere om Karmeliterhuset&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Bymuseet.jpg|600px|right|thumb|Karmeliterhuset]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22781 2026-02-23T12:49:38Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Øresundstolden og Helsingør]] ===<br /> Det ældste Helsingør var et fiskerleje, som lå et sted mellem Flynderborg og lidt syd for den nuværende bykerne... [[Øresundstolden og Helsingør|Læs mere om Øresundstolden og Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingorred.jpg|500px|thumb|Helsingør Rhed i 1793 med dansk vagtskib.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 26. februar 2026 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Vinhandlens historie i Helsingør]] ===<br /> I 1472 havde Christian d. 1. pålagt tolderen i Helsingør, som en del af Øresundstolden, at udtage en told af særlige varer, bl.a. vin... [[Vinhandlens historie i Helsingør|Læs mere om Vinhandlens historie i Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Slagsmaalweb.jpg|left|thumb|500px|Når vinen kommer ind...Slagsmål i Helsingør 1734]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Kridtpiber]] ===<br /> Fund af kridtpiberester er meget almindelige ved arkæologiske udgravninger i hele Europa, og de mange fund rundt omkring bekræfter, at kridtpiber havde en stor udbredelse og popularitet igennem flere århundreder... [[Kridtpiber|Læs mere om Kridtpiber&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:G L Lahde Spekhöker (1).jpg|400px|right|thumb|Piberygende spækhøker. Koloreret kobberstik (fra serien Klædedragter i København), udgivet af Lahde i 1817.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Karmeliterhuset]] ===<br /> Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”.... [[Karmeliterhuset|Læs mere om Karmeliterhuset&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Bymuseet.jpg|600px|right|thumb|Karmeliterhuset]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22780 2026-02-23T12:49:00Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Øresundstolden og Helsingør]] ===<br /> Det ældste Helsingør var et fiskerleje, som lå et sted mellem Flynderborg og lidt syd for den nuværende bykerne... [[Øresundstolden og Helsingør|Læs mere om Øresundstolden og Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingorred.jpg|500px|thumb|Helsingør Rhed i 1793 med dansk vagtskib.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 26. februar 2026 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Vinhandlens historie i Helsingør]] ===<br /> I 1472 havde Christian d. 1. pålagt tolderen i Helsingør, som en del af Øresundstolden, at udtage en told af særlige varer, bl.a. vin... [[Vinhandlens historie i Helsingør|Læs mere om Vinhandlens historie i Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Slagsmaalweb.jpg|left|thumb|600px|Når vinen kommer ind...Slagsmål i Helsingør 1734]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Kridtpiber]] ===<br /> Fund af kridtpiberester er meget almindelige ved arkæologiske udgravninger i hele Europa, og de mange fund rundt omkring bekræfter, at kridtpiber havde en stor udbredelse og popularitet igennem flere århundreder... [[Kridtpiber|Læs mere om Kridtpiber&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:G L Lahde Spekhöker (1).jpg|400px|right|thumb|Piberygende spækhøker. Koloreret kobberstik (fra serien Klædedragter i København), udgivet af Lahde i 1817.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Karmeliterhuset]] ===<br /> Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”.... [[Karmeliterhuset|Læs mere om Karmeliterhuset&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Bymuseet.jpg|600px|right|thumb|Karmeliterhuset]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22779 2026-02-23T12:38:42Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Øresundstolden og Helsingør]] ===<br /> Det ældste Helsingør var et fiskerleje, som lå et sted mellem Flynderborg og lidt syd for den nuværende bykerne... [[Øresundstolden og Helsingør|Læs mere om Øresundstolden og Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingorred.jpg|500px|thumb|Helsingør Rhed i 1793 med dansk vagtskib.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 26. februar 2026 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Strandgade 70]] ===<br /> Denne usædvanligt velbevarede bygning i Strandgade er et af de meget gamle huse i Helsingør. Det vidner om, at man har sat en ære i at værne om præget fra fortiden. Navnet Strandgade vidner om, at strandkanten i tidligere tider lå op til denne gade... [[Strandgade 70|Læs mere om Strandgade 70&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Strandgade_70.jpg|left|thumb|600px|Strandgade 70 - Rådmand Davids hus. Foto: Charlotte Fenger november 2022]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Kridtpiber]] ===<br /> Fund af kridtpiberester er meget almindelige ved arkæologiske udgravninger i hele Europa, og de mange fund rundt omkring bekræfter, at kridtpiber havde en stor udbredelse og popularitet igennem flere århundreder... [[Kridtpiber|Læs mere om Kridtpiber&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:G L Lahde Spekhöker (1).jpg|400px|right|thumb|Piberygende spækhøker. Koloreret kobberstik (fra serien Klædedragter i København), udgivet af Lahde i 1817.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Karmeliterhuset]] ===<br /> Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”.... [[Karmeliterhuset|Læs mere om Karmeliterhuset&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Bymuseet.jpg|600px|right|thumb|Karmeliterhuset]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22654 2026-02-02T13:54:21Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Helsingør Værft]] ===<br /> Skibsværftet blev oprettet i 1882 og nåede at eksistere i godt hundrede år, før ordrerne udeblev og det måtte lukke... [[Helsingør Værft|Læs mere om Helsingør Værft&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Havnen2.jpg|500px|thumb|Havnen med udsigt mod Kronborg.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 26. februar 2026 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Strandgade 70]] ===<br /> Denne usædvanligt velbevarede bygning i Strandgade er et af de meget gamle huse i Helsingør. Det vidner om, at man har sat en ære i at værne om præget fra fortiden. Navnet Strandgade vidner om, at strandkanten i tidligere tider lå op til denne gade... [[Strandgade 70|Læs mere om Strandgade 70&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Strandgade_70.jpg|left|thumb|600px|Strandgade 70 - Rådmand Davids hus. Foto: Charlotte Fenger november 2022]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Kridtpiber]] ===<br /> Fund af kridtpiberester er meget almindelige ved arkæologiske udgravninger i hele Europa, og de mange fund rundt omkring bekræfter, at kridtpiber havde en stor udbredelse og popularitet igennem flere århundreder... [[Kridtpiber|Læs mere om Kridtpiber&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:G L Lahde Spekhöker (1).jpg|400px|right|thumb|Piberygende spækhøker. Koloreret kobberstik (fra serien Klædedragter i København), udgivet af Lahde i 1817.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Karmeliterhuset]] ===<br /> Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”.... [[Karmeliterhuset|Læs mere om Karmeliterhuset&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Bymuseet.jpg|600px|right|thumb|Karmeliterhuset]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Leksikon:Politik&diff=22583 2026-01-06T15:01:00Z

<p>HelsingorAdmin: Eksternt (dødt) link slettet</p> <hr /> <div>==Politik for brug af billeder==<br /> Hovedreglen er: Upload kun billeder uden ophavsret, eller hvor opretshaveren har givet sin tilladelse. <br /> <br /> I beskrivelsen af det enkelte billede, se [http://www.helsingorleksikon.dk/index.php?title=Speciel:Imagelist listen over billedfiler], er det angivet om billedet tilhører et af de lokalhistoriske arkiver i Helsingør Kommune eller private samlinger. Man er velkommen til at rette henvendelse til pågældende for at erhverve en kopi i en bedre opløsning eller tilladelse til at anvende fotografiet i en anden sammenhæng.<br /> <br /> ==Ophavsrettens § 1==<br /> Ophavsretsloven beskytter fotografier efter to paragraffer:<br /> <br /> Fotografier, der opfylder et originalitetskrav, beskyttes efter<br /> ophavsretslovens § 1.<br /> <br /> Originalitetskravet kan bl.a. være opfyldt, hvis fotografen var kreativ, da han valgte motivet, eller der kan ligge originalitet i hans valg af optagelsestidspunkt, dvs. i, at han på en kreativ måde ventede lige til det rette øjeblik, før han tog billedet. Beskyttelsen er en normal ophavsretlig beskyttelse, der varer i 70 år efter det år, hvor ophavsmanden er død.<br /> <br /> Billeder, optaget af pressefotografer, skal altid betragtes som originale værker, og er som sagt beskyttet 70 år efter fotografens død. <br /> <br /> ==Ophavsrettens § 70==<br /> § 70 beskytter alle fotografier, uanset om de opfylder et originalitetskrav eller ej. Beskyttelsen varer i 50 år efter det år, hvor billedet blev taget.<br /> <br /> På den måde beskytter § 70 alle fotografier, uanset om de er originale og kreative eller ej. Et originalt fotografi er derfor både beskyttet efter § 1 og § 70. Et fotografi, der ikke er originalt, er derimod kun beskyttet efter § 70.<br /> <br /> I § 91 Stk. 5 er der dog følgende undtagelse: Bestemmelsen i § 70 finder ikke anvendelse på fotografiske billeder, der er fremstillet før den 1. januar 1970.</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Hj%C3%A6lp:Hj%C3%A6lp&diff=22582 2026-01-06T14:51:45Z

<p>HelsingorAdmin: &quot;Upload billede&quot; ændret til &quot;upload fil&quot;</p> <hr /> <div>==Kom godt i gang med at skrive==<br /> Klik først på &quot;Opret en konto eller log på&quot; og følg vejledningen. Det er ganske enkelt at være ny bruger. Efter tilmelding får man inden for en uge en bekræftelse på sin e-mail på at man er meldt ind.<br /> <br /> Inden man starter på at skrive en artikel, bør man sikre sig, at der ikke allerede findes en artikel om emnet. Det gør man ved at søge på ordet i søgeboksen på forsiden. Er der '''ikke''' en artikel kommer teksten: &quot;I Helsingør Leksikon er der ingen artikler med dette navn, men du kan selv '''oprette en med det navn'''.... &quot; Klikker man nu på '''oprette en med det navn''' dannes den blå overskrift/titel på artiklen, og redigeringsfeltet åbner sig. <br /> <br /> Man kan også begynde på en ny artikel ved at klikke på et rødt link i en eksisterende artikel (et rødt link betyder at der endnu ikke er en artikel i Helsingør Leksikon om emnet). <br /> <br /> ===Fed skrift===<br /> Sæt 3 anførselstegn ' ' ' før og efter ordet, hvilket medfører at ordet står med fed skrift, når man ser det færdige resultat. Selvom emnet man skriver om, står med den blå overskrift, kan det være praktisk at gentage ordet i løbet af de første linier, og da med '''fed skrift'''.<br /> <br /> ===Interne links===<br /> Sæt to skarpe paranteser om det ord der skal linkes [[]] (person- eller stednavn).<br /> I det færdige resultat bliver linket rødt, hvis der endnu ikke er en artikel om emnet, og blåt hvis der findes en artikel. Det er fint at at lave links til ikke eksisterende artikler. Det opfattes som en opfordring til andre om at skrive artiklen.<br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> Vil man linke til en hjemmeside udenfor Helsingør Leksikon kan det ske på 2 måder.<br /> Indsættes 1 skarp parantes før og efter sætningen http://www.eksempel.dk Titel på henvisning. Meningen er at man skal skrive den pågældende hjemmesides url i stedet for www.eksempel.dk og efter et mellemrum skrive titlen på url'en. Et eksempel er henvisning til et leksikon med en stor artikel om Erik af Pommern - så indsætter man leksikonets url og efter mellemrummet Erik af Pommern. <br /> <br /> Også i slutningen af en artikel kan det være relevant at linke til hjemmesider udenfor leksikonet. Man skriver da 3 lighedstegn = = = Eksterne links = = = <br /> Og gentager metoden som er beskrevet ovenfor. Eksempel: (OBS omgivet af 1 skarp parantes både før og efter) http://www.helsingordomkirke.dk Helsingør Domkirke] giver linket &quot;Helsingør Domkirke&quot;.<br /> <br /> I forbindelse med indsættelse af et eksternt link kommer følgende tekst &quot;Din redigering tilføjer nye eksterne henvisninger til artiklen. Som beskyttelse mod spamrobotter, har Helsingør Leksikon i oktober 2012 fået lagt det spamfilter på som hedder Captcha - det er det med de krøllede bogstaver, som man skal gengive. <br /> <br /> Ligesom i det danske [http://www.da.wikipedia.com/ Wikipedia leksikon]<br /> findes der mange muligheder for bogstavtyper, overskrifter, indrykninger, tabeller osv.<br /> <br /> ===Overskrifter===<br /> Overskriften skal stå på en linje for sig selv. Det højeste niveau - det blå opslagsord - indsættes automatisk af systemet, og har usynligt for os et lighedstegn på hver side.<br /> <br /> Man har mulighed for at opdele sin tekst i afsnit. Ved at sætte 2 lighedstegn før ordet og 2 lighedstegn efter ordet, som skal være overskrift for afsnittet og markere det hele og opdatere dannes en niveau 2 overskrift.<br /> <br /> En niveau 3 underorverskrift danner man med 3 lighedstegn før og efter ordet, som markeres og opdateres. Systemet indsætter automatisk en indholdsfortegnelse på siden, hvis der er mere end 3 afsnit (overskrifter) i en artikel.<br /> <br /> ===Litteraturhenvisninger=== <br /> I slutningen af en artikel kan man henvise til bøger eller artikler, som kan give yderligere oplysninger om emnet. Man skriver tre lighedstegn = = =Litteratur= = = og indsætter oplysningerne om bogen eller artiklen i næste linje.<br /> <br /> Det anbefales at man skriver bøger således: Gunnar Bergsten: Skovene omkring Helsingør. Helsingør, 1999 og tidsskriftsartikler således: Bent Jørgensen: Krigens monumenter (Forening &amp; Museum. 2001. Nr. 2)<br /> <br /> Helsingør Kommunes Biblioteker sørger for at henvisninger til bogtitler og tidsskriftsartikler bliver aktive og linker direkte til bibliotek.dk, hvor man kan bestille bogen til afhentning på nærmeste bibliotek.<br /> <br /> ==Kategorier== <br /> Alle artikler er knyttet til en kategori - et system af emneord, som anvendes til systematiske søgninger. Man melder sin artikel ind i kategori, hvis man mener der er en kategori der passer - ellers lader man være. Oversigten over eksisterende kategorier får man ved at klikke på Kategorier fra forsiden.<br /> <br /> Rent praktisk sætter man til sidst i sin artikel 2 firkantede parenteser, Skriver ordet Kategori, sætter et kolon, skriver navnet på kategorien f.eks. Skoler og afslutter med 2 skarpe parenteser. Eksemplet vises uden de 2 første nødvendige skarpe parenteser: Kategori:Skoler]]. Når en artikel er tilmeldt en kategori, ser man nederst på siden i den færdige artikel et link til den pågældende.<br /> <br /> ==Artiklen er klar==<br /> Når artiklen er færdig, klikker man på [Forhåndsvisning] neden for tekstfeltet for at se, hvordan artiklen kommer til at se ud. Det giver mulighed for at rette eventuelle fejl inden siden gemmes. Når man klikker på [Gem side] bliver artiklen, rettelser og suppleringer med det samme en del af Helsingør Leksikon. Det er o.k. at klikke på [Forhåndsvisning] eller [Gem side] undervejs i forløbet. Hver gang man klikker på [Gem side] bliver det registreret i leksikonets historik - prøv evt. at klikke på knappen [Historik] til højre under Værktøjer.<br /> <br /> ==Ophavsret==<br /> Helsingør Leksikon tilslutter sig reglen fra [http://www.da.wikipedia.com det danske wikipedia leksikon] som siger: &quot;En ting er strengt forbudt på Wikipedia: Kopier aldrig tekst fra andre websider og ophavsretsbeskyttede værker uden at have fået tilladelse fra den der har ophavsretten.&quot; <br /> <br /> Reglerne om ophavsret findes i ophavsretsloven. I § 1 stk. 1 og 2 står: &quot;Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker&quot;. <br /> <br /> Ophavsretten varer indtil 70 år efter ophavsmandens død. Fotografier er dog kun beskyttede 50 år efter at de er taget, med mindre de betragtes som et &quot;fotografisk værk&quot; - så er ophavsretten 70 år. Læs mere om fotografier og ophavsret [http://www.helsingorleksikon.dk/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Leksikon:Politik Politik for brug af billeder] <br /> <br /> I ophavsretslovens §22 tales om muligheden for at anvende rettighedshaveres værker uden at skulle spørge først. Der står: &quot;Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.&quot; I praksis betyder det i Helsingør Leksikon at: Rettighedshaverens navn og hvor citatet er taget fra (kilden) skal angives i forbindelse med citatet, og at omfanget af citatet skal være betinget af formålet.<br /> <br /> [http://www.infokiosk.dk/ Infokiosk - Ophavsret]<br /> <br /> [http://www.ophavsret.dk/ Ophavsret.dk]<br /> <br /> == Billeder ==<br /> Læs gerne Helsingør Leksikons [http://www.helsingorleksikon.dk/index.php?title=Helsing%C3%B8r_Leksikon:Politik Politik for brug af billeder]<br /> <br /> ===Først selve billedet===<br /> For at illustrere en artikel, kræver det at man har billedet på den PC man arbejder fra - enten på harddisken, på en cd-rom eller en USB nøgle. <br /> Det anbefales at billeder skannes i 300 dpi. <br /> <br /> I Helsingør Leksikon er der en øvre grænse på 2 mb på billedfiler i forbindelse med upload.<br /> Det anbefales at man navngiver billeder på en enkel genkendelig måde.<br /> <br /> ===Dernæst upload===<br /> Man uploader et billede i Helsingør Leksikon ved at klikke på ikonet [Upload fil], hvorefter der kommer en vejledning og en formularside frem.<br /> <br /> Angående formularsiden: Rubrikken Kildefil udfyldes automatisk når man har valgt et foto. Rubrikken Målnavn udfyldes automatisk med navnet på det foto man vælger med knappen [Gennemse], f.eks. Bogormen2.jpg. I rubrikken Beskrivelse/kilde kan man skrive om billedet, f.eks.: Fotograferet december 2007 eller Tilhører Helsingør Byhistoriske Arkiv. Tryk på [Læg en fil op]. Billedet lægger sig på sin egen plads i leksikonet sammen med alle de andre billeder. Det er en god ide at kopiere filnavnet så man husker det inden siden med alle billedfilerne lukkes.<br /> <br /> ===Billede og artikel bindes sammen===<br /> Man går tilbage til artiklen, som billedet skal illustrere.<br /> Og indsættes før og efter 2 skarpe paranteser Billede:Eksempel.jpg(Det navn man har givet sit billede). I stedet for &quot;eksempel&quot; indsætter man navnet på billedet, som i vores tilfælde var Bogormen2.jpg <br /> <br /> Det er nødvendigt med flere oplysninger for at få billedet placeret så optimalt som muligt i forhold til teksten. Først angiver man billedets placering på siden enten ’right’, ’left’ eller ’center’. Det anbefales at sætte det første billede i artiklen til højre 'right'. For at danne en ramme omkring billedet og give plads til billedtekst skriver man 'thumb'. Billedteksten skrives derefter f.eks. Bogormen - skultur ved Espergærde Bibliotek.<br /> Mellem hver oplysning skal der være en pipeline | Laves med [Alt Gr] og tasten i øverste linje med accenterne.<br /> Eksempel (OBS de 2 skarpe paranteser før og efter mangler) Billede:Bogormen2.jpg|right|thumb|Bogormen-skulptur ved Espergærde Bibliotek<br /> <br /> Hvis det driller, kan man finde en helt anden artikel, trykke på rediger og kopiere den linje i den pågældende artikel, som gør at det tilhørende billede vises - så har man en model. <br /> <br /> Husk også at trykke på Gem.<br /> <br /> ==Søgning==<br /> Man kan søge i Helsingør Leksikon på tre måder: Alfabetisk, ved at vælge en Kategori og endelig ved at skrive ordet i søgefeltet.<br /> <br /> Den alfabetiske søgning foretages fra forsiden ved at klikke på det enkelte bogstav.<br /> <br /> En søgning på Kategori er en emnesøgning, hvor man har nogle valgmuligheder - klik på Kategorier i den blå bjælke øverst på siden.<br /> <br /> Anvender man søgefeltet, søger systemet på ordet i alle artikler, både i overskrifter og nede i teksten i artiklerne. Systemet ved '''IKKE''' at å og aa er det samme bogstav. I Helsingør Leksikon er der mange artikler med sted- og gårdnavne fra &quot;gamle dage&quot;, derfor er det altid klogt at forsøge med aa hvis å ikke giver hit.<br /> Eks. Stubbegaard IKKE Stubbegård.<br /> <br /> Systemet kan ikke trunkere. Det søger præcis på de bogstaver og ord man skriver - det nytter ikke at sætte en * eller et ? efter ordet. Eks. finder en søgning på Mørdrup kun artiklen om Mørdrup ikke den om Mørdrup Trinbræt.<br /> I tilfælde af at man vil finde alle artikler som starter med Mørdrup er den alfabetiske søgning bedre.</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22574 2025-12-29T09:30:28Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Helsingør Værft]] ===<br /> Skibsværftet blev oprettet i 1882 og nåede at eksistere i godt hundrede år, før ordrerne udeblev og det måtte lukke... [[Helsingør Værft|Læs mere om Helsingør Værft&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Havnen2.jpg|500px|thumb|Havnen med udsigt mod Kronborg.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 29. januar 2026 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Strandgade 70]] ===<br /> Denne usædvanligt velbevarede bygning i Strandgade er et af de meget gamle huse i Helsingør. Det vidner om, at man har sat en ære i at værne om præget fra fortiden. Navnet Strandgade vidner om, at strandkanten i tidligere tider lå op til denne gade... [[Strandgade 70|Læs mere om Strandgade 70&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Strandgade_70.jpg|left|thumb|600px|Strandgade 70 - Rådmand Davids hus. Foto: Charlotte Fenger november 2022]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Kridtpiber]] ===<br /> Fund af kridtpiberester er meget almindelige ved arkæologiske udgravninger i hele Europa, og de mange fund rundt omkring bekræfter, at kridtpiber havde en stor udbredelse og popularitet igennem flere århundreder... [[Kridtpiber|Læs mere om Kridtpiber&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:G L Lahde Spekhöker (1).jpg|400px|right|thumb|Piberygende spækhøker. Koloreret kobberstik (fra serien Klædedragter i København), udgivet af Lahde i 1817.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Karmeliterhuset]] ===<br /> Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”.... [[Karmeliterhuset|Læs mere om Karmeliterhuset&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Bymuseet.jpg|600px|right|thumb|Karmeliterhuset]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22548 2025-10-30T10:56:58Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Helsingør Værft]] ===<br /> Skibsværftet blev oprettet i 1882 og nåede at eksistere i godt hundrede år, før ordrerne udeblev og det måtte lukke... [[Helsingør Værft|Læs mere om Helsingør Værft&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Havnen2.jpg|500px|thumb|Havnen med udsigt mod Kronborg.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 27. november 2025 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Strandgade 70]] ===<br /> Denne usædvanligt velbevarede bygning i Strandgade er et af de meget gamle huse i Helsingør. Det vidner om, at man har sat en ære i at værne om præget fra fortiden. Navnet Strandgade vidner om, at strandkanten i tidligere tider lå op til denne gade... [[Strandgade 70|Læs mere om Strandgade 70&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Strandgade_70.jpg|left|thumb|600px|Strandgade 70 - Rådmand Davids hus. Foto: Charlotte Fenger november 2022]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Kridtpiber]] ===<br /> Fund af kridtpiberester er meget almindelige ved arkæologiske udgravninger i hele Europa, og de mange fund rundt omkring bekræfter, at kridtpiber havde en stor udbredelse og popularitet igennem flere århundreder... [[Kridtpiber|Læs mere om Kridtpiber&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:G L Lahde Spekhöker (1).jpg|400px|right|thumb|Piberygende spækhøker. Koloreret kobberstik (fra serien Klædedragter i København), udgivet af Lahde i 1817.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Karmeliterhuset]] ===<br /> Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”.... [[Karmeliterhuset|Læs mere om Karmeliterhuset&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Bymuseet.jpg|600px|right|thumb|Karmeliterhuset]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22533 2025-10-22T11:25:06Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Helsingør Værft]] ===<br /> Skibsværftet blev oprettet i 1882 og nåede at eksistere i godt hundrede år, før ordrerne udeblev og det måtte lukke... [[Helsingør Værft|Læs mere om Helsingør Værft&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Havnen2.jpg|500px|thumb|Havnen med udsigt mod Kronborg.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 30. oktober 2025 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Strandgade 70]] ===<br /> Denne usædvanligt velbevarede bygning i Strandgade er et af de meget gamle huse i Helsingør. Det vidner om, at man har sat en ære i at værne om præget fra fortiden. Navnet Strandgade vidner om, at strandkanten i tidligere tider lå op til denne gade... [[Strandgade 70|Læs mere om Strandgade 70&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Strandgade_70.jpg|left|thumb|600px|Strandgade 70 - Rådmand Davids hus. Foto: Charlotte Fenger november 2022]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Kridtpiber]] ===<br /> Fund af kridtpiberester er meget almindelige ved arkæologiske udgravninger i hele Europa, og de mange fund rundt omkring bekræfter, at kridtpiber havde en stor udbredelse og popularitet igennem flere århundreder... [[Kridtpiber|Læs mere om Kridtpiber&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:G L Lahde Spekhöker (1).jpg|400px|right|thumb|Piberygende spækhøker. Koloreret kobberstik (fra serien Klædedragter i København), udgivet af Lahde i 1817.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Karmeliterhuset]] ===<br /> Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”.... [[Karmeliterhuset|Læs mere om Karmeliterhuset&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Bymuseet.jpg|600px|right|thumb|Karmeliterhuset]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22492 2025-08-28T09:36:14Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Helsingør Værft]] ===<br /> Skibsværftet blev oprettet i 1882 og nåede at eksistere i godt hundrede år, før ordrerne udeblev og det måtte lukke... [[Helsingør Værft|Læs mere om Helsingør Værft&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Havnen2.jpg|500px|thumb|Havnen med udsigt mod Kronborg.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 25. september 2025 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Strandgade 70]] ===<br /> Denne usædvanligt velbevarede bygning i Strandgade er et af de meget gamle huse i Helsingør. Det vidner om, at man har sat en ære i at værne om præget fra fortiden. Navnet Strandgade vidner om, at strandkanten i tidligere tider lå op til denne gade... [[Strandgade 70|Læs mere om Strandgade 70&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Strandgade_70.jpg|left|thumb|600px|Strandgade 70 - Rådmand Davids hus. Foto: Charlotte Fenger november 2022]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Kridtpiber]] ===<br /> Fund af kridtpiberester er meget almindelige ved arkæologiske udgravninger i hele Europa, og de mange fund rundt omkring bekræfter, at kridtpiber havde en stor udbredelse og popularitet igennem flere århundreder... [[Kridtpiber|Læs mere om Kridtpiber&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:G L Lahde Spekhöker (1).jpg|400px|right|thumb|Piberygende spækhøker. Koloreret kobberstik (fra serien Klædedragter i København), udgivet af Lahde i 1817.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Karmeliterhuset]] ===<br /> Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”.... [[Karmeliterhuset|Læs mere om Karmeliterhuset&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Bymuseet.jpg|600px|right|thumb|Karmeliterhuset]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Rosenstandsvej&diff=22489 2025-08-28T09:29:53Z

<p>HelsingorAdmin: Eksternt link rettet</p> <hr /> <div>* 3000 Helsingør<br /> * Navngivet af Helsingør Byråd før 1930 ifølge kommunens egne oplysninger i ”Kommunestyret i Helsingør 1880-1930.”<br /> <br /> <br /> Vejen er opkaldt efter Philip Rosenstand, Helsingørs borgmester 1886-1907. <br /> <br /> I begyndelsen af 1900-tallet var der stor boligmangel i Helsingør. For at løse problemet blev der stiftet en række boligforeninger, støttet af kommunen. En af dem var &quot;Andelsbyggeforeningen Helsingør&quot;, som blev oprettet i 1920 af nogle funktionærer, primært lærere og jernbanefolk. <br /> <br /> På borgmester [[Peder Christensen]]s initiativ stillede Helsingør Kommune en grund ved [[Rosenkildevej | Rosenkildesvejs]] udmunding i [[Gurrevej]] til rådighed for byggeforeningen. Arkitekten Karl Zandersen blev bedt om at lave tegninger til byggeriet. Resultatet blev 41 huse med i alt 68 lejligheder. Bebyggelsen kaldtes/kaldes i folkemunde &quot;Negerlandsbyen&quot;. <br /> <br /> Borgmesteren, der som sagt var involveret i byggeriet, sørgede for at de nye veje i bebyggelsen fik prestige med navne efter forgængerne i borgmesterembedet: [[Stenfeldtsvej]], [[Olriksvej]] og Rosenstandsvej. Navnene blev vedtaget på Helsingør Byråds møde den 5/2 1923. <br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field4=forfatter&amp;term4=&amp;field2=titel&amp;term2=huse+i+helsing%F8r%2C+2&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field1=fritekst&amp;term1=&amp;mat_text=b%F8ger+%28alle+typer%29&amp;mat_ccl=ma%3Db%E5&amp;term_mat%5B%5D=ma%3Db%E5&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Huse i Helsingør. Helsingør, 1984. Bind. 2. S. 28]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/vis.php?origin=sogning&amp;field1=forfatter&amp;term1=mikkelsen+birger&amp;field2=titel&amp;term2=kong+peder&amp;field3=emne&amp;term3=&amp;field4=fritekst&amp;term4=&amp;mat_text=&amp;mat_ccl=&amp;term_mat%5B%5D=&amp;field_sprog=&amp;term_sprog%5B%5D=&amp;field_aar=year_eq&amp;term_aar=&amp;target%5B%5D=dfa Birger Mikkelsen: Kong Peder. Helsingør, 1991 S. 110.] <br /> <br /> Uddrag af Helsingør Byråds Forhandlinger 19/2 1923. S. 43. <br /> <br /> Helsingør Dagblad 20/2 1923. <br /> <br /> ===Eksternt link===<br /> [https://www.abhelsingør.dk/ Andelsbyggeforeningen Helsingør]<br /> <br /> [[Kategori:Gader og veje]]<br /> <br /> [[Kategori:Boligområder}}</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=MediaWiki:Deletereason-dropdown&diff=22480 2025-07-17T09:36:38Z

<p>HelsingorAdmin: Tilføjet punkt: Efter ønske af personer nævnt</p> <hr /> <div>* Hyppige sletningsårsager<br /> ** Spam<br /> ** Hærværk<br /> ** Overtrædelse af ophavsret<br /> ** Efter forfatters ønske<br /> ** Brudt omdirigering<br /> ** Efter ønske af personer nævnt</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Nordhavnen&diff=22478 2025-07-07T09:38:28Z

<p>HelsingorAdmin: /* Eksternt link */</p> <hr /> <div>[[Billede:Gummistranden1.jpg|right|thumb|400px|Gummistranden]]<br /> <br /> '''Nordhavnen''' blev indviet den 3. juni 1934. Det var Helsingørs populære og initiativrige borgmester [[Peder Christensen]], der på nærmest egen hånd og efter mange års hård kamp mod stat og politiske modstandere, skaffede byen Nordhavnen. Den skulle primært tjene rekreative formål i form af en lystbådehavn og en badeanstalt, og samtidig give plads til erhvervsfiskerne, som så kunne flytte ud af statshavnen/færgehavnen. En sidegevinst var kystsikringen - sandet ville aflejre sig på kysten mellem havnen og [[Hotel Marienlyst]]. Man ville på den måde få en dejlig sandstrand. Af de lokale kaldes den stadig Gummistranden efter gummifabrikken Tretorn, der lå i dens umiddelbare nærhed og iøvrigt var byens næststørste arbejdsplads.<br /> [[Billede:B21136.jpg|right|400px|thumb|Demonstration i 1966 foran rådhuset ang. kommunens dispositioner i Nordhavn sagen. Foto Jørgen Rubæk Hansen]]<br /> <br /> Det var et privat konsortium, der gav borgmesteren mulighed for at få projektet godkendt i byrådet. Konsortiets planer var ambitiøse. De fik 30 års koncession til en badeby på Grønnehave, og udover at betale leje skulle konsortiet sørge for gratis søbadeanstalt, fri adgang til stranden og først og fremmest bygge bådehavnen, som efterfølgende skulle overgå til kommunen.<br /> <br /> Som betaling for havnen skulle kommunen udstede obligationer på 670.000 kr. til konsortiet. Planerne om en badeby lå lidt ude i fremtiden (den er aldrig blevet bygget) men i efteråret 1932 gik man i gang med at bygge havneanlægget. Byggeriet af havnen og ikke mindst måden den blev financieret på gav anledning til kraftig kritik fra politiske modstandere og i pressen. Borgmesteren blev stærkt kritiseret, fordi han uden at orientere byrådet allerede i december 1932 udstedte obligationerne til konsortiet, som straks belånte dem i en københavnsk bank. <br /> <br /> {| class=&quot;wikitable&quot; border=0<br /> |+ '''Billedgalleri''' <br /> <br /> |- valign=&quot;top&quot;<br /> |[[Billede:B30831Havb19741015.jpg|250px|thumb|Kronborg Havbad 15/10 1974. Foto: Anne-Sofie Rubæk]]<br /> <br /> |[[Billede:B31440-SjR160675.jpg|thumb|250px|Forberedelser til Sjælland Rundt. Foto: Anne-Sofie Rubæk 16/6 1975]]<br /> <br /> |[[Billede:B26190husSejlkNordh19780713.jpg|250px|thumb|Helsingør Amatør Sejlklubs bygning under opførelse. Foto: Jørgen Rubæk Hansen 13/7 1978]]<br /> |}<br /> <br /> Nordhavnen blev bygget med en bred midtermole, hvor siden mod Kronborg var fiskerihavn med ophalingsbedding, og siden mod Hotel Marienlyst var lystbådehavn. Helgolandsværftet fik plads ved fiskerihavnen, Helsingør Fiskehus og en købmandshandel kom til ved ophalingsbeddingen, mens stejlepladsen og røgeriet fik plads på landsiden af havnevejen. [[Helsingør Svømmestadion | Svømmestadion]] yderst på den nordre mole blev bygget i 1935 af [[Helsingør Svømmeklub]], udspringstårnet kom til senere.<br /> <br /> Ud for lystbådehavnen blev restaurantbygningen Kronborg Havbad opført. Den særegne art-deco bygning blev senere revet ned og erstattet af Helsingør Amatør Sejlklubs bygning i træ. <br /> <br /> I begyndelsen af 1970’erne blev havnen udvidet til den nuværende størrelse.<br /> <br /> Nordhavnens nye havnepromenade blev indviet den 29. maj 2016.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A07306350 Birger Mikkelsen: Kong Peder. Helsingør, 1991]</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22475 2025-05-30T09:48:56Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Helsingør Værft]] ===<br /> Skibsværftet blev oprettet i 1882 og nåede at eksistere i godt hundrede år, før ordrerne udeblev og det måtte lukke... [[Helsingør Værft|Læs mere om Helsingør Værft&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Havnen2.jpg|500px|thumb|Havnen med udsigt mod Kronborg.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 28. august 2025 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Strandgade 70]] ===<br /> Denne usædvanligt velbevarede bygning i Strandgade er et af de meget gamle huse i Helsingør. Det vidner om, at man har sat en ære i at værne om præget fra fortiden. Navnet Strandgade vidner om, at strandkanten i tidligere tider lå op til denne gade... [[Strandgade 70|Læs mere om Strandgade 70&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Strandgade_70.jpg|left|thumb|600px|Strandgade 70 - Rådmand Davids hus. Foto: Charlotte Fenger november 2022]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Kridtpiber]] ===<br /> Fund af kridtpiberester er meget almindelige ved arkæologiske udgravninger i hele Europa, og de mange fund rundt omkring bekræfter, at kridtpiber havde en stor udbredelse og popularitet igennem flere århundreder... [[Kridtpiber|Læs mere om Kridtpiber&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:G L Lahde Spekhöker (1).jpg|400px|right|thumb|Piberygende spækhøker. Koloreret kobberstik (fra serien Klædedragter i København), udgivet af Lahde i 1817.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Karmeliterhuset]] ===<br /> Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”.... [[Karmeliterhuset|Læs mere om Karmeliterhuset&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Bymuseet.jpg|600px|right|thumb|Karmeliterhuset]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Aalsgaarde_Badehotel&diff=22473 2025-05-22T11:54:10Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>[[Billede:AalsgaardeBadehotel.jpg|right|400px|thumb|Aalsgaarde Badehotel]]<br /> <br /> Aalsgaard Badehotel, hvis spirprydede bygning blev opført omkring 1897, lå på Nordre Strandvej nr. 152 ved den gamle købmandsgård, som i 1987 blev ombygget til restaurant. <br /> <br /> Komfortable værelser, deraf flere med balkon.<br /> Badehotellet danner sammen med Sveriges ”Kulla Gunnarstorp” grænsen mellem Øresund og Kattegat. Da farvandet er forholdsvis smalt her, kan man se store og små flotte skibe pløje sig vej gennem bølgerne.<br /> <br /> Badehotellet, der i mange år var ejet af den karismatiske forretningsmand Robert Wintle, signalerede i mange år Aalsgaardes status som anerkendt turistby. <br /> <br /> Som et eksempel på dette kan nævnes, at [https://da.wikipedia.org/wiki/Thomas_Mann Thomas Mann], den berømte tyske forfatter, boede på Aalsgaard Badehotel i 1899 fra d. 11-16. september. Stedet er direkte nævnt og beskrevet i den selvbiografiske novelle ”Tonio Kröger” i kapitel otte. Novellen på ni kapitler, som kan betegnes som en lille udviklingsroman, handler om Tonio Krögers barndom og ungdom. Efter opløsningen af faderens firma rejser Tonio Kröger ud for at blive afklaret med sit liv og kommer bl.a. til Danmark. Novellen udkom i 1903 og blev oversat til dansk i 1905. Thomas Mann fik Nobelprisen i 1929.<br /> <br /> Aalsgaard Badehotel nedbrændte i 1944, da en køkkenpige tilbød Strandvejens patruljerende tyskere et måltid mad og dermed gjorde hotellet til en slags tilholdssted for tyskerne. Branden, der tillige gjorde det af med det lange stråtækte hus &quot;Firemasteren« på den anden side af vejen, var blot en af mange, ikke helt tilfældige brande i dette krigsår.<br /> <br /> ===Eksternt link===<br /> Se flere billeder af Aalsgaard Badehotel på [http://billedsamling.hellebaek-aalsgaard.dk/#6.4 Hellebæk Aalsgaard Lokalhistorisk Arkiv, Billedsamling]<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A85280538 Da Aalsgaard kom på det litterære verdenskort. Af Jens Uldum. Artikel fra Folk og minder fra Nordsjælland, Årg. 54, 1999(side 46-50).]<br /> <br /> [https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159002-lokalbibl%3A99247851 Mindeblade fra Aalsgaard Badehotel. Fotokopi, 16 sider.]<br /> <br /> [https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01330470 Thomas Mann fortæller: Tonio Krøger og andre udvalgte noveller. Udgivet af Carit Andersen i serien Omnibusbøgerne, 1962.]<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Hoteller, pensionater, kroer mv.]]</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22472 2025-05-22T10:37:38Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Helsingør Værft]] ===<br /> Skibsværftet blev oprettet i 1882 og nåede at eksistere i godt hundrede år, før ordrerne udeblev og det måtte lukke... [[Helsingør Værft|Læs mere om Helsingør Værft&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Havnen2.jpg|500px|thumb|Havnen med udsigt mod Kronborg.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Fredag d. 30. maj 2025 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Strandgade 70]] ===<br /> Denne usædvanligt velbevarede bygning i Strandgade er et af de meget gamle huse i Helsingør. Det vidner om, at man har sat en ære i at værne om præget fra fortiden. Navnet Strandgade vidner om, at strandkanten i tidligere tider lå op til denne gade... [[Strandgade 70|Læs mere om Strandgade 70&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Strandgade_70.jpg|left|thumb|600px|Strandgade 70 - Rådmand Davids hus. Foto: Charlotte Fenger november 2022]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Kridtpiber]] ===<br /> Fund af kridtpiberester er meget almindelige ved arkæologiske udgravninger i hele Europa, og de mange fund rundt omkring bekræfter, at kridtpiber havde en stor udbredelse og popularitet igennem flere århundreder... [[Kridtpiber|Læs mere om Kridtpiber&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:G L Lahde Spekhöker (1).jpg|400px|right|thumb|Piberygende spækhøker. Koloreret kobberstik (fra serien Klædedragter i København), udgivet af Lahde i 1817.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Karmeliterhuset]] ===<br /> Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”.... [[Karmeliterhuset|Læs mere om Karmeliterhuset&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Bymuseet.jpg|600px|right|thumb|Karmeliterhuset]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22471 2025-05-22T10:37:07Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Helsingør Værft]] ===<br /> Skibsværftet blev oprettet i 1882 og nåede at eksistere i godt hundrede år, før ordrerne udeblev og det måtte lukke...... [[Helsingør Værft|Læs mere om Helsingør Værft&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Havnen2.jpg|500px|thumb|Havnen med udsigt mod Kronborg.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Fredag d. 30. maj 2025 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Strandgade 70]] ===<br /> Denne usædvanligt velbevarede bygning i Strandgade er et af de meget gamle huse i Helsingør. Det vidner om, at man har sat en ære i at værne om præget fra fortiden. Navnet Strandgade vidner om, at strandkanten i tidligere tider lå op til denne gade... [[Strandgade 70|Læs mere om Strandgade 70&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Strandgade_70.jpg|left|thumb|600px|Strandgade 70 - Rådmand Davids hus. Foto: Charlotte Fenger november 2022]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Kridtpiber]] ===<br /> Fund af kridtpiberester er meget almindelige ved arkæologiske udgravninger i hele Europa, og de mange fund rundt omkring bekræfter, at kridtpiber havde en stor udbredelse og popularitet igennem flere århundreder... [[Kridtpiber|Læs mere om Kridtpiber&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:G L Lahde Spekhöker (1).jpg|400px|right|thumb|Piberygende spækhøker. Koloreret kobberstik (fra serien Klædedragter i København), udgivet af Lahde i 1817.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Karmeliterhuset]] ===<br /> Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”.... [[Karmeliterhuset|Læs mere om Karmeliterhuset&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Bymuseet.jpg|600px|right|thumb|Karmeliterhuset]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Kulturv%C3%A6rftet&diff=22470 2025-05-22T10:25:11Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>Allégade 2, Helsingør.<br /> <br /> Kulturværftet åbnede 10/10 2010 kl. 10 minutter over 10.<br /> Det er arkitekterne fra AART A/S fra Århus, som har tegnet Kulturværftet. Deres forslag vandt førstepræmien i en åben arkitektkonkurrence udskrevet af Helsingør Kommune i samarbejde med Akademisk Arkitektforening i december 2005 om omdannelse og udbygning af det tidligere værft. Til konkurrencen indkom i alt 87 forslag fra ind- og udland.<br /> [[Billede:Kulturvaerftet_Helsingor.jpg|600px|thumb|Aftenfoto af Kulturværftet i Helsingør.]]<br /> <br /> Det samlede areal er 13.000 m2. Helsingør Kommune er bygherre på byggeriet som er foregået i perioden 2008-de første par måneder af 2011. <br /> <br /> Ideen bag Kulturværftets arkitektur er at forene Helsingørs værftshistoriske ånd med et toptunet moderne fremadskuende kultur- og videncenter. <br /> <br /> Allerede på afstand kan man opleve den sejlinspirerede facadestruktur. Den er opbygget af en facetteret klimaskærm og en tagstruktur i glas og stål, der omslutter de eksisterende værftsbygninger, der herved berøres minimalt og bevares som en historisk kerne i det nye byggeri. Kommer man f.eks en morgen hvor solen er ved at stå op, kan man se, hvordan lyset reflekteres i facaden. Om aftenen, når lyset er tændt i Hovedbiblioteket, bliver indtrykket selvfølgelig et andet, også fint, men på en anden måde. <br /> <br /> Klimaskærmen skaber en arkade, der sammenbinder de forskellige funktioner. Desuden opfylder arkaden et ønske om sammenhæng mellem ude og inde. Udsigten gennem de stor glasflader mod [[Kronborg]] og byen er vid og åben og kan nydes hele året. På udvalgte steder kan der åbnes op, så aktiviteter kan rykke ud på værftspladsen.<br /> <br /> De eksisterende bygninger 12 og 13 rummer henholdsvis Hovedbibliotek i 3 etager (Bygning 12) og i Bygning 13 Store og Lille Scene, mødelokaler og værksteder samt en café og restaurant.<br /> <br /> [[Hovedbiblioteket]]s kontorfunktioner er placeret i Bygning 10, [[Helsingør Værft]]s gamle kontorbygning ud mod [[Allégade]]. I porten til Bygning 10 holder Værftsmuseet til og mellem museet og biblioteket er et udstillingsrum. <br /> <br /> De fleste kommer ind i Kulturværftet via svingdøren i Bygning 11 - den nye glastilbygning, som binder Bygning 10 og 12 sammen. Her kan borgeren enten via trapper eller elevator begive sig op i biblioteket eller fortsætte hen ad arkaden mod de forskellige aktiviteter i Bygning 13. <br /> <br /> Receptionen indenfor svingdøren er fælles for Hovedbiblioteket og for aktiviteterne i Bygning 13 - her tænkes specielt på billetsalg til teater- og koncertarrangementer.<br /> <br /> Hovedbiblioteket indeholder Børneområdet på 1. sal, skønlitteratur, musik og film på 2. sal og faglitteratur samt aviser og tidsskrifter på 3. sal.<br /> <br /> I Virksomhedsplanen for 2010 er biblioteket bl.a. beskrevet således &quot;Et moderne multimediehus, der giver mulighed for personlig inspiration, fordybelse, samvær, undersøgelse og oplevelse.&quot;.<br /> <br /> I 2022 flyttede Helsingør Bymuseum fra [[Karmeliterhuset]] til Kulturværftet, hvor et areal på 2. sal blev stillet til rådighed for museets udstillinger. Her opbyggede museet en udstilling, som åbnede i juni 2023.<br /> <br /> '''Links til 9 artikler om debatten i forbindelse med politiske vedtagelse af Kulturværftet.'''<br /> <br /> [[Kulturværftet. 1]] [[Kulturværftet. 2]] [[Kulturværftet. 3]] [[Kulturværftet. 4]] [[Kulturværftet. 5]] [[Kulturværftet. 6]]<br /> [[Kulturværftet. 7]] [[Kulturværftet. 8]] [[Kulturværftet. 9]]<br /> <br /> [[Kategori:Kulturhuse]]<br /> <br /> ===Eksterne links===<br /> [http://www.kulturvaerftet.dk Kulturværftet]<br /> [http://www.helsbib.dk Helsingør Kommunes Biblioteker]</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:Kulturvaerftet_Helsingor.jpg&diff=22469 2025-05-22T10:22:49Z

<p>HelsingorAdmin: Aftenfoto af Kulturværftet i Helsingør.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Aftenfoto af Kulturværftet i Helsingør.</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Krogen_-_borganl%C3%A6g&diff=22468 2025-05-22T10:16:30Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div><br /> [[Billede:Krogen-model.jpg|right|thumb|600px|Model af Krogen på Württembergs Ravelin før indgangen til Kronborg. Foto taget august 2016 af Merete Gotthardt.]] <br /> ===Krogen - Kronborgs forgænger=== <br /> [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Erik_7._af_Pommern Erik af Pommern] lod borganlægget Krogen opføre i 1420’erne. Det lå på den yderste pynt, odden eller næsset, hvor Øresund er smallest. Borgen blev anlagt et strategisk sted som et magtmiddel til at understøtte opkrævning af [[Øresundstoldens baggrund | Øresundstolden]], indført ca. 1429. Den store investering resulterede i datidens formodentlig mest betydningsfulde, moderne anlæg og desuden det mest velstrukturerede, helstøbte og nøjagtige af slagsen. Krogen var en demonstration af magt og styrke og blev da også af samtiden anset for at være uindtagelig.<br /> <br /> ===Borg og by===<br /> Ud over opførelsen af borganlægget Krogen regnes Erik af Pommern for at være grundlæggeren af Helsingør by. Tre klostre blev oprettet. Byen havde allerede i 1300-tallet karakter af købstad, men i 1426 fik byen nye købstadsprivilegier. Gaderne i bykernen fik den organiserede struktur, som gør sig gældende også i dag. Kongen tilskyndede til at bygge og bosætte sig med skattefrihed i ti år for stenbygninger og fem år for træbygninger. Erik af Pommerns borg og by hang sammen.<br /> <br /> ===Krogens egentlige alder?===<br /> Der hersker en vis tvivl om, hvorvidt en eventuel forgænger til Erik af Pommerns Krogen har eksisteret på samme sted og i givet fald længe. En teori går på, at opførelsen af Krogen som en erstatning for Flynderborg allerede var påbegyndt i dronning [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Margrete_1. Margrethes 1.]s regeringstid i slutningen af 1300-årene. Begrundet med, at Erik af Pommern ikke har kunnet nå at bygge så meget på så relativt få år. En anden teori går på, at Krogen er anlagt ude på odden meget tidligere. Begrundelse skulle her være, at den yngre sjællandske krønike omtaler, at Valdemar Atterdag i 1346 fangede en ellers ukendt sørøver Rysse. Han blev halshugget, hvorefter hans hoved blev sat på en stage på ”Ørecrook”.<br /> <br /> Navnet, som betyder den grusede strandbred ved krumningen, forekommer også i forbindelse med selve byen i brevet om købstadsprivilegier, som Erik af Pommern udstedte i 1426. Hvad der refereres til er derfor usikkert. Man ved, at Hansestæderne nedbrød ”dat hus tho Helsinghør” i 1369, men lod det genopbygge, da de efter [https://no.wikipedia.org/wiki/Freden_i_Stralsund fredsaftalen i Stralsund] fik overladt Helsingør i en periode på 15 år. Men hvad står ”dat hus tho Helsinghør” mon helt præcist for? Det kan ligeså godt være Flynderborg. Kort sagt, man ved det ikke. Skulle Krogen havde eksisteret i en eller anden form tidligere, er der næppe tvivl om, at Erik af Pommern stod for den gennemgribende fornyelse af borgen og at det vel derfor er rimeligt at forbinde borganlægget med netop den konge.<br /> <br /> ===Munkesten fra Hellebæk===<br /> Efter sigende skulle munke have søgt efter råstoffet ler til teglbrænderi i skovene omkring [[Hellebæk]], og de fandt hvad de søgte. Der var brug for tegl og sten til det omfangsrige byggeri af kirker og klostre. Men materialet kunne også bruges til opførelsen af borganlæg, og Krogen skulle være opført af munkesten her fra. Brænderiet fandt sted ved en grube, som siden blev fyldt med vand og blev til '''Kobberdammen'''. Hele området kaldte munkene for Teglstrup, heraf navnet [[Teglstrup Hegn]].<br /> <br /> ===Hvordan så Krogen ud?===<br /> Om Krogens bygningshistorie vides ikke meget. Men som det omtales senere, har man alligevel kunnet danne sig et billede. Sten fra Flynderborg kan være genbrugt til opførelsen. Forsvarsanlægget med ringmurene var borgens vigtigste element. Den blev derfor som noget af det første opført af munkesten og havde en højde på op til 14 meter. Siden rejstes forskellige bygninger inden for disse mure. Borgen bestod hovedsagelig af en kraftig kvadratisk ringmur på lidt under 79,2 x 79,2 meter, bygget på sand og med et fundament af kampesten. De sværeste mure med de lange sider fandtes mod syd og vest og havde en tykkelse fra 3,80 - 4,10 meter. Murene mod havet var op imod knap to meter tykke. Øverst på muren fandtes et brystværn med skoldehuller, hvorfra man kunne hælde forskelligt i hovedet på eventuelle angribere, samt vægtergangen, hvorfra man kunne holde øje med fjendligsindede. Indgangen til selve borgen var beskyttet af et 11 meter stort, firkantet porttårn med indgange i siderne mod øst og vest. Herfra har man via en port i slottets i nordre ringmur kunnet gå ind i borganlæggets indre gård på omtrent samme sted, som man kommer ind i slotsgården i dag. <br /> <br /> ===De tre stenhuse===<br /> Tre isolerede middelalderlige stenhuse blev bygget i hjørnerne op mod ringmuren. I det sydvestlige hjørne lå den fornemste bygning, et omkring 40 meter langt og 12 meter bredt stenhus, borgens fornemste bygning, benævnt palatiet (borgherrens hus). Den rummede en stor hvælvet festsal med et dekorativt, rigt fletværk og med seks spidsbuede vinduer på 4,70 meters højde. Den blev anvendt til repræsentation og anses for at være det ældste af de tre stenhuse. Midt foran denne bygning fandtes en lille udbygning, formodentlig et trappetårn. Det kunne tyde på, at bygningen har haft mindst to etager. <br /> <br /> Man mener, at stenhuset i det nordøstlige hjørne blev opført som det næste. Huset var den ”royale” bolig og blev betegnet som ”Des K. M. Haus”, Den Kongelige Majestæts Hus. Det rummede Erik af Pommerns camera eller kammer, en statelig sal med søjler af træ, som bar loftet. Her kunne rigsråder og gesandter få foretræde. Her fandtes bl.a. nogle cirkelrunde vinduer, hvoraf det ene havde en freskobemalet frise på de udvendige skrå kanter. Den forestillede en række danske og svenske adelsmænd og bispers våbener, omgivet af kong Erik af Pommern og dronning Filippas våbenmærker. Man mener, at frisen er fremstillet mellem 1421 og 1429 i anledning af en bestemt begivenhed. Midt i feltet mellem kongens og dronningens våben er en fremstilling, der hentyder til Kristi lidelseshistorie. Det kaldes Kristi våben. Øverst var et hjulkors, som ligner de kalkmalede indvielseskors, der træffes på kirkelige bygninger fra den sene middelalder. Disse vinduer og den kirkelige udsmykning er lidt usædvanlige. Måske har der stået et husalter. I denne fløj havde kongen og dronning Filippa også deres relativt beskedne, private gemakker. Stenhuset begyndte, hvor porttårnet stod foran den nordre ringmur. I hjørnet mellem kongefløjen og det fremspringende porttårn lå en vindeltrappe, der forbandt adgangen til disse bygninger og desuden gav adgang til vægtergangen øverst på muren.<br /> <br /> I hjørnet mod sydøst blev som det sidste af tre ”Det nye Stenhus” (”Das neue Sten-hauss”) opført ved ringmurens sydøstlige hjørne, hvor slotskirken ligger i dag. Det antages at være opført noget senere (et tidspunkt efter 1536, mens Christian 3. var konge) og muligvis anvendt som kapel. <br /> <br /> ===Folk og forråd===<br /> I det nordvestlige hjørne fandtes slotsforvalterens hus, skrivestuer samt kamre til folk knyttet til borgen og dens drift. I samme side lidt ud fra ringmuren lå en bygning, der måske har været anvendt som stald eller materielhus. Bryggers og køkken har ligget i det sydvestlige hjørne, hvor palatiet lå. Under flere af stenhusene har dybe, hvælvede kælderrum været anvendt til lagring af fødevarer som eksempelvis smør, kød og øl. Under belejringer og krige har det været nødvendigt med store lagre af forråd, også opbevaring af korn i store rum som eksempelvis kapellet. Borganlægget har rummet et arkeli til opbevaring af skyts, kugler og krudt, men der er delte meninger om, hvor har ligget. Man har sikkert bygget boliger og forsamlingsrum op mod ringmurene eller inde i gården i takt med, at behovet opstod, eventuelt opført i bindingsværk. Brønde med det livsvigtige vand lå henholdsvis i gården mellem husene mod nord og en muret brønd i kælderen under palatiet. Den første er markeret som omrids i gården, og den sidste kan man stadig kan se i dag under det store tårn, stadig med vand i.<br /> <br /> ===Den utidssvarende middelalderborg===<br /> Det stærke borganlæg Krogen havde fungeret i knap 150 år og modstået adskillige angreb fra især [http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/Tyskland_1250-1517/hansest%C3%A6der Hansestæderne]. Under [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Grevens_Fejde Grevens Fejde] 1534-1536 blev Helsingør involveret i en besynderlig politisk strid, tilsyneladende grundet misforståelser om manglende loyalitet mod Christian 2., og byen led en del under det. Krogen viste sig med al tydelighed stærkt forældet som fæstningsværk. Nye tider, nye våben, ny angrebsteknik. De gamle mure fra middelalderen ville ikke have kunnet modstå de nye tiders kanonkugler, affyret fra kraftigere kanoner. <br /> <br /> ===Nye planer=== <br /> Christian 3. tog initiativ til forbedring af fæstningsanlægget i juli 1557. Bygmester Hans von Dieskau udarbejdede en skitse af borgen med bygninger samt et forslag til to nye bastioner, og en bastion (en ”Pastej”) blev opført i slottes sydvestlige hjørne. Det hele gik i stå, da kongen døde nytårsdag 1559. En ny plan for en fuldstændig om- og udbygning Krogen, i den nye sydeuropæiske renæssancestil med åbne arkader på alle slottets sider, blev udarbejdet efter kongens død. Planen blev dog ikke realiseret. Christian 3.s søn, Frederik 2., fik så travlt med at manifestere sig og føre krig med svenskerne, at der intet skete de første mange år. [http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Den_Nordiske_Syv%C3%A5rskrig Den Nordiske Syvårskrig] fra 1563-1570 lærte kongen, at det var frygtelig dyrt at føre krig. Alle lejetropperne skulle betales, og riget mistede desuden indtægter af Norge og de dengang danske landsdele Skåne, Halland og Blekinge, der hærgedes af kampene. Syvårskrigen blev i øvrigt begyndelsen til de dansk-svenske stridigheder, som i realiteten først blev afsluttet helt med afståelsen af Norge 1814. Rigets finanser rakte således slet ikke til at modernisere Krogen på det tidspunkt. Der er temmelig sikkert foretaget adskillige forandringer og tilføjelser gennem middelalderen og op mod Frederik 2.s tid, men man kan ikke sige noget præcist omkring disse inden året 1574, hvor forvandlingen fra den gamle middelalderborg til det moderne renæssanceslot Kronborg blev realiseret gradvist frem til 1585.<br /> <br /> ===Fra Krogen til Kronborg===<br /> Frederik 2. lagde forsigtigt ud. Som udgangspunkt havde han tænkt sig at forbedre Krogen, men havde i ingen sammenhængende plan for det samlede resultat. Som det første blev nye fæstningslinjer rundt omkring hele slottet anlagt fra 1574-1576. Jordvolde blev kastet op omkring Krogens mure for at kunne modstå kanonkugler. Ved de fire hjørner etableredes kraftige bastioner, så man kunne beskyde fjenden fra siden. Ved samme lejlighed blev Krogen omdøbt til [[ Kronborg]] (”Cronenburg eller” Krooneborg”), og der vankede en &quot;god okse&quot; i bøde for at anvende det gamle navn Krogen. Byggeriet begyndte lidt tilfældigt og som det nu faldt sig. Tanken var i første omgang et trefløjet slot. De røde mursten blev dækket med sandsten mod syd og vest, og mod øst blev der bygget direkte med sandsten. Etapevis skred byggeriet frem i forhold til en magtfuld renæssancefyrstes øgede ambitionsniveau og økonomiske formåen. Øresundstoldens pengestrøm røg direkte ned i kongens pengekasse, men kongen havde brug for endnu flere. Det fik han ved at lade Øresundstolden omlægge til lastetold i stedet for told pr. skib, som man kan læse lidt om i artiklen om [[Øresundstolden og Helsingør]] i dette leksikon. Bygmester Anthonius van Opbergen erstattede Hans van Paeschen (som [[Hans Paaskes Vej]] er opkaldt efter), og først med ham kom byggeriet til at fremstå som den sammenhængende helhedsløsning, vi kender i dag. <br /> <br /> ===Hvad er tilbage fra Krogen?=== <br /> Selvom om man ikke helt præcist ved, hvordan Krogen egentlig har set ud, er en række elementer er dog bekendte. I Rigsarkivet findes den før omtalte skitse fra 1557 over grundplanen af hele borganlægget, som blev rammen om det nuværende Kronborg. Efter at slottet havde været anvendt som kaserne fra 1785-1924, fandt en påtrængende og omfattende restaurering sted. Her fik man en god idé om, hvordan Krogen har set ud trods Frederik 2.s gennemgribende ombygning. Store dele af de gamle ringmure er til dels bevaret i Kronborg slots ydermure. De sværeste mure går helt tilbage til anlæggets begyndelse. Man ved også, at de tre stenhuse delvis indgår i nuværende bygningers indre mure. Man fandt rester af de tre før omtalte isolerede huse i den nordlige, vestlige og sydlige fløj af slottet. I den sydlige ende af den vestlige fløj, indmuret i det store tårn, ses rester fra kongens palatium. Selvom salen blev stærkt ombygget, indgår den dag i dag stadig i dele af den hvælvede sal. Det nuværende store tårn i det sydvestlige hjørne er opført i 1575 og har intet med Krogen at gøre, som man kunne forledes til at tro. I det næste stenhus til venstre for indgangen kan man stadig få en god fornemmelse af et middelalderrum med Erik af Pommerns velbevarede camera med træsøjlerne. Rummet har tilsyneladende overlevet Kronborgs brand i 1629.Træsøjlerne er dog næppe er helt oprindelige, snarere fra Frederik 2.s tid. Det firkantede porttårn ved indgangen blev revet ned i 1575.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05157900 Birger Mikkelsen: Kronborg. Nordisk Forlag for Videnskab og Teknik, 1977.]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A08111529 Charles Christensen: Kronborg - Frederik II’s renæssanceslot og dets senere skæbne. Gads Forlag, 1951.]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A40143378 Frederik Weilbach: Det gamle Krogen Slot (Afsnit i Aarbog for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 1926).]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01864556 Laurits Pedersen: Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, 1926-1929 (Om Krogen, bd. 1, side 252-265).]<br /> <br /> [[Kategori:Slotte og borge]] [[Kategori: Befæstning]]</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22467 2025-05-22T10:15:04Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Hornbækhus]] ===<br /> På Skovvej 7 i Hornbæk fik Vilhelmine Dahlerup i 1904-05 opført et træhus, hvor hun planlagde at drive pensionat...... [[Hornbækhus|Læs mere om Hornbækhus&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Hornbaekhus_1915.jpeg|500px|thumb|Hornbækhus ca. 1915. Kilde: Bjarne Kaulberg. 2000.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Fredag d. 30. maj 2025 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:Udsigt_Kronborg.jpg|600px|thumb|Udsigt til Kronborg]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Strandgade 70]] ===<br /> Denne usædvanligt velbevarede bygning i Strandgade er et af de meget gamle huse i Helsingør. Det vidner om, at man har sat en ære i at værne om præget fra fortiden. Navnet Strandgade vidner om, at strandkanten i tidligere tider lå op til denne gade... [[Strandgade 70|Læs mere om Strandgade 70&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Strandgade_70.jpg|left|thumb|600px|Strandgade 70 - Rådmand Davids hus. Foto: Charlotte Fenger november 2022]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Kridtpiber]] ===<br /> Fund af kridtpiberester er meget almindelige ved arkæologiske udgravninger i hele Europa, og de mange fund rundt omkring bekræfter, at kridtpiber havde en stor udbredelse og popularitet igennem flere århundreder... [[Kridtpiber|Læs mere om Kridtpiber&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:G L Lahde Spekhöker (1).jpg|400px|right|thumb|Piberygende spækhøker. Koloreret kobberstik (fra serien Klædedragter i København), udgivet af Lahde i 1817.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Karmeliterhuset]] ===<br /> Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”.... [[Karmeliterhuset|Læs mere om Karmeliterhuset&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Bymuseet.jpg|600px|right|thumb|Karmeliterhuset]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Fil:Udsigt_Kronborg.jpg&diff=22466 2025-05-22T10:13:46Z

<p>HelsingorAdmin: Udsigt til Kronborg fra Biblioteket Kulturværftet</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Udsigt til Kronborg fra Biblioteket Kulturværftet</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22465 2025-05-22T08:56:48Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Hornbækhus]] ===<br /> På Skovvej 7 i Hornbæk fik Vilhelmine Dahlerup i 1904-05 opført et træhus, hvor hun planlagde at drive pensionat...... [[Hornbækhus|Læs mere om Hornbækhus&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Hornbaekhus_1915.jpeg|500px|thumb|Hornbækhus ca. 1915. Kilde: Bjarne Kaulberg. 2000.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Fredag d. 30. maj 2025 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, IT-rummet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:BibliotekKulturvaerft.png|600px|thumb|Biblioteket Kulturværftet, 3. etage.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Strandgade 70]] ===<br /> Denne usædvanligt velbevarede bygning i Strandgade er et af de meget gamle huse i Helsingør. Det vidner om, at man har sat en ære i at værne om præget fra fortiden. Navnet Strandgade vidner om, at strandkanten i tidligere tider lå op til denne gade... [[Strandgade 70|Læs mere om Strandgade 70&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Strandgade_70.jpg|left|thumb|600px|Strandgade 70 - Rådmand Davids hus. Foto: Charlotte Fenger november 2022]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Kridtpiber]] ===<br /> Fund af kridtpiberester er meget almindelige ved arkæologiske udgravninger i hele Europa, og de mange fund rundt omkring bekræfter, at kridtpiber havde en stor udbredelse og popularitet igennem flere århundreder... [[Kridtpiber|Læs mere om Kridtpiber&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:G L Lahde Spekhöker (1).jpg|400px|right|thumb|Piberygende spækhøker. Koloreret kobberstik (fra serien Klædedragter i København), udgivet af Lahde i 1817.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Karmeliterhuset]] ===<br /> Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”.... [[Karmeliterhuset|Læs mere om Karmeliterhuset&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Bymuseet.jpg|600px|right|thumb|Karmeliterhuset]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Mindesten_for_mordene_p%C3%A5_Gr%C3%B8nnegangen&diff=22461 2025-04-24T09:25:24Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>[[Billede:Mindesten110929w.jpg|right|250px|thumb|]]<br /> På den beskedne, råthuggede sten får man navnene på to unge mænd, der den 10. august 1944 blev myrdet her på Jernbanestien, som [[Grønnegangen]] hed dengang. <br /> <br /> Baggrunden for begivenheden er følgende: På [[Snekkersten Kro]], den senere [[Hotel Kystens Perle]], residerede den populære krovært [[Henry Christian Thomsen]]. Han var en central skikkelse i besættelsestidens illegale ruter til Sverige med &quot;[[Syklubben|Helsingør Syklub]]&quot;, kaldet '''&quot;Syklubben&quot;''' som den største og bedst organiserede. Han var tilknyttet den borgerlige modstandsgruppe Holger Danske, hvis medlemmer yndede at slappe af med kroens gode mad og en dram eller to. <br /> <br /> En stikker kom til at overhøre en skæbnesvanger telefonsamtale på kroen den 9. august 1944, hvor to medlemmer af modstandsgruppen meldte deres ankomst med [[Kystbanen]] næste formiddag.<br /> <br /> Den 10. august ankommer de to unge modstandsfolk politibetjent '''Holger Nyhuus Christoffersen''' og falckredder '''Jørgen Juul Jensen''' med deres koner til [[Snekkersten Station]], hvor de spadserer ad den grusbelagte Jernbanesti ned mod Strandvejen og Snekkersten Kro.<br /> <br /> Konerne, der går ca. 50 meter efter mændene, bliver forskrækkede over to civilklædte mænd, der haster forbi dem og råber til deres mænd, at de skal passe på. Men for sent. Ud for Grønnegangen 34 bliver de to mænd brutalt likvideret med en række pistolskud i ryggen. <br /> <br /> Gestapo fortsatte til [[Snekkersten Kro]], hvor de arresterede kroværten H.C. Thomsen. For at få ham til at røbe detaljer om modstandsgruppen Holger Danske, blev han tortureret. Han holdt dog stand og blev efterfølgende ført til en koncentrationslejr i Tyskland, hvor han blev myrdet den 04. december 1944. Over for det forhenværende Hotel Kystens Perle på Strandvejen 130 er rejst en [[Mindesten for H.C. Thomsen |mindesten for H.C. Thomsen]]. <br /> <br /> ===Litteratur===<br /> Stig Püschl: Om mindesmærket for mordene på Grønnegangen. (Lokalavisen Nordsjælland 3/4 maj 2011)<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A04681371 Jørgen Gersfelt: Vi narrede Gestapo. 1945]<br /> <br /> [http://www.oresundstid.dk/kap/start.aspx Øresundstid]. Her findes bl.a. en omfattende beskrivelse af Helsingørs modstandsbevægelse.<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Monumenter]]<br /> <br /> [[Kategori: Besættelsestiden 1940-45]]</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22457 2025-04-24T08:46:15Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Hornbækhus]] ===<br /> På Skovvej 7 i Hornbæk fik Vilhelmine Dahlerup i 1904-05 opført et træhus, hvor hun planlagde at drive pensionat...... [[Hornbækhus|Læs mere om Hornbækhus&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Hornbaekhus_1915.jpeg|500px|thumb|Hornbækhus ca. 1915. Kilde: Bjarne Kaulberg. 2000.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Fredag d. 30. maj 2025 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:BibliotekKulturvaerft.png|600px|thumb|Biblioteket Kulturværftet, 3. etage.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Strandgade 70]] ===<br /> Denne usædvanligt velbevarede bygning i Strandgade er et af de meget gamle huse i Helsingør. Det vidner om, at man har sat en ære i at værne om præget fra fortiden. Navnet Strandgade vidner om, at strandkanten i tidligere tider lå op til denne gade... [[Strandgade 70|Læs mere om Strandgade 70&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Strandgade_70.jpg|left|thumb|600px|Strandgade 70 - Rådmand Davids hus. Foto: Charlotte Fenger november 2022]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Kridtpiber]] ===<br /> Fund af kridtpiberester er meget almindelige ved arkæologiske udgravninger i hele Europa, og de mange fund rundt omkring bekræfter, at kridtpiber havde en stor udbredelse og popularitet igennem flere århundreder... [[Kridtpiber|Læs mere om Kridtpiber&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:G L Lahde Spekhöker (1).jpg|400px|right|thumb|Piberygende spækhøker. Koloreret kobberstik (fra serien Klædedragter i København), udgivet af Lahde i 1817.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Karmeliterhuset]] ===<br /> Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”.... [[Karmeliterhuset|Læs mere om Karmeliterhuset&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Bymuseet.jpg|600px|right|thumb|Karmeliterhuset]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Lappestenen&diff=22456 2025-04-08T11:18:31Z

<p>HelsingorAdmin: /* Kongen fik en idé */</p> <hr /> <div>[[Billede:Kronborg og Lappestenen.jpg|right|thumb|300px|Helsingør og Kronborg omkring 1582 efter stik af Hans Knieper. Lappestenen ses i midten af billedet ved foden af muren omkring Kronborg.]]<br /> <br /> ===Vandreblokken===<br /> Lappestenen var navnet på en stor stenblok, en såkaldt vandreblok fra istiden. Den blev slæbt med isen nordfra til området ved fiskerlejet [[Lappen]] og efterladt i strandkanten lidt nord for Helsingør. Navnet Lappestenen stammer fra navnet [[Lappegrunden]], en sandbanke ud for området. <br /> <br /> ===Kongen fik en idé=== <br /> Frederik 2. fik i 1576 som 42-årig det indfald, at den kæmpestore stenblok skulle flyttes og placeres ved det daværende [[Krogen - borganlæg | Krogen]], senere [[Kronborg]]. Et ungdommeligt, muntert og en smule vanvittigt påhit. Kunne det overhovedet lade sig gøre? Det skulle afprøves, og kongen havde midler til det. Skulle han give et indtryk af handlekraft og manddomsstyrke, ville det vel heller ikke skade. Det fortælles oven i købet, at kongen selv stod oven på blokken og opmuntrede mandskabet med tilråb. Det kunne passe meget godt med oven stående.<br /> <br /> ===Transporten forberedes===<br /> Kongen lod til lensmanden på Krogen, Johan Due, være ansvarlig for opgavens udførelse. Johan Due hyrede en af den tids store entreprenører, Henning Graver, til at flytte stenen. Som udgangspunkt skulle flytningen udføres om vinteren. Stenen skulle læsses på en slæde (”sluffe”), som ved isdannelser skulle kunne glide lettere til stenens nye placering. Det krævede noget forarbejde. Først skulle slæden tømres sammen, landskabet skulle planeres samt ryddes, så slæden kunne komme frem. Arbejdsstyrken var på omkring 26 mand i alt og bestod, ud over Henning Graver, af tømmermænd, bøsseskytter og bådsmænd, fortrinsvis hentet fra København. Tilsyneladende anvendte man ikke heste som trækkraft. Man må derfor formode, at det var folk med velvoksne muskler, som blev udset til opgaven. <br /> <br /> ===Et risikabelt og forsinket arbejde=== <br /> Arbejdet med at bugsere stenen blev påbegyndt i december 1576 og fortsatte i flere omgange ind i januar måned 1577. Processen foregik, mens dronning Sophie opholdt sig på Frederiksborg Slot og ventede sin ældste søn, Christian 4., født d. 12. april 1577. Bugseringsarbejdet var ud over at være temmelig besværligt tilsyneladende også risikabelt. Undervejs havde 15 mand pådraget sig skader på benene, og nogle havde endog fået kvæstelser i deres hoveder. Derefter gik arbejdet i stå, og i omtrent tre år lå stenen uden for slottet. Arbejdet med at få stenen helt på plads kom først i gang igen i 1580. <br /> <br /> ===Vandreblokkens nye plads===<br /> Stenen blev placeret ved foden af den sydøstlige bastion, hvor den af samtiden betragtet som en af slottets største mærkværdigheder. En latinsk inskription blev indhugget på stenen, som i teksten til Braunius’s billedværk gengives således: ”Anno 1577 Fridericus 2, Daniæ Rex, curavit hoc saxum a primo suo loco, ubi vicissim alius subrugatus est lapis, ad hoc devolvi locum” (Aar 1577 lod Frederik 2, Danmarks konge, denne sten flytte til dette sted fra dens første plads, hvor en anden sten blev lagt i stedet).<br /> <br /> ===En dyr fornøjelse=== <br /> Den enormt krævende opgave befordrede en del mand til bugseringsarbejdet. Det fremgår af Øresundstoldens regnskaber, at det alt i alt blev en ret dyr historie. Det var nemlig Øresundstolden, der betalte for Frederik 2. fikse idé. Den samme Øresindstold, som i øvrigt også betalte for opførelsen af Kronborg Slot samt meget andet. Det vil sige så længe indtægterne røg lukt ned i kongens kasse, indtil den trafik blev ændret til statskassen i 1771 (se artikel om [[Øresundstolden og Helsingør]]). <br /> <br /> ===Vandreblokkens endeligt===<br /> Den unge konge Christian 4. lod i 1597, året efter sin kroning, stenen slå i stykker af seks stenhuggersvende. Det berettes, at han anvendte materialet til en bro ved Frederiksborg Slot, som han i årene 1600-1620 lod ombygge til et stort, prestigefyldt renæssanceslot. <br /> <br /> ===Var der flere Lappesten?===<br /> Der hersker imidlertid en del usikkerhed om, hvorvidt der oprindelig var mere end en enkelt Lappesten. På senere kort, optegnet længe efter flytningen af den store sten til Kronborg-området, er stadig et par store &quot;Lappesten&quot; markeret i strandkanten. <br /> <br /> [[Lappestensvej]] er opkaldt efter Lappestenen.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=820010-katalog%3A2204145 Torben Bill-Jessen: Lappestenen (FAHS. 2016. Nr. 2).]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A01864556 Laurits Pedersen: Helsingør i sundtoldstiden 1426-1857, bd. 1-2. Nyt Nordisk Forlag, 1926-1929 (Bd. 1, side 315-316).]<br /> <br /> [[Kategori:Geologi]]<br /> [[Kategori:Sagn og myter]]</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22452 2025-03-27T10:41:34Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Hornbækhus]] ===<br /> På Skovvej 7 i Hornbæk fik Vilhelmine Dahlerup i 1904-05 opført et træhus, hvor hun planlagde at drive pensionat...... [[Hornbækhus|Læs mere om Hornbækhus&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Hornbaekhus_1915.jpeg|500px|thumb|Hornbækhus ca. 1915. Kilde: Bjarne Kaulberg. 2000.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 24. april 2025 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:BibliotekKulturvaerft.png|600px|thumb|Biblioteket Kulturværftet, 3. etage.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Strandgade 70]] ===<br /> Denne usædvanligt velbevarede bygning i Strandgade er et af de meget gamle huse i Helsingør. Det vidner om, at man har sat en ære i at værne om præget fra fortiden. Navnet Strandgade vidner om, at strandkanten i tidligere tider lå op til denne gade... [[Strandgade 70|Læs mere om Strandgade 70&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Strandgade_70.jpg|left|thumb|600px|Strandgade 70 - Rådmand Davids hus. Foto: Charlotte Fenger november 2022]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Kridtpiber]] ===<br /> Fund af kridtpiberester er meget almindelige ved arkæologiske udgravninger i hele Europa, og de mange fund rundt omkring bekræfter, at kridtpiber havde en stor udbredelse og popularitet igennem flere århundreder... [[Kridtpiber|Læs mere om Kridtpiber&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:G L Lahde Spekhöker (1).jpg|400px|right|thumb|Piberygende spækhøker. Koloreret kobberstik (fra serien Klædedragter i København), udgivet af Lahde i 1817.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Karmeliterhuset]] ===<br /> Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”.... [[Karmeliterhuset|Læs mere om Karmeliterhuset&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Bymuseet.jpg|600px|right|thumb|Karmeliterhuset]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Kvistgaard_Hovedgaard&diff=22451 2025-03-26T14:48:34Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>Kvistgaard Hovedgaard hed oprindeligt Qvistgaard og var en udflyttergård fra [[Nyrup]] Landsby. Medens gården lå i selve Nyrup Landsby havde den ikke noget fast navn, men opkaldtes efter den ejer, der havde gården i fæste. Ved udflytningen fra landsbyen fik den daværende ejer, Niels Olsen, tildelt de jorder, der hidtil havde hørt til [[Munkegaarde]]s to gårde. Den ager, hvorpå gården byggedes kaldtes Qvistens Ager - antagelig fordi marken var opkaldt efter en stor sten på arealet. Det var en gammel skik at opkalde en stor sten efter dyr - og navnet skal derfor forstås som Kvie-stens-ager. Efter gården opkaldtes senere stationen og byen - og for at skelne gården fra station og by, begyndte man at kalde gården for Kvistgaard Hovedgaard - selvom der ikke var tale om en egentlig hovedgaard. Gården var oprindelig en firelænget, stråtækket ejendom, men flere ombygninger og brande i løbet af 1800-tallet gav gården karakter af en proprietærejendom - altså en gård med et større tilliggende. Det afspejler sig også i hvem der ejede gården. Det var meget ofte ikke-landmænd, men derimod folk med anden baggrund og indkomst end landbruget. Gården blev derfor ofte drevet med en bestyrer eller forpagter - således allerede fra 1802, da købmand [[Johan Belfour]] fra Helsingør købte gården. Af senere ejere kan nævnes bagermester [[Ludvig Lichtenberg]], der ejede gården i perioden 1861-93. Han anlagde på gårdens jorder i 1870'erne [[Kvistgaard Teglværk]] samt byggede den endnu eksisterende stenlade ved selve gården.<br /> <br /> [[Billede:Kvistgaard-Hovedgaard-ca-1905.jpg | right | thumb | Kvistgaard Hovedgaard omkring 1905]]<br /> <br /> <br /> I 1937 købte den daværende ejer af Nybogaard Lizzie og Valdemar Hansen Kvistgaard Hovedgaard - og lod deres nevø Vilhelm Hansen bestyre gården. Fra 1957 overtog Frederik Elgaard gården. Han skulle blive den sidste egentlige landmand på gården. Efterhånden frasolgtes nemlig en del jorder til især industriarealer i Kvistgaard - og i 1975 afhændede Elgaard de resterende jorder og bygningerne til [[Omegnens Fritidshaveforening]], som lod en del af jorderne - den tidligere [[Munkesø]] - udstykke til fritidshaver (kolonihaver). Fra 1978 anvendtes nogle af gårdens bygninger til undervisning, idet [[Rudolf Steiner Skolen i Nordsjælland]] lejede sig ind. I 1983 købte skolen så selve gården og dens bygninger, mens de resterende jorder fik selvstændige ejere. Siden har skolen ombygget alle gårdens bygninger til skoleformål - og endda tilbygget nye bygninger.<br /> <br /> ===Litteratur===<br /> [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05370345 Kjeld Damgaard: Kvistgaards Historie, 1975]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870971-tsart%3A85004867 Kjeld Damgaard: En kærestesorg og dens følger (Helsingør Kommunes Museers Årbog. 1998)]<br /> <br /> [http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43755080 Peter Aagaard m.fl. (red): 25 års skoleliv: et jubilæumsskrift for Rudolf Steiner Skolen i Nordsjælland. Rudolf Steiner Skolen i Nordsjælland. 2005.]<br /> [[Kategori: Gårde]]</div>

HelsingorAdmin http://141.95.19.86/index.php?title=Forside&diff=22450 2025-03-21T15:03:24Z

<p>HelsingorAdmin: </p> <hr /> <div>&lt;articlealphabet /&gt;<br /> <br /> &lt;categorybox&gt;<br /> [[:Kategori:Arbejderbevægelsen|Arbejderbevægelsen]], [[:Kategori:Detailhandel|Detailhandel]], [[:Kategori:Fortidsminder|Fortidsminder]], [[:Kategori:Gader og veje|Gader og veje]], [[:Kategori:Gårde|Gårde]], [[:Kategori:Huse|Huse]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> ===<br /> [[:Kategori:Landsbyer|Landsbyer]], [[:Kategori:Lokale bands og artister|Lokale bands og artister]], [[:Kategori:Monumenter|Monumenter]], [[:Kategori:Personer|Personer]], [[:Kategori:Skove|Skove]], [[:Kategori:Virksomheder|Virksomheder]], [[:Speciel:Kategorier|....&gt;&gt;]]<br /> &lt;/categorybox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Hornbækhus]] ===<br /> På Skovvej 7 i Hornbæk fik Vilhelmine Dahlerup i 1904-05 opført et træhus, hvor hun planlagde at drive pensionat...... [[Hornbækhus|Læs mere om Hornbækhus&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Hornbaekhus_1915.jpeg|500px|thumb|Hornbækhus ca. 1915. Kilde: Bjarne Kaulberg. 2000.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === Helsingør Leksikon - workshop ===<br /> <br /> <br /> '''Næste gang:'''<br /> Torsdag d. 27. marts 2025 kl. 10-12<br /> <br /> '''Sted:''' Biblioteket Kulturværftet, 2. etage.<br /> Ingen tilmelding.<br /> [[Billede:BibliotekKulturvaerft.png|600px|thumb|Biblioteket Kulturværftet, 3. etage.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Strandgade 70]] ===<br /> Denne usædvanligt velbevarede bygning i Strandgade er et af de meget gamle huse i Helsingør. Det vidner om, at man har sat en ære i at værne om præget fra fortiden. Navnet Strandgade vidner om, at strandkanten i tidligere tider lå op til denne gade... [[Strandgade 70|Læs mere om Strandgade 70&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Strandgade_70.jpg|left|thumb|600px|Strandgade 70 - Rådmand Davids hus. Foto: Charlotte Fenger november 2022]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Kridtpiber]] ===<br /> Fund af kridtpiberester er meget almindelige ved arkæologiske udgravninger i hele Europa, og de mange fund rundt omkring bekræfter, at kridtpiber havde en stor udbredelse og popularitet igennem flere århundreder... [[Kridtpiber|Læs mere om Kridtpiber&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:G L Lahde Spekhöker (1).jpg|400px|right|thumb|Piberygende spækhøker. Koloreret kobberstik (fra serien Klædedragter i København), udgivet af Lahde i 1817.]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;left&quot;&gt;<br /> === [[Det ældste Helsingør]] ===<br /> Den tidlige egentlige bydannelse i Danmark, som finder sted i 800- og 900-tallet, kan sættes i forbindelse med behovet for handel med landbrugssamfundets overskudsproduktion. De naturgivne forudsætninger for landbrugsdriften havde derfor afgørende betydning for byernes størrelse og antal.... [[Det ældste Helsingør|Læs mere om Det ældste Helsingør&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Helsingor-1585-988.jpg|600px|thumb|Prospekt Helsingør 1585]]<br /> &lt;/frontbox&gt;<br /> <br /> &lt;frontbox position=&quot;right&quot;&gt;<br /> === [[Karmeliterhuset]] ===<br /> Den 11. juli 1516 giver Christian 2. Karmeliterklostret tilladelse til at bygge et stenhus til sygehus for ”fattige syge udenlandske skibsmænd og skibsfolk til ro og lise, hjælp og trøst”.... [[Karmeliterhuset|Læs mere om Karmeliterhuset&gt;&gt;]]<br /> [[Billede:Bymuseet.jpg|600px|right|thumb|Karmeliterhuset]]<br /> &lt;/frontbox&gt;</div>

HelsingorAdmin